Abraham Lincoln: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Erstatter siden med 'hej hej og hej:)' |
Brotta8 (diskussion | bidrag) Fjerner version 5696295 af 89.186.177.155 (diskussion) |
||
Linje 1:
{{Infoboks leder
|navn = Abraham Lincoln
|nationalitet = amerikansk
|billede = Abraham Lincoln head on shoulders photo portrait.jpg
|rækkefølge = [[Amerikanske præsidenter|16.]] [[USA's præsidenter|amerikanske præsident]]
|embede_start = [[4. marts]] [[1861]]
|embede_slut = [[15. april]] [[1865]]
|forgænger = [[James Buchanan]]
|efterfølger = [[Andrew Johnson]]
|stat_senat2 = Illinois'
|stat2 = [[Illinois]]
|distrikt2 = 7.
|embede_start2 = [[4. marts]] [[1847]]
|embede_slut2 = [[3. marts]] [[1849]]
|forgænger2 = John Henry
|efterfølger2 = [[Thomas L. Harris]]
|fødsels_dag = [[12. februar]] [[1809]]
|fødsels_sted = [[Hardin County, Kentucky]]
|døds_dato = {{Dødsdato og alder|1865|4|15|1809|2|12}}
|døds_sted = [[Washington, D.C.]], [[USA]]
|ægtefælle = [[Mary Todd|Mary Todd Lincoln]]
|børn = Robert Todd Lincoln<br />Edward Baker Lincoln<br />William Wallace Lincoln<br />Tad Lincoln
|beskæftigelse = [[Sagfører]]
|religion = ''Intet officielt medlemskab''
|parti = [[Whigpartiet (USA)|Whig]] (1832-1854)<br />[[Republikanske parti (USA)|Republikaner]] (1854-1864)<br />[[National Union Party (USA)|National Union]] (1864-1865)
|vicepræsident = [[Hannibal Hamlin]]<br /><small>(1861 – 1865)</small><br />[[Andrew Johnson]]<br /><small>(1865)</small>
|signatur = Abraham Lincoln Signature.svg
|værn = Illinois Milits
|tjenestetid = 1832
|slag = [[Black Hawk-krigen]]
}}
'''Abraham Lincoln''' ([[12. februar]] [[1809]] - [[15. april]] [[1865]]) var [[USA]]'s 16. præsident, og den første præsident fra det republikanske parti. Han var præsident under [[amerikanske borgerkrig|borgerkrigen]] 1861-1865 og var som sådan ansvarlig for slaveriets ophævelse. Han anses i dag for en af de største præsidenter, USA nogensinde har haft. Han blev snigmyrdet i [[Fords Theatre]] i [[Washington]] den 14. april 1865, mens han så ''[[Our American Cousin]]''. Han døde dagen efter af sine kvæstelser. Drabsmanden var [[Shakespeare]]-skuespilleren [[John Wilkes Booth]].
== Barndom og ungdom ==
I [[1860]], da Abraham var præsidentkandidat, blev han af en [[journalist]] bedt om at beskrive sin barndom. Med et citat fra [[Thomas Gray]]’s Elegy sagde han: ”Den korte og simple historie om fattigdom. Det er mit liv, og det er alt De, eller nogen anden, kan få ud af det”.<ref name="Lorant">Stefan Lorant: The Life of Abraham Lincoln</ref> Hans far, Thomas, som var udlært [[tømrer]], var ædruelig og hårdtarbejdende. Abrahams mor, Nancy (f. Hanks), var 25 år, da hun fødte Abraham. Hun kunne hverken læse eller skrive, men hendes fætter, Dennis Hanks, beskrev hende som en uskolet, men naturlig begavelse – ”hurtigt og klart opfattende”, ”udspekuleret”, ”intellektuel af natur” med en god hukommelse, sund dømmekraft og meget kærlig.<ref name="Lorant" />
I [[1816]] flyttede familien til [[Indiana]]. De flyttede dog ikke alene, idet familien Sparrow - Nancys tante og onkel samt Dennis Hanks, deres adoptivsøn - flyttede med. De flyttede til et skovområde i nærheden af [[Ohiofloden]]. Efter to års slid og nybyggeri indtraf tragedie på tragedie i [[1818]]. Først døde onklen, siden tanten og senere Abrahams mor. Abraham og Dennis hjalp Thomas med at snedkere kisterne til deres kære. Thomas Lincoln giftede sig med en ungdomskæreste, Sarah Bush, der i mellemtiden også var blevet enke. Lincoln lærte hurtigt at elske sin nye mor, og han skrev senere om hende: ”Alt hvad jeg er, eller håber at blive, skylder jeg min kære moder”.<ref name="Lorant" /> Om Abraham skrev Sarah i sin alderdom: ”Han var den dejligste dreng, jeg har mødt. Jeg har aldrig i mit liv talt hårdt til ham. Hans sindelag og mit, den smule jeg havde, flød sammen, bevægede sig ad de samme kanaler”.<ref name="Lorant" />
Den unge Abraham var en læsehest, der nedskrev alt vigtigt, han havde læst. Hvis han ikke havde papir (hvilket han ofte ikke havde), skrev han på sin kridttavle og overførte så ordene på papir, når han fik fat i noget. Han læste foruden [[Bibelen]], [[Æsop]]s fabler, [[Robinson Crusoe]] samt historisk stof. Han udviklede her den vane, der fulgte ham hele livet: Hvis der var noget han ikke forstod, læste han det igen og igen og funderede over det, indtil det gav mening. <ref name="Lorant" /> Som syttenårig var Abraham allerede 1,87 m høj, men vejede blot 55 kg. Han arbejdede en del for de lokale, men de huskede ham mest som ”doven, altid læsende og tænkende”. Han holdt ofte til i købmandsbutikken i det nærliggende [[Gentryville]] og blev kendt som en god underholder, der kunne imitere de lokale, fortælle sjove historier og få folk til at le, som ingen anden.
