Bruger:Gorbi/Kladde4: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Gorbi (diskussion | bidrag) No edit summary |
Gorbi (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1:
{{Infoboks militær konflikt
|konflikt = Angreb på
|delaf = [[2. verdenskrig]]
|billede = Fort Stevens shell crater,1942.jpg
Linje 11:
|fører1 =
|fører2 =
|kampagneboks = {{Angreb på
{{Stillehavskrigen}}
{{Slaget om Atlanten (1939-1945)}}
}}
'''Angreb på
== Tyske operationer ==
Linje 29:
==== Duquesne-spionringen ====
{{hovedartikel|Duquesne-spionringen}}
Allerede før krigen var en stor nazistisk spion ring fundet, der opererede i USA.
==== Operation ''Pastorius'' ====
Linje 35:
Efter at have erklæret krig mod USA, beordrede [[Adolf Hitler]] de tilbageværende tyske [[sabotør]]er til at anrette skade på landet. Ansvaret for gennemførelsen af dette blev givet til den tyske efterretningstjeneste, [[Abwehr]]. I juni 1942 blev otte agenter rekrutteret og opdelet i to grupper: Den første, under kommando af [[George John Dasch]], med [[Ernst Peter Burger]], Heinrich Heinck og Richard Quirin, og den anden, under ledelse af Edward Kerling, med Hermann Neubauer, Werner Thiel og Herbert Haupt.
Den [[12. juni]] 1942, gik Daschs hold i land med sprængstoffer og planer på [[Amagansett|East Hampton]], [[Long Island]] i [[New York]] med [[Undervandsbåd|
Kerlings hold gik i land med ''U-584'' ved [[Ponte Vedra Beach]] (40 km sydøst for [[Jacksonville]], [[Florida]]), den [[17. juni]]. De fik til opgave at lægge miner i fire områder: [[Pennsylvania Railroad]] i [[Newark]], [[New Jersey]], kanalsluserne i både St. Louis og Cincinnati, og New Yorks vandforsyningsrør. Holdet nåede til [[Cincinnati]], [[Ohio]] og opdelte sig, da to gik til [[Chicago]], [[Illinois]] og de andre til New York. Daschtilståelsen førte til anholdelse af alle de mænd inden den [[10. juli]].
Alle otte tyske agenter blev retsforfulgt, dømt af den militære kommissionen, hvor seks mænd dømt til døden. [[Franklin D. Roosevelt|Præsident Roosevelt]] godkendte sætninger. Med forfatningen fra den militære kommissioner blev stadfæstet af Højesteret i [[Ex parte Quirin]] og de seks mænd blev henrettet i den elektriske stol den [[8. august]]. Dasch og Burger fik 30 års fængsel. Begge blev løsladt i 1948, og udvist til Tyskland.<ref>{{kilde www |url=http://www.uboatwar.net/1ufbkagents.htm |titel=Agents delivered by U-boat |udgiver=uboatwar.net |besøgsdato=[[12. december]] [[2007]] |arkivurl=http://web.archive.org/web/20051104050405/http://www.uboatwar.net/1ufbkagents.htm |arkivdato=[[4. november]] [[2005]] |sprog=engelsk}} (fra internet arkiv)</ref> Dasch (alias George Davis), der havde været en mangeårig amerikansk bosat før krigen, led et svært liv i Tyskland efter sin hjemkomst fra et amerikansk fængsel på grund af hans samarbejde med de amerikanske myndigheder. Som en betingelse for hans udvisning, fik han ikke lov til at vende tilbage til USA, selv om han brugte mange år på at skrive breve til fremtrædende amerikanske myndigheder (J. Edgar Hoover, præsident Eisenhower, osv.) om tilladelse til at vende tilbage. Han flyttede til Schweiz og skrev en bog med titlen ''Eight Spies Against America''.<ref>{{kilde bog |url=http://www.americanheritage.com/articles/magazine/ah/1970/3/1970_3_66.shtml |titel=The spies who came in from the sea |forfatter=W. A. Swanberg |udgiver=American Heritage Magazine |måned=april |år=1970 |volume=21 |oplag=3 |besøgsdato=[[9. december]] [[2007]] |sprog=engelsk}}</ref>
==== Operation ''Elster'' ====
