Harry S. Truman: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
VolkovBot (diskussion | bidrag)
m Div. fejlret; Besparelselser -> Besparelser, højestret -> Højesteret Scandaler -> Skandaler m.fl.
Linje 70:
Ved krigens slutning vendte Truman tilbage til Independence og giftede sig med sin langvarige flamme, [[Bess Truman|Bess Wallace]], den 28. juni 1919. Parret fik et barn, [[Mary Margaret Truman|Mary Margaret]] (17. februar 1924 - 29. januar 2008).
 
En måned inden brylluppet åbnede Truman og Jacobson en manufakturhandel i centrum af Kansas City - idet de regnede med at kunne fortsætte successensuccesen fra Fort Sill. Efter nogle få gode år gik forretningen konkurs under lavkonjunkturen i [[1921]], som kraftigt påvirkede landbrugets økonomi.<ref name="Oshinsky" /> Truman skød skylden for de lave priser på landbrugsprodukter på [[Republikanske parti (USA)|Republikanerne]]. Han arbejdede på at betale sin gæld indtil [[1934]]. Netop som han var på vej ind i det amerikanske [[Senatet|Senat]] fik bankmanden [[William T. Kemper]] fat på gældsbrevet ved salg af en bank, som var gået konkurs og lod Truman betale gælden tilbage for $1,000. (Samtidig indbetalte Kemper et bidrag på $1.000 til Trumans valgkampagne.)
 
Som tidligere krigskammerater og forretningspartnere forblev Jacobson og Truman nære venner hele livet. Årtier senere spillede Jacobsons råd til Truman om [[zionisme]] en afgørende rolle i den amerikanske regerings beslutning om at anerkende [[Israel]].<ref>Ferrell, p. 87</ref>
Linje 101:
 
==== Valget i 1940 ====
Trumans udsigter til at blive genvalgt til senatet så dystre ud. Ved primærvalget i 1940 blev han udfordret af både Stark og Maurice Milligan. [[Robert E. Hannegan]], som kontrollerede Demokraterne i [[St. Louis]], støttede Truman ved valget. (Hannegan forhandlede i 1944 den handel på plads, som gjorde Truman til vicepræsidentkandidat). Truman førte valgkamp dag og nat. Til sidst delte Stark og Milligan anti-Pendergast stemmerne, som til sammen var større end stemmerne på Truman, men Truman fik flest og blev DemekraternesDemokraternes kandidat.<ref name="milligan2">{{cite web |url=http://www.trumanlibrary.org/hstpaper/judge.htm|title=Harry S. Truman Papers: Papers as Presiding Judge of the Jackson County (Missouri) Court&nbsp;— Partial Biographical Sketch 1920–1950 |publisher=Truman Library |accessdate=2007-07-26}}</ref>
 
I september 1940, under valgkampagnen, blev Truman valgt som Stormester i Missouris [[frimurer]]loge.<ref name="gmmason"> {{cite web |url=http://www.pagrandlodge.org/mlam/presidents/truman.html|title=Harry S. Truman (1884–1972) Masonic Record |work=The Masonic Presidents Tour|publisher=Masonic Library and Museum|accessdate=2007-07-26}}</ref> Ved valget i november besejrede han delstatssenatoren [[Manvel H. Davis]] med mere end 40.000 stemmer og beholdt sin plads i Senatet.<ref>McCullough, p. 252</ref> Truman sagde senere, at frimurervalget sikrede hans sejr over Senator Davis.<ref>{{cite journal |title=The Wonderful Wastebasket |journal=Time |pages=3 |date=March 24, 1952 |url=http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,816178-1,00.html|accessdate=2007-08-17}}</ref>
Linje 111:
 