Siden flyttede familien - nu med en del færre medlemmer på grund af diverse ægteskaber - til [[Sangamon River]] ved [[Decatur]]. Abraham og hans stedbror, John Johnston, fik arbejde i [[New Orleans]] hos en af forretningsmændene i [[Decatur]], og denne forretningsmand, Denton Offut, ansatte snart Abraham som [[bogholder]]. Siden flyttede Abraham til [[New Salem]], der dengang blot var en lille by med omkring 100 indbyggere. Også her fik han arbejde for Offut i en butik, der blandt andet solgte [[pelse]], [[huder]], [[glas]], [[sukker]], [[salt]] og [[kaffe]]. Abraham brugte de ledige stunder i butikken til at læse, og snart blev han gode venner med byens lærer, Graham, der påtog sig den opgaven at undervise den unge mand i [[matematik]] og [[grammatik]]. En anden landsbyboer, Jack Kelso, satte Abraham ind i [[Shakespeare]]s og [[Robert Burns]]' værker.
== Politiker, advokat og familiefar ==
Abraham var meget populær i New Salem, og hans popularitet blev ikke mindre af, at byens største bølle ikke havde kunnet tæve ham i en slåskamp. Han valgte da at opstille til statens lovgivende forsamling og skrev bl.a. i det papir, der blev omdelt:
{{citat|Jeg er ung og ukendt for de fleste af jer. Jeg blev født under og er siden forblevet i de mest ydmyge forhold i livet. Jeg har ingen rige eller populære forbindelser, der kan anbefale mig. Jeg stiller min sag til vurdering for byens uafhængige vælgere, og hvis jeg vælges vil de have overdraget mig en tjeneste, som jeg ubetinget vil tilbagebetale af al kraft. Men hvis byens gode borgere i deres visdom skulle finde det bedst at jeg forbliver i baggrunden, er jeg dog for vant til skuffelse til at føle mig særligt ærgerlig”.}}
Bortset fra en episode, hvor Lincoln meldte sig frivilligt til krigstjeneste, fortsatte han sin kampagne. Der fortælles om et [[vælgermøde]], hvor der udbrød uro blandt tilhørerne. Lincoln afbrød sit indlæg, gik ned i salen og slog den værste uromager i hoved og kastede ham fire meter hen ad gulvet. Derefter gik han tilbage til podiet og fortsatte sin tale. Han blev imidlertid ikke valgt. Efterfølgende gik han [[fallit]] med en forretning, han havde startet på kredit sammen med en kammerat. I de næste tre år tjente han som byens postmester. Desuden arbejdede han ved [[jernbane]]n, høstede, var butiksmedhjælper og hvad der ellers viste sig. Han arbejdede ligeledes som [[landmåler]].
Abraham genopstillede til statens lovgivende forsamling i 1834, og denne gang blev han valgt. På opfordring af byens borgmester, begyndte han desuden at studere [[jura]]. Statens hovedstad hed dengang [[Vandalia]] og lå sydpå i [[Illinois]]. Lincoln var en af de varmeste fortalere for, at statens hovedstad (ligesom statens udvikling i øvrigt) flyttede nordpå, til [[Springfield (Illinois)|Springfield]]. Om Lincolns tid i den lovgivende forsamling har en professor Baringer udtalt: ”I den mudrede landsby Vandalia lærte han at at håndtere spidsfindighederne i det politiske håndværk ved eksemplet sat af erfarne og drevne politikere. For første gang blandede han sig med rige, kultiverede, uddannede mænd og kvinder. Her debatterede han og lyttede til diskussioner om økonomisk teori, problemerne omkring slaveri og afskaffelse af slaveri, bankvirksomhed, dødsstraf, toldmæssige problemer og finanser. Vandalia var af allerstørste uddannelsesmæssige vigtighed i hans enestående karriere.”{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
I [[1836]] blev Lincoln genvalgt for [[Whig-partiet]]. De ni kandidater, der blev valgt for dette, var usædvanlig høje og kom derfor til at gå under fællesbetegnelsen ”The Long Nine”. Lincoln blev valgt fire på hinanden følgende gange til den lovgivende forsamling. 1836 var også året, hvor han bestod jurastudiet og blev advokat. I samme periode døde New Salem ud, og Lincoln flyttede til Springfield, hvor han startede advokatvirksomhed. Han indgik i alt tre advokat-partnerskaber: Med John T. Stuart fra 1837 til 1841; Med Stephen T. Logan fra 1841 til 1844 og med William H. Herndon fremefter. William Herndon var i øvrigt Lincolns modsætning: Glad for flasken, kolerisk og humørforladt. Men de to mænd havde en dyb gensidig sympati og respekt for hinanden, der holdt livet ud. Begge mænd var desuden rodehoveder; Lincoln havde tit sagsakterne i sin hat, Herndon havde dem alle vegne.
I [[1842]] giftede Abraham Lincoln sig med Mary Todd - selvom det havde været en sej forlovelse, med tvivl fra begges sider. Året efter var tanken om at opstille til [[Kongressen (USA)|USAs Kongres]] modnet hos Lincoln. Efter to forsøg lykkedes det i [[1845]] Lincoln at manøvrere sig på plads som Whigs’ kandidat, og han vandt overbevisende over sin demokratiske modkandidat, [[Peter Cartwright]]; en prædikant, der forsøgte at gøre et stort nummer ud af, at Lincoln ikke var tilknyttet en bestemt [[kirke (trosretning)|kirke]].
