Bruger:Gorbi/Kladde4: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1:
{{Infobox Military Conflict
{{Infoboks militær enhed
| conflict = Operation Ten-Go<br/>天號作戰 or 天号作戦
|enhedsnavn = <span style="font-size:larger">Kejserlige japanske hær</span><br />{{lang-ja|大日本帝國陸軍}}<br /><small>''(Dai-Nippon Teikoku Rikugun)''</small>
|billede partof = the =[[Pacific War|Pacific flagTheater]] of the[[World Imperial JapaneseWar Army.svgII]]
| image = [[File:Battleship Yamato sinking.jpg|300px|Yamato sinking from the aft]]
|billede_størrelse = 250px
|caption = {{Ship|Japanese battleship|Yamato||2}} under attack. A large fire burns [[aft]] of her [[superstructure]] and she is low in the water from [[torpedo]] damage
|billedtekst = [[Rising Sun Flag|The ensign]] of the Imperial Japanese Army
|date = 7 April 1945
|datoer = [[1867]]–[[1945]]
|place = [[Pacific Ocean]], between [[Kyūshū]], [[Japan]] and [[Ryūkyū Islands]]
|land = {{flagland|Kejserriget Japan}}
|result = Decisive American victory
|troskab = [[Kejserriget Japan]]
|combatant1 = {{flag|United States|1912}}
|værn = Hær
|combatant2 = {{flag|Empire of Japan}}
|type = [[Hær]]
|commander1 = {{flagicon|USA|1912}} [[Marc A. Mitscher]]
|rolle = Militær styrke
|commander2 = {{flagicon|Japan|naval}} [[Seiichi Itō]]{{KIA}}<br/>{{flagicon|Japan|naval}} [[Keizō Komura]]<br/> {{flagicon|Japan|naval}}[[Kosaku Aruga]]{{KIA}}
|størrelse = 6.095.000 mænd på sit højeste
|strength1 = [[Task Force 58]]:<br/>11 aircraft carriers<br/>376 aircraft<br/>6 battleships<br/>Several destroyers<br/>Several cruisers
|kommando_struktur =
|strength2 = [[Combined Fleet]]:<br/>1 battleship<br/>1 light cruiser<br/>8 destroyers<br/>115 aircraft, mostly ''[[kamikaze]]''
|garnison =
|casualties1 = Attack on ''Yamato'' task force: 12 aircrew dead<br/>10 aircraft destroyed
|garnison_label =
<br/>In ''kamikaze'' attacks: <br/>227 casualties incl. 65+ killed <br/>1 carrier moderately damaged <br/>1 battleship moderately damaged <br/>1 destroyer heavily damaged
|kaldenavn =
|casualties2 = Yamato task force: 3,700–4,250 dead<ref>Jentshura and CombinedFleet.com. Abe, Saburo, ''Tokko Yamato Kantai'' (''The Special Attack Fleet Yamato'')", Kasumi Syuppan Co. 1995, a Japanese book which has apparently not been translated into English, gives the following breakdown in deaths for the Japanese in the operation: ''Yamato''- 3056 killed, 276 survivors; ''Yahagi''- 446 killed; ''Isokaze''- 20 killed; ''Hamakaze''- 100 killed; ''Yukikaze''- 3 killed; ''Kasumi''- 17 killed; ''Asashimo''- 326 killed (all hands); ''Fuyuzuki''- 12 killed; ''Suzutsuki''- 57 killed.</ref><br/>1 battleship sunk<br/>1 light cruiser sunk<br/>4 destroyers sunk
|kaldesignal =
<br/> Kamikaze: 100 aircraft destroyed, 100+ dead
|patron =<!--opkaldt efter-->
|motto =
|farver =
|farver_label =
|march =
|maskot =
|udstyr =
|udstyr_label =
|slag = [[1. kinesisk-japanske krig]]<br />[[Russisk-japanske krig]]<br />[[1. verdenskrig]]<br />[[2. kinesisk-japanske krig]]<br />[[2. verdenskrig]]
|årsdage =
|dekorationer =
|battle_honours =
|opløst =
|webside =
|flyve_timer =
<!-- Ledere -->
|leder1 =
|leder1_label =
|leder2 =
|leder2_label =
|leder3 =
|leder3_label =
|kendte_ledere = [[Yamagata Aritomo]], [[Ōyama Iwao]], [[Prins Kan'in Kotohito|Kotohito Kan'in]], [[Hajime Sugiyama]], [[Hideki Tojo]], [[Yasuji Okamura]], [[Shunroku Hata]], [[Tadamichi Kuribayashi]], [[Tomoyuki Yamashita]], [[Masaharu Homma]]
<!-- Insignier -->
|identifikationssymbol =
|identifikationssymbol_label =
<!-- Fly -->
|fly_jagerbomber =
|fly_bomber =
|fly_elektronisk =
|fly_jager =
|fly_helikopter =
|fly_helikopter_kamp =
|fly_helikopter_fragt =<!-- transporthelikopter -->
|fly_helikopter_multirolle =
|fly_helikopter_observation =
|fly_helikopter_træning =
|fly_helikopter_utility =<!-- alsidig helikopter -->
|fly_interceptor =
|fly_patruljering =
|fly_rekognoscering =
|fly_træning =
|fly_transport =
}}
{{Campaignbox Ryūkyūs}}
Den '''Kejserlige japanske hær''' ([[Kyūjitai|{{unicode|Kyūjitai}}]]: {{lang-ja|大日本帝國陸軍}} [[Shinjitai]]: {{lang-ja|大日本帝国陸軍}}, [[Romaji]]: ''Dai-Nippon Teikoku Rikugun'' eller bogstavligt '''Hæren for det store japanske imperium'''; {{lang-en|Imperial Japanese Army}}, forkortet IJA) var den officielle jordbaserede væbnede styrke for [[Kejserriget Japan]] fra [[1871]] indtil [[1945]]. Den blev kontrolleret af den [[Generalstaben (Japan)|kejserlige hærs generalstab]] og [[Krigsministeriet (Japan)|krigsministeriet]], som begge var formelt underordnet ​​Japans kejser som [[Øverstkommanderende|øverstbefalende]] for hæren og [[Kejserlige japanske flåde|flåden]]. Senere blev en generalinspektoratet fra det militære (hær) flyvetjeneste, den tredje organ med kontrol over hæren. I krigstid eller nationale nødsituationer, skulle kejserens formelle kommandofunktioner, centraliseres i det [[Kejserlige generalhovedkvarter]], et [[ad hoc]]-organ bestående af chefen og vicechefen for hærens generalstab, krigsministeren, chefen og vicechefen for flådegeneralstaben, generalinspektøren for den militære luftfart og generalinspektøren for militær uddannelse.
 
{{nihongo|'''Operation Ten-Go'''|天號作戰 ([[Kyūjitai]]) or 天号作戦 ([[Shinjitai]])|Ten-gō Sakusen}} was the last major [[Empire of Japan|Japanese]] [[Imperial Japanese Navy|naval]] [[military operation|operation]] in the [[Pacific War|Pacific Theater]] of [[World War II]]. Other renderings of this operation's title in English include '''Operation Heaven One''' and '''Ten-ichi-gō'''.
== Historie ==
=== Grundlæggelse ===
[[Fil:Franco-JapaneseInfantryTraining.jpg|thumb|200px|Træning af shogunattropper ved den første [[Franske militærmission til Japan (1867)|franske militærmission til Japan]] i [[1867]], lige før [[Boshinkrigen]] ([[1868]]-[[1869]]), som førte til [[Meiji-restaurationen]].]]
Under [[Meiji-restaurationen]] var de militære styrker loyale over for [[Meiji-kejseren|kejseren]], ''[[samurai]]'' hovedsagligt hentet fra de loyalistiske [[Daimyo|feudale domæner]] [[Satsuma-domæne|Satsuma]] og [[Chōshū-domæne|Chōshū]]. Efter den vellykkede omstyrtelse af ​​[[Tokugawa-shogunatet]] (''bakufu'') og etablering af den nye [[Meijiregeringen]] modelleret efter europæiske linjer, blev et mere formel militær, der skulle være loyale over for den centrale regering end de enkelte domæner, anerkendt af den brede befolkning som en nødvendighed for at bevare Japans uafhængighed fra vestlig [[imperialisme]].
 
In April 1945, the Japanese battleship {{Ship|Japanese battleship|Yamato||2}} (the largest battleship in the world)—along with nine other Japanese warships—embarked from Japan on a deliberate suicide attack upon [[Allies of World War II|Allied forces]] engaged in the [[Battle of Okinawa]]. The Japanese force was attacked, stopped, and almost completely destroyed by [[United States]] [[Aircraft carrier|carrier]]-borne aircraft before reaching [[Okinawa]]. ''Yamato'' and five other Japanese warships were sunk.
Denne centrale hær, den "kejserlige japanske hær", blev endnu mere essentiel efter [[ophævelsen af Hansystemet|ophævelsen af ​​de feudale domæner]] i [[1871]]. For at reformere militæret, indførte regeringen landsdækkende [[værnepligt]] i [[1873]], der krævede, at alle mænd mellem 17 år og 40 forpligter sig til tre års aktiv tjeneste, efterfulgt af yderligere to år i den første reserve (aktiv), og yderligere to i den anden reserve (standby).<ref>Harries & Harries, s. 22.</ref> En af de primære forskelle mellem ''samurai''erne og bondeklasse var retten til at bære våben, hvor dette gamle privilegium pludseligt blev udvidet til at omfatte alle mænd i landet.<ref>Harries & Harries, s. 29.</ref>
 
The battle demonstrated U.S. air supremacy in the [[Pacific Theater of Operations|Pacific theater]] by this stage in the war and the vulnerability of [[surface ship]]s without air cover to aerial attack. The battle also exhibited Japan's willingness to sacrifice large numbers of its people in desperate ''[[kamikaze]]'' attacks aimed at slowing the [[Operation Downfall|Allied advance on]] the [[Japanese Archipelago|Japanese home islands]].
=== Udenlandsk støtte ===
{{hovedartikel|Boshinkrigen}}
[[Fil:1875Uniform.jpg|thumb|200px|Soldater fra den Kejserlige japanske hær i [[1875]].]]
Den tidlige kejserlige japanske hær var hovedsageligt udviklet med hjælp fra [[Frankrig|franske]] rådgivere,<ref>Harries & Harries, s. 20–24.</ref> gennem den anden [[franske militærmission til Japan (1872-1880)]], og den tredje [[franske militærmission til Japan (1884-1889)]]. Men på grund af den [[Tyskland|tyske]] sejr i [[den fransk-preussiske krig]], påberåbte den japanske regering også [[Preussen]] som en model for deres hær, og hyrede to tyske militære rådgivere (major [[Jakob Meckel]], der blev afløst i 1888 af [[von Wildenbrück]] og kaptajn [[von Blankenbourg]]) til uddannelse af den japanske generalstab fra [[1886]] til april [[1890]]. Den [[Generalstaben (Japan)|kejserlige hærs generalstab]], der var baseret på [[Tysklands generalstab|den preussiske generalstab]], blev etableret direkte under kejseren i [[1878]] og blev givet brede beføjelser til militær planlægning og strategi.
 