I 1944 var der endnu et forsøg på infiltration, med kodenavnet [[Operation Elster|Operation ''Elster'']] ("Magpie"). Elster involverede [[Erich Gimpel]] og den tysk-amerikanske afhopper [[William Colepaugh]]. Deres missions mål var at indsamle efterretninger om [[Manhattan Project|Manhattan-projektet]] og forsøge sabotage hvis muligt. Parret sejlede fra [[Kiel]] med ''[[U-1230]]'' og gik i land ved [[Hancock Point]], [[Maine]] den [[30. november]] [[1944]]. Begge nåede til New York, men operationen udartede sig til en total fiasko. Colepaugh vendte sig til FBI den [[26. december]], og tilstod hele planen, hvorefter Gimpel blev anholdt fire dage senere i New York. Begge mænd blev dømt til døden, men i sidste ende fik de deres domme omstødt. Gimpel tilbragte 10 år i fængsel, og Colepaugh blev løsladt i [[1960]] og drev en virksomhed i [[King of Prussia]], [[Pennsylvania]], før han pensionerede til Florida.
=== Tyske landgange i Canada ===
==== St. Martins, New Brunswick ====
På omtrent samme tid som den Dasch-operationen (den [[25. april]] [[1944
==== New Carlisle, Quebec ====
I november, sank ''U-518'' to jernmalmsfragtskibe og beskadigede en anden ud for [[Bell Island]] i [[Conception Bay]], [[Dominion of Newfoundland|Newfoundland]], der var på vej til [[Gaspéhalvøen]], hvor der trods et angreb fra et [[Royal Canadian Air Force]]-fly, havde været succes med at få en spion i land, Werner von Janowski, ved [[New Carlisle]] i [[Quebec]] den [[9. november]] [[1942]]. Han blev hurtigt pågrebet, efter at Earle Annett Jr., ejeren af New Carlisle Hotel, hvor Janowski opholdtr sig, blev mistænkelig og alarmerede myndighederne da den fremmede ville bruge forældet valuta i hotellets bar.<ref>Essex, James W. 2004. ''Victory in the St. Lawrence: the unknown u-boat war.'' Erin, Ontario: Boston Mills Press</ref> [[Royal Canadian Mounted Police|R.C.M.P.]] (det canadiske politi) arresterede Janowski på et [[Canadian National Railway|CNR-passagertog]] på vej til [[Montreal]]. Inspektionen af Janowskis personlige ejendele ved sin anholdelse afslørede, at han bar en kraftig radiosender, blandt andre ting. Janowski tilbragte senere nogen tid som en dobbeltagent, ved at sende falske beskeder til Abwehr i Tyskland. In ''The Double Cross System'', skriver [[John Cecil Masterman]]: "I november blev WATCHDOG sat i land af en
=== Tyske landgange i Newfoundland ===
Linje 55:
Nøjagtig vejrudsigtsrapportering var vigtigt til havkrigen og den [[18. september]] [[1943]], sejlede ''[[U-537]]'' fra [[Kiel]] via [[Bergen]] i [[Norge]], med et meteorologisk hold under ledelse af professor Kurt Sommermeyer. De gik i land ved Martin Bay nær den nordlige spids af [[Labrador]] den [[22. oktober]] [[1943]] og med succes opsatte de en automatisk vejrstation ("[[Vejrstation Kurt]]" eller "''Wetter-Funkgerät Land-26''"), på trods af den konstante risiko for Allierede luftpatruljer.<ref name=hadley1990ch5>{{kilde bog |titel=U-Boats Against Canada: German Submarines in Canadian Waters |forfatter=Michael L. Hadley |udgiver=McGill-Queen's Press - MQUP |år=1990 |id=ISBN 9780773508019 |url=http://books.google.com/?id=LJJez91DyYcC |kapitel=Chapter five, The Intelligenc Gatherers: Langbein, Janow and Kurt |kapitelurl=http://books.google.com/books?id=LJJez91DyYcC&pg=PA144#v=onepage&q=&f=false |sider=144–167 |sprog=engelsk}}</ref> Stationen blev drevet af batterier, der var forventet at kunne holde i omkring tre måneder.<ref>{{kilde www |url=http://itotd.com/articles/501/weather-station-kurt/ |titel=Weather Station Kurt |dato=[[27. marts]] [[2005]] |udgiver=itod.com |sprog=engelsk}}</ref> I begyndelsen af juli 1944, forlod ''U-867'' Bergen for at udskifte udstyr, men blev sunket undervejs.<ref name=hadley1990ch5 /> Vejrstationen forblev uforstyrret af de lokale indtil [[1980'erne]] og er nu udstillet på [[Canadian War Museum]].
