Senantikken: Forskelle mellem versioner

Tidligere blev antikkens slutning ofte sat til slutningen af det [[Romerriget|romerske rige]] i vesten [[476]] (således især efter den ældre læreopfattelse <!--(ty. Lehrmeinung)--> som repræsenteret ved [[Otto Seeck]], anderledes derimod Ernst Kornemann (død 1946) og senere for eksempel Adolf Lippold (død 2005). Denne forestilling lader sig danne i kilderne, men vel <!-- vel?--> først 40 år efter som hos Marcellinus Comes – en østromersk historisskriverhistorieskriver, død efter 534. Det er desto mere et spørgsmål om datidens mennesker har opfattet dette år som en skillelinje: Der var ganske vist i [[Ravenna]] ikke længere nogen kejser, men det betød kun at herskabsretten i vesten nu gik over til den østromerske kejser. Endnu [[Justinian 1.]] (død 565) har også villet virkeliggøre denne fordring. I den nyere forskning lægges der derfor ikke mere så megen vægt på året 476 som tidligere.