==Background==
Andre kendte udenlandske militære rådgivere var den [[italien]]ske major [[Pompeo Grillo]], der arbejdede på [[Osaka]]-støberiet fra [[1884]] til [[1888]], efterfulgt af major [[Quaratezi]] fra [[1889]] til [[1890]] og den [[holland]]ske kaptajn [[Schermbeck]], der arbejdede på at forbedre kystforsvaret fra [[1883]] til [[1886]]. Japan gjorde ikke brug af udenlandske militære rådgivere mellem [[1890]] og [[1918]], indtil atter en [[fransk militærmission til Japan (1918-1919)]], der blev ledt af kommandant [[Jacques-Paul Faure]], der blev anmodet om at hjælpe med udviklingen af det japanske luftvåben.<ref>Harries & Harries, s. 363.</ref>
By early 1945, following the [[Solomon Islands campaign]], the [[Battle of the Philippine Sea]] and the [[Battle of Leyte Gulf]], the once formidable [[Imperial Japanese Navy]]'s Combined Fleet was reduced to just a handful of operational warships and a few remaining aircraft and aircrew. Most of the remaining Japanese warships in the Combined Fleet were stationed at ports in Japan, with most of the large ships at [[Kure, Hiroshima]].<ref>Hara, ''Japanese Destroyer Captain'', 274.</ref>
 
With the invasions of [[Battle of Saipan|Saipan]] and [[Battle of Iwo Jima|Iwo Jima]], Allied forces began their campaign against the Japanese homeland. As the next step before a [[Operation Downfall|planned invasion]] of the Japanese [[Mainland Japan|mainland]], Allied forces [[Battle of Okinawa|invaded Okinawa]] on 1 April 1945. In March, in briefing [[Emperor of Japan|Emperor]] [[Hirohito]] on Japan's response to the expected Okinawan invasion, Japanese military leaders explained that the Japanese Imperial Army was planning extensive air attacks, including the use of ''[[kamikaze]]''. The emperor then reportedly asked, "But what about the Navy? What are they doing to assist in defending Okinawa? Have we no more ships?" Now feeling pressured by the emperor to mount some kind of attack also, Japan's Navy commanders conceived a ''kamikaze''-type mission for their remaining operational large ships, which included the battleship ''Yamato''.<ref name=Feifer-7>Feifer, ''The Battle of Okinawa'', 7.</ref>
=== Taiwan-ekspeditionen ===
{{hovedartikel|Taiwan-ekspeditionen 1874}}
Taiwan-ekspeditionen i 1874 var en [[straffeekspedition]] af japanske militære styrker som reaktion på mordet af 54 besætningsmedlemmer på et forlist [[Ryukyuøerne|ryukyusk]] handelsskib, på [[Paiwan]] indfødte på den sydvestlige spids af [[Taiwan (ø)|Taiwan]] i december 1871. Den markerede den første oversøiske indsættelse af den kejserlige japanske hær og flåde.<ref>Harries & Harries, s. 28.</ref>
 
The resulting plan—drafted under the direction of the Commander in Chief of the Combined Fleet, Admiral [[Toyoda Soemu]]<ref>Minear, ''Requiem'', xiii.</ref>—called for ''Yamato'' and her escorts to attack the U.S. fleet supporting the U.S. troops landing on the west of the island. ''Yamato'' and her escorts were to fight their way to Okinawa and then beach themselves between [[Higashi, Okinawa|Higashi]] and [[Yomitan, Okinawa|Yomitan]] and fight as [[shore battery|shore batteries]] until they were destroyed. Once destroyed, the ship's surviving crewmembers were supposed to abandon the ships and fight U.S. forces on land. Very little, if any, air cover could be provided for the ships, which would render them almost helpless to concentrated attacks from US carrier-based aircraft.<ref name= Feifer-7/> In preparation for executing the plan, the assigned ships left Kure for [[Tokuyama, Yamaguchi]], off [[Mitajiri]], Japan, on 29 March.<ref>Yoshida, ''Requiem'', 6–7.</ref> However, despite obeying orders to prepare for the mission, Vice-Admiral [[Seiichi Itō]]—commander of the ''Ten-Go'' force—still refused to actually order his ships to carry it out, believing the plan to be futile and wasteful.<ref>Yoshida, ''Requiem'', 62.</ref>
=== Satsumaoprøret ===
[[Fil:KumamotoSoldiers1877.jpg|thumb|200px|Soldater fra den Kejserlige japanske hær under Satsumaoprøret (garnision i [[Kumamoto]], 1877).]]
[[Fil:KoishikawaArtillery1882.jpg|thumb|left|200px|Japansk artillerienhed, ved [[Koishikawa]]arsenalet, [[Tokyo]] i [[1882]]. Fotograferet af [[Hugues Krafft]].]]
[[Fil:Murata gun.jpg|thumb|300px|[[Murata]]-riflen blev udviklet lokalt i [[1880]].]]
Ikke overraskende førte den nye orden til en række uroligheder fra utilfredse ''samurai''. Et af de største optøjer blev ledet af [[Saigō Takamori]]. Det var Satsumaoprøret, som i sidste ende blev til en borgerkrig. Dette oprør blev aflivet hurtigt af værnepligtige i det nydannede kejserlige hær, med vestligt taktik og våben, selvom kernen i den nye hær faktisk var [[Tokyo]]s politistyrke, hovedsageligt bestående af tidligere ''samurai''krigere.<ref>Harries & Harries, s. 29–31.</ref>
 
Other commanders of the Imperial Japanese Navy also had very negative feelings about the operation, believing that it was a waste of human life and fuel. Captain Atsushi Ōi—who commanded escort fleets—was critical as fuel and resources were diverted from his operation. As he was told that the aim of this operation was "the tradition and the glory of Navy," he shouted:<ref> Atsushi Ōi, ''Kaijō Goeisen''.</ref>
En [[kejserlig reskript til soldater og sømænd]] i [[1882]] opfordrede til ubetinget loyalitet over for kejseren af de nye væbnede styrker, og hævdede, at kommandoer fra overordenede officerer svarede til kommandoer fra kejseren selv. Fra den tid af eksisterede militæret i et intimt og privilegeret partnerskab med den kejserlige institution.
 
<blockquote>This war is of our nation and why should the honor of our "surface fleet" be more respected? Who cares about their glory? Damn fools!
Toprangerende militære ledere fik direkte adgang til kejseren, og den myndighed til at fremsende hans udtalelser direkte til tropperne. Det positive forhold mellem værnepligtige og officerer, især yngre officerer, der primært blev hentet fra bønderne, havde tendens til at trække militæret tættere på borgerne. Med tiden kom de fleste mennesker til at se mere ledelse i nationale anliggender hos militære end politiske ledere.
:("Surface fleet" refers to capital ships, especially battleships that "should have won the war".)
</blockquote>
 
Vice Admiral [[Ryūnosuke Kusaka]] flew from Tokyo on 5 April to Tokuyama in a final attempt to convince the assembled commanders of the Combined Fleet—including Admiral Itō—to accept the plan. Upon first hearing of the proposed operation (it had been kept secret from most of them), the Combined Fleet commanders and captains unanimously joined Admiral Itō in rejecting it for the same reasons that he had expressed. Admiral Kusaka then explained that the Navy's attack would help divert U.S. aircraft away from the Army's planned kamikaze attacks on the U.S. fleet at Okinawa. He also explained that Japan's national leadership, including the emperor, were expecting the Navy to make their best effort to support the defense of Okinawa.
I [[1890'erne]], var den kejserlige japanske hær vokset til at blive den mest [[Modernisering|moderne]] hær i [[Asien]], veltrænede, godt udstyret og med god moral. Men det var dybest set en [[infanteri]]styrke, der var mangelfuld i [[kavaleri]] og [[artilleri]] sammenlignet med sine europæiske samtidige. Artilleristykker, som blev købt fra [[USA]] og en række af europæiske nationer, havde desuden to problemer: de var få, og det relative lille antal, der var til rådighed var i flere forskellige [[Kaliber|kalibre]], hvilket skabte problemer med deres ammunitionsforsyning.
 
