Kim Philby: Forskelle mellem versioner

Det var angiveligt i [[Cambridge]], at han lod sig hverve som agent for [[Sovjetunionen]]. Det samme gjorde hans gamle studiekammerater fra Cambridge Donald Maclean og Guy Burgess. Frem til [[Anden Verdenskrig]] arbejdede Kim Philby som journalist, og dækkede blandt andet [[den spanske borgerkrig]] for avisen The Times.

 

 

Her opnående han endda at blive tildelt en orden for tapperhed af den spanske fascistiske diktator [[Franco|general Franco]]. Ordenen blev tildelt, efter han blev lettere såret under et slag, han dækkede som journalist. Hans arbejde i [[Spanien]] førte til, at han også blev opdaget af den britiske [[efterretningstjeneste]]. Den ønskede, at den unge journalist forsynede tjenesten med oplysninger om bl.a. de tyske våben, som de spanske soldater benyttede. Det ønske efterkom Philby – men først efter han havde fået grønt lys fra sin sovjetiske efterretningsofficer.

Da Anden Verdenskrig brød ud, havde Philby fået sig centralt placeret i den britiske efterretningstjeneste, og han blev sat i spidsen for en afdeling med fokus på Spanien og [[Portugal]]. Samtidig begyndte han systematisk at fodre Sovjetunionen med hemmeligstemplede informationer. Den skade Philby forårsagede sit land under Anden Verdenskrig var begrænset, idet Storbritannien og Sovjetunionen kæmpede på samme side mod det nazistiske Tyskland. Efter krigen blev det helt anderledes.

 

 

Men inden han rigtig kom i gang med sin landsskadelige virksomhed, var han utrolig tæt på at blive afsløret, i august 1945. Her opsøgte den sovjetiske konsul i [[Istanbul]], Konstantin Volkov, den britiske ambassade og meddelte, at han for en større sum penge og asyl i [[Storbritannien]] var villig til at navngive hundredvis af sovjet-sympatisører heriblandt tre fremtrædende sovjetiske spioner, der arbejdede for de britiske myndigheder. Den ene af dem skulle ifølge Volkov havde en høj stilling i [[MI6]]. Volkov meddelte den britiske ambassadør, at han forlangte endeligt svar inden tre uger. Ironisk nok satte MI6 Kim Philby til at håndtere sagen, der kunne have fældet ham. Philby sendte omgående en advarsel til sine venner i Sovjet, hvorefter han begav sig ud på rejsen fra London til Istanbul. En langsom rejse. Meget langsom. Hans langsommelighed gav Sovjet tid til at reagere, og da Philby tre uger senere ankom til Istanbul var Volkov blevet fragtet tilbage til Moskva.

 

 

Det sidste man så til Volkov var, at han i bandager blev båret ud til et fly, hvis destination var [[Moskva]]. Her blev han efterfølgende henrettet. Philby berettede senere om Volkov-episoden, at den var hans største udfordring som spion, og at Volkovs afhopning kunne havde været et sønderlemmende slag mod den sovjetiske leder [[Josef Stalin]] og dennes magtstruktur. I [[Tyrkiet]] var de ansatte på den britiske ambassade rasende på Philby, fordi han havde været tre uger undervejs fra [[London]] til Istanbul. Han blev åbenlyst anklaget for inkompetence, men formåede at undgå mistanke om at have andel i Volkovs forsvinden. Efterretningstjenesten have nemlig ført telefonsamtaler mellem Istanbul og London om Volkov og man formodede derfor, at disse samtaler var blevet aflyttet af den sovjetiske efterretningstjeneste, og at det var her, man skulle finde sikkerhedsbristen. Det var det ikke.

I 1949 blev Philby sendt til Washington, hvor han var chef for efterretningskommunikationen mellem [[USA]] og Storbritannien og herigennem fik viden om utallige hemmeligheder, som blev sendt videre til Sovjet. Blandt andet viden om vestlige agenter i [[Østeuropa]]. Adskillige af disse blev efterfølgende likvideret.

 

 

Det var en banal fejl forårsaget af en sovjetisk kode-assistent, som i sidste ende fik jorden til at brænde under Philby og hans gamle Cambridge-ven Donald Maclean. Fejlen betød, at de britiske kodeeksperter kunne bryde koden på en del opsnappet sovjetisk korrespondance mellem Moskva og London. Det førte blandt andet til, at man i januar 1950 kunne anholde den sovjetiske atom-spion Klaus Fuchs. Efterretningstjenesten fik ligeledes viden om, at en britisk embedsmand, der var sovjetisk agent med kodenavn ”Homer”, to gange om ugen rejste fra [[Washington]] til [[New York]], hvor han mødtes med sin sovjetiske efterretningsofficer. Mistanken faldt øjeblikkeligt på Donald Maclean, der som Philby også arbejdede på den britiske ambassade i Washington. Macleans hustru arbejdede nemlig i New York, og hans rejsemønster passede præcist på det, som korrespondancen fortalte.

 

 

På samme tid var Philby under pres fra sin anden gamle Cambridge-ven Guy Burgess, der også havde fået arbejde på ambassaden i Washington og tilmed havde indlogeret sig hos Philby. Guy Burgess var mand for at skabe skandaler. Han drak overmåde voldsomt, gjorde i utvetydige vendinger klart, at han ikke brød sig om amerikanere. Men ikke mindst var han åbenlyst [[homoseksuel]], og brugte endda ambassadens diplomatbiler til at hente og bringe sine homoseksuelle erobringer.

På Macleans 38 års fødselsdag d. 25. maj stak både Burgess og Maclean via skib fra [[Southampton]] til [[Frankrig]] og derfra videre til Moskva.

 

 

Phibys plan var egentlig, at det kun var Maclean der skulle flygte, men da Burgess også dukkede op i Moskva, vaklede korthuset under Philby, der øjeblikkeligt blev kaldt tilbage til London. Her blev han udsat for indgående forhør, der skulle afdække om han var identiske med ”den tredje mand,” der havde advaret de to afhoppere. For at komme en uundgåelig afskedigelse i forkøbet, valgte Philby selv at sige sit job i efterretningstjenesten op. Men under alle forhør nægtede han igen og igen, at havde haft kendskab til at Maclean og Burgess’ kontakt med Sovjetunionen, og han afviste ligeledes selv at have forbindelser til Sovjetunionen.