Konrad von Blücher-Altona: Forskelle mellem versioner

{{elefantridder|År=18391838}}

Blücher befandt sig i en med store vanskeligheder forbunden situation, da de franske tropper holdt [[Hamborg]] besat i tidsrummet fra maj [[1813]] - maj [[1814]]. Store skarer af hamborgske indbyggere, der enten fordreves eller ved flugt unddrog sig [[marskal]] [[Louis-Nicolas Davout]]s jernhårde regimente, søgte nemlig ophold i Altona, hvor overpræsidenten med sand humanitet traf foranstaltninger til deres modtagelse, samtidig med at han forstod at varetage det hensyn, der skyldtes [[Kejserriget Frankrig|Frankrig]] som Danmarks forbundsfælle. Han havde under denne virksomhed en ypperlig støtte i overpræsidialsekretær Gähler. Da et russisk troppekorps under general [[Levin August von Bennigsen]] belejrede Hamborg, fik Blücher en endnu vanskeligere stilling, men han værnede med dygtighed om Altonas sikkerhed, idet han med en vis snildhed forstod at sno sig mellem de to kommanderende generaler. Dette afsnit af Blüchers liv danner det smukkeste blad af hans historie. Altonas borgerskab lod til minde om hans fortjenester af byen slå en erindringsmedalje, og kongen dekorerede ham [[1814]] med Dannebrogordenens Storkors. Blücher og hans søskende var [[1777]] blevne [[Adel i Danmark|nobiliterede]] af Christian VII; ved kgl. [[resolution]] af [[30. august]] [[1817]] og [[patent]] af [[27. oktober]] [[1818]] ophøjede Frederik VI Blücher og hans mandlige efterkommere i den danske lensgrevestand under navn af Blücher-Altona; [[18391838]] udnævntes Blücher-Altona til [[Elefantordenen|Elefantridder]].