Familien Lincoln flyttede til [[Washington]] i december [[1847]], men Mary brød sig ikke om byen. Hun og de to sønner flyttede snart hjem til Springfield. Da kongressen trådte sammen i slutningen af året var krigen mellem USA og [[Mexico]] på vej mod sin afslutning. Whig-partiet var i starten imod denne krig, men folkestemningen var for, hvorfor partiet holdt lav profil. Men ikke Lincoln. Han blev beskyldt for forræderi og hans modstand mod krigen betød, at han ikke kunne genopstille til kongressen. Efter forgæves at have søgt opstilling til embeder i Illinois, vendte Lincoln sin fulde opmærksomhed mod advokatgerningen. I mellemtiden fik han yderligere to sønner, men mistede sin anden søn, Edward, i 1850, samme år som hans tredje søn blev født.
Advokatvirksomhed i 1850'erne i Illinois var ikke meget lig advokatvirksomhed i dag. Byen Springfield gav i sig selv kun få advokatjobs, så tiden gik på hesteryg fra småby til småby. Som advokat gik Lincoln for at være retskaffen som få, og en historie fortæller, hvordan han ikke alene afslog at tage honorar fra en krigsenke, men endda betalte hendes hotelophold under en retssag, der skulle sikre hendes krigspension.
=== Slavespørgsmålet tvinger Lincoln tilbage til politik ===
I 1854 fremsatte kongresmedlem, Stephen A. Douglas, et forslag, der havde sine rødder i, at han ønskede jernbanen ført igennem Illinois. Men forslaget ville medføre, at slaveri efterhånden ville blive tilladt - ikke alene i nye områder, der blev optaget i USA, men de facto i alle stater, hvor [[nordstaterne]] ellers var slavefri. Oprørt i sit inderste, begyndte Lincoln at debattere Douglas. Efterhånden førte den ophedede stemning til, at det [[republikanske parti (USA)]] blev dannet af Whigs og demokrater, der var imod slaveriet. Lincoln tilsluttede sig det nye parti. I [[Bloomington]] holdt han en tale, der var så gribende, at de, der ellers tog referat af taler, lagde pen og papir fra sig for at lytte. Talen er siden blevet kendt som ”the lost speech”. Kræfter blev sat ind for at gøre Lincoln til vicepræsidentkandidat til valget i 1856, men det skete ikke. I øvrigt vandt Demokraterne valget med [[James Buchanan]] som ny præsident.
Kort efter Buchanans indsættelse i præsidentembedet i [[1857]] fastslog Højesteret, at en ”neger ikke var en borger, men en ejendom”. Deraf fulgte, at kongressen ikke kunne forbyde slaveri nogetsteds i [[De Forenede Stater]]. Senator Douglas var glad, og luftede sin tilfredshed ved alle lejligheder, hvilket bragte Lincoln yderligere i têten. I sin eneste offentlige tale i 1857 sagde han bl.a.:
{{citat|Den farvede mands skæbne har aldrig virket så håbløs som i de sidste tre-fire år… I revolutionens dage blev uafhængighedserklæringen holdt hellig af alle, og mentes at inkludere alle. Men nu, i et forsøg på at gøre negerens fangenskab universelt og evigt, bliver den angrebet, råbt ad og fordrejet, gloet på, sønderrevet i en sådan grad, at dens underskrivere, kunne de rejse sig fra deres grav, ikke ville kunne genkende den.}}
Debatterne mellem Douglas og Lincoln endte med, at Lincoln stillede op mod Douglas til [[senatet]]. Selvom Lincoln vandt med hensyn til stemmeantal, medførte stemmefordelingen at Douglas vandt. Men de ophedede debatter og Lincolns mange gode taler gjorde, at han nu var kendt langt ud over Illinois' grænser.
== Lincoln som præsident ==
Det var [[avis]]erne, der først opfordrede Lincoln til at opstille til [[Amerikanske præsidentvalg 1860|præsidentvalget i 1860]]. Først i hjemstaten Illinois, siden på landsplan. I starten var Lincoln modvillig, men efterhånden indtog han rollen som [[præsidentkandidat]]. Samme år drog Lincoln til [[New York]], hvor han holdt en tale til unge republikanere. Talen blev ustandselig afbrudt af klapsalver, og da den var forbi, var hele salen på benene. En avisreporter, Noah Brooks, skrev om hændelsen: ”Ingen mand har nogensinde før gjort så stort et førstegangs-indtryk på et New York-publikum ... Han er det største siden [[Skt. Paulus]]!”{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} I [[New England]] brugte Lincoln en skomagerstrejke til at tale mod slaveriet:
{{citat|Jeg er glad for at se, at der i New England er et arbejdersystem, der tillader arbejdere at strejke når de vil, hvor de ikke er nødt til at arbejde uanset deres omstændigheder og ikke er bundet til et arbejde, uanset om de får løn eller ej. Jeg kan lide dette system, hvor en mand kan sige op, hvis han vil og jeg ville ønske det slog igennem overalt!}}
I maj 1860 mødtes republikanere fra hele USA til [[konvent]]et i [[Chicago]] for at vælge en præsidentkandidat. Dengang var det sædvane, at kandidaterne ikke mødte op. Til gengæld var deres folk på plads. Spidskandidaten var [[William H. Seward]], men Lincolns folk fulgte dén [[strategi]] at samle alle, der ikke var ''for'' Seward. Løfter blev til gengæld afgivet og embeder lovet. Der blev sågår udstedt falske adgangsbilletter til konventet til Lincolns tilhængere. Dette betød, at da Sewards tilhængere, overbevist om deres kandidats snarlige sejr, måtte se deres pladser optaget, da de ankom til konventet - de blev i stor stil nægtet adgang. Ved tredje afstemning havde Lincoln sikret sig præsidentkandidaturet, og blev dermed det unge republikanske partis anden præsidentkandidat. Han modtog selv nyheden om nomineringen hjemme i Springfield og gik roligt hjem for at fortælle det til sin hustru.
