Versionen fra 12. jan. 2012, 16:51 redigér Kimse84 (diskussion \| bidrag) 290 edits m Ryddet op i citeringer, som forstyrrede læsning af teksten i forhold til omskrivning. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 14. jan. 2012, 22:59 redigér fjern redigering Kimse84 (diskussion \| bidrag) 290 edits Større omskrivning mod fokus på introduktion af kilder samt forskellige nyhedskriterier Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Nyhedskriterier]]ne eller '''nyhedsværdier''' er en række kriterier eller værdier for, hvad der er en god nyhed. Nordmændene Galtung og Ruge er de første til at beskrive, hvilke nyhedskriterier, der findes. Andre forskere så som danske Gitte Gravengaard eller Tony Harcup og Deirdre O'Neill har ligeledes udarbejdet en serie kriterier men alle med rod i Galtung og Ruges arbejde. ~~'''Nyhedskriterier''' er et eller flere kriterier, som en [[journalist]]s idé skal leve op til for at kvalificere som en [[nyhed]].~~ ==Forskellige nyhedskriterieopfattelser== Fem basale kriterier nævnes typisk:<ref name="Sådan gør journalister">{{Cite book \| author = [[Eva Tverskov]] og [[Kim Tverskov]] \| title = Sådan gør journalister: Håndbog for alle andre \| publisher = [[Forlaget Ajour]] \| year = 2004 }} side 29.</ref><ref>{{Cite web \| author = [[Mogens Meilby]] \| title = De klassiske nyhedsværdier \| url = http://www.update.dk/cfje/VidBase.nsf/ID/VB00113232 \| date = 18-03-1999, senest redigeret 23-11-2004 \| publisher = update.dk}}</ref> * '''a'''ktualitet - (Så nyt som muligt) * '''v'''æsentlighed - (Betydning for mange mennesker, især nyhedsmediets målgruppe/læsere) * '''i'''dentifikation - (Mulighed for at læseren kan identificere sig med mennesker der fremtræder i artiklen) * '''s'''ensation - (Noget overraskende for læseren) * konflikt - (Artiklen skal helst indeholde flere synspunkter) ===Galtung og Ruge=== ~~De fire første kriterier er nemme at huske, fordi deres begyndelsesbogstaver tilsammen danner ordet [[avis]].~~ Galtung og Ruge fokuserer frekvens, tærskelværdi, entydighed, meningsfuldhed, forudsigelighed, noget uventet, kontinuitet, komposition, samt referencer til elitenationer, elitemennesker, personer, samt noget negativt<ref name="gravengaard2010">Gravengaard, Gitte (2010). ''Journalistik i praksis: valg og fravalg af nyhedsideer'', Samfundslitteratur</ref>. Frekvens er et spørgsmål om, at en begivenhed har større chance for at blive valgt, såfremt den finder sted og afsluttes indenfor et medies udgivelsesrytme. Intensitet drejer sig om eksempelvis antal dræbte, hvor entydighed siger sig selv. En flertydig nyhed har sværere ved at nå medierne. Meningsfuldhed eller det at en nyhed er kulturelt tæt på er at foretrække frem for fjerne nyheder. Hvis det er muligt at forudsige en nyhed, er det at foretrække. Uventede nyheder har ligeledes en større chance for at nå frem til mediernes spalteplads. Det samme gælder kontinuitet eller den allerede omtalte nyhed. Hvis en nyheds komposition eller hvis den passer godt ind i sammensætningen af et nyhedsprodukt, vil den ligeledes være at foretrække. Galtung og Ruge forholder sig også til nyhedens referencer til elitenationer, det vil typisk sige nationer i fokus. Elitemennesker er kendte. Personer foretrækkes over en abstrakt nyhed. Det negative foretrækkes generelt over det positive. ~~Et sjette kriterie er om nyhedsmediet er det ''første'' medie til at ''breake'' nyheden.~~ ===VISAK=== ~~Kan en potentiel læser sige "bare det var mig" eller "godt det ikke er mig" til en historie, så vil historien typisk have en høj grad af ''identifikation''.<ref name="Sådan gør journalister"/>~~ Gitte Gravengaard oplister fem kriterier, der tilsammen udgør det, der typisk kaldes for VISAK kriterierne. Det første kriterium har at gøre med væsentlighed. En nyhed skal tilstræbes at være væsentlig i forhold til det samfund, som et pågældende [[medie]] hører til. Identifikation, derimod, har at gøre med borgernes evne til enten kulturelt, socialt, eller geografisk at identificere sig med den pågældende historie. Sensationen kræver, at der er tale om noget nyt. Aktualitet kræver at det er oppe i tiden, og konflikt understreger vigtigheden af en problemstilling<ref name="gravengaard2010"/>. ===Harcup og O'Neill=== ~~En [[redaktion]] kan dog vælge at definere sine egne nyhedskriterier.