Bruger:Gorbi/Kladde4: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1:
 
{{Infoboks militær angreb
::''For [[Japanese Ground Self-Defense Force|Japanese Ground Self-Defense Forces]] (1954– ), please see that article.''
| navn = Operation Downfall
::''For [[Ministry of the Military (Ritsuryō)]] (701–1871), please see that article.''
| delaf = [[Stillehavskrigen]] under [[2. verdenskrig]]
{{Infobox Military Unit
| billede = Operation Downfall - Map.jpg
| unit_name = <big>Imperial Japanese Army (IJA)</big><br>大日本帝國陸軍<br><small>Dai-Nippon Teikoku Rikugun</small>
| billedbeskriv = Et kort der skitserer japanske og amerikanske (men ikke andre allierede) landstyrker planlagt til at tage del i slaget om Japan. To landgange blev planlagt:<br/>(1) ''Olympic'', invasionen af ​​den sydlige ø Kyushu, [[Kyūshū]]<br/>(2) ''Coronet'', invasionen af ​​hovedøen, [[Honshū]].
| image = [[Image:War flag of the Imperial Japanese Army.svg|220px|border]]
| omfang =
| caption = [[Rising Sun Flag|The ensign]] of the Imperial Japanese Army
| type =
| steddates = [[Japan]]1867–1945
| country = {{flag|Empire of Japan}}
| koordinater =
| allegiance =
| planlagt = [[1. november]] [[1945]] og [[1. marts]] [[1946]]
| planlagt_afbranch = Army
| måltype = Invasionen af Japan = [[Army]]
| datorole = Military force
| size = 6,095,000 men at its height
| udført_af =
| command_structure =
| udfald = Stoppet efter [[Japans overgivelse]] i [[august]] 1945
| tabgarrison =
<!-- Commanders -->
| døde =
| såret Past_commanders =
| ceremonial_chief =
| notable_commanders = [[Yamagata Aritomo]], [[Ōyama Iwao]], [[prince Kan'in|Kotohito Kan'in]], [[Hajime Sugiyama]], [[Hideki Tojo]], [[Yasuji Okamura]], [[Shunroku Hata]], [[Tadamichi Kuribayashi]], [[Tomoyuki Yamashita]], [[Masaharu Homma]]
<!-- Culture and history -->
| nickname =
| patron =
| motto =
| colors =
| march =
| mascot =
| battles = [[First Sino-Japanese War]]<br>[[Russo-Japanese War]]<br>[[World War I]]<br>[[Second Sino-Japanese War]]<br>[[World War II]]
| anniversaries =
| decorations =
| battle_honours =
}}
{{Stillehavskrigen}}
'''Operation ''Downfall''''' var [[de Allierede]]s plan for invasionen af ​​[[Japan]] ved slutningen af [[2. verdenskrig]]. Operationen blev aflyst, da [[Japans overgivelse|Japan overgav sig]] efter [[Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki|atombombningen]] af [[​​Hiroshima]] og [[Nagasaki]] og [[Sovjetunionen]]s [[Operation Auguststorm|krigserklæring mod Japan]]. Operationen havde to dele: Operation ''Olympic'' og Operation ''Coronet''. Sat til at begynde i oktober 1945, havde Operation ''Olympic'' til formål at erobre den sydlige tredjedel af den sydligste vigtigste japanske ø [[Kyūshū]], med den [[Slaget om Okinawa|nyligt erobrede]] ø [[Okinawa]], som et mellemstationsområde. Senere, i foråret 1946, var Operation ''Coronet'', den planlagte invasion af [[Kantōsletten]] i nærheden af [[​​Tokyo]], på den japanske ø [[Honshū]]. Luftbaser på Kyūshū erobret i Operation ''Olympic'' ville give landbaseret luftstøtte til Operation ''Coronet''.
 
The '''Imperial Japanese Army''' ('''IJA''') ([[Kyūjitai]]: 大日本帝國陸軍, [[Shinjitai]]: {{lang|ja|大日本帝国陸軍}}, [[Romaji]]: ''Dai-Nippon Teikoku Rikugun''), or literally '''Army of the Empire of Greater Japan''' was the official ground based armed force of [[Imperial Japan]] from 1871 to 1945. It was controlled by the [[Imperial Army General Staff Office]] and the [[Ministry of War of Japan|Ministry of War]], both of which were nominally subordinate to the [[Emperor of Japan]] as [[supreme commander]] of the army and the navy. Later an [[Inspector General|Inspectorate General]] of Military (Army) Aviation, became the third agency with oversight over the army. During wartime or national emergencies, the nominal command functions of the emperor would be centralized in an [[Imperial General Headquarters|Imperial General Headquarters (IGHQ)]], an ad-hoc body consisting of the chief and vice chief of the Army General Staff, the minister of war, the chief and vice chief of the Naval General Staff, the inspector general of military aviation, and the inspector general of military training.
[[Japans geografi]] gjorde også denne invasionsplan indlysende for japanerne. De var i stand til at forudsige de Allieredes invasionsplaner præcist og dermed justere deres forsvarsplan, Operation ''Ketsugō'', i overensstemmelse hermed. Japanerne planlagde et altomfattende forsvar af Kyūshū, med lidt tilbage i reserve til eventuelle efterfølgende forsvarsoperationer. Forudsigelserne for tab varierede meget, men var ekstremt høje for begge parter: afhængigt af i hvilken grad japanske civile modsatte sig invasionen, løber skønnene op i millioner for de Allieredes tab<ref name="shockley"/>, og adskillige gange det antal for japanske tab.
 
__TOC__
== Planlægning ==
Ansvaret for planlægning af Operation ''Downfall'' faldt til de amerikanske ledere: [[Fleet Admiral (USA)|Fleet Admiral]] [[Chester Nimitz]], [[General of the Army (USA)|General of the Army]] Douglas MacArthur og Fleet Admiralerne fra [[Joint Chiefs of Staff]] [[Ernest King]] og [[William D. Leahy]], og Generals of the Army [[George Marshall]] og [[Hap Arnold]] (sidstnævnte var chef for [[United States Army Air Forces|U.S. Army Air Forces]]).<ref>Skates, ''The Invasion of Japan'', s. 18.</ref> Douglas MacArthur var på det tidspunkt også under overvejelse til forfremmelse til en særlig "superrang" som [[General of the Armies]], så han kunne have operationel myndighed over andre fem-stjernede officerer.<ref>"Hell to Pay: Operation Downfall and the Invasion of Japan", D.M. Giangreco, Naval Institute Press (oktober 2009)</ref> Men forslaget om at forfremme MacArthur var kun på niveau med uformelle drøftelser, da 2. verdenskrig sluttede.
 
==History==
På det tidspunkt var udviklingen af [[Kernevåben|atombomben]] en meget tæt bevogtet hemmelighed, der kun var kendt af nogle få topembedsmænd uden for [[Manhattan Project|Manhattan-projektet]], og den indledende planlægning af invasionen af ​​Japan har ikke taget dets eksistens i betragtning. Da atombomben blev tilgængelig, forestillede General Marshall at bruge dem, hvis et tilstrækkeligt antal kunne fremstilles i tid, for at støtte invasionen.<ref>{{kilde bog |efternavn=Perret |fornavn=Geoffrey |titel=There's A War to be Won |sted=New York |udgiver=Random House |år=1991 |sprog=engelsk}}, som citeret i: {{kilde artikel |efternavn=Silkett |fornavn=Wayne A. |titel=Downfall: The Invasion that Never Was |år=1994 |publikation=Autumn |side=119 |url=http://www.carlisle.army.mil/usawc/Parameters/1994/1994%20silkett.pdf |accessdate=[[26. december]] [[2009]]}}</ref>
===Foundation===
[[Image:Franco-JapaneseInfantryTraining.jpg|thumb|200px|Training of the Shogunate troops by the first [[French Military Mission to Japan (1867)|French Military Mission to Japan]] in 1867, just before the [[Boshin war]] (1868–1869) which led to the [[Meiji restoration]].]]
During the [[Meiji Restoration]], the military forces loyal to the [[Emperor Meiji|Emperor]] were ''[[samurai]]'' drawn primarily from the loyalist [[daimyo|feudal domains]] of [[Satsuma Domain|Satsuma]] and [[Chōshū Domain|Chōshū]]. After the successful overthrow of the [[Tokugawa Shogunate]] (''bakufu'') and establishment of the new [[Meiji government]] modeled on European lines, a more formal military, loyal to the central government rather than individual domains, became recognized by the general populace as a necessity to preserve Japan’s independence from western [[imperialism]].
 
This central army, the "Imperial Japanese Army" (IJA), became even more essential after the [[Abolition of the han system|abolition of the feudal domains]] in 1871. To reform the military, the government instituted nationwide [[conscription]] in 1873, mandating that every male between the age of 17 and 40 undertake three years active service, followed by a further two years in the first reserve (active) and another two in the second reserve (standby).<ref>Harries & Harries, p. 22.</ref> One of the primary differences between the ''samurai'' and peasant class was the right to bear arms; this ancient privilege was suddenly extended to every male in the nation.<ref>Harries & Harries, p. 29.</ref>
I gennem hele [[Stillehavskrigen]] kunne [[de Allierede]], i modsætning til [[2. verdenskrig i Europa|det europæiske operationsområde]], ikke blive enige om en enkelt [[øverstkommanderende]] ({{lang-en|Commander-in-Chief (C-in-C)}}). Den Allierede ledelse var delt op i regioner: i 1945, var Chester Nimitz, for eksempel, ''de Allieredes øverstkommanderende for Stillehavsområderne'' ({{lang-en|Supreme Allied Commander, [[South West Pacific Area]]}}), mens Douglas MacArthur var ''øverste allierede kommanderende for det sydvestlige stillehavsområde '' ({{lang-en|Supreme Allied Commander, [[South West Pacific Area]]}}). En samlet kommando blev anset for nødvendig til en invasion af Japan. Diskussionerne mellem de forskellige værn, om hvem det skal være ([[United States Navy|den amerikanske flåde]] ønskede Nimitz, mens [[United States Army|den amerikanske hær]] ønskede MacArthur), var så alvorlig, at det truede med at afspore planlægningen. I sidste ende delvist trak flåden sig delvist, og MacArthur skulle have fuld kommando over alle styrker, hvis omstændighederne gjorde det nødvendigt.<ref>Skates, ''The Invasion of Japan'', s. 55–57.</ref>
 
===Foreign Overvejelser assistance===
{{main|Boshin War}}
De primære betragtninger, som planlæggerne var nødt til at beskæftige sig med var tid og tab, hvordan de kunne tvinge Japans overgivelse så hurtigt som muligt, med så få allierede tab som mulig. Forud for [[Quebec-konferencen|Quebec-konferencen i 1943]], udarbejdede en fælles britisk-amerikansk planlægningsgruppe, en plan ("Vurdering og plan til Japans nederlag", {{lang-en|Appreciation and Plan for the Defeat of Japan}}), som ikke opfordrede til en invasion af de japanske hjemmeøerne indtil [[1947]]-[[1948]].<ref>Skates, ''The Invasion of Japan'', s. 37.</ref><ref>Spector, 276–277.</ref> Den amerikanske [[Joint Chiefs of Staff]] mente, at forlænge krigen i en sådan grad var farligt for den nationale moral. På Quebec-konferencen, besluttede [[Combined Chiefs of Staff]], i stedet, at Japan bør være tvunget til at overgive ikke mere end et år efter [[VE-dag|Tysklands overgivelse]].
The early Imperial Japanese Army was essentially developed with the assistance of [[France|French]] advisors,<ref>Harries & Harries, pp. 20–24.</ref> through the second [[French military mission to Japan (1872–1880)]], and the third [[French military mission to Japan (1884–1889)]]. However, due to the [[Germany|German]] victory in the [[Franco-Prussian War]], the Japanese government also relied on [[Prussia]] as a model for their army, and hired two German military advisors (Major [[Jakob Meckel]], replaced in 1888 by [[von Wildenbrück]] and Captain [[von Blankenbourg]]) for the training of the Japanese General Staff from 1886 to April 1890: the [[Imperial Army General Staff Office]], based on the Prussian [[Generalstab]], was established directly under the Emperor in 1878 and was given broad powers for military planning and strategy.
 