Ved præsidentvalget genopstillede [[James Buchanan]] ikke. Splittelsen mellem nord og syd betød, at norden opstillede Stephen A. Douglas - Lincolns gamle modpart - syden opstillede [[John C. Breckinridge]] og tidligere Whigs og [[Know Nothing]]s-folk opstillede parret [[Bell-Everett]]. Med en sådan splittelse blandt demokraterne var en republikansk sejr sikker. Lincoln modtog cirka ½ million flere stemmer end sin nærmeste modstander, Douglas, der fik 1,3 mio. stemmer. Abraham Lincoln var dermed valgt til USA’s 16. præsident med [[Indsættelse af USA's præsident|indsættelse i embedet]] den [[4. marts]] [[1861]].
=== Indsættelsen ===
Undervejs til præsidentindsættelsen blev Lincoln udsat for adskillige mordtrusler grundet den stigende spænding mellem nord- og sydstaterne. Han valgte derfor at rejse [[inkognito]] på en del af strækningen, hvilket visse aviser brugte imod ham. De fremstillede ham som en [[kujon]] i satiriske tegninger og tekster. Snart efter sin ankomst til Washington mødtes den kommende præsident med [[Peace Conference]]-medlemmer. ("Peace Conference" var en forsamling, der søgte at dølge uenighederne mellem nord- og sydstaterne, for at forhindre en splittelse af unionen USA). Til disse udtalte Lincoln: "Min kurs er klar som en ensrettet gade; Jeg er ikke i tvivl om, hvilken vej vi skal. Hvad nu, hvis vi stopper alle diskussioner og blot prøver at efterleve forfatningen og lovgivningen? Tror De ikke, at de ville virke?"{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
Da Lincoln blev modtaget af Præsident Buchanan skal denne have udtalt: "Jeg håber, De er lige så glad for at flytte ind (i Det Hvide Hus), som jeg er for at flytte ud".<ref>Baker, Jean H., ''James Buchanan'', New York: Henry Holt, 2004, pg 140</ref> I sin [[indsættelsestale]] valgte Lincoln at holde fast ved [[USA's forfatning|Forfatningens]] ord om lighed for alle. Samtidig sagde han, at bortset fra, hvad den krævede, ønskede han intet fra de enkelte stater. Han advarede sydstaterne mod at gøre oprør, og mod slutningen af talen sagde han:
{{citat|I Deres hænder, mine utilfredse landsmænd, og ikke i mine, ligger det store spørgsmål om borgerkrig. Regeringen vil ikke angribe Dem. De kan ikke få en konflikt, medmindre De selv starter den. De har ikke afgivet en ed til himlen om at ødelægge regeringen, hvorimod jeg har afgivet en ed om at bevare, beskytte og forsvare den".}}
Til sidst søgte den nyindsatte præsident at forsone unionen med henvisning til de fælles krige og de fælles døde. Men borgerkrigen var ved at begynde i et [[fort]] i [[South Carolina]], og dagen efter indsættelsen var begyndelsen på den amerikanske borgerkrig. Der kom meddelelse fra [[Fort Sumter]] i [[Charleston (South Carolina)|Charleston]], South Carolina, om, at fortet ”enten måtte få forsyninger i løbet af seks uger eller forlades”.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Fortet lå et i en af de seks stater, der på grund af slavespørgsmålet allerede havde forladt unionen. Det blev derfor et symbol på USA’s fremtid: Hvis fortet blev opretholdt, ville det for nordstaterne betyde bevarelse af den føderale autoritet; for sydstaterne ville det betyde ydmygelse og fornærmelse. Lincoln tøvede, og de frafaldne stater anså dette for svaghed. Den [[12. april]] 1861 beskød Charlestons’ [[artilleri]] fort Sumter. Dermed var der syv frafaldne stater, og krigen mellem de frafaldne og unionen var begyndt.
Angrebet på fortet fjernede enhver tøven hos Lincoln. Der blev indkaldt 75.000 mand til unionens forsvar, og Lincoln satte spørgsmålet på spidsen og adresserede kongressen:
{{citat|Denne sag vedrører andet og mere end USA’s skæbne. Den stiller hele menneskeheden det spørgsmål, om en konstituel republik, et demokrati – en regering valgt fra folket, af hele folket – kan eller ikke kan bevare sit territorie, i kamp mod sine egne indenlandske fjender. … Vi må afgøre dette spørgsmål nu: Om en fri regering skal væltes af et mindretal, når dette ønsker det. Mislykkes vi, vil det i overmål vise folkets manglende evne til at regere over sig selv.}}
Den amerikanske borgerkrig startede således ikke så meget som et spørgsmål om slaveri, men snarere som et spørgsmål om, hvorvidt en stat havde retten til at trække sig tilbage fra unionen uden føderal indblanding; Om hvorvidt et mindretal i et demokratisk samfund måtte tage loven i egen hånd.