=== Ubådsoperationer ===
==== Atlanterhavet ====
[[Atlanterhavet]] var en stor strategisk kampzone ("[[Slaget om Atlanten (1939-1945)|Slaget om Atlanten]]"), og da Tyskland erklærede krig mod USA, tilbød [[Østkysten (USA)|USA's østkyst]] lette mål for tyske [[Undervandsbåde|ubåde]] (kaldet "[[Operation Paukenschlag|Den gode tid]]"). Efter et meget vellykket togt med fem [[Type IX]]-langtrækkende ubåde, blev offensiven maksimeres ved hjælp af kortrækkende [[Type VII]] ubåde, med øget brændstoftanke, der blev genopfyldt fra [[Type XIV|forsyningsubåde]] kaldes ''Milchkühe'' (mælkekøer). Fra februar til maj 1942 blev 348 skibe sænket, for tabet af 2 ubåde i april og maj. Amerikanske flådeledere var tilbageholdende med at indføre konvojer, der havde beskyttet transatlantisk skibsfart, og uden kystnære mørklægninger, blev fik skibe silhuetter fra det lyse lys fra amerikanske byer som f.eks Atlantic City, indtil en mørklægning blev beordret i maj.<ref>{{kilde bog |efternavn=Leckie |fornavn=Robert |år=1964 |titel=The Story of World War II |sted=New York |udgiver=Random House |side=100 |sprog=engelsk}}</ref>
Den samlede virkning af kampagnen var alvorlig, og en fjerdedel af alle krigens skibsforlis - 3,1 millioner tons - fandt sted i denne tid. Der var flere grunde til dette. Flådekommandøren, admiral [[Ernest King]], var utilbøjelig til at høre på britiske anbefalinger om at indføre konvojer, [[United States Coast Guard|den amerikanske kystvagt]] og [[United States Navy|flåde]]s patruljer var forudsigelig og kunne undgås af ubådene, tværtjenstlige samarbejde var dårlig, og den amerikanske flåde var ikke i besiddelse af nok egnede eskortefartøjer (britiske og canadiske krigsskibe blev senere overført til den amerikanske østkyst).