==== Truman Komiteen ====
Truman fik berømmelse og respekt, da hans "Paratheds komite" undersøgte skandalen om militært spild ved at afsløre bedrageri og dårlig ledelse. Roosevelt regeringen var i starten bange for at komiteen ville skade moralen, og vicekrigsminister [[Robert P. Patterson]] skrev til præsidenten, at det var i "offentlighedens interesse" at suspendere komiteen. Truman skrev et brev til præsidenten, hvori han erklærede, at komiteen stod "100 % bag regeringen", og at den ikke havde til hensigt at kritisere militærets krigsførselkrigsførelse.<ref name="flemingbook"> {{cite book |last=Fleming|first=Thomas|title=The New Dealers' War: F.D.R. And the War within World War II |year=2002|publisher=Basic Books |location=New York |isbn=0465024653}}</ref> Komiteen blev vurderet til at være en succes og vurderes at have sparet mindst $15 mia. Trumans tilskyndelse til besparelselserbesparelser i militæret ved brug af sund fornuft tiltrak sig megen opmærksomhed. I [[1943]] betød hans arbejde som formand at han for første gang kom på forsiden af ''Time''. Han endte med at komme på forsiden af ''Time'' ni gange og blev valgt som årets mand af magasinet i 1945 og 1948.<ref name="timecovers">{{cite web |url=http://www.time.com/time/searchresults?D=Harry+Truman&sid=10AD665DE10C&Ntt=Harry+Truman&Ntk=WithBodyDate&internalid=endeca_dimension&Ntx=mode+matchallpartial&N=46+4294935559&Ns=p_date_sort%7c1&Nty=1|title="Truman on Time Magazine Covers" |publisher=''Time'' |accessdate=2007-07-27}}</ref> Efter at have levet i ubemærkethed i senatet i årevis blev Truman trukket ind i det nationale søgelys efter Truman komiteens succes.<ref name="timecovers2">{{cite web |url=http://www.trumanlibrary.org/lifetimes/senate.htm|title=Harry S. Truman: His Life and Times: Senator |publisher=Truman Library |accessdate=2007-08-09}}</ref>
 
== Vicepræsident ==
Linje 125:
Trumans korte periode som vicepræsident var forholdsvis begivenhedsløs, og Roosevelt kontaktede ham sjældent - selv for at meddele ham større beslutninger. Truman chokerede mange, da han deltog i den vanærede Pendergasts begravelse nogle dage efter sin tiltrædelse. Truman var efter sigende den eneste valgte person, som deltog i begravelsen. Truman afviste al kritik og sagde ganske enkelt: "Han var altid min ven, og jeg har altid været hans".<ref name="Oshinsky" />
 
Den [[12. april]] [[1945]] blev Truman hastetilkaldt til det Hvide Hus, hvor [[Eleanor Roosevelt]] meddelte ham at præsidenten var død efter at have fået en stor hjerneblødning. Trumans første bekymring gjaltgjaldt Mrs. Roosevelt. Han spurgte om der var noget han kunne gøre for hende, hvortil hun svarede: "Er der noget ''vi'' kan gøre for ''Dem''? For det er Dem, der er i vanskeligheder nu."<ref name="eleanor">{{cite web |url=http://www.trumanlibrary.org/eleanor/|title=Eleanor and Harry: The Correspondence of Eleanor Roosevelt and Harry S. Truman |publisher=Truman Library |accessdate=2007-07-26}}</ref>
 
== Præsident 1945–1953 ==
Linje 193:
==== Luftbroen til Berlin ====
{{Uddybende|Blokaden af Berlin}}
Den [[24. juni]] [[1948]] blokerede [[Sovjetunionen]] adgangen til de tre vestlige sektorer af [[Berlin]]. De allierede havde aldrig fået forhandlet en aftale på plads, som garanterede forsyningen af disse områder langt inde i den sovjetiske besatte zone. Lederen af den amerikanske besættelseszone i Tyskland, general [[Lucius D. Clay]], foreslog at man skulle lade en stor pansret kolonne køre fredeligt, som en moralsk ret, ned ad motorvejen gennem den sovjetiske zone til Vestberlin, med instruks om at forsvare sig hvis den blev stoppet eller angrebet. Truman fulgte den generelle holdning i Washington, og mente at det ville indebære en uacceptabel risiko for krig. Han godkendte en plan om at forsyne den blokerede by fra luften. Den [[25. juni]] indledte de [[Vestallierede]] [[Luftbro]]en til Berlin, en operation som i meget stor skala leverede fødevarer og andre forsyninger, herunder kul, med militærfly. Intet der bare mindede om det var nogensinde blevet forsøgt tidligere, og ingen anden nation havde kapaciteten, logistisk eller materielt til at gennemføre den. Luftbroen virkede. Vejen til Vestberlin blev genåbnet den [[11. maj]] [[1949]]. Luftbroen fortsatte i adskillige måneder herefter. Luftbroen til Berlin var en af Trumans store udenrigspolitikske successersucceser som præsident. Den hjalp i betydelig grad hans valgkampagne i 1948.
<ref name="airlift">{{cite web |last=Giangreco |first=D. M. |coauthors=Robert E. Griffin |year=1988|url=http://www.trumanlibrary.org/whistlestop/BERLIN_A/PAGE_11.HTM |title=The Airlift Begins: Airbridge to Berlin—The Berlin Crisis of 1948, its Origins and Aftermath |publisher=Truman Library |accessdate=2007-08-04}}</ref>
 