=== Lincoln og slavespørgsmålet ===
Når en [[slave]] under den amerikanske borgerkrig flygtede fra en stat, hvor slaveri var tilladt, til en stat, hvor slaveri var forbudt, opstod spørgsmålet: Hvad skulle man gøre med dem? Skulle de bruges til krigsarbejde? Kunne de indlemmes i hæren? I 1861 udstedte general [[John C. Frémont]] en [[proklamation]], der satte alle slaver i hans område fri. Lincoln kaldte imidlertid ordren tilbage og barslede i 1862 med ideen om, at slaverne i oprørsstaterne skulle gives fri, eventuelt ved at de blev frikøbt. Udenrigsminister [[William H. Seward]] fik ham fra ideen - i hvert fald indtil Nordstaterne havde en sejr i hånden, der kunne bakke en sådan frikøbelse op. I september 1862 vandt Nordstaterne [[slaget ved Antietam]] og Lincoln mente, at tiden var inde. Den [[22. september]] udstedtes proklamationen:
{{citat|På denne første dag i januar i det Herrens år ettusind ottehundrede og treogtres skal alle, der holdes i [[slaveri]] inden for enhver delstat eller bestemte dele af en delstat, i hvilken folket gør oprør imod De Forenede Stater, være FRIE; og De Forenede Staters [[udøvende myndighed]], inklusive militæret og flådens myndigheder, vil anerkende og opretholde disse personers [[frihed]] og vil ikke agere imod eller undertrykke sådanne mennesker i de bestræbelser disse gør for denne frihed.}}
[[Nytårsdag]] 1863 trådte proklamationen i kraft, og den blev mødt med heftig kritik såvel mundtligt som korporligt: Rekrutteringsofficerer blev myrdet og Lincolns tilhængere hetzet. Der dannedes undergrundsorganisationer, der ønskede fredsforhandlinger. Modstandere af præsidenten gav udtryk for, at borgerkrigen kun var startet for at afslutte slaveriet. Selv Lincoln-tilhængere som ''Radikale Republikanerne'' anklagede proklamationen; de mente ikke den var vidtrækkende nok. Da myndighederne arresterede en af lederne af [[The Copperheads]] – en nordstatsgruppering, der støttede sydstaterne og i øvrigt var krigsmodstandere – [[Clement L. Vallandigham]], måtte Lincoln forsvare denne disposition: ”Så jeg må altså skyde en simpel drengesoldat, der deserterer, mens jeg ikke må røre et hår på hovedet af den listige agitator, der har opildnet ham til at desertere?”{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} I [http://showcase.netins.net/web/creative/lincoln/speeches/conkling.htm et brev stilet til vennen James C. Conkling] med det formål, at det skulle oplæses ved et vælgermøde, skrev Lincoln bl.a.:
{{Citat|I siger I ikke vil slås for negrene. Nogle af dem er dog villige til at slås for jer; men lige meget. Slås I da for kun at redde unionen… Freden synes ikke længere så fjern som før. Jeg håber den kommer snart og for at blive; Og at den kommer på en sådan måde, at den vil være værd at bevare i al fremtid. Det vil da være bevist, at blandt frie mennesker kan man ikke blot gå fra afstemning til skudløsning – og at de der alligevel prøver dette, vil have tabt deres sag og må betale omkostningerne. Og da vil der være nogle sorte der husker, at de – med ro, sammenbidte tænder og et fæstnet blik og en velafbalanceret bajonet – har hjulpet menneskeheden frem til denne store fuldbyrdelse. I medens, frygter jeg, at nogle hvide ikke vil kunne glemme, at de – med et ondt hjerte og med svigefuld tale – forsøgte at hindre det.}}
Denne tale gik unionen rundt, og støtten til Lincolns politik steg så kraftigt, at [[midtvejsvalg]]ene i stor udstrækning blev vundet af Lincoln-tilhængere. Imens gav Lincolns ubetingede støtte til slaveriets afskaffelse Nordstaterne medvind i udlandet, ikke mindst i [[Storbritannien]].
=== Gettysburg-talen ===
Under borgerkrigen holdt Lincoln, der i sin enkelhed og korthed den dag i dag er kendt af de fleste skolebørn i USA som [[Gettysburg-talen]]. Talen blev holdt ved indvielsen af kirkegården i [[Gettysburg]], [[Pennsylvania]] den [[19. november]] 1863. Baggrunden for talen var, at det slag, der blev et afgørende vendepunkt til fordel for Nordstaterne, blev udkæmpet her i dagene [[1. juli|1.]]-[[3. juli]] 1863 - et slag, der er kendt som [[Slaget ved Gettysburg]]. Det kostede over 45.000 soldater livet. Sydstaternes general, [[Robert E. Lee]], trak sig tilbage med et tab på 1/3 af sin styrke. Ved indvielsen blev der ikke lagt specielt mærke til Lincolns tale. Hovedtaleren var [[Edward Everett]], en professionel taler, der holdt en floromvunden to timer lang tale. Everett var med et samtidens ord en [[orator]] - en taler (før fjernsynets tid var tale god underholdning). Lincolns tale derimod bestod af blot 272 ord og var overstået på to minutter. Mange tilhørere havde end ikke bemærket, at præsidenten var begyndt på sin tale, før den var forbi. Det blev først klart for amerikanerne, at præsidenten havde holdt en enestående tale, da den i løbet af de følgende dage blev offentliggjort i aviserne. Skønt latterliggjort i de første avisudgaver - såvel præsidenten som talen - steg agtelsen blandt udgiverne efterhånden som budskabet sank ind. Lincolns tale var ikke kun en hyldest til de soldater, der havde givet deres liv ved Gettysburg - den definerede også, hvad borgerkrigen drejede sig om. Han fremhævede fra [[den amerikanske uafhængighedserklæring]], at "alle mænd er født lige" og gjorde det klart, at "alle mænd" virkelig betød ''alle'' - uanset hudfarve. At et forenet Amerika måtte leve op til denne definition.