[[Image:1875Uniform.jpg|thumb|200px|left|Soldiers of the Imperial Japanese Army in 1875.]]
[[United States Navy|Den amerikanske flåde]] opfordrede til anvendelsen af [[blokade]]r og brug af luftstyrker, for at opnå Japans kapitulation. De foreslog, aktioner til at erobre luftbaser i det nærliggende [[Shanghai]] i [[Kina]] og [[Korea]], hvilket ville give [[United States Army Air Forces]] en række fremskudte luftbaser, hvorfra man ville kunne bombardere Japan til underkastelse.<ref>Skates, ''The Invasion of Japan'', s. 44–50.</ref> [[United States Army|Den amerikanske hær]] fremførte på den anden side, at en sådan strategi kunne "forlænge krigen på ubestemt tid" og forbruge liv unødvendigt, og at det derfor var nødvendig med en invasion. De støttede starten af et storstilet fremryk direkte mod det japanske hjemland, og ingen af de sideoperationer, som flåden havde foreslået. I sidste ende vandt, hærens synspunkt.<ref>Skates, ''The Invasion of Japan'', s. 53–54.</ref>
Other known foreign military consultants were the Italian Major [[Pompeo Grillo]], who worked at the [[Osaka]] foundry from 1884 to 1888, followed by Major [[Quaratezi]] from 1889 to 1890, and the [[Netherlands|Dutch]] Captain [[Schermbeck]], who worked on improving coastal defenses from 1883 to 1886. Japan did not use foreign military advisors between 1890 and 1918, until again a [[French military mission to Japan (1918–1919)]], headed by Commandant [[Jacques-Paul Faure]], was requested to assist in the development of the Japanese air services.<ref>Harries & Harries, p. 363.</ref>
 
===Taiwan Expedition===
Fysisk var Japan et frygtindgydende mål, med kun nogle få strande, der var egnet til invasion. Kun Kyūshū (den sydligste ø i Japan) og strandene ved [[Kantō]]sletten (både sydvest og sydøst for [[Tokyo]]), var passende invasionszoner. De allierede besluttede at iværksætte en to-trins invasion. Operation ''Olympic'' ville angribe det sydlige Kyūshū. Luftbaser skulle blive etableret, hvilket ville give dækning for Operation ''Coronet'', angrebet i [[Tokyobugten]].
{{main|Taiwan Expedition of 1874}}
The Taiwan Expedition of 1874 was a [[punitive expedition]] by Japanese military forces in response to the murder of 54 crewmembers of a wrecked [[Ryukyu]]an merchant vessel by [[Paiwan]] aborigines on the southwestern tip of Taiwan in December 1871. It marked the first overseas deployment of the Imperial Japanese Army and Navy.<ref>Harries & Harries, p. 28.</ref>
 
===Satsuma Antagelser rebellion===
Not surprisingly, the new order led to a series of riots from disgruntled ''samurai''. One of the major riots was led by [[Saigō Takamori]], the [[Satsuma rebellion]], which eventually turned into a civil war. This rebellion was put down swiftly by conscripts in the newly-formed Imperial Army, using Western tactics and weapons, even though the core of the new army was actually the [[Tokyo]] Police force, consisting mostly of former ''samurai''.<ref>Harries & Harries, pp. 29–31.</ref>
Mens Japans geografi var kendt, var de amerikanske militære planlæggere nødt til at skønne de forsvarende styrker, som de ville blive udsat for. Baseret på efterretninger , der var tilgængelig i begyndelsen af ​​1945, omfattede deres antagelser følgende:<ref name="sutherland">[[Richard K. Sutherland|Sutherland, Richard K.]] ''et al.'', [http://carlisle-www.army.mil/cgi-bin/usamhi/DL/showdoc.pl?docnum=20 ''"DOWNFALL": Strategic Plan for Operations in the Japanese Archipelago'']; [[28. maj]] [[1945]]. ([http://www.blackvault.com/documents/wwii/marine1/1239.pdf PDF available here.] Hentet [[4. december]] [[2006]].)</ref>
 
[[Image:KumamotoSoldiers1877.jpg|thumb|200px|Soldiers of the Imperial Japanese Army during the Satsuma Rebellion (Garrison of [[Kumamoto]], 1877).]]
*"At operationer i dette område ikke kun vil imod de tilgængelige organiserede militære styrker i Kejserriget, men også af en fanatisk fjendtlig befolkning."<br>({{lang-en|That operations in this area will be opposed not only by the available organized military forces of the Empire, but also by a fanatically hostile population.}})<ref name="sutherland"/>
An [[Imperial Rescript to Soldiers and Sailors|Imperial Rescript to Soldiers and Sailors of 1882]] called for unquestioning loyalty to the Emperor by the new armed forces and asserted that commands from superior officers were equivalent to commands from the Emperor himself. Thenceforth, the military existed in an intimate and privileged relationship with the imperial institution.
*"At cirka tre (3) fjendtlige divisioner ville være disponeret i det sydlige KYUSHU og yderligere tre (3) i det nordlige KYUSHU ved indledningen af OLYMPIC-operationen."<br>({{lang-en|That approximately three (3) hostile divisions will be disposed in Southern KYUSHU and an additional three (3) in Northern KYUSHU at initiation of the OLYMPIC operation.}})<ref name="sutherland"/>
*"At det samlede fjendtlige styrker sat ind mod KYUSHU-operationer ikke vil overstige otte (8) til ti (10) divisioner, og at dette niveau vil være hurtigt nået."<br>({{lang-en|That total hostile forces committed against KYUSHU operations will not exceed eight (8) to ten (10) divisions and that this level will be speedily attained.}})<ref name="sutherland"/>
*"At cirka enogtyve (21) fjendtlige divisioner, herunder reservedivisioner, vil være på HONSHU ved indledningen af [''Coronet''], og at fjorten (14) af disse divisioner kan være anvendt i KANTOSLETTE-området."<br>({{lang-en|That approximately twenty-one (21) hostile divisions, including depot divisions, will be on HONSHU at initiation of [''Coronet''] and that fourteen (14) of these divisions may be employed in the KANTO PLAIN area.}})<ref name="sutherland"/>
*"At fjenden kan tilbagekalde sine landbaserede luftstyrker til det asiatiske fastland til beskyttelse fra vores neutraliserende angreb. At under sådanne omstændigheder kan han muligvis samle fra 2.000 til 2.500 fly i dette område ved udøvelsen af ​​stive økonomi, og at denne styrke kan operere mod KYUSHU-landgange ved mellemstationer gennem marker i hjemlandet."<br>({{lang-en|That the enemy may withdraw his land-based air forces to the Asiatic Mainland for protection from our neutralizing attacks. That under such circumstances he can possibly amass from 2,000 to 2,500 planes in that area by exercise of rigid economy, and that this force can operate against KYUSHU landings by staging through homeland fields.}})<ref name="sutherland"/>
 
Top-ranking military leaders were given direct access to the Emperor and the authority to transmit his pronouncements directly to the troops. The sympathetic relationship between conscripts and officers, particularly junior officers who were drawn mostly from the peasantry, tended to draw the military closer to the people. In time, most people came to look more for guidance in national matters to military than to political leaders.
===''Olympic''===
[[Fil:Operation Olympic.jpg|thumbnail|250px|Operation ''Olympic'' skulle angribe det sydlige Japan.]]
[[Fil:Operation Coronet.jpg|thumbnail|250px|Operation ''Coronet'' var planlagt til at indtage Tokyo.]]
Operation ''Olympic'', invasionen af ​​Kyūshū, skulle begynde på "X-Day", som var planlagt til den [[1. november]] [[1945]]. Den kombinerede allierede flådearmada ville have været den største nogensinde samlet, med 42 [[hangarskib]]e, 24 [[slagskib]]e og 400 [[destroyer]]e og destroyereskorter. Fjorten amerikanske divisioner var planlagt til at deltage i de indledende landgange. Ved hjælp af Okinawa som en samlingsbase, ville formålet have været at erobre den sydlige del af Kyūshū. Dette område vil så blive brugt, som et yderligere samlingssted for derefter at angribe Honshū i Operation ''Coronet''.
 
[[Image:KoishikawaArtillery1882.jpg|thumb|left|200px|Japanese artillery unit, at the [[Koishikawa]] arsenal, Tokyo, in 1882. Photographed by [[Hugues Krafft]].]]
''Olympic'' ville også inkludere en vildledningsplan, der var kendt som [[Operation Pastel|Operation ''Pastel'']]. ''Pastel'' var designet til at få japanerne til at tro, at Joint Chiefs havde afvist ideen om en direkte invasion og i stedet skulle man forsøge at omringe og bombardere Japan. Dette vil kræve at erobre baser på [[Taiwan (ø)|Formosa]], langs den kinesiske kyst og i det [[Gule Hav]].<ref>Skates, ''The Invasion of Japan'', s. 160.</ref>
[[File:Murata gun.jpg|thumb|300px|The [[Murata rifle]] was locally developed in 1880.]]
By the 1890s, the Imperial Japanese Army had grown to become the most [[modernization|modern]] army in Asia, well-trained, well-equipped with good morale. However, it was basically an [[infantry]] force deficient in [[cavalry]] and [[artillery]] when compared with its European contemporaries. Artillery pieces, which were purchased from America and a variety of European nations, presented two problems: they were scarce, and the relatively small number that were available were in several different [[caliber]]s, causing problems with their ammunition supply.
 
===First Sino Japanese War===
Den [[Twentieth Air Force|20. luftstyrke]] ({{lang-en|Twentieth Air Force}}) skulle have fortsat sin rolle som den vigtigste allierede [[Strategisk bombning|strategiske bombestyrke]] mod de japanske hjemmeøer. Taktisk luftstøtte skulle være faldet på den amerikanske [[United States Far East Air Force|Far East Air Forces]] (FEAF) (en dannelse, der bestod af de [[Fifth Air Force|5.]], [[Seventh Air Force|7.]] og [[Thirteenth Air Force|3. luftstyrker]]) under forberedelserne til invasionen. FEAF var ansvarlig for at angribe japansk flyvepladser og transportårer på Kyūshū og det sydlige Honshū (f.eks [[Kanmontunnelen]]) og for at opnå og fastholde luftoverlegenhed over strandene.
{{main|First Sino-Japanese War}}
The First Sino-Japanese War was a war fought between [[Qing Dynasty]] of [[China]] and [[Imperial Japan|Japanese]] [[Meiji period|Meiji government]] over the control of [[Korea]]. The Sino-Japanese War would come to symbolize the weakness of the Qing military, with Japanese securing victory after victory over the Chinese forces. This was the result by Japan's new western-style conscript army which was well equipped and well trained when compared with their Chinese counterpart. The principal results were a shift in regional dominance in Asia from China to Japan and a fatal blow to the Qing Dynasty. Japan fielded a force of 120,000 in two armies and five divisions.
{{Expand section|date=June 2008}}
 
===Boxer Rebellion===
Før hovedinvasionen, skulle havøerne [[Tanegashima]], [[Yakushima]] og [[Koshikijimaøerne]] indtages, begyndende på X-5.<ref>Skates, ''The Invasion of Japan'', s. 184.</ref> Invasionen af ​​Okinawa havde demonstreret værdien af ​​at sikre ankerpladser lige i nærheden, til skibe der ikke var behov for ved landgangsstrandene og for skibe beskadiget af luftangreb.
{{main|Boxer Rebellion}}
[[Image:JapaneseArmy1900.JPG|thumb|right|200px|Soldiers of the Imperial Japanese Army in 1900]]
In 1899–1900, [[Righteous Harmony Society|Boxer]] attacks against foreigners in China intensified and later accumulated in the [[Boxer Rebellion|siege of the diplomatic legations]] in [[Beijing]]. An [[Eight-Nation Alliance|international force]] consisting of [[Great Britain|British]], [[Third French Republic|French]], [[Imperial Russia|Russian]], [[Imperial Germany|German]], [[Kingdom of Italy (1861–1946)|Italian]], [[Austro-Hungarian Empire|Austro-Hungarian]], [[United States|American]] and [[Empire of Japan|Japanese]] troops was assembled to relieve the legations. The Japanese provided the largest contingent of troops; 20,840, as well as 18 warships. Of the total number, 20,300 were Imperial Japanese Army troops of the [[5th Division (Imperial Japanese Army)|5th Infantry Division]] under Lt. General Yamaguchi Motoomi, the remainder were 540 naval ''rikusentai'' from the [[Imperial Japanese Navy]]. The rebels used traditional Chinese martial arts, as opposed to modern military weapons and tactics. This led to them being called "Boxers" by Westerners, as that is how they perceived martial arts at the time. While officially condemning the movement, the Boxers had the unofficial support of the Empress Dowager [[Cixi]]. In the end the Boxer leaders were captured and executed. The Empress Dowager, was forced to flee the palace as the foreign armies entered the [[Forbidden City]].
 
