Slup: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Prillen (diskussion | bidrag) m kat sort |
Rsteen (diskussion | bidrag) m Kanonchalup og sloop-of-war |
||
Linje 1:
[[Fil:Sorvagur, faroe islands, football field.jpg|thumb|360px|right|Fodboldbane i [[Sørvágur]], Færøerne, i forgrunden en slup.]]
En '''slup''' et en-mastet [[sejlskib]], med én, to-delt mast. Den kan både have en permanent og en ikke permanent [[mast]]. Den ikke permanente mast, [[klyverbom]] kan tages ind på dækket, så den ikke fylder så meget. Dette ses blandt andet på
De fleste slupper var fragtskibe
Linje 9:
Forrest er der en jæger eller jib. Topsejlet er ligesom jægeren et letvejrssejl og er der for at en lettere dug samlet giver de ca 2-3 knob. Klyveren bliver sat flyvende. Det vil sige at de bliver sat fra dækket og halet ud til klyverbomsnokken. Eftersom sluppen har meget sejl agtenfor masten skal der bæres en klyver indtil storm. Derfor er der mindst 3 klyvere og de benævnes storklyver, mellemklyver, og stormklyver.
== Kanonchalup og Sloop-of-war ==
Slup bruges også i den sømilitære terminologi, og her henvises der i nordisk sammenhæng til en kanonchalup, der er et fartøj med en eller to kraftige kanoner, og en let rigning suppleret med årer. I [[Royal Navy]] havde man i begyndelsen af 1700-tallet sloops-of war, der var tomastede skibe, rigget som [[ketch]] eller [[snau]]. Dette var langt større skibe end de enmastede slupper, vi taler om i dansk sammenhæng. Forskellen blev endnu større fra omkring 1740, da den britiske flåde byggede tremastede skibe med [[råsejl]], og gav dem betegnelsen sloops som en generel klassifikation af krigsskibe, der var mindre end [[fregat|fregatter]], men som havde 20 eller flere kanoner. Fra omkring 1770 byggede Royal Navy også tomastede skibe med råsejl, som ligeledes blev betegnet som sloops. Hvis man skal oversætte betegnelserne korrekt, bør man enten omtale de britiske skibe som "sloops-of-war" eller bruge betegnelsen [[brig]] om de tomastede og [[korvet]] om de tremastede.
== Kilder ==
| |||