Slaget ved Santa Cruz-øerne: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Hejsa (diskussion | bidrag) m flyttede Slaget ved Santa Cruzøerne til Slaget ved Santa Cruz-øerne: bindestreg som i artiklen |
Hejsa (diskussion | bidrag) m fix |
||
Linje 69:
Trods det at de japanske landstyrkers offensiv var slået fejl og trods tabet af ''Yura'' fortsatte resten af den kombinerede japanske flåde at manøvrere i nærheden af de sydlige Salomonøer den 25. oktober i håbet om at støde på allierede styrker og komme i kamp. Den japanske styrke omfattede 4 hangarskibe fordi ''Hiyō'' ved et uheld var blevet ramt af brand den 22. oktober, hvilket havde tvunget den til at vende tilbage til [[Chuuk|Truk]] for at blive repareret.<ref>Hara, ''Japanese Destroyer Captain'', p. 124.</ref> Den japanske flådestyrke var delt i tre grupper. Den fremskudte gruppe bestod af ''Junyō'' foruden 2. slagskibe, 4 tunge og 1 let krydser samt 10 destroyere, og var under kommando af viceadmiral [[Nobutake Kondō]] i den tunge krydser ''Atago''. Hovedstyrken bestod af ''Shōkaku'', ''Zuikaku'' og ''Zuihō'' samt en tung krydser og otte destroyere og var under kommando af viceadmiral [[Chuichi Nagumo]] i ''Shōkaku''. Den forreste gruppe bestod af to slagskibe, tre tunge og en let krydser samt syv destroyere og var under kommando af [[kontreadmiral]] [[Hiroaki Abe]] i slagskibet ''Hiei''. Udover at have kommandoen over den fremskudte styrke havde Kondo overkommandoen over de tre styrker.<ref>Frank, ''Guadalcanal'', p. 374–375.</ref>
På amerikansk side krydsede flådegrupperne omkring USS ''Hornet'' og ''Enterprice'', som var under kommando af [[kontreadmiral]] [[Thomas C. Kinkaid|Thomas Kinkaid]], rundt nord for Santa Cruz-
== Slaget ==
Linje 149:
De mest betydningsfulde tab for den japanske flåde var imidlertid flybesætningerne. Amerikanerne mistede 81 fly og 26 piloter og besætningsmedlemmer under slaget.<ref>Lundstrom, ''Guadalcanal Campaign'', p. 456.</ref> Japanerne derimod mistede 99 fly og 148 piloter og besætningsmedlemmer - herunder to ledere af styrtbombegrupper, tre torpedoeskadrilleledere og 18 andre sektions eller gruppeledere. 49% af de japanske torpedofly besætninger, som deltog i slaget blev dræbt sammen med 39% af styrtbombefly besætningerne og 20% af jagerpiloterne.<ref>Frank, ''Guadalcanal'', p. 400–401, Hammel, ''Carrier Strike'', p. 381, og Lundstrom, ''Guadalcanal Campaign'', p. 454.</ref> Japanerne mistede flere flyvere ved Santa Cruz end de havde mistet i hver af de forudgående tre hangarskibsslag ved [[Slaget i Koralhavet|Koralhavet]] (90), [[Slaget ved Midway|Midway]] (110) og [[Slaget øst for Salomonøerne|øst for Salomonøerne]] (61). Da slaget ved Santa Cruz-øerne var slut var mindst 409 af de 765 japanske eliteflyvere, som havde deltaget i [[angrebet på Pearl Harbor]], døde. Antallet af dræbte flyvere udgjorde 57 fra ''Zuikaku'', 55 fra ''Shōkaku'', 27 fra ''Junyō'' og 9 fra ''Zuihō''.<ref>Peattie, p. 180 & 339.</ref> Japanerne mistede så mange flybesætninger, at de ubeskadigede ''Zuikaku'' og ''Hiyō'' også blev tvunget til at vende tilbage til Japan på grund af mangel på uddannede flybesætninger. Efter at være blevet frataget kommandoen kort efter slaget og overført til tjeneste i land skrev admiral Nagumo i sin rapport til flådens hovedkvarter: "Dette slag var en taktisk sejr, men et rystende strategisk nederlag for Japan. I betragtning af vor fjendens store overlegenhed i industriel formåen, skal vi vinde hvert slag overvælgende. Dette sidste var desværre ikke nogen overvældende sejr."<ref>Hara, ''Japanese Destroyer Captain'', p. 135.</ref>
Efter at have mistet mange af sine erfarne flybesætninger, og uden nogen hurtig måde at erstatte dem på, på grund af en institutionaliseret begrænset kapacitet i dens programmer til træning af flybesætninger og en mangel på reserver, mistede Japan sin strategiske mulighed for at besejre de allierede hangarskibsstyrker i et enkelt afgørende slag inden USA's overlegne industrielle styrke gjorde dette mål uopnåeligt. Selv om de vendte tilbage til Truk i sommeren 1943 spillede de japanske hangarskibe ikke længere en offensiv rolle i [[felttoget på Salomonøerne]]. Historikeren [[Eric M. Hammel|Eric Hammel]] opsummerede betydningen af slaget ved Santa Cruz-
== Noter ==
|