===Russo-Japanese War===
Kyūshū skulle blive invaderet af den amerikanske [[Sixth Army (USA)|sjette armé]] ({{lang-en|Sixth Army}}) ved tre steder: [[Miyazaki (Miyazaki)|Miyazaki]], [[Ariake]] og [[Kushikino]]. Hvis et ur blev tegnet på et kort over Kyūshū, ville disse punkter stort set svare til henholdsvis klokken 4, 5 og 7. De 35 landgangsstrande blev alle opkaldt efter bilermærker: [[Austin (bilmærke)|Austin]], [[Buick]], [[Cadillac]] til [[Stutz Bearcat|Stutz]], [[Winton Engine Company|Winton]] og [[Lincoln-Zephyr|Zephyr]].<ref>'Beach Organization for Operation against Kyushu; from COMPHIBSPAC OP PLAN A11-45, August 10, 1945. Skates, ''The Invasion of Japan'', pictorial insert</ref> Med et [[Armékorps|korps]] tildelt til hver landgang, antog invasionsplanlæggerne, at amerikanerne ville være overtal i forhold til japanerne med omkring tre til en. I begyndelsen af [[​​1945]], var Miyazaki næsten ubeskyttet, mens Ariake med dens nærliggende gode havn blev stærkt forsvaret. Selvom Kushikino svagt blev forsvaret, betød det imponerende terræn, at [[United States Marine Corps|marinesoldaterne]], der gikm i land der, sandsynligvis ville have haft den vanskeligste tid.
{{main|Russo-Japanese War}}
The Russo–Japanese War was the result of tensions between [[Russian Empire|Russia]] and [[Empire of Japan|Japan]], largely out of the rival [[imperialist]] ambitions over [[Manchuria]] and [[Korea]]. The Japanese inflicted severe losses on the Russians; however, they were not able to inflict a decisive blow to the Russian armies. Over reliance on infantry led to large casualties among Japanese forces especially during [[Siege of Port Arthur|the siege of Port Arthur]].
 
===World War I===
Invasionen havde ikke meningen, at erobre hele øen, men kun den sydligste tredjedel af den, som angivet ved den stiplede linje på kortet, ''"generelle grænse i det nordlige forryk"'' ({{lang-en|general limit of northern advance}}). Det sydlige Kyūshū skulle fungere et samlingssted og en værdifuld luftbase for Operation ''Coronet''.
[[Image:IJA.JPG|thumb|right|Imperial Japanese Army uniform as worn on the expedition to [[Kiaochow]].]]
{{main|Asian and Pacific theatre of World War I|Japan during World War I}}
The [[Empire of Japan]] entered the war on the [[Triple Entente|Entente side]]. Although tentative plans were made to send an expeditionary force of between 100,000–500,000 men to France,<ref>Harries & Harries, p. 109.</ref> ultimately the only action in which the Imperial Japanese Army was involved in was the careful and well executed [[Siege of Tsingtao|attack]] on the German concession of [[Qingdao|Tsingtao]] in 1914.<ref>Harries & Harries, pp. 110–111.</ref>
 
===Inter-war ''Coronet'' years===
{{main|Japan during the Siberian Intervention}}
Operation ''Coronet'', invasionen af [[Honshū]] ved [[Kantosletten]] syd for hovedstaden, skulle begynde på "Y-Day", som var planlagt til den [[1. marts]] [[1946]]. Coronet ville have været den største amfibiskeoperation gennem tiderne, med 25 divisioner, herunder den flydende reserve, der var øremærket til de indledende operationer ([[Operation Overlord|Overlordinvasionen i Normandiet]], havde til sammenligning 12 divisioner i de indledende landgange). Den amerikanske [[First Army (USA)|første armé]] ({{lang-en|First Army}}) ville have invaderet på [[Kujūkuristranden]] på [[Bōsōhalvøen]], mens den amerikanske [[Eighth Army (USA)|ottende armé]] ({{lang-en|Eighth Army}}) invaderede ved [[Hiratsuka]] i [[Sagamibugten]]. Begge hære vil derefter køre nordpå og ind i landet, for så at møde i [[Tokyo]].
During 1917–18, Japan continued to extend its influence and privileges in China via the [[Nishihara Loans]].
Following the collapse of the [[Russian Empire]] in the [[October Revolution|Bolshevik Revolution]], during the [[Siberian Intervention]], the Imperial Japanese Army initially planned to send more than 70,000 troops to occupy Siberia as far west as [[Lake Baykal]]. The army general staff came to view the Tsarist collapse as an opportunity to free Japan from any future threat from Russia by detaching Siberia and forming an independent buffer state.<ref name="Humphreys, p.25">Humphreys, ''The Way of the Heavenly Sword: The Japanese Army in the 1920's'', page 25</ref>
The plan was scaled back considerably due to opposition from the United States.
 
In July 1918, President Wilson asked the Japanese government to supply 7,000 troops as part of an international coalition of 24,000 troops planned to support the [[American Expeditionary Force Siberia]].<ref name=Harries123>Harries & Harries, p. 123.</ref> After heated debate in the [[Diet of Japan|Diet]], the government of [[Prime Minister of Japan|Prime Minister]] [[Terauchi Masatake]] agreed to send 12,000 troops, but under the command of Japan, rather than as part of an international coalition. Japan and the United States sent forces to [[Siberia]] to bolster the armies of the [[White Movement]] leader Admiral [[Aleksandr Kolchak]] against the [[Bolshevik]] [[Red Army]].
=== Omgruppering ===
{{se også|Slagorden ved Operation Downfall}}
''Olympic'' skulle være udført med ressourcer, der allerede var til stede i [[Stillehavet]], herunder [[British Pacific Fleet|den britiske Pacific Fleet]], en [[Commonwealth of Nations|Commonwealth]]-formation, der omfattede mindst atten [[hangarskib]]e (og ydede 25% af de allieredes luftstyrke) og fire [[slagskib]]e. Den australske 1. taktiske luftstyrke ({{lang-en|First Tactical Air Force}}) deltog i [[slaget om Filippinerne (1944-1945)]]. Disse ville sandsynligvis have forstærket de amerikanske tætte luftstøtte enheder over Japan. Den eneste større omplacering for ''Olympic'' var [[Tiger Force]], en langtrækkende tung bombeflysenhed fra Commonwealth, der bestod af 10 eskadriller, var planlagt til at blive overført fra [[RAF]] [[Bomber Command]] i Europa til luftbaser på [[Okinawa]].
 
Once the political decision had been reached, the Imperial Japanese Army took over full control under Chief of Staff General [[Yui Mitsue]], and by November 1918, more than 70,000<ref name=Harries123/> Japanese troops had occupied all ports and major towns in the Russian [[Primorsky Krai|Maritime Provinces]] and eastern [[Siberia]].
Hvis forstærkninger havde været nødvendig for ''Olympic'', kunne de have været til rådighed fra styrker der var ved at blive samlet til ''Coronet'', der ville have manglet omplacering af store allierede styrker fra [[Europa]], [[Sydasien]], [[Australien]] og andre steder. Disse ville have inkluderet den amerikanske [[First Army (USA)|første armé]] ({{lang-en|First Army}} med 15 divisioner) og den [[Eighth Air Force|8. luftstyrke]] ({{lang-en|Eighth Air Force}}), der var i Europa. Omplaceringen var kompliceret af den samtidige delvise demobilisering af den amerikanske hær, der drastisk reducerede divisioners kampeffektivitet, ved at fjerne dem deres mest erfarne officerer og mænd.
 
In June 1920, America and its allied coalition partners withdrew from [[Vladivostok]] after the capture and execution of White Army leader Admiral Aleksandr Kolchak by the Red Army. However, the Japanese decided to stay, primarily due to fears of the spread of [[communism]] so close to Japan, and Japanese controlled [[Korea]] and [[Manchuria]]. The Japanese army provided military support to the Japanese-backed [[Provisional Priamur Government]] based in Vladivostok against the [[Moscow]]-backed [[Far Eastern Republic]].
Ifølge den amerikanske historiker John Ray Skates:
 
The continued Japanese presence concerned the United States, which suspected that Japan had territorial designs on Siberia and the Russian Far East. Subjected to intense diplomatic pressure by the United States and Great Britain, and facing increasing domestic opposition due to the economic and human cost, the administration of Prime Minister [[Kato Tomosaburo]] withdrew the Japanese forces in October 1922.<ref>Harries & Harries, p. 124.</ref>
<blockquote>Amerikanske planlæggere bemærkede [oprindeligt] ikke af muligheden for, at [ikke-amerikanske] Allierede landtropper kunne deltage i invasionen af Kantosletten. De offentliggjorte planer indikerede, at angrebet, opfølgningen og reserveenhederne alle ville komme fra amerikanske tropper. [Men da] ''Coronet''-planerne blev forbedret i løbet af sommeren 1945, tilbød alle de store allierede lande landstyrker, og en debat udviklede sig på de højeste niveauer af kommandoen over størrelse, mission, udstyr og støtte af disse bidrag.<ref>Skates, s. 229</ref></blockquote>
 
[[Image:Prince Kanin Kotohito.jpg|left|thumb|200px|[[Prince Kanin Kotohito|Prince Kotohito Kan'in]], chief of staff of the Army from 1931 until 1940]]
Den australske regering anmodede om, at [[Australian Army|australske hær]]s enheder i den første bølge af ''Olympic'', men dette blev afvist af amerikanske ledere.<ref>Day, s. 297</ref> Efter forhandlinger mellem de vestlige allierede magter, blev det besluttet, at et [[Commonwealth Corps|Commonwealth-korps]], i første omgang bestående af infanteridivisioner fra de [[Australien|australske]], [[British Army|britiske]] og [[Canadian Army|canadiske]] hære ville blive brugt i ''Coronet''. Forstærkninger ville have været til rådighed fra disse lande, såvel som andre dele af Commonwealth. MacArthur blokerede forslag om at inkludere en [[British Indian Army|indisk hærdivision]], på grund af forskelle i sprog, organisation, sammensætning, udstyr, træning og doktrin.<ref>Day, s. 299; Skates, s. 230</ref> Han har også anbefalet, at korpset skulle organiseres i retning af et amerikansk korps, der kun skulle bruge amerikansk udstyr og logistik, og skulle trænes i USA i seks måneder før indsættelsen. Disse forslag blev accepteret.<ref>Day, s. 299</ref> En britisk officer, generalløjtnant Sir [[Charles Keightley]], var blevet udpeget til at lede Commonwealth Corps. Den australske regering satte spørgsmålstegn ved udnævnelsen af ​​en officer med ingen erfaring, som skulle kæmpe mod japanerne, og foreslog, at generalløjtnant [[Leslie Morshead]] burde udnævnes.<ref>Horner, David (1982). ''High Command'' Sydney: Allen & Unwin. ISBN 0-86861-076-3</ref> Krigen sluttede, før detaljerne for korpset blev færdiggjort.
 