Upon hearing this, the Combined Fleet commanders relented and accepted the proposed plan. The ship's crews were briefed on the nature of the mission and given the opportunity to stay behind if desired—none did. However, approximately 80 crew members who were new, sick, or infirm, were ordered off the ships.<ref name= Hara-277>Hara, ''Japanese Destroyer Captain'', 277.</ref> The ships' crews now engaged in some last-minute intense drills to prepare for the mission, mostly practicing [[damage control|damage-control]] procedures.<ref>Yoshida, ''Requiem'', 15.</ref> At midnight, the ships were fueled. Reportedly, in secret defiance of orders to provide the ships with only just enough fuel to reach Okinawa, the Tokuyama personnel actually gave ''Yamato'' and the other ships almost all of the remaining fuel in the port, although this probably still was not enough to allow the force to return to Japan from Okinawa.<ref>Spurr, ''A Glorious Way to Die'', 162–165.</ref>
=== 1. kinesisk-japanske krig ===
{{hovedartikel|1. kinesisk-japanske krig}}
Den første kinesisk-japanske krig var en krig udkæmpet mellem [[Qing-dynastiet]] i [[Kina]] og den [[Kejserriget Japan|japanske]] [[Meiji-perioden|Meijiregeringen]] om kontrollen over [[Korea]]. Den kinesisk-japanske krig ville komme til at symbolisere det svage Qing-militær, hvor japanerne sikrede sejr efter sejr over de kinesiske styrker. Dette var et resultat af Japans nye vestligestils værnepligtigshær, som var veludstyret og veluddannede i forhold til deres kinesiske modpart. De vigtigste resultater blev et skift i den regionale dominans i Asien fra Kina til Japan og et skæbnesvangert slag for Qing-dynastiet. Japan opstillede en styrke på 120.000 i to hære og fem divisioner.
 
==Battle==
=== Bokseropstanden ===
[[File:Ten-goMap1.png|250 px|thumb|left|Routes of the Japanese force (black line) and U.S. carrier aircraft (red dash) to the battle area]]
{{hovedartikel|Bokseropstanden}}
[[Fil:JapaneseArmy1900.jpg|thumb|right|200px|Soldater fra den Kejserlige japanske hær i [[1900]].]]
I 1899-1900, intensiverede Bokserangrebne mod udlændinge i [[Kina]] og førte senere til [[Bokseropstanden|belejringen af ​​de diplomatiske gesandtskaber]] i [[Beijing]]. En [[Otte-nationers-alliancen|international styrke]] bestående af [[Storbritannien|britiske]], [[Tredje Republik|franske]], [[Russiske Kejserrige|russiske]], [[Tyske Kejserrige|tyske]], [[Kongeriget Italien|italienske]], [[Østrig-Ungarn|østrig-ungarske]], [[USA|amerikanske]] og [[Kejserriget Japan|japanske]] soldater blev samlet for at lette gesandtskaber. Japanerne leverede det største kontingent af soldater, 20.840, samt 18 krigsskibe. Af det samlede antal var 20.300 kejserlige japanske hær tropper fra den [[5. infanteridivision (Japan)|5. infanteridivision]] under generalløjtnant Yamaguchi Motoomi, mens resten var 540 flåde''rikusentai'' fra den [[kejserlige japanske flåde]]. Oprørerne brugte traditionel kinesisk kampsport, i modsætning til moderne militære våben og taktikker. Dette førte til, at de bliver kaldt "Boksere" af vesterlændinge, da det var sådan de opfattede kampsport på det tidspunkt. Mens officielt at fordømme bevægelsen, havde bokserne uofficielle støtte fra [[Enkekejserinde Cixi]]. I sidste ende blev Bokserledere fanget og henrettet. Enkekejserinden, blev tvunget til at flygte fra paladset, da de udenlandske hære gik ind i [[Den Forbudte By]].
 
At 16:00 on 6 April, ''Yamato'', with Admiral Ito on board, the [[light cruiser]] {{Ship|Japanese cruiser|Yahagi|1942|2}} and eight [[destroyer]]s departed Tokuyama to begin the mission.<ref>Yoshida, ''Requiem'', 30.</ref> Two [[submarine]]s—{{USS|Threadfin|SS-410|6}} and {{USS|Hackleback|SS-295|2}}—sighted the Japanese force as it proceeded south through [[Bungo Suido]]. Although they were unable to attack (due to the ships' speed), they did spend several hours shadowing the Japanese [[sortie]] and sending updates of its course to the U.S. fleet. The submarines' messages, which were reportedly not sent coded, were also picked up by radio operators on the Japanese ships.<ref>Skulski, ''The Battleship Yamato'', 12. The eight Japanese destroyers involved in the operation were: {{Ship|Japanese destroyer|Isokaze||2}}, {{Ship|Japanese destroyer|Hamakaze||2}}, {{Ship|Japanese destroyer|Yukikaze||2}}, {{Ship|Japanese destroyer|Kasumi||2}}, {{Ship|Japanese destroyer|Hatsushimo||2}}, {{Ship|Japanese destroyer|Asashimo||2}}, {{Ship|Japanese destroyer|Fuyuzuki||2}} and {{Ship|Japanese destroyer|Suzutsuki||2}}.</ref>
=== Russisk-japanske krig ===
{{hovedartikel|Russisk-japanske krig}}
Den russisk-japanske krig var et resultat af spændinger mellem [[Russiske Kejserrige|Rusland]] og [[Kejserriget Japan|Japan]], hovedsageligt på grund af rivaliserende imperialistiske ambitioner over [[Manchuriet]] og [[Korea]]. Japanerne påførte alvorlige tab på russerne, men de var ikke i stand til at påføre et afgørende slag mod de russiske hære. Overafhængighed af infanteri førte til store tab blandt de japanske styrker især under [[belejringen af ​​Port Arthur]].
 
At dawn on 7 April, the Japanese force passed the [[Ōsumi Peninsula]] into the open ocean heading south from [[Kyūshū]] toward Okinawa. They shifted into a defensive [[formation (military)|formation]], with ''Yahagi'' leading ''Yamato'' and the eight destroyers deployed in a ring around the two larger ships, with each ship {{convert|1500|m|yd|abbr=on}} from each other and proceeding at {{convert|20|kn|mph km/h|lk=in|abbr=on}}.<ref>Yoshida, ''Requiem'', 47–49.</ref> One of the Japanese destroyers—{{Ship|Japanese destroyer|Asashimo||2}}—developed engine trouble and turned back. U.S. [[reconnaissance]] aircraft began to [[surveillance|shadow]] the main force of ships. At 10:00, the Japanese force turned west to make it look like they were [[withdrawal (military)|withdrawing]], but at 11:30, after being detected by two American [[Martin PBM Mariner|PBM Mariner]] [[flying boat]]s (against which ''Yamato'' fired a salvo with her {{convert|460|mm|in|1|abbr=on}} bow guns using special [[Beehive (ammunition)#Sanshiki (anti-aircraft)|"beehive shells"]] ({{Nihongo|三式焼散弾|''san-shiki shōsan dan''}}, they turned back towards Okinawa.<ref name=Hara-277/>
=== 1. verdenskrig ===
{{hovedartikel|Asien og Stillehavet under 1. verdenskrig|Japan under 1. verdenskrig}}
[[Fil:IJA.JPG|thumb|right|Kejserlige japanske hæruniform fra ekspeditionen til [[Kiaochow]].]]
[[Kejserriget Japan]] gik ind i krigen på [[Ententemagterne]]s side. Selvom forsigtige planer blev udarbejdet for at sende en ekspeditionsstyrke på mellem 100.000-500.000 mænd til [[Vestfrontern i 1. verdenskrig|Frankrig]],<ref>Harries & Harries, s. 109.</ref> blev i sidste ende den eneste aktion, som den kejserlige japanske hær var involveret i, et [[Belejringen af Tsingtao|omhyggeligt og velgennemført angreb]] på den [[Tyske Kejserrige|tyske]] koncession [[Qingdao|Tsingtao]] i [[1914]].<ref>Harries & Harries, s. 110–111.</ref>
 
Upon receiving contact reports early on 7 April, [[United States Fifth Fleet|U.S. 5th Fleet]] commander Admiral [[Raymond Spruance]] ordered the shore-bombardment support force under Admiral [[Morton Deyo]]—composed of battleships raised and repaired following the attack on Pearl Harbor—to intercept and destroy the Japanese task force. Deyo moved to execute his orders, but Vice Admiral [[Marc A. Mitscher]]'s [[Task Force 58]] (TF&nbsp;58) preempted Deyo by launching air strikes without orders from Spruance. <ref>Triumph in the Pacific by E.B. Potter, also History of United States Operations in World War II by Samuel Elliot Morrison.</ref>
=== Mellemkrigstiden ===
[[File:Yamato2.jpg|thumb|right|U.S. aircraft, such as this [[Curtiss SB2C Helldiver|Curtiss SB2C-3 Helldiver]], begin their attacks on {{Ship|Japanese battleship|Yamato||2}} (center left). A Japanese [[destroyer]] is in the center right of the picture.<ref name=Nova-tv>Nova: ''Sinking the Supership''.</ref>]]
{{hovedartikel|Japan i den sibiriske intervention}}
I løbet af 1917-18, fortsatte Japan med at udvide sin indflydelse og privilegier i Kina ved hjælp af [[Nishiharalånene]]. Efter det [[Russiske Kejserrige]]s sammenbrud under [[Oktoberrevolutionen]], planlagde den kejserlige japanske hær oprindeligt, under den [[sibiriske intervention]], at sende mere end 70.000 tropper til at besætte [[Sibirien]] så langt mod vest som [[Bajkalsøen]]. Hærens generalstab kom for at se det tsaristiske sammenbrud som en mulighed for at frigøre Japan fra enhver fremtidig trussel fra Rusland ved at fjerne Sibirien og danne en selvstændig stødpudestat.<ref name="Humphreys, p.25">Humphreys, ''The Way of the Heavenly Sword: The Japanese Army in the 1920's'', s. 25</ref> Planen blev nedtrappet betydeligt på grund af modstand fra [[USA]].
 
