Stikker: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Typo fixing, replaced: d.v.s. → dvs., f. eks. → f.eks.
Linje 40:
Der opstod hurtigt efter befrielsen en debat om stikkerlikvideringerne. Debatten blev især udløst af et radiointerview, hvor politikeren, professor [[Hartvig Frisch]] udtalte, at stikkerlikvideringerne var mord. Modstandsbevægelsens holdning var, at likvideringerne var legitime krigshandlinger og derfor ikke skulle undersøges nærmere, bl.a. af hensyn til dem, som havde foretaget likvideringerne. Dette synspunkt stod medlem af Frihedsrådet og minister i befrielsesregeringen [[Frode Jakobsen]] stejlt på. Andre, heriblandt landstingsmand og tidligere justitsminister [[Svenning Rytter]], stod lige så stejlt på, at likvideringerne skulle efterforskes politimæssigt af hensyn til retsfølelsen og af hensyn til de pårørende. Efter flere års diskussion blev en mindre del af likvideringerne efterforsket af politiet , og resultatet blev, at man i 9 tilfælde kom frem til, at den dræbte var uskyldig, og var blevet likvideret ved en fejltagelse. <ref>Emkjær s. 163</ref> I omkring 20 tilfælde, fandt man, at den dræbte formodentlig ikke havde været stikker, men alligevel på en eller anden måde selv havde givet anledning til likvideringen. <ref>Tamm s. 682</ref>. Disse tal må anses for minimumstal, da en stor del af sagerne ikke blev undersøgt dengang og heller ikke er blevet det siden.
 
Stikkerlikvideringerne er blevet debatteret flere gange siden, bl.a. da [[Ditlev TammsTamm]]s disputats om retsopgøret kom i 1984 og da Peter Øvig Knudsens bog ”efter drabet” udkom i 2001. I de seneste år har nogle af de få tilbageværende modstandsfolk, som i sin tid gennemførte likvideringerne, offentliggjort deres version af begivenhederne. <ref>Povl Falk-Jensen: Holger Danske. Afdeling Eigils sabotager og stikkerlikvideringer under Besættelsen. København 2010.</ref>
 
==Noter==