===Rise of militarism in Shōwa era===
== Operation ''Ketsugō'' ==
In the 1920s the Imperial Japanese Army expanded rapidly and by 1937 had a force of 300,000 men. Unlike western countries it enjoyed a great deal of independence from government. Under the provisions of the [[Meiji Constitution]], the [[Ministry of War of Japan|War Minister]] was held accountable only to the Emperor [[Hirohito]] himself, and not to the elected civilian government. In fact, Japanese civilian administrations needed the support of the Army in order to survive. The Army controlled the appointment of the War Minister and in 1936 a law was passed that stipulated that only an active duty general or lieutenant-general could hold the post.<ref>Harries & Harris, p. 193.</ref> As a result, the military spending as a proportion of the national budget rose disproportionately in the 1920s and 1930s, and various factions within the military exerted disproportionate influence on Japanese foreign policy.
[[Fil:Operation Downfall - Estimated Troops 01.jpg|thumb|250px|Amerikanske skøn over japanske troppestyrker på Kyūshū pr. [[9. juli]] [[1945]].]]
[[Fil:Operation Downfall - Estimated Troops 02.jpg|thumb|250px|Amerikanske skøn over japanske troppestyrker på Kyūshū pr. [[2. august]] [[1945]].]]
Samtidig havde japanerne deres egne planer. I første omgang var de bekymrede over en invasion i sommeren 1945. Men da [[slaget om Okinawa]] fortsatte så længe, ​​konkluderede de at de Allierede ikke ville være i stand til at iværksætte en anden operation før [[tyfonsæson]]en, hvor vejret ville være for risikable til amfibieoperationer. Japanske efterretninger forudsagde forholdsvis nøjatigt, hvor invasionen ville finde sted: det sydlige Kyūshū i [[Miyazaki-præfekturet|Miyazaki]], [[Ariakehavet|Ariakebugten]] og/eller [[Satsumahalvøen]].<ref>Skates, ''The Invasion of Japan'', s. 102.</ref>
 
The Imperial Japanese Army was originally known simply as the Army (''rikugun'') but after 1928, as part of the Army's turn toward [[romantic nationalism]] and also in the service of its political ambitions, it retitled itself the Imperial Army (''kōgun'').
Mens Japan havde ikke længere en realistisk mulighed for at vinde krigen, troede Japans ledere, at de kunne gøre omkostningerne ved at erobre Japan for høje for de Allierede til at acceptere, hvilket ville føre til en form for [[våbenhvile]] snarere end et totalt nederlag. Den japanske plan for at overvinde invasionen blev kaldt {{nihongo|Operation ''Ketsugō''|決号作戦|ketsugō sakusen}} ("Operation Kodenavn ''Afgørende''"). Japanerne havde i al hemmelighed [[Matsushiro underjordiske kejserlige hovedkvarter|bygget et underjordisk hovedkvarter]], der kunne anvendes i tilfælde af en Allieret invasion til husly for kejseren og de kejserlige generalstab.
 
===Conflict ''Kamikaze''with China===
{{main|Second Sino-Japanese War}}
Admiral [[Matome Ugaki]] blev kaldt tilbage til Japan i februar 1945 og fik kommandoen over den [[5. luftflåde]] på Kyūshū. Den 5. luftflåde fik til opgave at udføre ''[[kamikaze]]angreb'' mod skibe involveret i invasionen af ​​Okinawa, [[Operation Ten-Go|Operation ''Ten-Go'']], og begyndte at træne piloter og samle fly til forsvaret af Kyūshū , der sandsynligvis ville det næste sted de Allierede invaderede.
In 1931, the Imperial Japanese Army had an overall strength of 198,880 officers and men, organized into 17 divisions.<ref>[[#refKelman|Kelman]], p.41</ref>
The [[Manchurian Incident]], as it became known in Japan, was the alleged attack on the Japanese-owned railway by Chinese bandits. Action by the military, largely independent of the civilian leadership, led to the invasion of [[Manchuria]] in 1931 and later the [[Second Sino-Japanese War]] in 1937. As war approached, the Imperial Army's influence with the Emperor waned and the influence of the [[Imperial Japanese Navy]] increased.<ref>Harries & Harries, p. 197.</ref> Nevertheless, by 1938 the Army had been expanded to 34 divisions.<ref name=Jowlett7>Jowlett, p. 7.</ref>
 
===World War II===
Det japanske forsvar var stærkt afhængig af ''kamikaze''fly. Ud over jager- og bombefly, omfordelte de næsten alle deres træningsfly til missionen, ved at forsøge at gøre op i kvantitet, med det de manglede i kvalitet. Deres hær og flåde havde mere end 10.000 fly klar til brug i juli (og ville have haft noget mere af oktober), og de planlagde at bruge næsten alt, der kunne nå invasionsflåderne. Ugaki også stod i spidsen for bygningen af ​​hundredvis af små selvmordsbåde, der også vil skulle bruges til at angribe alle allierede skibe, der kom tæt på Kyūshūs kyster.
{{main|Pacific War}}
In 1941, the Imperial Japanese Army had 51 divisions<ref name=Jowlett7/> and various special-purpose artillery, cavalry, anti-aircraft and armored units with a total of 1,700,000 men. At the beginning of the [[World War II|Second World War]] most of the Japanese Army was stationed in [[China]], where 27 divisions were stationed. A further 13 divisions were tasked with defending the Mongolian border, due to concerns about a possible attack by the Soviet Union.<ref name=Jowlett7/> However, from 1942 soldiers were sent to [[Hong Kong]] (23rd Army), the [[Philippines]] (14th Army), [[Thailand]] (15th Army), [[Burma]] (15th Army), [[Dutch East Indies]] (16th Army) and [[British Malaya|Malaya]] (25th Army).<ref>Jowlett, pp. 15&ndash;16, 21.</ref> By 1945, there were 5.5 million men in the Imperial Japanese Army.
 
From 1943, Japanese troops suffered from a shortage of supplies; especially food, medicine, munitions and armaments largely due to [[Allied submarines in the Pacific War|submarine]] interdiction of supplies and losses to Japanese shipping, which was worsened by a long-standing and severe rivalry with the [[Imperial Japanese Navy]]. The lack of supplies caused large numbers of fighter aircraft to become unserviceable for lack of spare parts<ref>Bergerund, Eric. ''Fire in the Sky'' (Boulder, CO: Westview Press, 2000).</ref> and "as many as two-thirds of Japan's total military deaths resulted from illness or starvation."<ref>[[#refGilmore|Gilmore]], p.150.</ref>
Færre end 2.000 ''kamikaze''fly iværksatte angreb under slaget om Okinawa, og opnåede cirka ét slag pr. ni angreb. På Kyūshū, på grund af de mere gunstige forhold (såsom terræn, der reducerede USA's radarfordel), håbede de at få en til seks, ved at overvælde det amerikanske forsvar med et stort antal ''kamikaze''angreb i en periode af få timer. Japanerne anslog, at flyene ville sænke mere end 400 skibe, da de uddannede piloter til at målrette mod transportskibe i stedet for hangarskibe og destroyere, og derfor ville tabene være uforholdsmæssigt højere end på Okinawa. En stabsundersøgelse skønnede, at ''kamikaze'' kunne ødelægge en tredjedel til halvdelen af invasionsstyrken før selve landgangen.<ref>Frank, ''Downfall'', s. 184–185.</ref>
 
[[Image:Singaporesurrender.jpg|thumb|200px|Lt Gen [[Arthur Percival]], led by a Japanese officer (center), marches under a flag of [[truce]] to negotiate the capitulation of Allied forces during the [[Battle of Singapore]], on February 15, 1942.]]
=== Flådestyrker ===
I august 1945 var den [[kejserlige japanske flåde]] ikke længere en effektiv kampstyrke. De eneste større japanske krigsskibe i kamp var seks hangarskibe, fire krydsere og et slagskib, hvoraf ingen kunne få tilstrækkeligt brændstof. De kunne "opretholde en styrke på 20 operationelle destroyere og måske 40 ubåde i et par dage på havet."<ref>Feifer, ''The Battle of Okinawa'', s. 418.</ref>
 
====Fanaticism and war crimes====
Den japanske flåde havde også omkring 100 [[Koryu (ubåd)|''Kōryū''-klasse]] [[dværgubåd]]e, 250 mindre [[Kairyu (ubåd)|''Kairyū''-klasse]] dværgubåde, 400 ''[[Kaiten]]'' [[bemandede torpedo]]er og 800 ''[[Shinyo (selvmordsbåd)|Shin'yō]]'' selvmordsbåde.
Throughout the [[Second Sino-Japanese War]] and World War II, the Imperial Japanese Army had gained a reputation both for its [[fanaticism]] and for its brutality against [[prisoner of war|prisoners of war]] and [[civilian]]s alike - with the [[Nanking Massacre]] being one such example.<ref>Harries & Harries, pp. 475–476.</ref> After Japan surrendered in the summer of 1945, many Imperial Japanese Army officers and enlisted men were tried and punished for committing numerous atrocities and [[Japanese war crimes|war crimes]]. In 1949, the trials were ceased, with a total of 5,700 cases having been heard.<ref>Harries & Harries, p. 463.</ref>
 
Major General [[Tomitarō Horii]] did issue a "Guide to Soldiers in the South Seas" in late 1941, which ordered troops not to loot or kill civilians. This was intended to prevent a repeat of atrocities that the Army committed in China, however this only applied to men under his command.<ref>Chen, [http://www.ww2db.com World War II Database]</ref>
=== Landstyrker ===
Ved enhver amfibieoperation, har forsvareren to muligheder for defensiv strategi: stærkt forsvar på strandene eller [[dybtforsvar]]. I begyndelsen af krigen (som på [[Slaget om Tarawa|Tarawa]]), brugte japanerne et stærkt forsvar på strandene med få eller ingen tropper i reserve. Denne taktik viste sig at være meget sårbare over for førinvasions kystbombardementer. Senere i krigen, på [[Slaget om Peleliu|Peleliu]], [[Slaget om Iwo Jima|Iwo Jima]] og [[Slaget om Okinawa|Okinawa]], skiftede japanerne strategi og gravede deres styrker ned i det mest forsvarlige terræn.
 
Several reasons are theorized for the especially brutal and merciless behavior exhibited by many members of the IJA towards their adversaries or non-Japanese civilians. One is probably the brutal behavior that they themselves experienced. The IJA was known for the extremely harsh treatment of its enlisted soldiers from the start of training,<ref>[[#refGilmore|Gilmore]], p.87.</ref> including beatings, unnecessarily strenuous duty tasks, lack of adequate food, and other violent or harsh disciplinary tactics. This was contrary to the Imperial Rescript to Soldiers and Sailors of 1882, which instructed officers to treat subordinates respectfully.<ref>[[#refGilmore|Gilmore]], p.45.</ref> Not until 1943 did the senior command realize this brutality had effects on morale and ordered an end to it, an order which was routinely circumvented or ignored.<ref name="Gilmore, p.89">[[#refGilmore|Gilmore]], p.89.</ref> The spirit of ''gyokusai'' ("glorious death") saw them order suicidal attacks with bayonets, when supplies of [[hand grenade]]s and ammunition were still available.<ref>[[#refGilmore|Gilmore]], pp.97–8.</ref>
Til forsvar af Kyūshū, tog japanerne en mellemliggende stilling, med hovedparten af ​​deres defensive styrker et par kilometer inde i landet fra kysten, og langt nok tilbage for at undgå fuldstændig udsættelse for flådeartilleri, men tæt nok til, at amerikanerne ikke kunne etablere et sikkert fodfæste, før de angreb dem. Modoffensivsstyrkerne var stadig længere tilbage, parat til at bevæge sig mod landgangen i tilfælde af at problemer skulle opstå.
 