Linje 214:
 
På konventet i 1948 forsøgte Truman at berolige de oprørte indenlandske politiske vande ved at
indsætte en lunken støtte til borgerrettighederne i partiprogrammet. Formålet var at dæmpe konflikten mellem den nordlige og den sydlige fløj i partiet. Begivenhederne overhalede imidlertid præsidentens forsøg på et kompromis. En skarp tale af borgmesteren fra Minneapolis [[Hubert Humphrey]] og de lokale politiske interesser fra en række byers partiorganisationer overbeviste Konventet om at der skulle indføjes et skarpere afsnit om borgerrettigheder i programmet, hvilket Truman helhjertet bakkede op om. Alle [[Alabama]]s delegerede og en del af Mississippis udvandrede i protest fra Konventet.<ref>McCullough, p. 640.</ref> Upåvirket heraf holdt Truman en aggressiv modtgelsestalemodtagelsestale hvor han angreb den 80. Kongres og lovede at vinde valget og "få Republikanerne til at synes om det".<ref name="Truman accept speech">{{cite web |year=1948|url=http://www.pbs.org/newshour/character/links/truman_speech.html|title=Truman's Democratic Convention Acceptance Speech |work=Presidential Links|publisher=PBS|accessdate=2007-07-26}}</ref>
 
Indenfor to uger udstedte Truman [[Executive Order 9981]], som fjernede raceadskillelsen i de væbnede styrker.<ref name="integrating-military">{{cite web |url=http://www.army.mil/cmh-pg/books/integration/IAF-12.htm |title=Chapter 12: The President Intervenes |work=Center of Military History |publisher=US Army |accessdate=2007-07-27}}</ref><ref name="executive-order">{{cite web |year=1948|url=http://www.archives.gov/federal-register/executive-orders/1948.html|title=Executive Order 9981, Establishing the President's Committee on Equality of Treatment and Opportunity in the Armed Services, Harry S. Truman |publisher=Federal Register |accessdate=2007-07-27}}</ref><ref name="deseg-details">{{cite web |url=http://www.trumanlibrary.org/deseg.htm|title=Desegregation of the Armed Forces |publisher=Truman Library|accessdate=2007-07-27}}</ref> Truman påtog sig en betydelig politisk risko ved at støtte borgerrettighederne og mange erfarne Demokrater var bekymrede over at tabet af støtten i Sydstaterne kunne ødelægge det demokratiske parti. Frygten syntes velbegrundet - [[Strom Thurmond]] lod sig opstille som kandidat til præsidentposten og anførte en revolte blandt sydlige tilhængere af staternes rettigheder. Denne revolte på højrefløjen blev modsvaret af et oprør på venstrefløjen anført af den tidligere vicepræsident [[Henry A. Wallace]], som var opstillet af det amerikanske "Progressive Party". Straks efter dets første konvent efter FDR var det Demokratiske parti på vej mod opløsning. En sejr i november lod til at være en fjern mulighed når partiet ikke blot var delt, men splittet i tre.
Linje 220:
Præsidenten tog på en over 35.000&nbsp;km lang valgkamp<ref>McCullough, p. 654</ref> en aldrig før set personlig appel til nationen. Truman og hans stab rejste på kryds og tværs gennem De Forenede Stater på præsidentens tog. Han holdt korte taler fra bagperronen på en togvogn alle de steder toget gjorde holdt. Hans kampivrige fremtoninger, såsom dem på torvet i [[Harrisburg, Illinois]], appellerede til folket og tiltrak store folkemængder. Seks stop i [[Michigan]] tiltrak i alt en halv million mennesker,<ref>McCullough, p. 657</ref> og en hel million mødte op til en ticker-tape parade i [[New York]].<ref>McCullough, p. 701</ref>
 
