Mit brennender Sorge: Forskelle mellem versioner

Anledningen var et lavpunkt i forholdet mellem [[Den katolske kirke]] og nazisterne. Det [[rigskonkordat]], der blev indgået sommeren 1933, ville have sikret kirkens rettigheder hvis det var blevet fulgt, men allerede få uger efter indgåelsen begyndte en udveksling af diplomatiske noter, hvor Vatikanet klagede over konkrete brud på konkordatet. Der blev fra tysk side svaret undvigende eller afvisende, og efterhånden som brud og overgreb tiltog, blev de tyske diplomatiske svar stadig mere ligegyldige og sjældne, samtidig med at den nazistiske propaganda blev mere antikatolsk. Især udløste den katolske modstand mod racediskriminering en særlig heftig propaganda om katolsk sammensværgelse med jøder, bolsjeviker og kapitalister. Under [[de lange knives nat]] i [[1934]] blev der også myrdet katolske aktivister og antinazister, som Erich Klausener, en af lederne for den da forbudte tyske katolske aktion.

 

 

''Mit brennender Sorge'' måtte spredes i hemmelighed. Der var ingen forhåndsomtale, og Vatikanet udarbejdede samtidig en anden encyklika, som rettede sig mod kommunismen, i det håb at eventuelle lækager ikke ville være så alvorlige. Og det gik da også sådan at de tyske myndigheder, som opsnappede signaler, troede det drejede sig om en antikommunistisk encyklika. Trykning og distribution af ''Mit brennender Sorge'' skete i hemmelighed, og da nazistene blev klar over det ud på lørdagen før encyklikaen blev læst op palmesøndag, nåede de blot i nogle få tilfælde at forhindre oplæsningen. Den blev således oplæst fra næsten alle katolske prædikestole i Det tyske rige. De få steder, hvor oplæsningen på grund af længden var opdelt i to, blev anden oplæsning forhindret.