The reputation of Imperial Army troops during the Pacific War of refusing to surrender was established by the low number of Japanese survivors in numerous battles throughout the Pacific Campaign; 921 captured out of a garrison strength of 31,000 in the [[Battle of Saipan]], 17 out of 3000 in the [[Battle of Tarawa]], 7,400–10,755 out of 117,000 in the [[Battle of Okinawa]], with a high number of battlefield suicides sanctioned by the Imperial Army. In the [[South West Pacific theatre of World War II|South West Pacific Area]] (SWPA) just over 1,000 surrendered in each of 1942 and 1943, around 5,100 in 1944, and over 12,000 in 1945,<ref>This is quite substantially more than the 2,000 who surrendered in the [[Russo-Japanese War]]. [[#refGilmore|Gilmore]], p.155.</ref> and might have been greater except for disease.<ref>Dower, John W., Prof. ''War Without Mercy: Race and Power in the Pacific War'' (New York: Pantheon, 1986).</ref> Propaganda through leaflet drops by the Americans accounted for about 20% of surrenders;<ref>[[#refGilmore|Gilmore]], p.155.</ref> equating to about one POW for every 6,000 leaflets dropped;<ref>[[#refGilmore|Gilmore]], p.154.</ref> while the Japanese objected to the "unscrupulous" leaflets,<ref>Quoted in [[#refGilmore|Gilmore]], p.163.</ref> which contained some truth with regard to the willingness of American to accept surrenders from the Japanese.<ref>[[#refGilmore|Gilmore]], pp.63, 68. & 101.</ref> This was in contrast to Imperial Japanese Army practice of depicting American troops as cruel and merciless, referring to them as 鬼畜米英 (''Kichiku Beihei,'' lit. ''Demonic Beast American and English'') and informing their own troops that Americans would rape all captured women and torture the men, leading directly to brutal treatment of POWs in incidents such as the [[Bataan Death March]] and mass suicide of Japanese soldiers and civilians during the [[Battle of Saipan]] and [[Battle of Okinawa]].
I marts 1945 var der kun én kampdivision på Kyūshū. I løbet af de næste fire måneder, overførte den [[kejserlige japanske hær]] styrker fra [[Manchuriet]], [[Korea]] og det nordlige Japan, og samtidig sætte andre styrker på plads. I august havde de 14 divisioner og forskellige mindre formationer, herunder tre tankbrigader. I alt gav det et samlet 900.000 mænd.<ref>Frank, ''Downfall'', s. 203.</ref> Selv om japanerne var i stand til at rejse et stort antal af nye soldater, var det vanskeligere at udstyre dem. I august havde den japanske hær 65 divisioner i hjemlandet, men kun nok udstyr til 40 og kun nok ammunition til 30.<ref>Frank, ''Downfall'', s. 176.</ref>
 
====Imperial General Headquarters and the power of the Emperor in the ''Shōwa'' era====
Japanerne besluttede ikke formelt at satse alt på udfaldet af slaget om Kyūshū, men de koncentrerede deres formue i en sådan grad, at der ville være lidt tilbage i reserve. Ved et skøn, havde styrkerne på Kyūshū, 40% af alt ammunition på hjemmeøerne.<ref>Frank, ''Downfall'', s. 177.</ref>
During the first part of the [[Showa era]], according to the [[Meiji Constitution]], the Emperor had the "supreme command of the Army and the Navy" (Article 11). Hirohito was thus legally supreme commander of the [[Imperial General Headquarters]], founded in 1937 and by which the military decisions were made.
 
[[Image:Hirohito in dress uniform.jpg|thumb|right| The Shōwa Emperor dressed as commander of the [[Imperial General Headquarters]].]]
Endvidere havde japanerne organiseret det [[Frivillige kampkorps|patriotiske borgere kampkorps]], som omfattede alle raske mænd i alderen 15 til 60 og kvinder fra 17 til 40, der i alt talte 28 millioner mennesker, tik kampstøtte og senere til kampjob. Våben, træning og uniformer var generelle mangler, og nogle mænd var bevæbnet med intet bedre end [[musket]]ter, [[langbue]]r eller bambusspyd, men ikke desto mindre blev de forventes at gøre deres bedste med det, de havde.<ref>Frank, ''Downfall'', s. 188–189. Bauer og Coox, ''OLYMPIC VS KETSU-GO''.</ref>
 
The primary sources such as the "[[Hajime Sugiyama|Sugiyama]] memo", and the diaries of [[Fumimaro Konoe]] and [[Koichi Kido]], describe in detail the many informal meetings the Emperor had with his chiefs of staff and ministers. These documents show he was kept informed of all military operations and frequently questioned his senior staff and asked for changes.
En mobiliseret gymnasiepige, Yukiko Kasai, blev udstedt med en [[syl]] og hun blev fortalt: "Selv det at dræbte en amerikansk soldat vil gøre det. … Du skal sigte efter [[Bughule|maven]]".<ref>Frank, ''Downfall'', s. 189.</ref>
 
According to historians [[Yoshiaki Yoshimi]] and Seiya Matsuno, [[Hirohito]] authorized by specific orders, transmitted by the Chief of staff of the Army such as [[Prince Kan'in Kotohito|Prince Kan'in]] or [[Hajime Sugiyama]], the use of [[Chemical warfare|chemical weapons]] against Chinese civilians and soldiers. For example, he authorized the use of toxic gas on 375 separate occasions during the invasion of [[battle of Wuhan|Wuhan]] in 1938.<ref>Yoshimi and Matsuno, ''Dokugasusen Kankei Shiryo II, Kaisetsu'', 1997, p.25–29.</ref> Such weapons were also authorized during the invasion of [[Changde chemical weapon attack|Changde]].
== Allieret revurderingen af ''Olympic'' ==
=== Lufttrussel ===
Den amerikanske militærefterretningstjeneste anslog i første omgang antallet af japanske fly til at være omkring 2.500.<ref>Frank, ''Downfall'', s. 206.</ref> Okinawaerfaringerne var dårlige: næsten to dræbte og et tilsvarende antal såret pr. flyvning, hvor Kyūshū sandsynligvis ville blive værre. For at angribe skibe ud for Okinawa, skulle japanske fly flyve lange afstande over åbent vand, mens de for at angribe skibe ud Kyūshū, kun skulle flyve over land og derefter korte afstande ud til landgangsflåderne. Gradvist, lærte efterretningerne, at japanerne afsatte alle deres fly til kamikazeopgaver og tog effektive foranstaltninger for at bevare dem, indtil slaget. Et hærskøn i maj var på 3.391 fly; i juni 4.862; i august 5.911. Et flådeskøn, uden at tænke på forskelle mellem trænings- og kampfly, var i juli 8.750; i august på 10.290-<ref>Frank, ''Downfall'', s. 209–210.</ref>
 
According to historians Akira Fujiwara and Akira Yamada, Hirohito even made major interventions in some military operations. For example, he pressed [[Field Marshal]] [[Hajime Sugiyama]] four times during January and February 1942 to increase troop strength and launch attack on [[Bataan]].<ref>Fujiwara, ''Shōwa tenno no ju-go nen senso'', 1991, pp.135–138; Yamada, ''Daigensui Showa tenno'', 1994, pp.180, 181, and 185.</ref> In August 1943, he scolded Sugiyama for being unable to stop the American advance on the [[Solomon Islands]] and asked the general to consider other places to attack.<ref>Bix, Herbert. ''Hirohito and the Making of Modern Japan'' (New York: HarperCollinsPublishers, 2000), p.466, citing the Sugiyama memo, p.24.</ref>
De allierede foretog antikamikazeforberedelser, kendt som [[Big Blue Blanket]]. Dette indebar at føje flere eskadriller til hangarskibene i stedet for [[Torpedofly|torpedo-]] og [[styrtbombefly]], og at konvertere [[B-17 Flying Fortress|B-17'er]] til luftbårne radarpatruljeposter på samme måde som moderne [[AWACS]]. Nimitz kom op med en plan for en førinvasionsskinmanøvre, ved at sende en flåde til invasionsstrandene et par uger før den egentlige invasion, for at lokke japanerne ud på deres envejsflyvninger, som så vil finde transportskibe lastet med anti-luftskytskanoner fra stævn til agter i stedet for de værdifulde og sårbare transportskibe.
 
Only in rare moments of special importance, decisions were made in Imperial council. The Imperial government used this special institution to sanction the invasion of China, the [[Greater East Asia War]] and [[Surrender of Japan|to end the war]]. In 1945, executing the decision approved in Imperial conference, Emperor ''Shōwa'' for the only time directly ordered via recorded radio broadcast to all of Japan, as his last role as commander-in-chief, the surrender to United States forces.
Hovedforsvaret mod japanske luftangreb ville være kommet fra de massive jagerflysstyrker, der blev samlet på [[Ryukyuøerne]]. Den amerikanske hærs [[Fifth Air Force|5.]] og [[Seventh Air Force|7. luftstyrke]] ({{lang-en|Seventh Air Force}} og ''Fifth Air Force'') og den amerikanske marines luftenheder skulle været blevet flyttet ind på øerne umiddelbart efter invasionen. Luftstyrken havde været stigende til forberedelsen af det altomfattende angreb på Japan. Som forberedelse til invasionen, var en luftkampagne mod japansk flyvepladser og transportårer blevet påbegyndt før den japanske overgivelse.
 
===Post LandtrusselWorld =War II==
===Ground Self Defense Force===
Gennem april, maj og juni, Allieret efterretninger fulgte oprustningen af de japanske landstyrker, herunder fem divisioner sendt til Kyushu, med stor interesse. Med god vilje, da man stadig var i projekteringsfasen, mente man, at i november ville totalen for Kyūshū være på omkring 350.000 soldater. Dette ændrede sig i juli, med opdagelsen af ​​fire nye divisioner og tegn på at flere var på vej. I august var tallet oppe på 600.000, og [[Magic (kryptografi)|''Magic''-krypteringsanalyse]] havde identificeret ni divisioner i det sydlige Kyūshū - tre gange det forventede antal (faktisk var dette stadig en alvorlig undervurdering af den japanske styrke, se ovenfor).
 
{{main|Japanese Ground Self Defense Force}}
Anslået troppetab i begyndelsen af ​​juli var 350.000,<ref>{{kilde www |url=https://www.cia.gov/library/center-for-the-study-of-intelligence/csi-publications/books-and-monographs/the-final-months-of-the-war-with-japan-signals-intelligence-u-s-invasion-planning-and-the-a-bomb-decision/pg16.gif |titel=Estimated Japanese Dispositions on Kyushu, 9 July 1945 |fornavn=Douglas J. |efternavn=MacEachin |år=1998 |måned=december |format=[[Graphics Interchange Format|.gif]] |arbejde=[https://www.cia.gov/library/center-for-the-study-of-intelligence/csi-publications/books-and-monographs/the-final-months-of-the-war-with-japan-signals-intelligence-u-s-invasion-planning-and-the-a-bomb-decision/csi9810001.html The Final Months of the War With Japan] |udgiver=[[CIA]] |besøgsdato=[[4. september]] [[2007]] |sprog=engelsk}}</ref> stigende til 545.000 i begyndelsen af ​​august.<ref>{{kilde www |url=https://www.cia.gov/library/center-for-the-study-of-intelligence/csi-publications/books-and-monographs/the-final-months-of-the-war-with-japan-signals-intelligence-u-s-invasion-planning-and-the-a-bomb-decision/pg18.gif |titel=Estimated Japanese Dispositions on Kyushu, 2 August 1945 |fornavn=Douglas J. |efternavn=MacEachin |år=1998 |måned=december |format=.gif |arbejde=The Final Months of the War With Japan |udgiver=CIA |besøgsdato=[[4. september]] [[2007]] |sprog=engelsk}}</ref>
Article 9 of the Japanese constitution renounced the right to use force as a means of resolving disputes.<ref>Harries & Harries, p. 471.</ref> This was enacted by the Japanese in order to prevent militarism, which had led to conflict. However, in 1947 the Public Security Force formed; later in 1954, with the early stages of the Cold War, the Public Security Force formed the basis of the newly created Ground Self Defense Force.<ref>Harries & Harries, p. 487.</ref> Although significantly smaller than the former Imperial Japanese Army and nominally for defensive purposes only, this force constitutes the modern army of Japan.
 
