I [[danmark|dansk]] heraldik anvendes det [[tyskland|tyske]] system, hvor alle slægtsmedlemmer i princippet fører samme våben. I andre systemer, som det engelske, er der ydermere mulighed for at tilkendegive slægtsforbindelser. DetI det [[England|engelske]] system harmå ingen enkeltpersoner bære samme våben, og der er derfor udviklet et system med ni tegnbitegn, som stårlægges foroven på skjoldet, og som angiver om der er tale om henholdsvis den første søn, anden ..søn osv. ogop til den niende søn. Når faderen dør fjerner den ældste søn bitegnet fra sit eget våbenskjold, og dermed kommer han til at føre faderens udifferentierede våbenskjold.
OversigtDisse overni de ni[[bitegn]] slægtskabstegner: 1) turnerkrave med tre flige ''("label")'', 2) halvmåne ''("crescent")'', 3) stjerne ''("mullet")'', 4) ''martlet'', 5) ring ''("annulet")'', 6) en fransk lilje ''("fleur-de-lis")'', 7) rose, 8) ''cross moline'', 9) ''octofoil'' (double quatrefoil). Flere af disse figurer har ikke indarbejdede danske navne.
Systemet kan fortsættes i flere led, således at den første første søn af den anden søn, vil få tilføjet en turnerkrave samt en halvmåne. Dette system finder kun anvendelse i britisk heraldik og systemer afledt af dette. I dansk heraldik fører alle søskende ens våbenskjolde, som er identiske med deres faders.
Ved slægtens overhoveds død ville arvingen (den første søn) fjerne sin rækkefølgemarkering og overtage slægtens våben. Den første søn af anden søn, ville få en label overlagt en crescent. Disse regler har kun relevans for engelske våbenskjolde.
