Bruger:Gorbi/Kladde4: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 44:
I slutningen af marts 1945, begyndte amerikanske flådestyrker at [[Slaget om Okinawa|bombe øen Okinawa]], hvorefter den første operation, ''Ten-Go'' blev valgt af fire operationer.
 
Den resulterende plan, der blev udarbejdet under ledelse af den øverstbefalende for den Kombinerede flåde, admiral [[Toyoda Soemu Toyoda]],<ref>Minear, ''Requiem'', xiii.</ref> opfordrede til at ''Yamato'' og hendes eskorter skulle angribe [[United States Navy|den amerikanske flåde]], der støttede de amerikanske tropper, der gik i land på vestsiden af øen. ''Yamato'' og hendes eskorter skulle kæmpe sig vej til Okinawa og derefter sejle på grund mellem [[Higashi (Okinawa)|Higashi]] og [[Yomitan (Okinawa)|Yomitan]] og kæmpe som et [[Kystartilleri|kystbatteri]], til de blev ødelagt. Da de så var ødelagt, skulle de overlevende besætningsmedlemmer fra skibene forlade deres skibe og kæmpe mod de amerikanske styrker på landjorden. Der kunne kun gives meget lidt, hvis nogen, luftdækning for de skibe, der ville gøre dem næsten hjælpeløse over for koncentrerede angreb fra amerikanske hangarskibsbaserede fly.<ref name= Feifer-7/> Som forberedelse for at gennemføre planen, forlod de tildelte skibe Kure til [[Tokuyama]] ved [[Mitajiri]] i [[Japan]] den [[29. marts]].<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 6–7.</ref> På trods af at chefen for ''Ten-Go''-styrken, viceadmiral [[Seiichi Itō]], adlød ordrer om at forberede sig til missionen, nægtede han stadig at beordre hans skibe til at gennemføre det, da han mente planen var omsonst og spild.<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 62.</ref>
 
Andre ledere fra den Kejserlige japanske flåde havde også meget negative fornæmmelser om operationen, da de troede, det var spild af menneskeliv og brændstof. Kaptajn Atsushi Ōi, som kommanderede eskortflåderne, var kritisk da brændstof og ressourcer var blevet omdirigeret fra hans operation. Da han fik at vide, at formålet med denne operation var "flådens tradition og ære", råbte han:<ref>Atsushi Ōi, ''Kaijō Goeisen''.</ref>
Linje 58:
== Slaget ==
[[Fil:Ten-goMap1.png|250 px|thumb|left|Sejlruter for den japanske styrke (sort linje) og amerikanske hangarskibsfly (rød streg) til kampområdet.]]
Klokken 16.00 den 6. april, afsejlede ''Yamato'', med admiral Itō om bord, den [[Let krydser|lette krydser]] [[Yahagi (krydser, 1942)|''Yahagi'']] og otte [[destroyer]]e fra Tokuyama for at starte missionen.<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 30.</ref> To ubåde, [[USS Threadfin (SS-410)|USS ''Threadfin'']] og [[USS Hackleback (SS-295)|USS ''Hackleback'']], observerede den japanske styrke, da den fortsatte sydpå gennem [[Bungokanalen|Bungo Suido]]. Selvom de var ude af stand til at angribe (på grund af skibenes hastighed), tilbragte de flere timer med at skygge det japanske togt og sendte opdateringer omkring dens vej til [[United States Navy|den amerikanske flåde]]. Ubådenes beskeder, som efter sigende ikke blev sendt kodet, blev også opfanget af radiooperatører på de japanske skibe.<ref>Skulski, ''The Battleship Yamato'',1989, s. 12. De otte japanske destroyere, der var involveret i operationen var: ''[[Isokaze]]'', ''[[Hamakaze]]'', ''[[Yukikaze]]'', ''[[Kasumi]]'', ''[[Hatsushimo]]'', ''[[Asashimo]]'', ''[[Fuyuzuki]]'' og ''[[Suzutsuki]]''.</ref>
 
Ved daggry den [[7. april]] passerede den japanske styrke [[Ōsumihalvøen]] og sejlede nu på åbent hav fra [[Kyūshū]] mod Okinawa i syd. De skiftede til en mere defensiv [[Formation (militær)|formation]], med ''Yahagi'' som flagskib. De otte destroyere sejlede ind i en ring rundt om de to større skibe, med en afstand på 1500 meter fra hinanden og fortsatte med 20 [[Knob (fart)|kn]] (37 km/t).<ref>Yoshida, ''Requiem'', s. 47–49</ref> En af de japanske destroyere, ''[[Asashimo]]'', fik maskinproblemer og vendte tilbage. Amerikanske [[rekognosering]]sfly