|
Hans oven angivne fødselsdag er den han selv opgiver, ifølge [[kirkebogen]] skal han være [[døbt]] [[25. november]]. Han blev dimitteret fra son fødebys [[latinskole]] [[1766]]. Den [[astronomisk]]e [[professor]] [[Christian Horrebow]] gav ham smag for [[matematisk]]e [[studier]], og [[1770]] blev han [[alumnus]] på [[Borchs Kollegium]] og 2. observator ved det astronomiske [[observatorium]]. Herved vandt han, der havde været en meget fattig Student, et anstændigt udkomme; men han beklagede siden at have tabt alt for megen tid for sit egentlige studium, [[teologien]].
Efter at være vendt tilbage til dette tog han [[1774]] teologisk [[embedsexamen]] og ansattes året efter som [[kapellan]] i [[Holstebro]] og [[Måbjerg Sogn|Maabjærg]]. Her kom han i "en meget vanskelig forbindelse", formodentlig med sognepræsten[[sognepræst]]en C.H. Holm, hvilket foranledigede hans forflyttelse til [[sognepræst]]eembedetsognepræsteembedet for [[Flade Sogn (Frederikshavn Kommune)|Flade]], [[Fladstrand]] og [[Gjerum]] menigheder [[1779]]. Her fra befordredes han atter til [[Nykøbing Mors|Nykøbing]], [[Lødderup]] og [[Elsø]] på [[Mors]] [[1782]], i hvilket embede han kort efter blev [[provst]] i [[Sønderherred]].
Da [[stiftsprovst]]iet i [[Aarhus]] [[1793]] blev ledigt, opfordrede kancelliets præsident ham til at søge det. Begge de biskopper, i hvis stifter han havde været ansat, [[Tetens]] og [[Christian Beverlin Studsgaard|Studsgaard]], gave ham de bedste anbefalinger, de roser hans duelighed og veltalenhed; den sidste kalder ham et lysende Exempeleksempel i Stiftetstiftet, særdeles skikket til at blive Præstpræst i en større [[købstad]]. Under Paaberaabelsepåberåbelse heraf, saaså vel som fordi han havde saaså stor en Familiefamilie (10 Børnbørn), indstillede Kancellietkancelliet ham til Embedetembedet, som han ogsaaogså fik. Da Studsgaard [[1806]] tog sin Afskedafsked fra Bispeembedetbispeembedet i [[Aalborg Stift|Aalborg]], blev han hans Eftermandeftermand. Han døde 26. Juni 1827 efterI [[1817]] atfik havehan fået[[Dannebrogsordenen]]s Dannebrogsordenens Kommandørkors[[kommandørkors]].
Der fældtes forskjelligeforskellige Dommedomme over ham efter hans Døddød; mange beskyldte ham for Hykleri[[hykleri]] og Nepotisme[[nepotisme]]. [[Jørgen Thisted]], der som Kapellankapellan ved [[Budolphi Kirke]] i Aalborg havde lært ham nøje at kjendekende, roser ham derimod meget for den Kjærlighedkærlighed, hvormed han antog sig unge Præsterpræster – aldrig, siger han, gik nogen Præstpræst raadvildrådvild fra ham – og for den Nidkjærhednidkærhed, hvormed han holdt over Lærenslærens Renhedrenhed. Han havde den Vanevane selv i store Selskaberselskaber at sige højt, hvad han tænkte; men derved lagde han kun for Dagendagen, hvor rent hans Hjærtehjerte var. Han paadrogpådrog Bispestolenbispestolen en betydelig Gjældgæld, saaså at Regeringenregeringen for at faafå den af betalt lod Embedetembedet efter hans Døddød staastå ubesat i henved 6 Aarår, medens Stiftsprovstenstiftsprovsten som Vikarvikar besørgede Forretningerneforretningerne.
Han er begravet på Hospitalskirkegården i Aalborg.
|