De store, fortrinsvis spontane sammenkomster ved Trumans taler på stationerne var et vigtigt signal om en kritisk ændring af momentum i kampagnen, men dette skift blev så godt som ikke bemærket af det nationale pressekorspressekorps, som fortsatte med at berette om Republikaneren [[Thomas Dewey]]s tilsyneladende forestående sejr som en given sag. En årsag til pressens fejlagtige forudsigelse var, at opinionsmålingerne byggede på telefoninterviews - på et tidspunkt hvor mange folk, herunder mange af Trumans vælgere - ikke havde telefon.<ref name="currantakata">{{cite web |last=Curran|first=Jeanne|coauthors=Takata, Susan R.|year=2002|url=http://www.csudh.edu/dearhabermas/sampling01.htm|title=Getting a Sample Isn't Always Easy |work=Dear Habermas|publisher=California State University&nbsp;— Dominguez Hills |accessdate=2007-07-28}} "Valgundersøgelser har vist, at brugen af telefonundersøgelser ikke omfatter mange folk, som ikke har telefon. Det kan føre til katastrofale resultater, som det gjorde i valget mellem Dewey og Truman i 1948."</ref>
 
Dette skævvred dataene, som kom til at antyde en større støtte for Dewey, hvilket resulterede i en uønsket og uopdaget forudsigelsesfejl, som godt kan have bidraget til opfattelsen af at Trumans chancer var dårlige. De tre største opinionsinstitutter stoppede også med at lave undersøgelser længe før den 2. november - Roper i september og Crossley og Gallup i oktober - og målte således ikke i den periode hvor Truman lader til at have overhavetoverhalet Dewey.<ref name="bennettse">{{cite web |last=Bennett|first=Stephen Earl|url=http://www.publicopinionpros.com/from_field/2007/jan/bennett_printable.asp|title=Restoration of Confidence: Polling’s Comeback from 1948 |publisher=Public Opinion Pros |accessdate=2007-07-28}} "Roper finished polling in September, Crossley’s last poll was October 18, and Gallup stopped polling after October 28."</ref><ref name="strout">{{cite web |last=Strout|first=Richard L.|url=http://www.publicopinionpros.com/from_field/2007/jan/bennett_printable.asp
|title=Oral History Interview with Richard L. Strout |publisher=Truman Presidential Library|accessdate=2007-07-28}} "Roper quit polling on September the ninth."</ref>
 
Linje 257:
==== Korea krigen ====
{{Uddybende|Korea krigen}}
[[Fil:Truman initiating Korean involvement.jpg|thumb|left|PresædentPræsident Truman underskriver en proklamation som erklærer national undtagelsestilstand under Korea krigen.]]
 
Den [[25. juni]] [[1950]] invaderede den nordkoreanske folkets arme under ledelse af [[Kim Il-sung]] Sydkorea, hvilket førte til udbruddet af [[Korea krigen]]. Dårligt trænede og udstyrede sydkoreanske tropper uden kampvogne og flystøtte blev hurtigt presset tilbage og mistede hurtigt kontrollen over hovedstaden [[Seoul]].<ref name="applemanbook"> {{cite book |last=Appleman |first=Roy E. |title=South to the Naktong, North to the Yalu (June–November 1950) |url=http://www.army.mil/cmh-pg/books/korea/20-2-1/toc.htm |accessdate=2007-07-27 |year=1992 |publisher=Center of Military History, US Army|location=Washington, DC|isbn=0-16-035958-9}}</ref>
 
