Forskel mellem versioner af "Oxidativt hærdende olie"

ingen ændringskommentar
Oxidativt tørrende olier er olier som ved reaktion med luftens ilt går fra at være i flydende form til at få en fast konsistens. Man siger at olien "tørrer" selvom der ikke er tale om en tørring i ren fysisk forstand, men i stedet en kemisk reaktion som fører til dannelsen af en [[polymer]]. I Farve og Lak branchen bruger man da også oftere betegnelsen at olien ''hærder''.
I starten vil den hærdede olie være blød og gummiagtig, men med tiden blivebliver den mere hård. Man siger at den ''gennemhærder''.
 
==Karakteristika==
 
<!-- Reaktionsskemaer. -->
Oxidativt tørrende olier er kendetegnet ved at have en eller flere dobbeltbindinger (-CH=CH-) og kaldes hhv. umættede og flerumættede afhængig af om der er en eller flere dobbeltbininger. De typer der anvendes i farve og lak industrien er altoverjende af vegetabilsk oprindelse hvor de mest almindelige er udvundet af hørfrø (linolie), solsikkekerner, soyabønner, safflower eller castorbønner. Adskillige andre mindre kendte olietyper forekommer også.
Det at de kan tørre betyder at de ved en oxygeninitieret proces kan polymerisere (tørre). Der er således ikke tale om at der er noget fra olien der fordamper og efterlader en ”tør” olie.
At der er tale om en kemisk reaktion og ikke en simpel fysisk tørring er også forklaringen på at klude vædet med tørrende olie under uheldige omstændigheder kan selvantænde fordi den kemiske reaktion udvikler varme. Derfor anbefaler producenter af produkter baseret på tørrende olier næsten altid at man bortskaffer klude i lukket metalbeholder udendørs, gennembløder dem med vand eller hænger dem op på en tørresnor så de ikke kan akkumulere den dannede varme. Følger man disse simple anvisninger er produkterne helt sikre at arbejde med.
 
De bedste typer af tørrende olier er kendetegnet ved at de består af en relativt stor andel af umættede fedtsyrer – både enkelt- og flerumættede fedtsyrer. Dvs mange dobbeltbindinger og dermed stor reaktivitet overfor ilt. Fedtsyrerne er forestrede med glycerin og forekommer som triglycerider.
 
==Reaktion med ilt==
 
{| border="1" cellpadding="0" cellspacing="0" align="right"
| [[Fil:Reaktion2.jpg|thumb|center|800px|Terminering af radikal kædereaktion under dannelse af krydsbindinger]]
|}
 
<!-- Reaktionsskemaer. -->
 
Oxidativt tørrende olier er kendetegnet ved at have en eller flere dobbeltbindinger (-CH=CH-) og kaldes hhv. umættede og flerumættede afhængig af om der er en eller flere dobbeltbininger. De typer der anvendes i farve og lak industrien er altoverjende af vegetabilsk oprindelse hvor de mest almindelige er udvundet af hørfrø (linolie), solsikkekerner, soyabønner, safflower eller castorbønner. Adskillige andre mindre kendte olietyper forekommer også.
 
*hørfrø ([[linolie]])
*solsikkekerner
*soyabønner
*safflower
*castorbønner.
 
Adskillige andre mindre kendte olietyper forekommer også.
 
Det at de kan tørre betyder at de ved en oxygeninitieret proces kan polymerisere (tørre). Der er således ikke tale om at der er noget fra olien der fordamper og efterlader en ”tør” olie.
At der er tale om en kemisk reaktion og ikke en simpel fysisk tørring er også forklaringen på at klude vædet med tørrende olie under uheldige omstændigheder kan selvantænde fordi den kemiske reaktion udvikler varme. Derfor anbefaler producenter af produkter baseret på tørrende olier næsten altid at man bortskaffer klude i lukket metalbeholder udendørs, gennembløder dem med vand eller hænger dem op på en tørresnor så de ikke kan akkumulere den dannede varme. Følger man disse simple anvisninger er produkterne helt sikre at arbejde med.
 
De bedste typer af tørrende olier er kendetegnet ved at de består af en relativt stor andel af umættede fedtsyrer – både enkelt- og flerumættede fedtsyrer. Dvs mange dobbeltbindinger og dermed stor reaktivitet overfor ilt. Fedtsyrerne er forestrede med glycerin og forekommer som triglycerider.
 
==Reaktion med ilt==
 
Kendetegnet for umættede fedtsyrer er at de let undergår iltning eller autoxidation som det også kaldes. Via en proces der involverer flere trin dannes reaktive frie radikaler og peroxider der i sig selv let spaltes til nye frie radikaler. Dobbeltbindingernes rolle er at de pga. deres elektronstruktur kan stabilisere den uparrede elektron på et nabo kulstofatom. Dette kan forklares ved hjælp af molekylorbitalteori.
73

redigeringer