Demir og Baykara mod Tyrkiet: Forskelle mellem versioner

Efter at de nationale muligheder dermed var udtømt indgav fagforening i 1996 klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om tilsidesættelse af foreningsfriheden i henhold til artikel 11 EMRK, og beskyttelse mod forskelsbehandling i henhold til artikel 14 EMRK. Efter nogen tid, blev sagen i 2006 hørt af syv dommere i anden sektion. Det blev fastslået, at artikel 11 var blevet overtrådt, og der var derfor ingen grund til at undersøge artikel 14.<ref> Application Nono 34503/97 21 November 2006</ref>. Den tyrkiske regering anmodede herefter om, at sagen blev henvist til Storkammeret.

Demir og Baykara mod Turkey er bredt blevet set som en milepæl i den internationale udvikling af foreningsfrihed. Dommens betydning ligger i bekræftelsen af at der er en grundliggende ret til at forhandle såvel kollektivt som individuelt på vegne af fagforeningens medlemmer, beskyttet af artikel 11 i EMRK. Kun begrænsninger der er "foreskrevet ved lov" og er "nødvendige i et demokratisk samfund" kan berettige undtagelser. <ref>http://www.bailii.org/eu/cases/ECHR/2008/1345.html</ref>