Forbløffet opfordrede Truman til en flådeblokade af Korea, som trådte i kraft. Selv om den amerikanske flåde ikke længere havde tilstrækkelig mange overfladeskibe til at opretholde et sådant tiltag var der ingen skibe der forsøgte at udfordre den.<ref name="blockade">{{cite web |date=July 6, 1950 |url=http://www.trumanlibrary.org/whistlestop/study_collections/korea/large/week2/kw_78_1.jpg|title=Memorandum of Information for the Secretary&nbsp;— Blockade of Korea |publisher=Truman Presidential Library—Archives |accessdate=2007-07-28}}</ref> Truman opfordrede straks Forenede Nationer til at gribe ind. Det gjorde organisationen og gav tilladelse til et væbnet forsvar for første gang i historien. Sovjetunionen som boycottedeboykottede FN på daværende tidspunkt var ikke tilstedetil stede på mødet som godkendte dette tiltag. Truman valgte ikke at konsultere Kongressen, en fejl som kraftigt svækkede hans stilling senere i konflikten.<ref name="kepleybook"> {{cite book |last=Kepley|first=David R. |title=The Collapse of the Middle Way: Senate Republicans and the Bipartisan Foreign Policy, 1948–1952 |year=1988 |publisher=Greenwood Press |location=Westport, CT|isbn=0313257841}}</ref>
 
I de fire første uger af konflikten viste det amerikansk infanteri, som i hast var sendt til Korea, sig at være for få og for dårligt udrustede. Den 8. Arme i [[Japan]] blev tvunget til at hente [[M4 Sherman]] kampvogne fra depoter og monumenter og indsætte dem i Korea.<ref name="Blair" /><ref name="summersarticle"> {{cite web |last=Summers|first=Harry G.|year=1996|url=http://www.rt66.com/~korteng/SmallArms/24thID.htm|title=The Korean War: A Fresh Perspective |publisher=Rt66.com |accessdate=2007-07-28}}</ref> {{citat2|"Jeg fyrede ham [MacArthur] fordi han ikke ville respektere præsidentens autoritet ... Jeg fyrede ham ikke fordi han var et dumt svin, selv om han var, men det er ikke ulovligt for generaler. Hvis det var, ville tre fjerdedele af dem sidde i fængsel".
Linje 298:
==== Kul og stål strejker ====
Som følge af en [[arbejdskonflikt]] over løn og priskontroller gav Truman sin handelsminister
[[Charles W. Sawyer]] ordre til at overtage kontrollen med en række af landets stårværkerstålværker i april 1952. Truman henviste til at han var øverstkommanderende for landets forsvar og behovet for at vedligeholde en uafbrudt strøm af stål til produktion af våben, der skulle bruges i Korea. Højesteret mente imidlertid, at Trumans indgreb var i strid med forfatningen og omgjorde ordren i en betydningsfuld magtafgrænsnings afgørelse. Afgørelsen, som blev truffet med stemmerne 6-3, sagde at Trumans autoritetshævdelse var for vag og ikke havde grundlag i nogen lovgivning fra Kongressen, og blev afgivet af dommere som udelukkende var udpeget af Roosevelt eller Truman selv. Højesterets omgørelse af Trumans ordre var et af de bemærkelsesværdige nederlag i hans præsidenttid.<ref name="higgsarticle"> {{cite web|last=Higgs|first=Robert |title=Truman's Attempt to Seize the Steel Industry |url=http://www.independent.org/publications/article.asp?id=1394 |accessdate=2007-08-03 |work=The Freeman |date=March 1, 2004 |publisher=The Independent Institute}}</ref>
 
Da kulminearbejdere gik i strejke i foråret 1946 truede Truman med at indkaldte minearbejderne til hæren hvis ikke de gik i arbejde igen, eller bruge tropper fra hæren til at erstatte dem.<ref name="mccullough">{{cite book |title= Truman|last= McCullough|first= David|authorlink= David McCullough|coauthors= |publisher= Simon and Schuster|pages= |url= http://books.google.com/books?id=8fp1A2s6aQwC&pg=PA605&lpg=PA605&dq=truman+coal+strike+draft+miners&source=bl&ots=6caAdm9Bbh&sig=qbJfte3eVtohR6WwR3YCJolSxqE&hl=en&sa=X&oi=book_result&resnum=8&ct=result}}</ref><ref name="'70s 41">{{cite book |title= How We Got Here: The '70s|last= Frum|first= David|authorlink= David Frum|coauthors= |year= 2000|publisher= Basic Books|location= New York, New York|isbn= 0465041957|page= 41|pages= |url= }}</ref><ref name="gmu">{{cite book |title= “Word Has Just Been Received”: Truman Speaks on the Railroad Strike|last= |first= |authorlink= |coauthors= |publisher= George Mason University|pages= |url= http://historymatters.gmu.edu/d/5137/}}</ref>
 