~~ Harcup og O'Neill opdaterer Galtung og Ruges nyhedskriterier<ref name="harcup2001">Harcup, Tony, O'Neill, Deirdre (2001). "What Is News? Galtung and Ruge revisited", ''Journalism Studies'', vol. 2, no. 2, pp. 261-280</ref>. Istedet for blot at hæfte sig ved kendte, deler de elitebegrebet op i en magt-elite, hvilket svarer til magtfulde mennesker, organisationer eller institutioner, og berømtheder. Derudover fokuserer de på underholdning eller sex, human interest, dyr etc. Overraskelser følger Galtung og Ruges konceptualisering af det uforventede. Det samme gør de dårlige nyheder, men modsat Galtung og Ruge samt Gravengaard, hæfter Harcup og O'Neill sig ved den gode nyhed, der typisk får en plads dog sidst i medierne. Omfanget minder om Gravengaards væsentlighedsbegreb, relevans om Gravengaards identifikationsbegreb. Opfølgning lægger sig i kølvandet på Galtung og Ruges kontinuitetsbegreb. Avis-dagsordenen minder om kompositionsbegrebet. F.eks. har [[Danmarks Radio]] beskrevet sine nyhedskriterier, hvor ''sensation'' er erstattet med et generelt kriterium kaldet ''det uventede'', defineret som: ''"Nyheden handler om noget usædvanligt, noget overraskende eller uventet"''.<ref>{{Cite web \| title = Fakta: Hvad er en nyhed? \| url = http://www.dr.dk/skole/medier/tema/nyheder_i_tv/nyhedsindslag/indland_fakta_hvad_er_nyhed.asp \| publisher = dr.dk \| accessdate = 26. november 2010}}</ref> ==Tabloidpressen og nyhedskriterierne== Ikke alle [[Kommunikationsmedium\|medier]] vægter nyhedskriterierne ens. F.eks. vil et medie som [[Radioavisen]] prioritere ''aktualitet'' højere end et [[tidsskrift]], der kun udkommer få gange om året. [[Tabloid]]pressen er kendtegnet ved en anvendelse af særligt sensationspræget nyhedsmateriale<ref name="jonsson2004">Jönsson, Anna Maria, Örnebring, Henrik (2004). "Tabloid Journalism and the Public Sphere: a historical perspective on tabloid journalism", ''Journalism Studies'', vol. 5, no. 3, pp. 283-295</ref>. Den [[England\|britiske]] avis, [[The Sun]] anvendte ifølge Harcup og O'Neill i høj kriterierne "reference til eliter", "referencer til personer", "referencer til noget negativt" og "utvetydighed"<ref name="harcup2001"/>. Ifølge samme undersøgelse, anvendte [[The Daily Mail]] primært "utvetydighed", "referencer til elite", "reference til noget negativt og "reference til personer". ==Kilder== ~~Nyhedskriterier er ikke eksakte. F.eks. vil både en begivenhed, som netop har fundet sted, og en begivenhed, som er nært forestående, leve op til kriteriet ''aktualitet''.~~ {{reflist}} ~~Nyheden kan altså i forskellig grad leve op til det enkelte kriterium, og samtidig kan en nyhed leve op til flere kriterier samtidigt.~~ Der er en tendens til at mediebranchen vægter ''dårlige'' historier (historier om [[krig]]e, kriser, ulykker osv.) frem for ''gode'' historier.<ref>{{Cite news \| author = [[Lisbeth Knudsen]] \| title = Skal en god historie altid være en dårlig historie \| url = http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2010/11/21/skal-en-god-historie-altid-v%25c3%25a6re-en-darlig-historie/ \| publisher = Berlingske.dk \| date = 21. november 2010 ~~}}</ref>~~ Med baggrund i nyhedskriterierne foretager redaktionen en samlet vurdering af nyhederne og prioriterer dem. Den bedste nyhed kaldes også en topnyhed. På en avis vil den sædvanligvis være placeret på den øverste halvdel af forsiden, lige over ''knækket'' (dvs. det sted, hvor avisen foldes). ~~== Se også ==~~ * [[Journalistiske fagudtryk]] ~~== Henvisninger ==~~ ~~{{Reflist}}~~ [[Kategori:Journalistik]]

Nyhedskriterier: Forskelle mellem versioner