==== USA's østkyst ====
Flere skibe blev torpederet inden for synsvidde af byer på [[Østkysten (USA)|østkysten]], såsom [[New York]] og [[Boston]], nogle civile sad på [[strand]]e og så kampe mellem amerikanske og tyske skibe. Den eneste dokumenterede forliset af en ubåd under 2. verdenskrig tæt på [[New England]]s kyster fandt sted den [[5. maj]] [[1945]], da ''[[U-853]]'' torpederede og sank kulskibet ''Black Point'' ud for [[Newport, Rhode Island]]. Da ''Black Point'' blev ramt, jagede [[United States Navy|den amerikanske flåde]] straks ubåden og begyndte at kaste [[Dybdebombe|dybvandsbomber]]. Den næste dag, da et [[Oliekatastrofer|olieudslip]] og flydende vragrester dukkede op, bekræftede de, at ''U-853'', og hele dets besætning var blevet tilintetgjort. I de senere år er ''U-853'' blevet et populært dykkersted. Dens intakte skrog, med åbne luger, ligger i 40 m i vandet ud for [[Block Island]], [[Rhode Island]].<ref>{{kilde www |url=http://www.ecophotoexplorers.com/u853.asp |titel=On Final Attack, The Story of the U853 |forfatter=Michael Salvarezza |medforfattere=Christopher Weaver |udgiver=ecophotoexplorers.com |besøgsdato=[[9. december]] [[2007]] |sprog=engelsk}}</ref> Et vrag blev opdaget i [[1991]] ud for [[New Jersey]]s kyst, blev i [[1997]] konkluderet for at være, at ''[[U-869]]''. Tidligere var ''U-869'' formodet at være sunket ud for [[Rabat]] i [[Marokko]].<ref>{{kilde www |url=http://www.pbs.org/wgbh/nova/transcripts/2712lostsub.html |titel=NOVA |kapitel=Transcript: "Hitler's Lost Sub" |dato=[[14. november]] [[2000]] |udgiver=PBS |besøgsdato=[[1. december]] [[2008]] |sprog=engelsk}}</ref>
====
Da konvojer og luftdækning blev indført i Atlanterhavet, blev tallet for sænkninger reduceret og ubådene skiftede til at angribe skibsfart i den [[Mexicanske Golf]]. I løbet af 1942 og 1943, opererede mere end 20 ubåde i den Mexicanske Golf. De angreb tankskibe, der transporterede olie fra havne i [[Texas]] og [[Louisiana]], hvoraf det lykkedes at synke 56 fartøjer. Ved udgangen af 1943, begyndte ubådsangrebne at blive mindsket, da handelsskibe startede med at sejle i væbnede konvojer.<ref name="U.S. Department of the Interior, Minerals Management Service, Gulf of Mexico Region">{{kilde www |url=http://www.gomr.mms.gov/homepg/regulate/environ/archaeological/world_war_II.html |titel=World War II Shipwrecks |forfatter=U.S. Department of the Interior, Minerals Management Service, Gulf of Mexico Region |besøgsdato=[[2. november]] [[2008]] |sprog=engelsk}}</ref>
▲{{Main|Torpedo Alley (North Carolina)}}
I ét tilfælde blev [[tankskib]]et ''Virginia'' torpederede i mundingen af [[Mississippifloden]] af den tyske ubåd ''[[U-507]]'' den [[12. maj]] [[1942]], og det førte til livet af 26 besætningsmedlemmer. Der var 14 overlevende. Igen, da de defensive foranstaltninger blev indført, faldt antallet af skibsforlis og ubådstab steg.