Around 10:00 on 7 April, Task Groups 58.1 and 58.3 (TG&nbsp;58.1 and 58.3) began launching almost 400 aircraft in several waves from eight carriers (TG&nbsp;58.1: {{USS|Hornet|CV-12|6}}, {{USS|Bennington|CV-20|''Bennington''}}, {{USS|Belleau Wood|CVL-24|2}}, {{USS|San Jacinto|CVL-30|2}}; TG&nbsp;58.3 {{USS|Essex|CV-9|6}}, {{USS|Bunker Hill|CV-17|2}}, {{USS|Hancock|CV-19|2}} and {{USS|Bataan|CVL-29|2}}) that were located just east of Okinawa. The aircraft consisted of [[Grumman F6F Hellcat|F6F Hellcat]] and [[Vought F4U Corsair|F4U Corsair]] [[fighter aircraft|fighter]]s, [[Curtiss SB2C Helldiver|SB2C Helldiver]] [[dive bomber]]s, and [[Grumman TBF Avenger|TBF Avenger]] [[torpedo bomber]]s. After learning of Mitscher's launches, Spruance agreed that the airstrikes could proceed. As a contigency, he ordered Admiral Deyo to assemble a force of six battleships ({{USS|Massachusetts|BB-59|6}}, {{USS|Indiana|BB-58|2}}, {{USS|New Jersey|BB-62|2}}, {{USS|South Dakota|BB-57|2}}, {{USS|Wisconsin|BB-64|2}}, and {{USS|Missouri|BB-63|2}}), seven cruisers (including {{USS|Alaska|CB-1|6}} and {{USS|Guam|CB-2|2}}) and 21 destroyers and prepare for surface action if the airstrikes were unsuccessful.<ref>[http://navweaps.com/index_oob/OOB_WWII_Pacific/OOB_WWII_Final_Sortie.htm Order of Battle - Final Sortie of the Imperial Japanese Navy - 7 April 1945]</ref>
I juli 1918 bad præsident [[Woodrow Wilson|Wilson]] den japanske regering om at levere 7.000 soldater som del af en international koalition på 24.000 tropper der var planlagt til at støtte ''[[American Expeditionary Force Siberia]]''.<ref name=Harries123>Harries & Harries, s. 123.</ref> Efter en ophedet debat i [[Japans parlament|''Diet'']], blev premierminister [[Terauchi Masatake]]s regering enig om at sende 12.000 tropper, men under kommando af Japan, i stedet for, som en del af en international koalition. Japan og USA sendte styrker til Sibirien for at styrke [[den Hvide Hær]] under ledelse af admiral [[Aleksandr Koltsjak]] mod den [[bolsjevik]]iske [[Den Røde Hær|Røde Hær]].
 
Since the Japanese force did not have air cover, the U.S. aircraft were able to set up for their attacks without fear of opposition from Japanese aircraft. U.S. attack aircraft arriving over the ''Yamato'' group—after their two-hour flight from Okinawa—were thus able to circle the Japanese ship formation just out of [[Anti-aircraft warfare|anti-aircraft]] range, methodically setting up their attacks on the warships below.<ref name="Hara-277"/>
Da den politiske beslutning var nået, tog den kejserlige japanske hær fuld kontrol under stabschef general [[Yui Mitsue]], og i november 1918, havde mere end 70.000<ref name=Harries123/> japanske tropper besat alle havne og større byer i det russiske [[Primorskij kraj]] og det østlige [[Sibirien]].
 
The first wave of U.S. carrier aircraft engaged the Japanese ships starting at 12:30. The Japanese ships increased speed to {{convert|25|kn|mph km/h|abbr=on}}, began evasive maneuvers, and opened fire with their anti-aircraft guns. ''Yamato'' carried almost 150 anti-aircraft guns, including her massive 460&nbsp;mm guns which could fire special [[Beehive_(ammunition)#Sanshiki_.28anti-aircraft.29|"Common Type 3"]] anti-aircraft shells.<ref>Yoshida, ''Requiem'', 62–64.</ref> The U.S. torpedo airplanes mainly attacked from the [[Port (nautical)|port]] side so that if the torpedoes mainly hit from that side, it would increase the likelihood of the target ship [[Capsize|capsizing]].<ref>Yoshida, ''Requiem'', 74.</ref>
I juni 1920 trak USA og dets allierede koalition partnere sig tilbage fra [[Vladivostok]] efter tilfangetagelsen og henrettelsen af den Hvide hærs leder, admiral Aleksandr Koltjak af Den Røde Hær. Men japanerne besluttede at blive, primært af grund for frygt for spredning af [[kommunisme]]n så tæt på Japan, og det japansk kontrollerede [[Korea]] og [[Manchuriet]]. Den japanske hær gav militær støtte til den japansk-støttede [[provisoriske Priamur regering]] baseret i Vladivostok mod den [[Moskva]]-støttede [[Fjernøstlige Republik]].
[[File:Yahagi 02.jpg|thumb|left|The [[Light cruiser]] {{Ship|Japanese cruiser|Yahagi|1942|2}} under intense bomb and torpedo attack<ref name=CF-web>CombinedFleet.com</ref>]]
 
At 12:46, a [[torpedo]] hit {{Ship|Japanese cruiser|Yahagi|1942|2}} directly in her engine room, killing the entire engineering room crew and bringing her to a complete stop. ''Yahagi'' was hit by at least six more torpedoes and 12 bombs by succeeding waves of air attacks. Japanese destroyer {{Ship|Japanese destroyer|Isokaze||2}} attempted to come to ''Yahagi''{{'}}s aid but was attacked, heavily damaged, and sank sometime later. ''Yahagi'' capsized and sank at 14:05.<ref>Hara, ''Japanese Destroyer Captain'', 298.</ref>
Den fortsatte japanske tilstedeværelse bekymrede USA, som mistænkte at Japan havde territoriale planer for Sibirien og det russiske Fjernøsten. Efter at være udsat for intens diplomatisk pres fra USA og Storbritannien, og over for stigende indenlandske modstand på grund af de økonomiske og menneskelige omkostninger, trak premierminister [[Kato Tomosaburo]]s regering de japanske styrker tilbage i oktober 1922.<ref>Harries & Harries, s. 124.</ref>
 
During the first attack wave, despite intensive evasive maneuvers that caused most of the bombs and torpedoes aimed at her to miss, ''Yamato'' was hit by two [[Armor-piercing shot and shell|armor-piercing]] bombs and one torpedo.<ref>Yoshida, ''Requiem'', 66.</ref> Her speed was not affected, but one of the bombs started a fire [[aft]] of the [[superstructure]] that was not extinguished. Also, during the first attack wave, Japanese destroyers {{Ship|Japanese destroyer|Hamakaze||2}} and {{Ship|Japanese destroyer|Suzutsuki||2}} were heavily damaged and taken out of the battle. ''Hamakaze'' sank later.<ref name="CF-web"/>
=== Fremgang for militarisme i Shōwa-perioden ===
[[File:Yamato damaged 7 apr 1945.jpg|thumb|right|{{Ship|Japanese battleship|Yamato||2}} listing to port and on fire.]]
[[Fil:Prince Kanin Kotohito.jpg|thumb|200px|[[Prins Kan'in Kotohito]], stabschef for hæren fra [[1931]] til [[1940]].]]
I [[1920'erne]] ekspanderede den kejserlige japanske hær hurtigt, og i [[1937]] havde den en styrke på 300.000 mand. I modsætning til vestlige lande, nød den stor uafhængighed fra regeringen. I henhold til bestemmelserne i [[Meiji-forfatningen]], blev [[Krigsministeriet (Japan)|krigsministeren]] kun holdt ansvarlig over for kejser [[Hirohito]] selv, og ikke til den valgte civile regering. Rent faktisk havde de japanske civile regeringer brug for støtte fra hæren for at overleve. Hæren kontrollerede udnævnelsen af ​​krigsministeren og i [[1936]] blev en lov vedtaget, som fastsatte, at kun en general eller generalløjtnant i aktiv tjeneste kunne sidde på stillingen.<ref>Harries & Harris, s. 193.</ref> Som et resultat heraf steg de militære udgifter som en andel af det nationale budget uforholdsmæssigt i 1920'erne og [[1930'erne]], og forskellige fraktioner inden for militæret udøvede uforholdsmæssig stor indflydelse på japansk udenrigspolitik.
 
Between 13:20 and 14:15, the second and third waves of U.S. aircraft attacked, heavily concentrating on ''Yamato''. During this time, ''Yamato'' was hit by at least eight torpedoes and up to 15 bombs. The bombs did extensive damage to the topside of the ship, including knocking out power to the [[Director (military)|gun director]]s and forcing the anti-aircraft guns to be individually and manually aimed and fired, greatly reducing their effectiveness.<ref>Yoshida, ''Requiem'', 78.</ref> The torpedo hits—almost all on the port side—caused ''Yamato'' to list enough that capsizing was now an imminent danger.<ref>Yoshida, ''Requiem'', 80.</ref> The water damage-control station had been destroyed by a bomb hit making it impossible to counter-flood the specially designed spaces within the ship's [[Hull (watercraft)|hull]] to counteract hull damage. At 13:33, in a desperate attempt to keep the ship from capsizing, ''Yamato''{{'}}s damage control team counter-flooded both [[starboard]] engine and [[boiler]] rooms. This mitigated the danger but also [[Drowning|drowned]] the several hundred crewmen manning those stations, who were given no notice that their compartments were about to fill with water.<ref>Yoshida, ''Requiem'', 82.</ref><ref>Feifer, ''The Battle of Okinawa'', 17–25.</ref> The loss of the starboard engines—plus the weight of the water—caused ''Yamato'' to slow to about {{convert|10|kn|mph km/h|abbr=on}}.<ref>Yoshida, ''Requiem'', 83.</ref>
Den kejserlige japanske hær blev oprindeligt blot kendt som Hæren (''rikugun''), men efter [[1928]], som en del af hærens kursændring mod [[nationalromantikken]] og også for at tjene deres politiske ambitioner, omdøbte de sig selv til den Kejserlige hær (''kōgun'').
 