=== Genvalg ===
[[Fil:Abraham Lincoln half length seated, April 10, 1865.jpg|right|300px|thumb|Lincoln, 1865.]]
Siden [[1832]] havde ingen amerikansk præsident siddet i to embedsperioder. Nogle havde ikke søgt genvalg, andre havde stillet op, men var ikke blevet genvalgt. Det var efterhånden blevet [[god tone]], at en præsident kun sad i en periode, men Lincoln erklærede sig klar til at fortsætte. På grund af krigen søgte mange grupper inden for det republikanske parti dog en anden kandidat. General [[John C. Frémont]] blev efterhånden den foretrukne kandidat for anti-Lincoln-kræfterne inden for partiet. Lincoln vandt dog på parti-konventet. Demokraterne valgte general McClellan som deres kandidat, og Lincoln – stadig mødt af modstand indefra og udefra – belavede sig på et nederlag. Men Nordstaterne kunne nu melde om en række sejre - bl.a. indtog general Sherman [[Georgia]]s hovedstad, [[Atlanta]] og admiral [[David Farragut|Farragut]] triumferede ved [[Mobile Bay]]. De kræfter, der havde kæmpet ''imod'' krigen og ''for'' at indgå en fredsaftale med Sydstaterne, tav. I oktober [[1864]] var enhver tvivl om præsidentens genvalg forsvundet; på selve valgdagen vandt Lincoln overbevisende - ikke mindst blandt soldaterne - hvor han slog generalen 1:3. <ref>[[:en:United_States_presidential_election,_1864|Engelsk Wikipediaside om valget i 1864]]</ref> En tid efter valget blev han spurgt, hvordan det var at være præsident "for så stor en nation". "Det minder mig om," svarede Lincoln, "manden, der var dyppet i tjære og rullet i fjer, som sagde til sine genboer, da han blev båret ud af byen på en jernbanesvelle, hvis det ikke var for æren ved alt dette, ville jeg egentlig hellere gå."{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
Ved præsidentindsættelsen den [[4. marts]] [[1865]] holdt Lincoln en indsættelsestale, der siden er blevet kendt som en af de største igennem tiderne. I slutningen af marts og begyndelsen af april kom de endelige gennembrud for nordstatsstyrkerne. General Weitzel spurgte præsidenten, hvordan man skulle behandle de sydstatsstyrker, der overgav sig: ”Hvis jeg var i Deres sko, ville jeg fare med lempe. Far med lempe”.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Den [[9. april]] [[1865]] overgav general [[Robert E. Lee]] sig til general [[Ulysses S. Grant]] ved [[Slaget ved Appomattox Courthouse|Appomattox]], hvilket betød, at borgerkrigen reelt var forbi.
=== Den sidste dag ===
[[Fil:Lincolnatpeace2.jpg|right|thumb|300px|Den afdøde Lincoln.]]
Den 14. april 1865 begyndte med, at [[Robert Anderson (major)|general Anderson]] hejste flaget over [[Fort Sumter]]. Krigsministeren erklærede, at yderligere hvervning af soldater var ophørt. Der blev afholdt regeringsmøde og general [[Ulysses S. Grant]] deltog, idet man diskuterede de fremtidige forhold mellem staterne. Siden tog Lincoln imod, vanen tro, og hjalp bl.a. en sort krigsenke i spørgsmålet om [[pension]]. Han underskrev en benådning af en [[desertør]] og tilføjede: ”Jeg tror, at denne dreng vil gøre mere nytte over jorden end under den”.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Samtidig var [[John Wilkes Booth]], [[Lewis Powell]] og [[George Atzerodt]] ved at færdiggøre deres planer om at myrde henholdsvis præsidenten, udenrigsminister Seward (der var sengeliggende efter et uheld med hestevogn) og vicepræsident, [[Andrew Johnson]].
Om aftenen tog præsidentparret i [[teater|teatret]] - Fords Theatre. Dette var først blevet bestemt samme morgen, men præsidentparret frekventerede jævnligt dette teater. Planen havde været, at general Grant og frue skulle tage med, men de meldte afbud (Historikere har siden udarbejdet hele lister over kendte personer, der afslog præsidentens invitation denne aften).{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} I stedet valgte præsidentfruen at tage senator [[Ira Harris]]’ datter og stedsøn, Clara Harris og major [[Henry Reed Rathbone]] med. Præsidentens følge ankom først efter, at stykket ''Our American Cousin'' var gået i gang. Stykket blev afbrudt, da præsidentparret indtog logen og ''[[Hail to the Chief]]'' blev spillet.
Om eftermiddagen havde Booth boret et lille hul i logedøren, så han let kunne følge med i, hvor præsidenten sad. Det blev ikke sværere af, at Lincolns livvagt, [[John F. Parker]], havde forladt sin post, der bestod af en stol ved indgangen til logen - sandsynligvis for at finde en bedre plads, så han kunne overvære skuespillet. Det skal nævnes, at Lincoln havde besøgt teatret 13 gange før - hver gang uden livvagt. Booth listede sig ind i logen med en kniv i den venstre hånd og en [[Derringer]] i den anden. På klods hold affyrede han pistolen mod præsidentens baghoved, og Lincoln faldt sammen. Major Rathbone kastede sig mod Booth, men blev såret med kniven. Booth kastede sig nu ud fra logen, men hans [[ridespore|spore]] satte sig fast i flaget, som logen var indhyllet i og faldt mod teatergulvet. Hurtigt var han på benene igen og råbte ”[[Sic semper tyrannis]]!” (sådan går det tyranner) og stak af. Det viste sig, at en kordreng havde holdt en hest parat til morderen uden for teatret. Samtidig brød Powell ind hos den sengeliggende udenrigsminister og knivstak ham gentagne gange, bl.a. i ansigtet - udenrigsministeren lod sig sjældent fotografere siden hen - men han overlevede. Atzerodt, der skulle dræbe vicepræsidenten, valgte i stedet at drikke sig fuld.