=== ScandalerSkandaler og kontroverser ===
I 1950 undersøgte Senatet, anført af [[Estes Kefauver]], en lang række beskyldninger om korruption blandt højtstående embedsmænd i regeringen, hvor af nogle fik pelse og dybfrysere til gengæld for tjenester. Skattevæsenet [[IRS]] var involveret. I 1950 tog 166 ansatte ved Internal Revenue Service enten deres afsked eller blev fyret,<ref name="indcounsel">{{cite journal |last=Smaltz|first=Donald C. |year=1998|month=July |title=Independent Counsel: A View from Inside |journal=The Georgetown Law Journal, Vol. 86, No. 6}}</ref> og mange stod overfor sagsanlæg fra justitsministeriet om ulovlig skatteansættelse og bestikkelse, heriblandt viejustitsministerenvicejustitsministeren med ansvar for skatteområdet. Da justitsminister [[Howard McGrath]] afskedigede den særlige anklager for at være for ihærdig, afskedigede Truman McGrath.<ref name="cyber cemeteries">{{cite web |url=http://govinfo.library.unt.edu/oic/SMALTZ/speeches/gonzag.htm |title=Speech Delivered by Donald C. Smaltz |accessdate=2007-08-03|last=Smaltz |first=Donald C.|date=January 29, 1996|publisher=University of North Texas Libraries}}</ref> Historikerne er enige om, at Truman selv var uskyldig og uden anelse - bortset fra een undtagelse. I 1945 fik Bess Truman en ny, dyr og vanskelig at skaffe dybfryser. Forretningsmanden som leverede gaven var direktør for en parfumevirksomhed og ved hjælp af Trumans hjælper og fortrolige general [[Harry Vaughan]] fik han plads på et fly til Europa få dage efter krigens slutning, hvor han købte nye perfumer. På tilbagevejen fik han plads i stedet for en såret veteran. Afsløringen af episoden i 1949 ydmygede Truman. Præsidenten svarede igen ved energisk at forsvare Vaughan, en gammel ven med kontor i Det Hvide Hus. Vaughan blev senere kædet sammen med en række skandaler omkring misbrug af indflydelse.<ref>Donovan 1982, pp. 116–117</ref>
 
Anklager om at sovjetiske agenter havde infiltreret regeringsapparatet forfulgte Trumans regering og blev et stort valgkampemne for Eisenhower i 1952.<ref name="time92456">{{cite web |year=1956 |url=http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,867099-3,00.html |title=The Corruption Issue: A Pandora's Box, referencing 1952 campaign, article 9/24/56 |publisher=''Time''|accessdate=2007-07-26}}</ref> I 1947 udstedte Truman en præsidentordre, der førte til oprettelse af loyalitets udvalg, som skulle undersøge spionageforhold blandt regeringsansatte.<ref name="oath">{{cite web |year=1947 |url=http://coursesa.matrix.msu.edu/~hst203/documents/loyal.html |title=Truman Loyalty Oath, 1947 |publisher=Matrix |accessdate=2007-07-19}}</ref> Between 1947 and 1952, "about 20,000 government employees were investigated, some 2500 resigned 'voluntarily,' and 400 were fired."<ref name="boyerbook"> {{cite book |last=Boyer|first=Paul |title=By the Bomb's Early Light: American Thought and Culture at the Dawn of the Atomic Age |year=1994 |publisher=The University of North Carolina Press|location=Chapel Hill|isbn=9780807844809|page=103}}</ref> He did, however, strongly oppose mandatory loyalty oaths for governmental employees, a stance that led to charges that his Administration was soft on Communism.<ref name="newmanbook"> {{cite book |last=Newman |first=Roger K. |title=Hugo Black: A Biography |accessdate=2007-07-31|year=1997 |publisher=Fordham University Press|location=New York |isbn=0823217868|quote=HST's stated desire to "keep something worse from happening" by implementing his loyalty check program|page=382}}</ref>
Linje 439:
* [[Sherman Minton]]—1949
 
