Frisisk Frihed: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
m |
||
Linje 1:
[[Fil:Friesische Seelande um 1300.png|thumb|Frisiske sølande omkring 1300]]
[[Fil:Upstallsbohm2008msu.jpg|thumb|Mindesmærke ved Upstalsboom ved Aurich]]
'''Frisisk Frihed''' (på tysk ''Friesische Freiheit'', på nederlandsk ''Friese Vrijheid'' og på frisisk ''Fryske frijheid'') indstiftedes efter legenden af kejseren [[Karl den Store]]. Den frisiske frihed indebærer at ingen undtagen den tysk-romerske kejser har ret til at stå over [[Frisere|friserne]] indenfor det [[Tysk-romersk rige|tysk-romerske rige]]<ref>Friserne (kongefrisere), som
I forbindelse med at [[Viking|vikingerne]] begyndte at plyndre i de frisiske områder omkring 800 blev friserne også fritaget fra militærtjeneste i fremmede lande for at kunne forsvare sig effektivt mod vikingerne. Mens de omgivende områder blev regeret af [[Feudalisme|feudalherrer]], blev Frisland styret efter mere demokratiske principper. Hver provins valgte regionale repræsentanter, de såkaldte høvdinge. De forskellige provinser sluttede sig efterhånden sammen til de såkaldte syv frisiske sølande og deres repræsentanter samledes frem til cirka 1300 hvert år ved pinse ved Upstalsboom ved byen Aurich i [[Østfrisland]]. Hver provins sendte to repræsentanter, de såkaldte dommere. De beslutninger, som blev truffet ved møderne ved Upstalsboom blev skrevet ned i det nærliggende kloster i Ihlow. Omkring 1300 omfattede de frisiske sølande 27 provinser, hele området strakte sig fra [[Zuiderzee]] til floden [[Weser|Weseren]].
| |||