Nordfrisere: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
henvisning |
||
Linje 4:
==Historie==
[[Friserne]] kom i to bølger sydfra til [[Sydslesvig]]s vestkyst. I 700- og 800-tallet må de have bosat sig på øerne [[Sild (ø)|Sild]], [[Før]] og [[Amrum]] samt på højereliggende terræn på [[Ejdersted]] <ref>Frankiske annaler beretter i 874, at [[Erik Barn|Rørik]] -kommende fra de sydlige Frislande- fik overladt kystegnen mellem Ejderen og havet (formodentlig Ejdersted) af den daværende danske konge.</ref>. De mellemliggende marskområder på [[Strand (ø)|Strand]] og nord for Husum blev taget i besiddelse omkring år 1000, hvor de bosatte sig ved siden af [[dansker]]ne. Måske har konflikter med de ekspanderende [[franker]] eller den kristne mission været grunde til at flytte nordpå. De frisisk dominerede herreder ved Jyllands sydvestkyst blev i middelalderen omtalt som [[Udlande]]ne med selvstændig nordfrisisk retspraksis. Som følge af stormfloderne bosatte frisere sig dog senere også i de umiddelbart tilstødende jyske herreder på gestranden, f.eks i de vestlige dele af de to [[Gøs Herreder]] ved Husum.
Indtil 1300-tallet var de nordfrisiske herreder relativt selvstændige. [[Hvalfangst]] og udvinding af frisisk salt af tørv fra vadernes bund bragte friserne perioder med stor velstand. Politisk stod nordfriserne som kongefrisere fast under den danske krone. Først i 1200-tallet kom det til kampe mellem frisiske bønder og kongen. I [[1252]] blev kong [[Abel af Danmark|Abel]] dræbt i et forsøg på at inddrive skatter. I kampen imod kongens skattekrav påberåbte friserne sig deres ''frisiske frihed''. Senere blandede nordfriserne sig i konflikterne om [[Sønderjylland]]. Danskerne og holstenerne ville hver især have friserne på deres side. Holstenerne indførte i 1426 de nordfrisiske landslove ''Siebenhardenbeliebung'', (på dansk ''Syvherredergilde''), på de [[Nordfrisiske Øer|nordfrisiske øer]] og ''Krone der rechten Wahrheit'' (''Kronens rette sandhed'') på [[Ejdersted]]. Landslovene bekræftede frisernes retsnormer, men knyttede dem også nærmere til hertugen. I de blandede frisisk-jyske herreder [[Kær Herred|Kær]], [[Nørre Gøs Herred|Nørre Gøs]] og [[Sønder Gøs Herred]] gjaldt fortsat [[Jyske Lov]]. Ved Sønderjyllands deling i 1544 kom Nørre Gøs Herred omkring Bredsted til den kongelige del, mens [[Vidding Herred]], [[Bøking Herred]] og [[Ejdersted]] kom til den gottorpske del. Den gottorpske hertug var den danske konges lensmand i [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], men førte efterhånden en mere og mere selvstændig politik i hertugdømmet. Den vestlige del af Før, Amrum og List på Sild dannede de såkaldte [[kongerigske enklaver]].
| |||