En ung militærlæge, 22-årige Charles Leale, der befandt sig i salen i teateret, ilede igennem den panikslagne folkemængde til præsidentlogen. Han konstaterede, at situationen var håbløs: Kuglen var trængt ind igennem baghovedet, var gået igennem [[hjerne]]n og sad nu fast bag højre [[øje]]. Præsidenten blev båret over gaden til det nærmeste hus og lagt på sengen. Ministre og højtstående embedsmænd samledes om dødslejet, men præsidenten kom ikke til bevidsthed. Kl. 7.22 den 15. april 1865 var Lincoln død. En stemme i soveværelset udtalte: ”Nu hører han evigheden til”.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Vicepræsident Andrew Johnson aflagde ed som USA's 17. præsident samme dag.
Dét, Booth ønskede at opnå med attentatet på præsidenten, vicepræsidenten og udenrigsministeren, var at kaste USA ud i en forfatningsmæssig krise, resulterende i en opløsning af unionen.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
Den dagældende [[succesionslov]] til præsidentembedet var fra 1792 og tog ikke højde for en omfattende udradering af landets ledelse. Hvis alle tre attentater således var lykkedes, ville senatets leder blive fungerende præsident, indtil nyvalg kunne udskrives. Dette nyvalg skulle godkendes af udenrigsministeren, der altså ville være død.
== Lincoln i dag ==
[[Fil:Lincoln statue.jpg|right|300px|thumb|Statue af Lincoln i [[the Lincoln memorial]].]]
Abraham Lincoln var den første amerikanske præsident, der blev dræbt ved et attentat i embedet. Siden fulgte [[James Garfield]] i 1881, [[William McKinley]] i 1901 og [[John F. Kennedy]] i 1963. Lincoln ligger blandt de øverste på listen, når historikere rangerer amerikanske præsidenter. Han repræsenterer klassiske værdier som ærlighed, integritet og står for medmenneskelig respekt, minoriteters rettigheder og frihed i almindelighed.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Lincoln er desuden i almindelighed kendt for at være den amerikanske præsident, der afskaffede slaveriet, men måske burde han være mere kendt som den præsident, der forsvarede [[demokrati]]et: At respektere flertallets afgørelse uden at ty til yderligheder; at, hvis man er overbevist om, at man har ret, kæmpe igennem diskussion og debat - ikke igennem magtanvendelse eller blodsudgydelse. Dermed brød Lincoln med over 30 års eftergivenhed fra tidligere præsidenter, og blev et [[ikon (menneske)|ikon]] for dem, der ønsker en klar [[vision (erhverv)|vision]]. Alt lige fra forsikringsselskaber til menneskerettighedsforkæmpere bruger Lincolns navn, ligesom et [[Ford Lincoln|bilmærke]] og utallige byer og områder i USA er opkaldt efter ham. [[Statue]]r eller [[skulptur|buster]] findes i bl.a. USA, Mexico, Storbritannien og [[Cuba]]. Flere [[krigsskib]]e er opkaldt efter ham, hvilket ikke er usædvanligt i USA - men der findes endda et skib, opkaldt efter moderen, "[[SS Nancy Hanks]]".
[[Gettysburgtalen]] er på undervisningsplanen i enhver [[amerikansk grundskole]], ligesom hans anden tiltrædelsestale stadig studeres af lærde. [[Presidents’ Day]] er en [[føderal amerikansk helligdag]], hvor man fejrer præsidenterne Washingtons og Lincolns fødselsdag.
== Eksterne henvisninger ==
=== Noter ===
{{Reflist}}
=== Kilder ===
* Stefan Lorant: The Life of Abraham Lincoln, 1955, The New American Library of World Literature, New York
* "Why Seward?" af Michael Maione and James O. Hall, 1998, Lincoln Herald.