With ''Yamato'' proceeding more slowly and therefore easier to target, U.S. torpedo aircraft concentrated on hitting her rudder and stern with torpedoes in order to affect her steering ability, which they succeeded in doing.<ref>Yoshida, ''Requiem'', 95–96.</ref> At 14:02, after being informed that the ship could no longer steer and was unavoidably sinking, Admiral Ito ordered the mission canceled, the crew to abandon ship, and for the remaining ships to begin rescuing survivors.<ref name="CF-web"/> ''Yamato'' communicated this message to the other surviving ships by [[signal flag]] because her [[radio]]s had been destroyed.<ref>Yoshida, ''Requiem'', 108.</ref>
=== Konflikt med Kina ===
[[File:Yamato4.jpg|thumb|left|The only known photo of the {{Ship|Japanese battleship|Yamato||2}} exploding. The ship capsized after numerous bomb and torpedo hits.<ref name=Nova-tv/>]]
{{hovedartikel|2. kinesisk-japanske krig}}
I [[1931]] havde den kejserlige japanske hær en samlet styrke på 198.880 officerer og mænd, organiseret i 17 divisioner.<ref>[[#refKelman|Kelman]], s.41</ref> [[Mukden-episoden]], som det blev kendt i Japan, var det påståede angreb på en japansk-ejede jernbane, udført af kinesiske banditter. Handling fra militæret, stort set uafhængig af den civile ledelse, førte til en invasion af [[Manchuriet]] i 1931 og senere til den [[2. kinesisk-japanske krig]] i [[1937]]. Da krig nærmede sig, aftog den kejserlige hær indflydelse med kejseren, og indflydelsen fra den [[kejserlige japanske flåde]] øges.<ref>Harries & Harries, s. 197.</ref> Ikke desto mindre, var hæren i 1938 blevet udvidet til 34 divisioner.<ref name=Jowlett7>Jowlett, s. 7.</ref>
 
At 14:05, ''Yamato'' was stopped dead in the water and began to capsize. Admiral Ito and the captain refused to abandon her with the rest of the survivors. At 14:20, ''Yamato'' capsized completely and began to sink ({{coord|30|22|N|128|04|E|type:event}}). At 14:23, she suddenly blew up with an [[explosion]] so large that it was reportedly heard and seen {{convert|200|km|nmi mi|abbr=on}} away in [[Kagoshima]] and sent up a [[Mushroom cloud|mushroom-shaped cloud]] almost {{convert|20000|ft|m|abbr=on}} into the air.<ref name=Yoshida-118>Yoshida, ''Requiem'', 118.</ref> It is claimed that her large explosion downed several U.S planes observing her end.<ref name= Yoshida-118/> The explosion is believed to have occurred when the fires ignited by bomb hits reached the main [[Magazine (artillery)|magazines]].<ref>Skulski, ''The Battleship Yamato'', 13.</ref>
=== 2. verdenskrig ===
{{hovedartikel|2. verdenskrig}}
I 1941 havde den kejserlige japanske hær 51 divisioner<ref name=Jowlett7/> og en række særlige artilleri, kavaleri, antiluftskyts og pansrede enheder med i alt 1.700.000 mænd. I begyndelsen af [[2. verdenskrig]] var det meste af den japanske hær udstationeret i [[Kina]], hvor 27 divisioner var stationeret. Yderligere 13 divisioner fik til opgave at forsvare den mongolske grænse, på grund af bekymring om et muligt angreb fra [[Sovjetunionen]].<ref name=Jowlett7/> Imidlertid blev der fra [[1942]] sendt soldater til [[Hongkong]] (23. armé), [[Filippinerne]] (14. armé), [[Thailand]] (15. armé), [[Burma]] (15. armé), [[Hollandsk Ostindien]] (16. armé) og [[Britisk Malaya|Malaya]] (25. armé).<ref>Jowlett, s. 15&ndash;16, 21.</ref> I 1945 var der 5,5 millioner mænd i den kejserlige japanske hær.
 
Attempting to make it back to port, Japanese destroyer {{Ship|Japanese destroyer|Asashimo||2}} was bombed and sunk with all hands by U.S. aircraft. The Japanese destroyer {{Ship|Japanese destroyer|Kasumi||2}} was also crippled by U.S. carrier aircraft attack during the battle and had to be scuttled by other, relatively undamaged Japanese destroyers. ''Suzutsuki''—despite her [[Bow (ship)|bow]] being blown off—was able to make it to [[Sasebo, Nagasaki|Sasebo]], Japan, by steaming in reverse the entire way.<ref name="CF-web"/>
Fra [[1943]], led japanske tropper fra en mangel på forsyninger, især fødevarer, medicin, ammunition og våben der, der i høj grad skyldtes ubådsangreb på forsyninger og tab til japansk skibsfart, som blev forværret af en langvarig og alvorlig rivalisering med den [[kejserlige japanske flåde]]. De manglende forsyninger forårsagede et stort antal kampfly til at blive ubrugelige på grund af manglende reservedele<ref>Bergerund, Eric. ''Fire in the Sky'' (Boulder, CO: Westview Press, 2000).</ref> og "så mange som to tredjedele af Japans samlede militære dødsfald skyldtes sygdom eller sult."<ref>[[#refGilmore|Gilmore]], s. 150.</ref>
 
The remaining three less-damaged Japanese destroyers ({{Ship|Japanese destroyer|Fuyuzuki||2}}, {{Ship|Japanese destroyer|Yukikaze||2}}, and {{Ship|Japanese destroyer|Hatsushimo||2}}) were able to rescue 280 survivors from ''Yamato'' (sources differ on the size of ''Yamato''{{'}}s crew, giving it as between 2,750 and 3,300 men), plus 555 survivors from ''Yahagi'' (out of a crew of 1,000) and just over 800 survivors from ''Isokaze'', ''Hamakaze'', and ''Kasumi''. Between 3,700 and 4,250 Japanese naval personnel perished in the battle.<ref name="CF-web"/><ref>Jentshura, p. 39 says that 2,498 ''Yamato'' crewmen died. CombinedFleet.com says 3,063 on ''Yamato'' died. One possible reason for part of the discrepancy in the numbers is that Admiral Itō's staff may not have been included in the total ship's complement. Abe, Saburo, ''Tokko Yamato Kantai'' (''The Special Attack Fleet Yamato'')", Kasumi Syuppan Co. 1995, a Japanese book which has apparently not been translated into English, gives the following breakdown in deaths for the Japanese in the operation: ''Yamato''- 3056 killed, 276 survivors; ''Yahagi''- 446 killed; ''Isokaze''- 20 killed; ''Hamakaze''- 100 killed; ''Yukikaze''- 3 killed; ''Kasumi''- 17 killed; ''Asashimo''- 326 killed (all hands); ''Fuyuzuki''- 12 killed; ''Suzutsuki''- 57 killed.</ref> The ships took the survivors to Sasebo.<ref>Yoshida, ''Requiem'', 140.</ref>
[[Fil:Singaporesurrender.jpg|thumb|200px|Generalløjtnant [[Arthur Percival]], ledet af en japansk officer (i midten), marcher under et hvidt flag for at forhandle om de Allieredes styrkers kapitulation under [[slaget om Singapore]], den [[15. februar]] [[1942]].]]
[[File:Yamato battleship explosion.jpg|thumb|right|{{Ship|Japanese battleship|Yamato||2}} moments after exploding.<ref name=Nova-tv/>]]
 
A total of 10 U.S. aircraft were shot down by anti-aircraft fire from the Japanese ships; some of the aircrews were rescued by [[seaplane]] or submarine. In total, the U.S. lost 12 men. Some of the Japanese survivors reported that U.S. fighter aircraft [[Machine gun|machine-gunned]] Japanese survivors floating in the water.<ref>"Then the Americans started to shoot with machine guns at the people who were floating, so we all had to dive under." {{cite web | url=http://www.pbs.org/wgbh/nova/supership/surv-ishida.html | title=Survivor Stories: Ishida | author=Naoyoshi Ishida | coauthors=Keiko Bang | month=September | year=2005 | work=Sinking the Supership | publisher=[[NOVA (TV series)|NOVA]] }}</ref><ref>Hara, ''Japanese Destroyer Captain'', 301.</ref> Japanese survivors also reported that U.S. aircraft temporarily halted their attacks on the Japanese destroyers during the time that the destroyers were busy picking up survivors from the water.<ref>Yoshida, ''Requiem'', 144.</ref>
==== Fanatisme og krigsforbrydelser ====
Igennem den [[2. kinesisk-japanske krig]] og [[2. verdenskrig]], havde den kejserlige japanske hær fået et ry for både for deres [[fanatisme]] og for deres brutalitet imod [[krigsfange]]r og [[civil]]e - med [[Nanjing-massakren]] som et eksempel.<ref>Harries & Harries, s. 475–476.</ref> Efter [[Japans overgivelse|Japan overgav sig]] i sommeren 1945, blev mange af den kejserlige japanske hærs officerer og menige retsforfulgt og straffet for at have begået [[Japanske krigsforbrydelser|utallige grusomheder og krigsforbrydelser]]. I 1949 blev retsagerne stoppet, med i alt 5.700 tilfælde blevet hørt.<ref>Harries & Harries, s. 463.</ref>
 
During the battle, the Japanese Army conducted an air attack on the U.S. naval fleet at Okinawa as promised, but they failed to sink any ships. Around 115 aircraft—many of them ''kamikaze''—attacked the U.S. ships throughout the day of 7 April. ''Kamikaze'' aircraft hit {{USS|Hancock|CV-19|6}}, battleship {{USS|Maryland|BB-46|6}}, and destroyer {{USS|Bennett|DD-473|6}}, causing moderate damage to ''Hancock'' and ''Maryland'' and heavy damage to ''Bennett''. About 100 of the Japanese aircraft were lost in the attack.<ref>Hara, ''Japanese Destroyer Captain'', 304.</ref>
Generalmajor [[Tomitarō Horii]] udstedte en "Vejledning til soldater i Sydhavet" i slutningen af ​​1941, der beordede soldater ikke at plyndre og dræbe civile. Formålet var at forhindre en gentagelse af grusomheder, som hæren havde begået i Kina, men var kun for mænd under hans kommando.<ref>Chen, [http://www.ww2db.com {{en sprog}} World War II Database]</ref>
 