''[[U-166]]'' var den eneste ubåd, der blev sunket i den Mexikanske Golf under krigen. En gang troede man at den var sænket af en torpedo kastet fra et amerikanske kystvagt [[Grumman Widgeon|amfibiefly J4F]] den [[1. august]] [[1942]], mener man nu at ''U-166'' blev sunket to dage tidligere af dybdebomber fra ''Robert E. Lee''’s flådeeskorte, den amerikanske flådes ubådsjæger, ''[[PC-566]]''. Det menes, at flyet J4F kan have set og angrebet en anden tysk ubåd, ''[[U-171]]'', som var i området på samme tid. ''U-166'' ligger 1,5 km under vandet, inden for en kilometer af sit sidste offer, passagerskibet SS ''Robert E. Lee''.<ref name="U.S. Department of the Interior, Minerals Management Service, Gulf of Mexico Region" />
====Canada====▼
{{Main|Battle of the St. Lawrence}}▼
====Newfoundland====▼
▲==== Canada ====
Fra starten af krigen i 1939 indtil [[VE Day]], var flere af Canadas Atlanterhavskysthavne vigtige for forsyningsindsatsen til Storbritannien og senere for [[de Allierede]]s landoffensiv på [[Vestfronten under 2. verdenskrig|Vestfronten]]. [[Halifax]] og [[Sydney (Nova Scotia)|Sydney]], blev de primære konvojsamlingshavne, hvor Halifax blev tildelt de hurtige eller prioriterede konvojer (stort set tropper og vigtige materialer) med mere moderne handelsskibe, mens Sydney blev givet langsomme konvojer, som transporterede kraftigere materiale på ældre og mere udsatte handelsskibe. Begge havne var stærkt befæstet med kystradarstandpladser, lyssøgningsbatterier og omfattende kystnære artilleristationer, som alle var bemandet med reserver og mandskab fra den canadiske flåde og hær. Militære efterretningsagenter håndhævede strengt mørklægning i hele området, og antitorpedonet var til stede i havneindgangene. Til trods for, at ingen landinger af tysk personel fandt sted nær disse havne, var der hyppige angreb fra ubåde på konvojer sejlende mod Europa. Den mindre flittigt brugte, men ikke mindre vigtige, var havnen i [[Saint John]], der også oplevede materiel kanaliseret via havnen, hovedsagelig efter at USA gik ind i krigen i december 1941. [[Canadian Pacific Railway]]s hovedlinje fra det centrale Canada (som krydsede staten [[Maine]]) kunne bruges til transport til støtte af krigsindsatsen.
Selvom det ikke var ødelæggende for den canadiske krigsindsats i betragtning af landets jernbanenet til østkysten havne, men muligvis mere ødelæggende for moralen blandt den canadiske befolkning, var [[slaget ved St. Lawrence]], da ubåde begyndte at angribe indenlandske kystsejlads langs Canadas østkyst i [[St. Lawrence]]-floden og [[Saint Lawrence-bugten]] fra begyndelsen af [[1942]] til slutningen af skibssæsonen i slutningen af [[1944]].
▲==== Newfoundland ====
Tre væsentlige angreb fandt sted i 1942, da tyske ubåde angrebet fire [[jernmalm]]sfragtskibe, der arbejdede for [[Dominion Steel and Coal Corporation|DOSCO]]-jernminen ved [[Wabana]] på [[Bell Island]] i [[Dominion of Newfoundland|Newfoundlands]] [[Conception Bay]]. Skibene S.S. ''Saganaga'' og S.S. ''Lord Strathcona'' blev sænket af ''[[U-513]]'' den [[5. september]] [[1942]], mens S.S. ''Rosecastle'' og ''P.L.M 27'' blev sænket af ''[[U-518]]'' den [[2. november]] med tabet af 69 menneskeliv. Efter sænkningerne affyrede ubåden en torpedo, der missede målet, det 3.000-tons tunge kulskib ''Anna T'', og ramte DOSCO-læsningskajen og eksploderede. Som et resultat af torpedoen der missede sit mål, blev Bell Island det eneste sted i Nordamerika der blev udsat for direkte angreb fra tyske styrker under 2. verdenskrig. Den [[14. oktober]] 1942 blev [[Newfoundland Railway]]-færgen [[SS Caribou|SS ''Caribou'']] torpederet af den tyske ubåd ''[[U-69]]'' og sænket i [[Cabot-strædet]] syd for [[Channel-Port aux Basques|Port aux Basques]]. ''Caribou'' bar 45 besætningsmedlemmer og 206 civile og militære passagerer. 137 mistede livet, mange af dem newfoundlænderne.
=== Caribien ===
Line 199 ⟶ 178:
== Se også ==
*[[Angreb på
*[[Amerika Bomber]]
*[[Angrebet på Pearl Harbor]], [[Territoriet Hawaii|Hawaii]]
Line 237 ⟶ 216:
[[Kategori:Nordamerikas historie]]
[[Kategori:Sydamerikas historie]]
[[Kategori:Slag under 2. verdenskrig]]
[[Kategori:USA under 2. verdenskrig]]
|