===Continued resistance===
<blockquote>Efterretningsafsløringerne om japanske forberedelser på Kyushu, der dukkede op i midten af ​​juli sendte kraftige chokbølger i både Stillehavet og i Washington. Den 29. juli, bemærkede [MacArthurs efterretningschef generalmajor Charles A.] [[Charles A. Willoughby|Willoughby]] … først, at aprilestimatet gav mulighed for japansk evne til at deployere seks divisioner på Kyushu, med yderlig mulighed for at deployere ti. "Disse [seks] divisioner har siden vist sig frem, som forudsagt", bemærkede han, "og slutningen er ikke i syne". Hvis ikke tjekket, truede dette "med at vokse til [det] punkt, hvor vi angreb på et forhold på én (1) til én (1), som ikke er opskriften på sejr."<ref>Frank, ''Downfall'', s. 211: Willoughby's Amendment 1 to "G-2 Estimate of the Enemy Situation with Respect to Kyushu".</ref></blockquote>
 
{{Main|Japanese holdout}}
Opbygningen af japanske tropper på Kyūshū førte til at de amerikanske krigsplanlæggere, frem for alt af general George Marshall, begyndte at overveje drastiske ændringer til ''Olympic'', eller erstatte det med en anden plan om invasion.
Separately, some soldiers of the Imperial Japanese Army [[Japanese holdout|continued to fight on isolated Pacific islands]] until at least the 1970s, with the last known Japanese soldier surrendering in 1974.<ref>Kristof, Nicholas D. [http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=950DE7D81F3BF935A1575AC0A961958260&sec=&spon=&pagewanted=2 "Shoichi Yokoi, 82, Is Dead; Japan Soldier Hid 27 Years,"] ''New York Times.'' September 26, 1997.</ref><ref>"The Last PCS for Lieutenant Onoda," ''Pacific Stars and Stripes'', March 13, 1974, p6</ref><ref name=stars>"Onoda Home; 'It Was 30 Years on Duty'," ''Pacific Stars and Stripes'', March 14, 1974, p7</ref><ref name=time>[http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,917064,00.html?iid=chix-sphere "The Last Last Soldier?," ''TIME'', January 13, 1975]</ref>
Intelligence officer [[Hiroo Onoda]], who surrendered on [[Lubang Island]] in the [[Philippines]] in March 1974, and [[Teruo Nakamura]], who surrendered on the [[Indonesia]]n island of [[Morotai]] in December 1974, appear to have been the last confirmed holdouts.<ref name=stars/><ref name=time/>
 
==Ideology==
=== Kemiske våben ===
{{Unreferenced section|date=October 2010}}
På grund af de forudsigelige vindmønstre og flere andre faktorer, var Japan særligt sårbare over for [[Kemiske våben|gasangreb]]. Sådanne angreb ville neutralisere den japanske tendens til at kæmpe fra huler, hvilket ville øge soldaternes udsættelse for gas.
{{off-topic|date=October 2010}}
[[Japanese nationalism]] meant that the military was built around a concept of the time period: ''a Rich Country has a Strong Military''. Nationalists asserted that Japan as a land was sacred, and its people were special due to a combination of [[Zen]]-Chan and various forms of [[Japanese Buddhism]] with [[Shinto]]. Service in the Japanese military was seen as service to the [[Emperor of Japan|Emperor]]. Each soldier in theory believed it was a great honor to die for the Emperor as the samurai concept "to serve" was deeply ingrained in all the soldiers' culture.
 
The concept of ''[[Yamato-damashii]]'' equipped each soldier with a strict code: never be captured, never break down, and never surrender. To be a coward or to be captured was a disgrace to one's family, community, and country. Each soldier was trained to fight to the death and was expected to die before suffering dishonor. Often, imperial soldiers would shout "''[[Ten thousand years|Banzai]]''" before charging into battle, believing that the exuberant cheer would indicate their willingness to die with honor.
Selvom kemisk krigsførelse var blevet forbudt ved [[Genève-protokollen]], havde hverken USA eller Japan skrevet under på det tidspunkt. Mens USA havde lovet aldrig at indlede gas krigsførelse, havde Japan [[Slaget om Changde|brugt gas mod kineserne]] tidligere i krigen.<ref>Skates, ''The Invasion of Japan'', s. 84.</ref>
 
Every soldier accepted that they were expected to serve stoically as part of their [[bushido]], represented in the idea of "death before dishonor". [[Sadao Araki]], an Army theorist, devised the contemporary adaptation to bushido code as a [[Seishin Kyoiku]] (spiritual training) doctrine for the army. As such, each soldier would leave everything behind when going into the service, needing nothing but honor. Indeed, honor as represented by name and face meant everything to the soldiers. ''[[Yamato-damashii]]'' is an old Japanese spirit of self-pride and persistence in the face of grave danger, a sort of [[courage]].
<blockquote>Frygt for japanske gengældelse [med kemiske våben] blev mindsket, fordi i slutningen af krigen var Japans evne til at levere gas via fly eller langtrækkende kanoner forsvundet. I 1944 afslørede [[Ultra]], at japanerne tvivlede på deres evne til at gøre gengæld mod amerikansk brug af ​​gas. »Enhver forholdsregler skal træffes for ikke at give fjenden årsag til et påskud for at bruge gas," blev lederne advaret. Så bange var de japanske ledere, at de planlagde at ignorere isoleret taktisk brug af gas på hjemmeøerne af de amerikanske styrker, fordi de frygtede eskalering.<ref>Skates, ''The Invasion of Japan'', s. 97.</ref></blockquote>
 
Tied in with this concept of Bushido was immense, religious respect for the Emperor. Although during [[Meiji era|Meiji]] and [[Taishō period|Taishō]] eras, the Emperor was practically a figurehead, with the real power being held by the bureaucrats underneath him, he was still considered a divine figure. In theory the commander in chief, the Emperor usually went along with whatever the government "asked" him to do. The Emperor wore the commander-in-chief's uniform, and was saluted by the Imperial Forces, at all ceremonial functions involving the IJA forces.
=== Atomvåben ===
På Marshalls ordrer, kiggede generalmajor [[John E. Hull]] på taktiske brug af [[atomvåben]] for invasionen af ​​de japanske hjemmeøer (selv efter nedkastning af to strategiske atombomber over Japan, troede Marshall ikke, at japanerne ville kapitulere øjeblikkeligt). Oberst [[Lyle E. Seeman]] rapporterede, at mindst syv bomber ville være til rådighed ved X-Day, som kunne blive kastet på de forsvarende styrker. Seeman gjorde opmærksom på, at amerikanske tropper ikke gik ind i et område ramt af en bombe i "mindst 48 timer", da risikoen for [[radioaktivt nedfald]] ikke var klarlagt, og så kort tid efter detonation ville have medført en betydelig bestråling af de amerikanske tropper.<ref>Frank, ''Downfall'', s. 312–313.</ref>
 
At the time, the Imperial government could only mobilize the military if the cabinet ministers came to a unanimous consensus on the order. The role of the Emperor lay in giving his blessing to execute and bind such orders. Since the Emperor was required to be present at all Imperial government meetings for their decision to be binding, The Emperor silently observed all the official arguments made by the ministers. Presuming his blessing was given, after an agreement of the ministers, these requests became the orders of the Emperor, enforceable upon the people of Japan.
[[Ken Nichols]], der var distriktingeniør for [[Manhattan Engineer District]], skrev, at i begyndelsen af august 1945 havde "[p]lanlægningen af invasionen af ​​de vigtigste japanske hjemmeøer nået sin sidste fase, og hvis landgangene faktisk fandt sted, kunne vi levere omkring femten atombomber til at støtte tropperne".<ref>Nichols, s. 201</ref> En luftsprængning 550-610 m over jorden var blevet udvalgt til (Hiroshima) bomben for at opnå maksimal eksplosionen effekter, og for at minimere resterende stråling på jorden, som det var håbet, at amerikanske tropper snart ville besætte.<ref>Nichols s. 175, 198, 223</ref>
 
===Growth Alternativeof målthe =IJA==
[[File:Map of Japanese Army Ground Forces in the home islands August 18 1945.jpg|thumb|Disposition of Japanese Army Ground Forces in the Homeland at the Time of Capitulation, 18 August 1945.]]
Joint Staff-planlæggerne, der tog hensyn til omfanget af at japanerne havde koncentreret sig om Kyūshū på bekostning af resten af ​​Japan, betragtede alternative steder at invadere såsom øen [[Shikoku]], det nordlige Honshū ved [[Sendai]] eller [[Mutsu (Aomori)|Ominato]]. De overvejede også at springe den indledende invasion over og gå direkte mod Tokyo.<ref>Frank, ''Downfall'', s. 273–274.</ref> At angribe det nordlige Honshu ville have den fordel af et meget svagere forsvar, men havde den ulempe at opgive landbaseret luftstøtte (undtagen [[Boeing B-29 Superfortress|B-29'erne]]) fra [[Okinawa]].
* 1870: consisted of 12,000 men.
* 1885: consisted of seven divisions including the [[Imperial Guard of Japan|Imperial Guard]] Division.
* In the early 1900s, the IJA consisted of 12 divisions, the Imperial Guard Division, and numerous other units. These contained the following:
** 380,000 active duty and 1st Reserve personnel: former Class A and B(1) conscripts after two year active tour with 17 and 1/2 year commitment
** 50,000 Second line Reserve: Same as above but former Class B(2) conscripts
** 220,000 National Army
*** 1st National Army: 37 to 40 year old men from end of 1st Reserve to 40 years old.
*** 2nd National Army: untrained 20 year olds and over 40 year old trained reserves.
** 4,250,000 men available for service and mobilization.
* 1934: army increased to 17 divisions
* 1940: 376,000 active with 2 million reserves in 31 divisions
** 2 divisions in Japan (Imperial Guard plus one other)
** 2 divisions in Korea
** 27 divisions in China and Manchuria
* In late 1941: 460,000 active in 41 divisions
** 2 divisions in Japan and Korea
** 12 divisions in [[Manchuria]]
** 27 divisions in [[China]]
** plus 59 brigade equivalents.
*** Independent brigades, Independent Mixed Brigades, Cavalry Brigades, Amphibious Brigades, Independent Mixed regiments, Independent Regiments.
* 1945: 5 million active in 145 divisions (includes three Imperial Guard), plus numerous individual units, with a large [[Volunteer Fighting Corps]].
** includes [[Imperial Japanese Army Air Service]].
* Japan Defense Army in 1945 had 55 divisions with 2 million men.
Total military in August 1945 was 6,095,000 including 676,863 Army Air Service.
 