==Aftermath==
Flere årsager er blevet teoretiseret om den særligt brutale og nådesløse opførsel som mange af soldaterne fra den Kejserlige japanske hær udviste mod deres fjender eller ikke-japanske civile. Den ene var formentlig den brutale adfærd, som de selv blev udsat for. Den kejserlige japanske hær var kendt for den meget hårdhændet behandling af sine indrulleret soldater fra starten af ​​uddannelsen,<ref>[[#refGilmore|Gilmore]], s.87.</ref> herunder slag, unødvendige belastende opgaver, mangel på ordentlig mad og andre voldelige eller skrappe disciplinære taktikker. Dette var i strid med den ''Kejserlige reskript til soldater og sømænd i 1882'', som pålagde officerer at behandle deres underordnede respektfuldt.<ref>[[#refGilmore|Gilmore]], s.45.</ref> Ikke før [[1943]] blev den øverste kommando klar over at denne brutalitet havde haft indvirkning på moralen og de beordrede derfor en ende på det, en ordre, som blev rutinemæssigt omgået eller ignoreret.<ref name="Gilmore, p.89">[[#refGilmore|Gilmore]], s.89.</ref> ''Gyokusai''-ånden ("glorværdig død") beordrede dem til selvmordsangreb med bajonetter, når forsyninger af [[håndgranat]]er og ammunition stadig var til rådighed.<ref>[[#refGilmore|Gilmore]], s.97–8.</ref>
''Ten-Go'' was the last major Japanese naval operation of the war, and the remaining Japanese warships had little involvement in combat operations for the rest of the conflict. ''Suzutsuki'' was never repaired. ''Fuyuzuki'' was repaired but hit a U.S. air-dropped mine at [[Moji-ku, Kitakyūshū|Moji]], Japan, on 20 August 1945, and was not subsequently repaired. ''Yukikaze'' survived the war almost undamaged. ''Hatsushimo'' hit a U.S. air-dropped mine on 30 July 1945, near [[Maizuru, Kyoto|Maizuru]], Japan, and was the 129th, and last, Japanese destroyer sunk in the war.<ref>Hara, ''Japanese Destroyer Captain'', 281.</ref> ''Maryland'' was kept out of the war following the ''kamikaze'' attacks.
 
Okinawa was declared secure by Allied forces on 21 June 1945,<ref>Minear, ''Requiem'', xiv.</ref> after an intense and costly battle. [[Surrender of Japan|Japan surrendered]] in August 1945, after being [[Atomic bombings of Hiroshima and Nagasaki|bombed twice with atomic weapons]]. The apparent willingness of Japan to sacrifice so many of its people using suicidal tactics such as Operation ''Ten-Go'' and in the Battle of Okinawa, which began since the [[Battle of Leyte Gulf]] reportedly was a factor in the American decision to employ atomic weapons against Japan.<ref>Feifer, ''The Battle of Okinawa'', 410–430.</ref>
Tropperne i den kejserlige hærs ry under Stillehavskrigen for at nægte at overgive sig blev etableret af det lave antal japanske overlevende i talrige kampe i hele Stillehavskrigen ; 921 blev taget til fange ud af en garnisonsstyrke på 31.000 i [[slaget om Saipan]], 17 ud af 3000 i [[slaget om Tarawa]], 7.400-10.755 ud af 117.000 i [[slaget om Okinawa]], med et stort antal af slagmarksselvmord straffet af den kejserlige hær. I [[Sydvestlige Stillehav under 2. verdenskrig|det sydvestlige Stillehavsområde]] overgav lidt over 1.000 sig i både 1942 og 1943, omkring 5.100 i 1944 og over 12.000 i 1945,<ref>Det er ganske betydeligt mere end de 2.000, der overgav sig i den [[Russisk-japanske krig]]. [[#refGilmore|Gilmore]], s.155.</ref> og dette kunne have været større med undtagelse af sygdom.<ref>Dower, John W., Prof. ''War Without Mercy: Race and Power in the Pacific War'' (New York: Pantheon, 1986).</ref> Propaganda gennem [[Løbeseddel|flyveblader]] kastet af amerikanerne stod for omkring 20% ​​af overgivelser,<ref>[[#refGilmore|Gilmore]], s.155.</ref> svarende til omkring en krigsfange for hver 6.000 flyveblade kastet,<ref>[[#refGilmore|Gilmore]], s.154.</ref> mens den japanske indsigelse mod de "hensynsløse" flyveblade,<ref>Quoted in [[#refGilmore|Gilmore]], s.163.</ref> som indeholdt en vis sandhed i forbindelse med vilje hos amerikanerne til at acceptere overgivelser fra japanerne.<ref>[[#refGilmore|Gilmore]], s.63, 68. og 101.</ref> Dette var i modsætning til den Kejserlige japanske hærs praksis om at skildre amerikanske tropper som grusomme og nådesløse, og at henvise til dem som 鬼畜米英 (''Kichiku Beihei,'' bogstaveligt ''dæmoniske udyr amerikansk og engelsk'') og at informere deres egne tropper, at amerikanerne ville voldtage alle tilfangetagne kvinder og torturere mænd, der direkte førte til brutal behandling af krigsfanger i hændelser såsom [[Dødsmarchen på Bataan]] og masseselvmord af japanske soldater og civile under [[slaget om Saipan]] og [[slaget om Okinawa]].
 
The story of Operation ''Ten-Go'' is revered to some degree in modern Japan as evidenced by appearances of the story in popular [[Culture of Japan|Japanese culture]] which usually portray the event as a brave, selfless, but futile, symbolic effort by the participating Japanese sailors to defend their homeland.<ref>{{cite web | last = IMDB.com | year = 1990–2009 | authorlink = IMDB | url = http://www.imdb.com/title/tt0140644/ | title = Uchû senkan Yamato | work = [[Internet Movie Database]] | accessdate = 26 March 2009}}; {{cite web | last = IMDB.com | year = 2005 | authorlink = IMDB | url = http://www.imdb.com/title/tt0451845/ | title = Otoko-tachi no Yamato | work = [[Internet Movie Database]] | accessdate = 26 March 2009}}</ref> One of the reasons the event may have such significance in Japanese culture is that the word ''Yamato'' was often used as a poetic name for Japan. Thus, the end of battleship ''Yamato'' could serve as a metaphor for the end of the Japanese empire.<ref>Minear, ''Requiem'', xvii.</ref>
==== Kejserlige generalhovedkvarter og kejserens magt i ''Shōwa''-perioden ====
[[Fil:Hirohito in dress uniform.jpg|thumb|right|''Shōwa''-kejseren klædt som en leder i det [[Kejserlige generalhovedkvarter]].]]
I løbet af den første del af [[Shōwa-perioden|''Shōwa''-perioden]], havde kejseren ifølge [[Meiji-forfatningen]] "overkommandoen over Hæren og Flåden" (artikel 11). Hirohito var således juridisk øverstbefalende for det [[Kejserlige generalhovedkvarter]], der blev grundlagt i [[1937]], og hvori de militære beslutninger blev truffet.
 
==See also==
De primære kilder, såsom "[[Hajime Sugiyama|Sugiyama]]-memoet", og dagbøger fra [[Fumimaro Konoe]] og [[Koichi Kido]], beskriver i detaljer de mange uformelle møder kejseren havde med sine stabschefer og ministre. Disse dokumenter viser, at han blev holdt underrettet om alle militære operationer og ofte satte spørgsmålstegn ved hans ledende medarbejdere og bad om ændringer.
* [[Jun Henmi]]
 
==Notes==
Ifølge historikerne [[Yoshiaki Yoshimi]] og Seiya Matsuno, godkendte [[Hirohito]] ved specifikke ordrer, der blev overført af stabschefen i hæren såsom [[Prins Kan'in Kotohito|Prins Kan'in]] eller [[Hajime Sugiyama]], brugen af [[kemiske våben]] mod kinesiske civile og soldater. For eksempel, autoriserede han brugen af giftige gas ved 375 forskellige lejligheder under [[Slaget om Wuhan|invasionen af Wuhan]] i [[1938]]. <ref>Yoshimi and Matsuno, ''Dokugasusen Kankei Shiryo II, Kaisetsu'', 1997, s.25–29.</ref> Sådanne våben blev også godkendt under [[Slaget om Changde|invasionen af ​​Changde]].
{{reflist|2}}
 
==References==
Ifølge historikerne Akira Fujiwara og Akira Yamada, foretog Hirohito selv store indgreb i nogle militære operationer. For eksempel pressede han [[feltmarskal]] [[Hajime Sugiyama]] fire gange i januar og februar 1942 til at øge troppe styrken og igangsætte angreb på [[Bataan]].<ref>Fujiwara, ''Shōwa tenno no ju-go nen senso'', 1991, s.135–138; Yamada, ''Daigensui Showa tenno'', 1994, s.180, 181 og 185.</ref> I august 1943, skældte han Sugiyama ud for at være ude af stand til at stoppe den amerikanske fremryk på [[Salomonøerne]] og bad generalen at overveje andre steder at angribe.<ref>Bix, Herbert. ''Hirohito and the Making of Modern Japan'' (New York: HarperCollinsPublishers, 2000), s.466, der citere ''Sugiyama''-memoet, s.24.</ref>
{{refbegin}}
*{{cite book | last = Feifer | first = George | year = 2001 | chapter = Operation Heaven Number One | title = The Battle of Okinawa: The Blood and the Bomb | publisher = The Lyons Press | location =
| isbn = 1-58574-215-5 }}
*{{cite book | last = Hara | first = Tameichi | authorlink = Tameichi Hara | year = 1961 | chapter = The Last Sortie | title = Japanese Destroyer Captain | publisher = [[Ballantine Books]] | location = New York & Toronto | isbn = 0-345-27894-1 }} A first-hand account of the battle by the captain of the Japanese cruiser ''Yahagi''.
*{{cite book | last = Jentschura | first = Hansgeorg | coauthors = Dieter Jung and Peter Mickel | year = 1977 | title = Warships of the Imperial Japanese Navy, 1869-1945 | publisher = United States Naval Institute | location = [[Annapolis, Maryland]] | isbn = 0-87021-893-X }}
*{{cite book | last = Ōi | first = Atsushi | year = 1992 | title = Kaijo Goeisen | publisher = Asahi Sonorama | location = | isbn = 4-05-901040-5 }}
*{{cite book | last = Skulski | first = Janusz | year = 1989 | title = The Battleship Yamato | publisher = Naval Institute Press | location = [[Annapolis]], [[Maryland]] | isbn = 0-87021-019-X }}
*{{cite book | last = Spurr | first = Russell | year = 1995 | title = [[A Glorious Way to Die|A Glorious Way to Die: The Kamikaze Mission of the Battleship Yamato, April 1945]] | publisher = Newmarket Press | location = | isbn = 1-55704-248-9 }}
*{{cite book | last = Yoshida | first = Mitsuru | authorlink = Mitsuru Yoshida | coauthors = Richard H. Minear | year = 1999 | title = Requiem for Battleship Yamato | publisher = Naval Institute Press | location = Annapolis, Maryland | isbn = 1-55750-544-6 }} A first-hand account of the battle by ''Yamato''{{'}}s only surviving bridge officer.
{{refend}}
 
