Fritte: Forskelle mellem versioner

Et stærkt bevis på at et dyr virkelig er domesticerededomesticeret er at det kun bevarer nogle af de karakteristiske træk ved den "tidligere udgave" af arten. Dette sker gennem selektiv avl og det tjener til at gøre dyret mere føjeligeføjeligt og i stand til at blive manipuleret af mennesker. Der har været omfattende undersøgelser udført på de adfærdsmæssige forskelle mellem vild-ilderen og tam-ilderen, der indikerer at der faktisk er en ændring i adfærd. I almindelighed viser tam-ilderen mindre frygt for mennesker og mindre frygt for et ukendt miljø end vild-ilderen. Desuden var tam-ilderen længere tid om at vænne sig til en gentagen støj de blev udsat for end vild-ilderen.

Det er interessant at bemærke at hvis den vilde ilders hvalpe er taget fra deres mor før de åbner deres øjne og derefter opfostres af et menneske vil de tage aftryk på det menneskelige og blive forholdsvis tamme. De kan forblive tamme hvis der er fortsat kontakt med mennesker. I modsætning til mink og væsler, der er opfostret af mennesker, kan blive tam for en kort periode, men normalt vil vende tilbage til en vild tilstand når de er udvoksede. Denne føjelige adfærd ved at blive opflasket kan være en nøgle til hvorfor ilderen kunne domesticeres overhovedet.