Christoffer Valkendorf: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ZéroBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (Robot tilføjer sv:Christoffer Valkendorf
Linje 1:
[[Fil:Christoffer Valkendorf.JPG|thumb|Christoffer Valkendorf.]]
{{Elefantridder|År=1580}}
[[Elefantordenen|H.E.]] '''Christoffer Valkendorf''' ([[1. september]] [[1525]] - [[17. januar]] [[1601]]) var [[rentemester]] under [[Frederik 2.]]
Line 12 ⟶ 13:
Ved indvielsen af Frederik II's mausoleum i [[Roskilde]] klagede den menige adel over [[len]]spolitikken. Det var Valkendorf, man var ude efter. Det blev dog uoverensstemmelser i de højere cirkler, der satte tingene i skred og uddybede modsætningen mellem regeringen og enkedronningen. Den skotske konge, [[Jakob 6. af Skotland|Jakob 6.]], havde for flere år siden indledt forhandlinger om et ægteskab mellem sig og en af Frederik 2.'s døtre; hans bagtanke var, endelig at få klaret spørgsmålet om [[Orkney]]øerne, som Danmark ønskede tilbage (de var sat i pant for medgiften, da [[Christian 1.]]'s datter Margrethe i [[1469]] blev gift med [[Jakob 3. af Skotland]]). Frederik 2. var mod en sådan forbindelse, og i mellemtiden var den ældste datter Elisabeth blevet bortlovet til Heinrich Julius af Braunschzweig-Wolfenbüttel. Efter kongens død fik enkedronningen imidlertid en forbindelse i stand mellem kong Jakob og prinsesse Anna. I september [[1589]] afsejlede rigsadmiral [[Peder Munk]] med prinsessen og hendes følge, men efterårsstormene tvang ham til at opgive rejsen og gå i land i [[Norge]]. Den skotske konge drog derfor hertil, og efter at brylluppet havde fundet sted i [[Oslo]], rejste parret til Danmark for at tilbringe vinteren der. Det var i denne forbindelse, kong Jakob besøgte [[Tycho Brahe]] og Hemmingsen i Roskilde.
 
På den følgende herredag, i [[Kolding]] [[1590]], rejste Munk anklage mod sin kollega i regeringsrådet Christoffer Valkendorf. Han måtte som statholder på Københavns Slot bære ansvaret for, at flåden på rejsen til Skotland ikke havde været i forsvarlig stand. Statholderen klarede frisag ved at henvise til, at flådens uheld skyldtes trolddom; tretten kvinder blev da også brændt i København i den anledning. Men anklagen viser, at Valkendorf ikke havde lutter venner blandt kollegerne, og en anden sag rejst på samme herredag fældede ham.
 
== Valkendorfs fald ==