==External links==
Kun i sjældne tilfælde af særlig betydning, blev beslutninger truffet i det Kejerlige råd. Den kejserlige regering brugte denne særlige institution til at sanktionere invasionen af Kina, [[Stillehavskrigen|den Storøstasiatiske krig]] og for at [[Japans overgivelse|afslutte krigen]]. I 1945 gennemførte kejser ''Shōwa'' for den eneste gang beslutningen, der var godkendt i den Kejserlige konference, der direkte beordrede via et optaget radioklip udsendt til alle i Japan, da hans sidste rolle som øverstbefalende, overgivelsen til amerikanske styrker.
{{Commonscat}}
*{{cite web | url = http://www.navweaps.com/index_oob/OOB_WWII_Pacific/OOB_WWII_Final_Sortie.htm | title = navweaps.com: Order of Battle | accessdate = 2006-04-22 }}
*{{cite web | url = http://www.combinedfleet.com/yamato.htm | title = CombinedFleet.com: Chronological history of Yamato and actions during Ten-Go | accessdate = 2006-05-13 }}
*{{cite web | url = http://www.pbs.org/wgbh/nova/supership/ | title = NOVA documentary: Sinking the Supership | accessdate = 2006-04-23 }} The official site of the NOVA documentary with additional information on the subject.
 
{{featured article}}
== Efter 2. verdenskrig ==
=== Selvforsvarende landstyrker ===
{{hovedartikel|Japanske selvforsvarende landstyrker}}
Artikel 9 i den japanske forfatning giver afkald på retten til at bruge vold som et middel til at løse konflikter.<ref>Harries & Harries, s. 471.</ref> Dette blev vedtaget af japanerne for at undgå militarisme, hvilket havde ført til konflikten. Men i 1947 blev den Offentlige sikkerhedsstyrke dannet, og senere i 1954, under de tidlige faser af [[den kolde krig]], dannede den Offentlige sikkerhedsstyrke grundlag for de nyoprettede Selvforsvarende landstyrker.<ref>Harries & Harries, s. 487.</ref> Selvom den var betydeligt mindre end den tidligere Kejserlige japanske hær og formelt kun til defensive formål, udgør denne styrke den moderne hær i Japan.
 
{{World War II}}
=== Fortsat modstand ===
{{hovedartikel|Japanske holdout}}
Hver for sig, valgte nogle soldater fra den kejserlige japanske hær at [[Japanske holdout|fortsatte med at kæmpe på isolerede øer]] i [[Stillehavet]] indtil mindst [[1970'erne]], med de sidste kendte japanske soldater, der overgav sig i 1974.<ref>Kristof, Nicholas D. [http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=950DE7D81F3BF935A1575AC0A961958260&sec=&spon=&pagewanted=2 {{en sprog}} "Shoichi Yokoi, 82, Is Dead; Japan Soldier Hid 27 Years,"] ''New York Times.'' 26. september 1997.</ref><ref>"The Last PCS for Lieutenant Onoda," ''Pacific Stars and Stripes'', 13. marts 1974, s. 6</ref><ref name=stars>"Onoda Home; 'It Was 30 Years on Duty'," ''Pacific Stars and Stripes'', 14. marts 1974, s. 7</ref><ref name=time>[http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,917064,00.html?iid=chix-sphere "The Last Last Soldier?," ''TIME'', 13. januar 1975]</ref> Efterretningsofficer [[Hiroo Onoda]], der overgav på [[Lubang (ø)|Lubang]] i [[Filippinerne]] i marts 1974, og [[Teruo Nakamura]], der overgav sig på den [[Indonesien|indonesiske]] ø [[Morotai]] i december 1974, menes at have været det sidste bekræftede holdouts.<ref name=stars/><ref name=time/>
 
== Ideologi ==
[[Japansk nationalisme]] betød, at militæret var bygget op omkring et koncept for periode: ''et rigt land har et stærkt militær''. Nationalisterne hævdede, at Japan som et land var helligt, og dets folk var særlige på grund af en kombination af [[Zen]]-Chan og forskellige former for [[japansk buddhisme]] med [[shinto]]. Tjeneste i det japanske militær blev set som tjeneste til [[Japans kejser|kejseren]]. Hver soldat troede i teorien det var en stor ære at dø for kejseren da samurai begrebet "at tjene" var dybt indgroet i alle soldaternes kultur.
 
Begrebet ''[[Yamato-damashii]]'' udstyrede hver soldat med en streng kodeks: aldrig at blive taget til fange, aldrig at bryde sammen og aldrig at overgive sig. At være en kujon eller til at blive fanget var en skændsel for sin familie, samfund og land. Hver soldat blev trænet til at kæmpe til døden og blev forventet at dø, før de led vanære. Ofte ville kejserlige soldater råbe "''[[Titusinde år|banzai]]''" før de angreb i kamp, i den tro, at den sprudlende juble kunne tyde deres villighed til at dø med ære.
 
Hver soldat accepterede, at man ventede at tjene stoisk som en del af deres ''[[bushido]]'', der var repræsenteret i ideen om "død før vanære". [[Sadao Araki]], en hærteoretiker, udformede den moderne tilpasning til ''bushido''-kodeks som et ''[[Seishin Kyoiku]]'' (åndelig uddannelse)-doktrin for hæren. Som sådan, ville hver soldat efterlade alt bagefter, når man går ind i tjeneste, så man ikke har brug for andet end æren. Faktisk betød ære, som var repræsenteret ved navn og ansigt, alt for soldaterne. ''[[Yamato-damashii]]'' er en gammel japansk ånd af selvstolthed og vedholdenhed over for alvorlig fare, en slags [[Mod (følelse)|mod]].
 
Bundet sammen med konceptet om ''Bushido'', var en enorm, religiøs respekt for kejseren. Skønt der under [[Meiji-perioden|Meiji]] og [[Taishō-perioden|Taishō]]-perioderne, var kejseren praktisk talt en kransekagefigur. Den reelle magt blev holdt af bureaukrater under ham, men han blev stadig betragtet som en guddommelig figur. I teorien gik den øverstkommanderende, kejseren, normalt med til hvad regeringen "bad" ham at gøre. Kejseren havde den øverstbefalende uniform, og der blev gjort honnør af den kejserlige styrker på alle ceremonielle funktioner, der involverer den Kejserlige japanske hærs styrker.
 
På det tidspunkt kunne den kejserlige regering kun mobilisere militæret, hvis ministre kom til en enstemmig enighed om ordren. Kejserens rolle lå i at give sin velsignelse til at udføre og binde sådanne ordrer. Da kejseren var forpligtet til at være til stede ved alle kejserlige regeringsmøder for at beslutninger kan være bindende. Kejseren overværede tavst samtlige officielle argumenter med ministrene. Hvis hans velsignelse blev givet, efter en overenskomst mellem ministrene, blev disse anmodninger ordre fra kejseren, som ville blive håndhævet over folket i Japan.
 
== Den kejserlige japanske hærs tilvækst ==
[[Fil:Map of Japanese Army Ground Forces in the home islands August 18 1945.jpg|thumb|Fordelingen af de japanske hærs landstyrker på hjemmeøerne på kapitulations tidspunktet, [[18. august]] [[1945]].]]
* [[1870]]: bestod af 12.000 mand.
* [[1885]]: bestod af syv divisioner inklusiv den [[Kejserlige garde (Japan)|Kejserlige garde]]-division.
* I begyndelsen af ​​1900'erne bestod den kejserlige japanske hær af 12 divisioner, den Kejserlige gardedivision, og mange andre enheder. Disse indeholdte følgende:
** 380.000 i aktiv tjeneste og 1. reserve personel: tidligere Klasse A og B(1) værnepligtige efter to års aktiv tjeneste med 17 og 1/2 års forpligtelse
** 50.000 anden linjereserve: Samme som ovenfor, men tidligere klasse B (2) værnepligtige
** 220.000 nationale hær
*** 1. nationale hær: 37 til 40 årige mænd fra slutningen af 1. reserve til 40 år gamle.
*** 2. nationale hær: utrænede 20-årige og over 40 år gamle trænede reserver.
** 4.250.000 mænd til rådighed for tjeneste og mobilisering.
* 1934: hæren øget til 17 divisioner
* 1940: 376.000 aktive med 2 millioner reserver i 31 divisioner
** To divisioner i Japan (Kejserlige garde plus én anden)
** To divisioner i Korea
** 27 divisioner i Kina og Manchuriet
* I slutningen af ​​1941: 460.000 aktive i 41 divisioner
** To divisioner i Japan og Korea
** 12 divisioner i [[Manchuriet]]
** 27 divisioner i [[Kina]]
** plus 59 brigade ækvivalenter.
*** Uafhængige brigader, uafhængige blandede brigader, kavaleribrigader, amfibiebrigader, uafhængige blandede regimenter, uafhængige regimenter.
* 1945: 5 millioner aktive i 145 divisioner (inklusiv tre Kejserlige garde), plus en lang række individuelle enheder, med et stort [[Frivillige kampkorps]].
** inklusiv den [[Kejserlige japanske hærs flyvetjeneste]].
* Japans forsvarhær havde i 1945 55 divisioner med 2 millioner mænd.
Total militær i august 1945 var 6.095.000 inklusiv 676.863 fra Hærens lufttjeneste.
 