* [http://members.aol.com/RVSNorton1/Lincoln61.html Om livvagten i Fords Theatre]
=== Yderligere information ===
{{Søsterlinks
|commons=Abraham Lincoln
|quote=Abraham Lincoln
}}
* [http://www.abrahamlincoln.org The Lincoln Institute (en)]
* [http://rogerjnorton.com/Lincoln2.html Abraham Lincoln Research Site (en)]
* [http://rogerjnorton.com/Lincoln.html Abraham Lincoln Assassination (en)]
* [http://www.mrlincolnswhitehouse.org Mr. Lincoln's White House (en)]
* [http://www.mrlincolnandfreedom.org Mr. Lincoln and Freedom (en)]
* [http://www.mrlincolnandfriends.org Mr. Lincoln and Friends (en)]
* [http://www.mrlincolnandnewyork.org Mr. Lincoln and New York (en)]
* [http://www.alincoln-library.com/home.html Lincoln Library Illinois]
* [http://www.thomasgray.org/cgi-bin/display.cgi?text=elcc Elegy written in a Country Church-Yard] af Thomas Gray (engelsk udgave)
* [http://www.yale.edu/lawweb/avalon/presiden/inaug/lincoln1.htm Den første indsættelsestale (engelsk)]
{{USAs præsidenter}}
{{Amerikanske borgerkrig}}
{{FD|1809|1865|Lincoln, Abraham}}
[[Kategori:USA's præsidenter]]
[[Kategori:Personer dræbt i attentat]]
[[Kategori:Personer i den amerikanske borgerkrig]]
[[Kategori:Personer fra Indiana]]
[[Kategori:Personer fra Kentucky]]
{{Link FA|ca}}
{{Link FA|de}}
{{Link GA|ru}}
{{Link GA|en}}
[[af:Abraham Lincoln]]
[[am:አብርሀም ሊንከን]]
[[an:Abraham Lincoln]]
[[ang:Abraham Lincoln]]
[[ar:أبراهام لينكون]]
[[arz:ابراهام لينكولن]]
[[ast:Abraham Lincoln]]
[[az:Avraam Linkoln]]
[[bar:Abraham Lincoln]]
[[bat-smg:Abrahams Lėnkuolns]]
[[bcl:Abraham Lincoln]]
[[be:Абрахам Лінкальн]]
[[be-x-old:Абрагам Лінкальн]]
[[bg:Ейбрахам Линкълн]]
[[bn:আব্রাহাম লিংকন]]
[[br:Abraham Lincoln]]
[[bs:Abraham Lincoln]]
[[ca:Abraham Lincoln]]
[[ceb:Abraham Lincoln]]
[[co:Abraham Lincoln]]
[[cs:Abraham Lincoln]]
[[cy:Abraham Lincoln]]
[[de:Abraham Lincoln]]
[[dsb:Abraham Lincoln]]
[[dv:އަބްރަހަމް ލިންކަން]]
[[el:Αβραάμ Λίνκολν]]
[[en:Abraham Lincoln]]
[[eo:Abraham Lincoln]]
[[es:Abraham Lincoln]]
[[et:Abraham Lincoln]]
[[eu:Abraham Lincoln]]
[[fa:آبراهام لینکلن]]
[[fi:Abraham Lincoln]]
[[fo:Abraham Lincoln]]
[[fr:Abraham Lincoln]]
[[fy:Abraham Lincoln]]
[[ga:Abraham Lincoln]]
[[gan:亞伯拉罕·林肯]]
[[gd:Abraham Lincoln]]
[[gl:Abraham Lincoln]]
[[gv:Abraham Lincoln]]
[[hak:Â-pak-lâ-hón Lìm-khén]]
[[he:אברהם לינקולן]]
[[hi:अब्राहम लिंकन]]
[[hif:Abraham Lincoln]]
[[hr:Abraham Lincoln]]
[[hu:Abraham Lincoln]]
[[hy:Աբրահամ Լինքոլն]]
[[id:Abraham Lincoln]]
[[ie:Abraham Lincoln]]
[[ilo:Abraham Lincoln]]
[[io:Abraham Lincoln]]
[[is:Abraham Lincoln]]
[[it:Abramo Lincoln]]
[[ja:エイブラハム・リンカーン]]
[[jv:Abraham Lincoln]]
[[ka:აბრაამ ლინკოლნი]]
[[kk:Авраам Линкольн]]
[[km:អាប្រាហាម លីនខូន]]
[[kn:ಅಬ್ರಹಮ್ ಲಿಂಕನ್]]
[[ko:에이브러햄 링컨]]
[[ku:Abraham Lincoln]]
[[ky:Линкольн, Авраам]]
[[la:Abrahamus Lincoln]]
[[lb:Abraham Lincoln]]
[[lt:Abraham Lincoln]]
[[lv:Abrahams Linkolns]]
[[mi:Abraham Lincoln]]
[[mk:Абрахам Линколн]]
[[ml:അബ്രഹാം ലിങ്കൺ]]
[[mr:अब्राहम लिंकन]]
[[ms:Abraham Lincoln]]
[[my:အေဘရာဟမ် လင်ကွန်း]]
[[nah:Abraham Lincoln]]
[[nap:Abraham Lincoln]]
[[nds:Abraham Lincoln]]
[[nl:Abraham Lincoln]]
[[nn:Abraham Lincoln]]
[[no:Abraham Lincoln]]
[[oc:Abraham Lincoln]]
[[os:Линкольн, Авраам]]
[[pam:Abraham Lincoln]]
[[pap:Abraham Lincoln]]
[[pl:Abraham Lincoln]]
[[pms:Abraham Lincoln]]
[[pnb:ابراہام لنکن]]
[[pt:Abraham Lincoln]]
[[qu:Abraham Lincoln]]
[[rm:Abraham Lincoln]]
[[ro:Abraham Lincoln]]
[[ru:Линкольн, Авраам]]
[[rue:Абрагам Лінколн]]
[[rw:Abraham Lincoln]]
[[scn:Abraham Lincoln]]
[[sco:Abraham Lincoln]]
[[sh:Abraham Lincoln]]
[[simple:Abraham Lincoln]]
[[sk:Abraham Lincoln]]
[[sl:Abraham Lincoln]]
[[sq:Abraham Lincoln]]
[[sr:Абрахам Линколн]]
[[sv:Abraham Lincoln]]
[[sw:Abraham Lincoln]]
[[ta:ஆபிரகாம் லிங்கன்]]
[[te:అబ్రహం లింకన్]]
[[tg:Авраҳам Линколн]]
[[th:อับราฮัม ลินคอล์น]]
[[tl:Abraham Lincoln]]
[[tr:Abraham Lincoln]]
[[tt:Авраам Линкольн]]
[[uk:Авраам Лінкольн]]
[[ur:ابراہام لنکن]]
[[uz:Abraham Lincoln]]
[[vi:Abraham Lincoln]]
[[war:Abraham Lincoln]]
[[xmf:აბრაამ ლინკოლნი]]
[[yi:אברהם לינקאלן]]
[[yo:Abraham Lincoln]]
[[za:Linzgenj]]
[[zh:亚伯拉罕·林肯]]
[[zh-min-nan:Abraham Lincoln]]
[[zh-yue:林肯]]
| |||