Trumans juridiske udnævnelser er af kritikere blevet kaldt "uundskyldelige"<ref>{{cite book|last=Eisler|first=Kim Isaac|title=A Justice for All: William J. Brennan, Jr., and the decisions that transformed America|publisher=Simon & Schuster|location=New York|year=1993|isbn=0671767879|page=76}}</ref> En af Trumans tidligere hjælpere indrømmede at det var den svageste side af Trumans præsidenttid.<ref name="E76">Eisler, p. 76</ref> ''New York Times'' fordøbtefordømte udpegningerne af [[Tom C. Clark]] og [[Sherman Minton]] især for at være eksempler på kammerateri og favorisering af ukvalificerede kandidater.<ref name="E76"/>
 
De fire dommere, som Truman udpegede, gik sammen med dommerne [[Felix Frankfurter]], [[Robert H. Jackson]] og [[Stanley Reed]] om at danne en syv-mands konservativ blok i Højesteret.<ref name="E76"/> I en periode betød det at højestretHøjesteret vendte tilbage til konservatismen i [[William Taft]] æraen.<ref name="E76"/>
 
==== Andre domstole ====
Linje 496:
[[Truman Scholarship]] er et regeringsprogram som prøver at belønne amerikanske universitetsstuderende som udviser hengivenhed overfor offentlig tjeneste og lederskab der blev grundlagt i 1975.<ref name="scholarship">{{cite web |url=http://www.truman.gov/about/about_list.htm?cat_id=552 |title=Our History: A Living Memorial|publisher=Harry S. Truman Scholarship Foundation|accessdate=2007-07-26}}</ref>
 
President Harry S. Truman Fellowship in National Security Science and Engineering, en velanskrevet treårig forsskerstillingforskerstilling ved [[Sandia National Laboratories]] blev oprettet i 2004.<ref name="fellowship">{{cite web|url=http://sandia.gov/employment/special-prog/truman|title=Truman Fellowship|publisher=[[Sandia National Labs]]|accessdate=2008-06-18}}</ref>
 
I 1951 dannede præsident Truman Science Advisory Committee som en del af Office of Defence Mobilization. Omdømt til [[President's Science Advisory Committee]] (PSAC) af præsident [[Dwight D. Eisenhower]], fungerede det indtil præsident Nixon afskaffede det. Det blev genoprettet af den første Bush regering under forkortelsen [[PCAST]].
Linje 502:
[[USS Harry S. Truman (CVN-75)|USS ''Harry S. Truman'']] blev navngivet den 7. september 1996. Skibet, der sommetider omtales som 'HST', blev godkendt som USS ''United States'', men navnet blev ændret inden køllægningen.
 
[[University of Missouri]] etabvleredeetablerede Harry S. Truman School of Public Affairs til fremme af studiet af og praksis i regeringsførelse.<ref>{{cite web|url=http://truman.missouri.edu|title=Harry S. Truman School of Public Affairs|accessdate=2008-06-18}}</ref> Universitets [[Missouri Tigers]] atletikprogram har en officiel maskot med navnet ''Truman the Tiger''.
 
For at markere sit skifte fra et regionalt statsdrevet lærerseminarium til et humanistisk universitet og for at ære den eneste missourier der er blevet præsident blev Northeast Missouri State University til [[Truman State University]] den 1. juli 1996.
Linje 514:
* [[Harry S. Truman National Historic Site]] omfatter Wallace huset på 219 Delaware i Independence og familiens stuehus i [[Grandview, Missouri]] (Truman solgte det meste af farmen til byudvikling af Kansas City).
* Harry S. Truman Birthplace State Historic Site er huset hvor Truman blev født og tilbragte sine første 11 måneder i Lamar, Missouri.<ref>{{cite web|url=http://www.mostateparks.com/trumansite.htm|title=Harry S. Truman Birthplace State Historic Site|work=Missouri State Parks and Historic Sites|accessdate=2008-08-18}}</ref>
* [[Harry S. Truman Presidential Library and Museum]]— Præsidentens biliotekbibliotek i Independence
* [[Harry S. Truman Little White House]]— Trumans vinterbolig i [[Key West, Florida]]