== Arsenaler ==
Den kejserlige japanske hær styrede forskellige [[arsenal]]er:
* Japanske hærs [[Sagami-generaldepot|Sagamiarsenal]]: med [[Mitsubishi]], udviklede og producerede kampvogne
* Japanske hærs [[Osakaslotspark|Osakaarsenal]]: med Mitsubishi og [[Hitachi]], udviklede og producerede kampvogne
* Japanske hærs [[Sasebo]]arsenal: med Mitsubishi, producerede kampvogne
* Japanske hærs [[Pyongyang|Heijoarsenal]]: med [[Kijiro Nambu|Nambu]], producerede hånd- og lange[[infanteri]]våben
* Japanske hærs [[Shenyang|Mukdenarsenal]]: med Nambu, producerede infanterivåben
* Japanske hærs [[Kokura]]arsenal: med Nambu, fremstillede håndvåben og maskingeværer
* Japanske hærs Tokyoarsenal: Hærens administration og testcenter relateret til lette og tunge våben produktion
* Japanske hærs [[Tachikawaflyveplads|Tachikawaarsenal]]: dedikeret til at udvikle og fremstille [[fly]] for den [[Kejserlige japanske hærs flyvetjeneste]]
* Japanske hærs Koishikawaarsenal (Tokyo)
 
== Tab ==
I løbet af den Kejserlige japanske hærs eksistens, blev millioner af soldater enten [[Død|dræbt]], [[sår]]et eller meldt [[savnet i kamp]].
* [[Taiwan-ekspeditionen 1874]]: 543 543 (12 dræbt i kamp og 531 af sygdom)
* 1. kinesisk-japanske krig: Den kejserlige japanske hær led 13.823 døde og 3.973 sårede
* Russisk-japanske krig: Det samlede antal japanske døde i kamp, ​​anslås til omkring 47.000, med omkring 80.000, hvis sygdom er inkluderet
* 1. verdenskrig: 1.455 japanerne blev dræbt, for det meste ved [[slaget om Tsingtao]]
* 2. verdenskrig:
** Dræbte
*** 2.566.000 kejserlige væbnede styrker døde herunder ikkekampsdødsfald (inklusiv 1.506.000 dræbt i kamp)
*** 672.000 kendte civile døde
** 810.000 [[savnet i kamp]] og [[forment død]]
** 7.500 [[krigsfange]]r
 
== Se også ==
* [[Kejserlige japanske hæruniformer]]
* [[Kejserlige japanske rationer]]
* [[Japanske holdout]], der overgav sig efter 1945
* [[Japanske militærrang]]
** [[Hærrang i Kejserriget Japan under 2. verdenskrig]]
** [[Gensui (Japan)|Gensui]] (marskal)
* [[Japanske krigsforbrydelser]]
* [[Rikugun Shikan Gakko]] (Kejserlige japanske hærakademi)
* [[Angreb nord-gruppen]]
* [[Nanshin-ron|Angreb syd-gruppen]]
* [[Mudanhændelsen 1871]]
* [[Æresmedalje (Japan)|Æresmedalje]]
 
== Noter ==
{{reflist|2}}
 
== Referencer ==
{{refbegin}}
* {{kilde bog |efternavn=Bix |fornavn=Herbert |år=2000 |titel=Hirohito and the Making of Modern Japan |udgiver=[[HarperCollinsPublishers]] |sted=New York |ref=refBix |sprog=engelsk}}
* {{kilde bog |efternavn=Drea |fornavn=Edward J. |år=1998 |titel=In the Service of the Emperor: Essays on the Imperial Japanese Army |udgiver=[[University of Nebraska Press]] |sted=Nebraska |id=ISBN 0-8032-1708-0 |sprog=engelsk}}
* {{kilde bog |efternavn=Drea |fornavn=Edward J. |år=2009 |titel=Japan's Imperial Army: Its Rise and Fall, 1853-1945 |udgiver=[[University Press of Kansas]] |sted=Lawrence, Kansas |id=ISBN 0-8032-1708-0 |sprog=engelsk}}
* {{kilde bog |efternavn=Gilmore |fornavn=Allison B. |år=1998 |titel=You Can't Fight Tanks with Bayonets: Psychological Warfare against the Japanese Army in the South West Pacific |udgiver=University of Nebraska Press |sted=Lincoln, Nebraska |ref=refGilmore |sprog=engelsk}}
* {{kilde bog |efternavn=Harries |fornavn=Meirion |medforfattere=Susie Harries |år=1994 |titel=Soldiers of the Sun: The Rise and Fall of the Imperial Japanese Army |udgiver=[[Random House]] |sted=New York |id=ISBN 0-679-75303-6 |sprog=engelsk}}
* {{kilde bog |efternavn=Hayashi |fornavn=Saburo |medforfattere=Alvin D. Cox |år=1959 |titel=Kogun: The Japanese Army in the Pacific War |udgiver=The Marine Corps Association |sted=Quantico, VA |sprog=engelsk}}
* {{kilde bog |efternavn=Humphreys |fornavn=Leonard A. |år=1996 |titel=The Way of the Heavenly Sword: The Japanese Army in the 1920's |udgiver=[[Stanford University Press]] |id=ISBN 0-8047-2375-3 |sprog=engelsk}}
* {{kilde bog |efternavn=Jowett |fornavn=Philip |år=2002 |titel=The Japanese Army 1931&ndash;45 (1) |udgiver=Osprey Publishing |sted=Botley, Oxford |id=ISBN 1841763535 |sprog=engelsk}}
* {{kilde bog |efternavn=Kelman |fornavn=Richard |medforfattere=Leo J. Daugherty |år=2002 |titel=Fighting Techniques of a Japanese Infantryman in World War II: Training, Techniques and Weapons |udgiver=Zenith Imprint |id=ISBN 0-7603-1145-5 |ref=refKelman |sprog=engelsk}}
{{refend}}
 
{{DEFAULTSORT:Ten-Go, Operation}}
== Eksterne links ==
[[Category:Conflicts in 1945]]
{{commonscat|Imperial Japanese Army}}
[[Category:1945 in Japan]]
* [http://www.axishistory.com/index.php?id=890 {{en sprog}} Axis History Factbook—Imperial Japanese Army (IJA)]
[[Category:Naval battles of World War II involving the United States]]
* [http://www3.plala.or.jp/takihome/ {{en sprog}} Overview of Imperial Japanese Army weapons and armaments in World War II]
[[Category:Naval battles of World War II involving Japan]]
* [http://mailer.fsu.edu/~akirk/tanks/japan/warposters/JapaneseWarposters.html {{en sprog}} Japanese war posters]
[[Category:Naval aviation operations and battles]]
* [http://www.pbs.org/wgbh/amex/pacific/index.html {{en sprog}} The PBS program "Victory in the Pacific."]
[[Category:Pacific Ocean theater of World War II]]
* [http://www.ija3platoon.com/ {{en sprog}} Imperial Japanese Army 3rd Platoon reenactor's resource]
*{{kilde www |efternavn=Chen |fornavn=Peter |url=http://ww2db.com/person_bio.php?person_id=339&list=Ground |titel={{en sprog}} Horii, Tomitaro |arbejde=WW2 Database}}
 
{{Link GA|de}}
[[Kategori:Japans militær]]
{{Link FA|es}}
[[Kategori:Hære]]
{{Link FA|fr}}
[[Kategori:Etableret i 1868]]
{{Link FA|sv}}
[[Kategori:Ophørt i 1945]]
{{Link FA|th}}
{{Link FA|vi}}
 
[[ca:Operació Ten-Gō]]
[[ar:جيش اليابان الإمبراطوري]]
[[cs:JaponskáOperace císařská armádaTen-gó]]
[[de:KaiserlichOperation Japanische ArmeeTen-gō]]
[[en:ImperialOperation Japanese ArmyTen-Go]]
[[el:Επιχείρηση Τεν Γκο]]
[[es:Ejército Imperial Japonés]]
[[es:Operación Ten-Gō]]
[[eo:Japana imperia armeo]]
[[fr:Opération Ten-Gō]]
[[fa:ارتش سلطنتی ژاپن]]
[[id:Operasi Ten-Go]]
[[fr:Armée impériale japonaise]]
[[it:Operazione Ten-Go]]
[[ko:일본 제국 육군]]
[[he:מבצע טן-גו]]
[[id:Angkatan Darat Kekaisaran Jepang]]
[[ithu:DaiTen-Nippon Teikoku Rikugunhadművelet]]
[[ja:坊ノ岬沖海戦]]
[[hu:Japán Császári Hadsereg]]
[[pl:Operacja Ten-gō]]
[[ms:Tentera Imperial Jepun]]
[[pt:Operação Ten-Go]]
[[nl:Japanse Keizerlijke Leger]]
[[ru:Последний поход «Ямато»]]
[[ja:大日本帝国陸軍]]
[[fi:Operaatio Ten-Gō]]
[[pl:Cesarska Armia Japońska]]
[[sv:Operation Ten-Go]]
[[pt:Exército imperial japonês]]
[[ta:தென்கோ நடவடிக்கை]]
[[ro:Armata Imperială Japoneză]]
[[th:ปฏิบัติการเท็งโง]]
[[ru:Императорская армия Японии]]
[[vi:Cuộc hành quân Ten-Go]]
[[simple:Imperial Japanese Army]]
[[zh:天號作戰]]
[[sr:Јапанска царска војска]]
[[fi:Keisarillisen Japanin armeija]]
[[sv:Kejserliga japanska armén]]
[[tr:Japon İmparatorluk Kara Kuvvetleri]]
[[uk:Імперська армія Японії]]
[[vi:Lục quân Đế quốc Nhật Bản]]
[[zh:大日本帝國陸軍]]