==Arsenals==
=== Udsigter for ''Olympic'' ===
The Imperial Japanese Army managed various [[Arsenal]]s:
General Douglas MacArthur afviste ethvert behov for at ændre sine planer:
* Japanese Army [[Sagami General Depot|Sagami Arsenal]]: with [[Mitsubishi]], developed and manufactured tanks
* Japanese Army [[Osaka Castle Park|Osaka Arsenal]]: with Mitsubishi and Hitachi manufactured tanks and artillery
* Japanese Army [[Sasebo, Nagasaki|Sasebo]] Arsenal: with Mitsubishi, manufactured tanks
* Japanese Army [[Pyongyang|Heijo]] Arsenal: with [[Kijiro Nambu|Nambu]], manufactured hand and long [[infantry]] weapons
* Japanese Army [[Shenyang|Mukden]] Arsenal: with Nambu, manufactured infantry weapons
* Japanese Army [[Kokura]] Arsenal: with Nambu, manufactured small arms and Machine Guns
* Japanese Army Tokyo Arsenal: the Army administrative and testing center related with light and heavy weapons production
* Japanese Army [[Tachikawa Airfield|Tachikawa Arsenal]]: dedicated to develop and manufacture [[aircraft]] for the [[Imperial Japanese Army Air Service]]
* Japanese Army Koishikawa Arsenal (Tokyo)
 
==Organization of the Imperial Japanese Army==
<blockquote>Jeg er sikker på, at det japanske luftpotentiale rapporteret til Dem, som samlet at imødegå vores OLYMPIC-operation er stærkt overdrevet. […] Med hensyn til flytning af landstyrker […] kan jeg ikke takke […] de tunge styrker rapporteret til Dem i det sydlige Kyushu. […] Efter min mening bør der ikke være den mindste tanke om at ændre OLYMPIC-operationen.<ref>Frank, ''Downfall'', s. 274–275.</ref></blockquote>
{{main|Organization of the Imperial Japanese Army}}
{{ImperialJapaneseMilitary}}
 
==Casualties==
Imidlertid var admiral Ernest King, Chief of Naval Operations, parat til at modsætte sig fortsættelsen af invasionen, der med admiral Nimitz' sammenfald, hvilket ville have udløst en større sag i den amerikanske regering.
Over the course of the Imperial Japanese Army's existence, millions of its soldiers were either [[death|killed]], [[wound]]ed or went [[missing in action]].
* [[Taiwan Expedition of 1874]]: 543 (12 killed in battle and 531 by disease)
* First Sino-Japanese War: The IJA suffered 13,823 dead and 3,973 wounded
* Russo-Japanese War: The number of total Japanese dead in combat is put at around 47,000, with around 80,000 if disease is included
* World War I: 1,455 Japanese were killed, mostly at the [[Battle of Tsingtao]]
* World War II:
** Deaths
*** 2,566,000 Imperial Armed Forces dead including non-combat deaths (includes 1,506,000 killed in action),
*** 672,000 known civilian dead,
** 810,000 [[missing in action]] and [[presumed dead]].
** 7,500 [[prisoner of war|prisoners of war]]
 
==See also==
<blockquote>På dette tidspunkt, ville det vigtigste samspil sandsynligt have været mellem Marshall og Truman. Der er stærke beviser for, at Marshall fortsat var indstillet på en invasion så sent som 15. august. […] Men at blande sig i Marshalls personlige engagement til invasionen ville det have været hans forståelse, at civile sanktion i almindelighed, og Trumans i særdeleshed, være usandsynligt for en kostbar invasion, der ikke længere nød enig opbakning fra de væbnede styrker.<ref>Frank, ''Downfall'', s. 357.</ref></blockquote>
* [[Artillery of Japan]]
* [[Double Leaf Society]]
* [[Ethnic Taiwanese Imperial Japan Serviceman]]
* [[Imperial Japanese Army Uniforms]]
* [[Imperial Japanese rations]]
* [[Imperial Way Faction]] or Kodô-Ha
* [[Japanese Army and Navy Strategies for South Seas areas (1942)]]
* [[Japanese Army Railways and Shipping Section]]
* [[Japanese holdout]]s ("stragglers") who surrendered after 1945
* [[Japanese military ranks]]
** [[Army ranks of the Japanese Empire during World War II]]
** [[Marshal (Japan)]]
* [[Japanese war crimes]]
* [[Kokuryu-kai]]—The Black Dragon Society
* [[List of Bombs in use by Imperial Japanese Army]]
* [[List of Japanese Army military engineer vehicles of World War II]]
* [[List of Japanese government and military commanders of World War II]]
* [[List of Japanese military equipment of World War II]]
* [[List of Radars in use by Imperial Japanese Army]]
* [[Military Medals of Honor (Japan)]]
* [[Naval ranks of the Japanese Empire during World War II]]
* [[Rikugun Shikan Gakko]]
* [[Strike North Group]]
* [["Strike South" Group]]
* [[Tosei-Ha]]
* [[Mudan Incident of 1871]]
 
==Notes==
Ukendt til amerikanerne, forberedede russerne sig på at følge op på deres [[Invasionen af Kurilerne|invasioner]] af [[Sakhalin]] og [[Kurilerne]] med en invasion af den svagt forsvarede ø [[Hokkaidō]] i slutningen af august, hvilket ville have lagt pres på de Vestallierede til at gøre noget tidligere end november. Den [[15. august]] gik japanerne med til at overgive sig, hvilket gjorde hele spørgsmålet om invasion uden betydning.<ref>Frank, ''Downfall'', s. 322–324: Glantz, David, "Soviet Invasion of Japan".</ref>
{{Reflist|2}}
 
== Anslåede tab References==
* {{cite book
Fordi de amerikanske militærplanlæggere antog, "at operationer i dette område ikke kun vil imod de tilgængelige organiserede militære styrker i Kejserriget, men også af en fanatisk fjendtlig befolkning",<ref name="sutherland"/> blev store tab anset for at være uundgåelige, men ingen vidste med sikkerhed hvor højt. Adskillige folk udregnede skøn, men de var vidt forskellige i antal, antagelser og formål, der omfattede argumenter for og imod invasionen. Bagefter blev de genbrugt i debatten [[Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki#Debat om beslutningen om at bruge bomben|om at atombombe Hiroshima og Nagasaki]].
| last = Bix
 
| first = Herbert
Tabsestimaterne var baseret på erfaringerne fra de foregående kampagner, der lærte forskellige lektioner:
| authorlink =
| coauthors =
| year = 2000
| chapter =
| title = Hirohito and the Making of Modern Japan
| publisher = [[HarperCollinsPublishers]]
| location = New York
| isbn =
| ref = refBix
}}
* {{cite book
| last = Drea
| first = Edward J.
| authorlink =
| coauthors =
| year = 1998
| chapter =
| title = In the Service of the Emperor: Essays on the Imperial Japanese Army
| publisher = [[University of Nebraska Press]]
| location = Nebraska
| isbn = 0-8032-1708-0
}}
* {{cite book
| last = Drea
| first = Edward J.
| authorlink =
| coauthors =
| year = 2009
| chapter =
| title = Japan's Imperial Army: Its Rise and Fall, 1853-1945
| publisher = [[University Press of Kansas]]
| location = Lawrence, Kansas
| isbn = 0-8032-1708-0
}}
* {{cite book
| last = Gilmore
| first = Allison B.
| authorlink =
| coauthors =
| year = 1998
| chapter =
| title = You Can't Fight Tanks with Bayonets: Psychological Warfare against the Japanese Army in the South West Pacific
| publisher = University of Nebraska Press
| location = Lincoln, Nebraska
| isbn =
| ref = refGilmore
}}
* {{cite book
| last = Harries
| first = Meirion
| authorlink =
| coauthors = Susie Harries
| year = 1994
| chapter =
| title = Soldiers of the Sun: The Rise and Fall of the Imperial Japanese Army
| publisher = [[Random House]]
| location = New York
| isbn = 0-679-75303-6
}}
* {{cite book
| last = Hayashi
| first = Saburo
| authorlink =
| coauthors = Alvin D. Cox
| year = 1959
| chapter =
| title = Kogun: The Japanese Army in the Pacific War
| publisher = The Marine Corps Association
| location = Quantico, VA
| id =
}}
*{{cite book
| last = Humphreys
| first = Leonard A.
| authorlink =
| coauthors =
| year = 1996
| chapter =
| title = The Way of the Heavenly Sword: The Japanese Army in the 1920's
| publisher = [[Stanford University Press]]
| location =
| isbn = 0-8047-2375-3
}}
* {{cite book|last=Jowett|first=Philip|title=The Japanese Army 1931&ndash;45 (1)|year=2002|publisher=Osprey Publishing|location=Botley, Oxford|isbn=1841763535}}
* {{cite book
| last = Kelman
| first = Richard
| authorlink =
| coauthors = Leo J. Daugherty
| year = 2002
| chapter =
| title = Fighting Techniques of a Japanese Infantryman in World War II: Training, Techniques and Weapons
| publisher = Zenith Imprint
| location =
| isbn = 0-7603-1145-5
| ref = refKelman
}}
 
==External links==
*I et brev sendt til general [[Curtis LeMay]] fra general [[Lauris Norstad]], da LeMay overtog kommandoen af B-29-styrkerne på [[Guam]], fortalte Norstad LeMay, at hvis en invasion fandt sted, ville det koste USA "en halv million" døde.<ref>Coffey, ''Iron Eagle''</ref>
{{Commons category|Imperial Japanese Army}}
*I en undersøgelse foretaget af Joint Chiefs of Staff i april, var tallene på 7,45 tab/1.000 mand-dage og 1,78 dræbte/1.000 manddage blevet udregnet. Dette indebar, at en 90-dages ''Olympic''-kampagne ville koste 456.000 ofre, herunder 109.000 døde eller savnede. Hvis ''Coronet'' tog endnu 90 dage, ville dem samlede pris være 1.200.000 tab, med 267.000 dødsfald.<ref>Frank, ''Downfall'', s. 135–137.</ref>
* [http://www.axishistory.com/index.php?id=890 Axis History Factbook—Imperial Japanese Army (IJA)]
*En undersøgelse udført af admiral Nimitz' stab i maj, anslog 49.000 amerikanske tab i de første 30 dage, herunder 5.000 til havs.<ref>Frank, ''Downfall'', s. 137.</ref> En undersøgelse udført af general MacArthurs stab i juni anslog 23.000 amerikanske tab i de første 30 dage og 125.000 efter 120 dage.<ref>Frank, ''Downfall'', s. 137–138.</ref> Da der blev sået tvilv om disse tal af general Marshall, forelagde MacArthur et revideret estimat over 105.000, delvist ved at trække sårede mænd, der var i stand til at vende tilbage til fronten.<ref>Frank, ''Downfall'', s. 138.</ref>
* [http://www3.plala.or.jp/takihome/ Overview of Imperial Japanese Army weapons and armaments in World War II]
*I en konference med præsident [[Harry Truman]] den [[18. juni]], troede Marshall, ved at taget [[slaget om Luzon]] som den bedste model for ''Olympic'', at amerikanerne ville lide 31.000 tab i de første 30 dage (og i sidste ende 20% af de japanske tab, som indebar et samlet tab på 70.000).<ref>Frank, ''Downfall'', s. 140–141.</ref> Admiral Leahy, der var mere imponeret af [[slaget om Okinawa]], mente at de amerikanske styrker ville lide en 35% tabsrate (hvilket indebar et ultimativt tab på 268.000).<ref name="Frank-Downfall-p.142">Frank, ''Downfall'', s. 142.</ref> Admiral King mente, at tab i den første 30 dage, ville ligge mellem tabene fra Luzon og Okinawa, dvs. mellem 31.000 og 41.000.<ref name="Frank-Downfall-p.142"/> Af disse estimaterne, var det kun Nimitz', der inkluderede tab af styrker til havs, selvom [[kamikaze]]angreb havde påført 1,78 dræbte pr. kamikazepilot i slaget om Okinawa,<ref>Frank, ''Downfall'', s. 182.</ref> og troppetransporter ud for Kyūshū ville have været langt mere udsat.
* [http://mailer.fsu.edu/~akirk/tanks/japan/warposters/JapaneseWarposters.html Japanese war posters]
*Et studie udført for [[Amerikanske krigsministre|krigsminister]] [[Henry Stimson]]s stab af [[William Shockley]] anslog, at det at erobre Japan ville koste 1,7 til 4 millioner amerikanske tab, herunder 400.000-800.000 dræbte, og fem til ti millioner japanske dødsfald. Nøgleantagelse var storstilet deltagelse af civile i forsvaret af Japan.<ref name="shockley">Frank, ''Downfall'', s. 340.</ref>
* [http://www.pbs.org/wgbh/amex/pacific/index.html The PBS program "Victory in the Pacific."]
 
