Efterløn: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) m →Økonomi: linkfix |
nyeste regler tliskrevet |
||
Linje 1:
'''Efterløn''' er en dansk [[velfærd]]sordning, der via [[overførselsindkomst]] giver mulighed for tilbagetrækning fra [[arbejdsmarked]]et 5 år før [[folkepension]]salderen nås. For de nuværende ældre er efterlønsalderen 60 år
I dag er efterlønnen en blanding af en [[forsikring]]sordning og en universel velfærdsydelse; bl.a. kræves medlemskab af en [[arbejdsløshedskasse]] og indbetaling af efterlønsbidrag fra man er 30 år (dog overgangsordninger for alle født før 1. januar 1976), men efterlønsbidraget finiansierer ikke efterlønnen fuldt ud. Hvis man fortryder sin tilmelding til efterlønsordningen, kan man melde sig ud og få tilbagebetalt de indbetalte efterlønsbidrag.
[[Pension]]sopsparing modregnes med en procentsats uanset om den kommer til udbetaling i perioden med efterløn eller ej. Procentsatsen er pr. 31. december 2011 55%. Da der også betales skat, betyder det, at nettoværdien af efterlønnen
Efterlønnen beregnes ud fra den hidtidige indtægt og kan for 60-61 årgige maksimalt udgøre 91% af højeste [[dagpenge]]sats. Får man udstedt [[efterlønsbevis]], og udskyder efterlønnen 2år, belønnes man ved at efterlønnen kan udgøre 100% af højeste dagpengesats. Desuden modregnes kun firmapensionsordninger og ikke private pensionsordninger, og der kan optjenes en ret til en skattefri præmie på ca. 12.000 kr. pr. kvartal<ref>[http://www.lederne.dk/lho/A-kassen/Efterloen/F%C3%B8r+du+modtager+efterl%C3%B8n/toaarsreglenogdenskattefripraemie/toaarsreglen/toaarsreglen.htm 2-årsreglen, Lederne.dk]</ref>.
Linje 15:
Ordningen blev dog hurtigt til en generel tidlig pensionsordning<ref name=autogeneret1 />, og i 1. kvartal 2009 var der 135.503 personer på efterløn. [[Folketinget]] ændrede i 1999 ordningen, således at den krævede medlemskab af en [[A-kasse]] i 25 år ud af de seneste 30, og et kontingent der i dag (2011) er på 439 kroner. Mange så dette som en forringelse, og ændringen gav anledning til voldsom debat i [[Socialdemokratiet]], idet daværende statsminister [[Poul Nyrup Rasmussen]] havde garanteret for efterlønnen under valgkampen i 1998.
I 2006 blev ordningen igen ændret i forbindelse med
[[Statsminister]] [[Lars Løkke Rasmussen]] lagde i sin nytårstale [[1. januar]] [[2011]] op til at afskaffe efterlønnen for de danskere, der på daværende tidpunkt var under 45 år<ref>[http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/198467/fakta_statsministerens_nytaarstale_2011.html Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2011], fra [http://borsen.dk børsen.dk]</ref>. Indtil da havde statsministeren afvist at ændre på efterlønsordningen, med opbakning fra et flertal i [[Folketinget]] (undtagelserne var [[Liberal Alliance]], [[Det Radikale Venstre]] og [[Det Konservative Folkeparti]]). I januar 2011 fremlagde regeringen et forslag til en tilbagetrækningsreform med titlen ''...vi kan jo ikke låne os til velfærd''<ref>[http://fm.dk/Publikationer/2011/Vi%20kan%20jo%20ikke%20laane%20os%20til%20velfaerd/~/media/Publikationer/Imported/2011/Vi%20kan%20jo%20ikke%20laane%20os%20til%20velfaerd/vi_kan_jo_ikke_laane_os_til_velfaerd.ashx ''...vi kan jo ikke låne os til velfærd''], regeringens forslag til tilbagetrækningsreform, januar 2011</ref>, der bl.a. afskaffer efterlønnen for alle under 45 år, hæver folkepensionsalderen med ½ år om året fra 2019 til 2022 (så folkepensionsalderen bliver 67 år fra 2022), og indfører en seniorførtidspensionsordning, der skal gøre det muligt at opnå førtidspension de sidste 5 år inden pensionering, uden den samme arbejdsprøvning som den almindelige [[førtidspension]].
Forslaget blev efterfølgende forhandlet med Folketingets partier og den 13. maj 2011<ref>[http://fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2011/05/20110513%20Aftale%20om%20senere%20tilbagetraekning.aspx Aftale om en senere tilbagetrækning - Finansministeriet<!-- Bot genereret titel -->]</ref> offentliggjorde finansminister [[Claus Hjort Frederiksen]], at VK-regeringen, [[Dansk Folkeparti]] og [[Det Radikale Venstre]] havde indgået et forlig om at ændre efterlønnen. Reformen indeholdt en fremrykning af den forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen på 5 år, der allerede tidligere var aftalt i Velfærdsforliget fra 2006 mellem samme gruppe af partier samt [[Socialdemokraterne]]. Derudover indeholdt reformen en bevarelse af en 3-årig efterlønsordning og en seniorførtidspension for nedslidte. Med aftalen brød [[Det Radikale Venstre]] med Socialdemokraterne og Socialistisk Folkepartis [[Fair Løsning]]-plan, der foreslog at fastholde en uændret efterløn og finansiere det ved at alle skulle arbejde mere og samtidig hæve skatterne på forskellige områder. Ved dannelsen af [[regeringen Helle Thorning-Schmidt]] 3. oktober 2011 konstaterede den nye [[statsminister]], at der var et flertal i folketinget bag tilbagetrækningsreformen, som udmøntede sig i en vedtagelse af en ny lov om efterlønnen.<ref>[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20111/lovforslag/L19/20111_L19_efter_2behandling.pdf Lovforslag L19 2011/12 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love]</ref>
== Årsager til tilbagetrækning ==
| |||