* [http://www.ija3platoon.com/ Imperial Japanese Army 3rd Platoon reenactor's resource]
Uden for regeringen, gav velinformerede civile også gæt. [[Kyle Palmer]], der var krigskorrespondent for ''[[Los Angeles Times]]'', sagde at en halv til en million amerikanere ville dø ved udgangen af krigen. [[Herbert Hoover]], der i notater forelagt til Truman og Stimson, anslog også 500.000 til 1.000.000 dræbte, og de var ment at være forsigtige skøn, men det vides ikke, om Hoover drøftede disse konkrete tal i hans møder med Truman. Chefen for Hærens Operationer troede de var "alt for høje" under "vores nuværende plan for kampagnen."<ref>Frank, ''Downfall'', s. 122.</ref>
*{{cite web
 
| last = Chen
[[Slaget om Okinawa]] løb op i 72.000 amerikanske tab på 82 dage, hvoraf 12.510 blev dræbt eller savnet (dette er konservativ, fordi det udelukker flere tusinde amerikanske soldater, der døde efter slaget indirekte af deres sår). Hele øen [[Okinawa]] er 1.200 km<sup>2</sup>. Hvis USA's tabsrate under invasionen af Japan kun havde været 5% så høj pr. arealenhed, som den var på Okinawa, ville USA stadig have mistet 297.000 soldater (dræbt eller savnet).
| first = Peter
 
| url = http://ww2db.com/person_bio.php?person_id=339&list=Ground
Næsten 500.000 [[Purple Heart]]-medaljer blev fremstillet i forventning om de sårede som følge af invasionen af ​​Japan. Til dags dato har alle amerikanske militære tab i 60 år efter afslutningen af [[2. verdenskrig]], herunder [[Koreakrigen|Korea]]- og [[Vietnamkrigen]]e, ikke oversteget dette tal. I 2003 var der stadig 120.000 af disse Purple Heart-medaljer på lager.<ref name="surplus hearts">Giangreco, Dennis M. & Moore, Kathryn, "[http://hnn.us/articles/1801.html ''Are New Purple Hearts Being Manufactured to Meet the Demand?'']"; ''History News Network'' ([[1. december]] [[2003]]). Hentet den [[4. december]] [[2006]].</ref> Der er så mange i overskud, at kampenheder i [[Irak]] og [[Afghanistan]] er i stand medbringe Purple Heart-medajler til fronten for øjeblikkelig at give udmærkelsen til soldater såret i felten.<ref name="surplus hearts"/>
| title = Horii, Tomitaro
 
| work = WW2 Database
== Se også ==
}}
*[[Operation Majestic|Operation ''Majestic'']]
 
== Noter ==
{{reflist|2}}
 
== Referencer ==
{{refbegin}}
*{{kilde bog |titel=Code-Name Downfall |efternavn=Allen |fornavn=Thomas B. |medforfattere=Polmar, Norman |år=1995 |udgiver=Simon &amp; Schuster |sted=New York |id=ISBN 0-684-80406-9 |sprog=engelsk}}
*{{kilde bog |titel=Iron Eagle: The Turbulent Life of General Curtis LeMay |efternavn=Coffey |fornavn=Thomas M. |år=1988 |udgiver=Avon Books |sted=New York |id=ISBN 0-380-70480-3 |sider=474 |sprog=engelsk}}
*{{kilde bog |titel=In the Service of the Emperor: Essays on the Imperial Japanese Army |efternavn=Drea |fornavn=Edward J. |år=1998 |kapitel=Japanese Preparations for the Defense of the Homeland & Intelligence Forecasting for the Invasion of Japan |udgiver=University of Nebraska Press |sted=Nebraska |id=ISBN 0-8032-1708-0 |sprog=engelsk}}
*{{kilde bog |titel=Reluctant Nation: Australia and the Allied Defeat of Japan, 1942–1945 |efternavn=Day |fornavn=David |wikilink=David Day (historiker) |år=1992 |udgiver=Oxford University Press |sted=New York |id=ISBN 0-19-553242-2 |sprog=engelsk}}
*{{kilde bog |titel=The Battle of Okinawa: The Blood and the Bomb |efternavn=Feifer |fornavn=George |år=2001 |udgiver=The Lyons Press |sted=Guilford, CT |id=ISBN 1-58574-215-5 |sprog=engelsk}}
*{{kilde bog |titel=Downfall: The End of the Imperial Japanese Empire |efternavn=Frank |fornavn=Richard B. |wikilink=Richard B. Frank |år=1999 |udgiver=Random House |sted=New York |id=ISBN 0-679-41424-X |sprog=engelsk}}
*{{kilde bog |titel=The Road to Trinity: A Personal Account of How America's Nuclear Policies Were Made |efternavn=Nichols |fornavn=Kenneth |wikilink=Kenneth Nichols |år=1987 |udgiver=Morrow |sted=New York |id=ISBN 0-688-06910-X |sprog=engelsk}}
*{{kilde artikel |forfatter=Wayne A.|titel=Downfall: The Invasion that Never Was |udgivelsesår=1994 |publikation=Autumn |side=119 |url=http://www.carlisle.army.mil/usawc/Parameters/Articles/1994/1994%20silkett.pdf}}
*{{kilde bog |titel=Eagle against the sun: the American war with Japan |efternavn=Spector |fornavn=Ronald H. |år=1985 |udgiver=Random House |id=ISBN 978-0-394-74101-7 |sprog=engelsk}}
*{{kilde bog |titel=The Invasion of Japan: Alternative to the Bomb |efternavn=Skates |fornavn=John Ray |år=1994 |udgiver=University of South Carolina Press |sted=Columbia, SC |id=ISBN 0-87249-972-3 |sprog=engelsk}}
*{{kilde artikel |forfatter=Thomas, Evan |udgivelsesår=marts 2007 |titel=The Last Kamikaze |publikation=World War II Magazine |side=28}}
*{{kilde bog |titel=LeMay |efternavn=Tillman |fornavn=Barrett |år=2007 |udgiver=Palgrave Macmillan |sted=New York |id=ISBN 1-4039-7135-8 |sider=224 |sprog=engelsk}}
{{refend}}
 
== Eksterne links ==
{{refbegin}}
*Allen, Thomas B., "[http://college.hmco.com/history/readerscomp/mil/html/ml_038500_operationdow.htm {{en sprog}} ''Operation Downfall'']". Houghton Mifflin Reader's Companion to Military History.
*[[K. Jack Bauer|Bauer, K. Jack]], "[http://www.ww2pacific.com/downfall.html {{en sprog}} ''Operation Downfall: Olympic, Coronet]; World War II in the Pacific, The Invasion of Japan''". ww2pacific.com.
* Bauer, Jack & Coox, Alvin D., "[http://www.ibiblio.org/pha/war.term/olympic.html {{en sprog}} OLYMPIC ''VS'' KETSU-GO]"; ''Marine Corps Gazette'', August 1965, Vol. 49, No. 8.
*Giangreco, Dennis M., "[http://tigger.uic.edu/~rjensen/invade.htm {{en sprog}} ''Casualty Projections for the U.S. Invasions of Japan, 1945–1946: Planning and Policy Implications'']"; ''Journal of Military History'' (juli 1997)
*Giangreco, Dennis M., Transcript of "[http://www.mtholyoke.edu/acad/intrel/giangrec.htm {{en sprog}} ''Operation Downfall: US Plans and Japanese Counter-measures'']". US Army Command and General Staff College, 16 February 1998.
*Hoyt, Austin, ''[[American Experience]]'': [http://www.pbs.org/wgbh/amex/pacific/index.html {{en sprog}} ''Victory in the Pacific'']; [[Public Broadcasting Service|PBS]]-dokumentar.
*Japanese Monograph No. 23, "[http://www.warbirdforum.com/invasion.htm {{en sprog}} Waiting for the invasion]" (noter om japanske forbedrelser på en amerikansk invasion)
*MacEachin, Douglas J., "[https://www.cia.gov/library/center-for-the-study-of-intelligence/csi-publications/books-and-monographs/the-final-months-of-the-war-with-japan-signals-intelligence-u-s-invasion-planning-and-the-a-bomb-decision/csi9810001.html {{en sprog}} ''The Final Months of the War With Japan: Signals Intelligence, U.S. Invasion Planning, and the A-Bomb Decision'']"; [[CIA]] Center for the Study of Intelligence, 1998.
*Pearlman, Michael D., "[http://www-cgsc.army.mil/carl/resources/csi/Pearlman/pearlman.asp {{en sprog}} ''Unconditional Surrender, Demobilization, and the Atomic Bomb'']"; Combat Studies Institute, U.S. Army Command and General Staff College, 1996.
*White, H.V., "[http://cgsc.cdmhost.com/cdm4/item_viewer.php?CISOROOT=/p4013coll8&CISOPTR=649&CISOBOX=1&REC=11 {{en sprog}} ''The Japanese Plans for the Defense of Kyushu'']"; 31. december 1945. (link til PDF)
{{refend}}
 
{{JapanEmpireNavbox}}
{{2. verdenskrig}}
 
[[Category:Imperial Japanese Army| ]]
{{DEFAULTSORT:Downfall, Operation}}
[[Category:Disbanded armies|Japan]]
[[Kategori:Japans historie]]
[[KategoriCategory:SlagetEmpire omof Japan]]
[[Category:1868 establishments in Japan]]
[[Kategori:Slag under Stillehavskrigen]]
[[Category:1945 disestablishments]]
[[Category:Military units and formations established in 1868]]
 
[[ar:جيش اليابان الإمبراطوري]]
[[ca:Operació Downfall]]
[[cs:Japonská císařská armáda]]
[[de:Operation Downfall]]
[[de:Kaiserlich Japanische Armee]]
[[en:Operation Downfall]]
[[en:Imperial Japanese Army]]
[[es:Operación Downfall]]
[[es:Ejército Imperial Japonés]]
[[fr:Opération Downfall]]
[[eo:Japana imperia armeo]]
[[ko:다운폴 작전]]
[[fa:ارتش سلطنتی ژاپن]]
[[id:Operasi Downfall]]
[[fr:Armée impériale japonaise]]
[[it:Operazione Downfall]]
[[heko:מבצע일본 קריסה제국 육군]]
[[id:Angkatan Darat Kekaisaran Jepang]]
[[nl:Operatie Downfall]]
[[it:Dai-Nippon Teikoku Rikugun]]
[[ne:अपरेसन डाउन फल]]
[[hu:Japán Császári Hadsereg]]
[[ja:ダウンフォール作戦]]
[[ms:Tentera Imperial Jepun]]
[[pt:Operação Downfall]]
[[nl:Japanse Keizerlijke Leger]]
[[ru:Операция «Даунфол»]]
[[ja:大日本帝国陸軍]]
[[simple:Invasion of Japan]]
[[pl:Cesarska Armia Japońska]]
[[fi:Operaatio Downfall]]
[[pt:Exército imperial japonês]]
[[sv:Operation Downfall]]
[[ro:Armata Imperială Japoneză]]
[[th:ปฏิบัติการดาวน์ฟอล]]
[[ru:Императорская армия Японии]]
[[zh:没落行动]]
[[simple:Imperial Japanese Army]]
[[sr:Јапанска царска војска]]
[[fi:Keisarillisen Japanin armeija]]
[[sv:Kejserliga japanska armén]]
[[tr:Japon İmparatorluk Kara Kuvvetleri]]
[[uk:Імперська армія Японії]]
[[vi:Lục quân Đế quốc Nhật Bản]]
[[zh:大日本帝國陸軍]]