Paris: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
EmausBot (diskussion | bidrag) m r2.7.2+) (Robot tilføjer vep:Pariž |
Peo (diskussion | bidrag) m Rettet en lille halv snes skrivefejl |
||
Linje 105:
Paris ligger i en nordlig bugtning af Seinen og omfatter de to øer [[Île Saint-Louis]] og den større Île de la Cité, som udgør byens ældste del og strækker sig over et stort område langs Seinens breder. Byen er relativ flad, med det laveste punkt 35 meter [[over havets overflade]]. Der er flere prominente højdedrag, hvoraf det højeste er [[Montmartre]] på 130 [[meter]].
Når de omkringliggende parker [[Bois de Boulogne]] og [[Bois de Vincennes]] ikke medtages, dækker Paris et ovalt område på 86,928 km². Byens sidste større
Paris' egentlige demografiske størrelse, dens "unité urbaine", strækker sig et godt stykke ud over bygrænserne og danner en uregelmæssig oval med bymæssige "arme" langs floderne Seinen og [[Marne]] mod sydøst og øst og langs Seinen og [[Oise]] nordvest og nord for byen. Udenfor de store forstæder falder befolkningstætheden brat, idet der er skove og landbrugsområder med et netværk af næsten ligeligt fordelte satellitbyer (''éparpillements''). Dette pendlerbælte ''couronne périurbaine'' udgør sammen med den egentlige by storbyområdet Paris (''aire urbaine''), en [[Storby|metropol]] som dækker i alt 2.723 km²<ref>[http://www.insee.fr/fr/insee_regions/idf/zoom/chif_cles/uu99/fuu9900851.htm INSEE - Unité urbaine de Paris (1999)]</ref> eller omkring 25 gange så meget som den egentlige by.
Linje 180:
* [[Place de la Bastille]] (4., 11. og 12. arrondissement, højre Seinebred) er et af de mest historiske kvarterer, der var skuepladsen for en [[Stormen på Bastillen|vigtig begivenhed]] ikke blot for Paris, men for hele Frankrig. Pladsens historiske ry betyder, at den ofte benyttes til politiske demonstrationer, herunder de massive [[Demonstrationerne i Frankrig 2006|anti-CPE demonstrationer 28. marts 2006]].
* [[Champs-Élysées]] (8. arrondissement, højre Seinebred) er en oprindelig havepromenade fra det syttende århundrede, som er ændret til en stor avenue, der forbinder Concorde-pladsen og Étoile-pladsen (med Triumfbuen). Den er en af de mange turistattraktioner og er en vigtig indkøbsgade i Paris. Avenuen er blevet kaldt "la plus belle avenue du monde" ("verdens smukkeste avenue").
* [[Place de la Concorde]] (8. arrondissement, højre Seinebred) ligger for enden af Champs-Élysées og er oprindelig skabt som "Place Louis XV", hvor den berygtede [[guillotine]] var placeret. Den egyptiske [[obelisk]] på pladsen er det "ældste monument" i Paris. På pladsen, på hver side af ''Rue Royale'' ligger to identiske bygninger: Den østlige huser det franske flådeministerium, mens den vestlige er luksushotellet [[Hôtel de Crillon]]. Den nærliggende [[Place Vendôme]] er berømt for sine moderne deluxe hoteller ([[Hôtel Ritz Paris|Hotel Ritz]] og [[Hôtel de Vendôme]]) foruden for sine
* [[Les Halles]] (1. arrondissement, højre Seinebred) var tidligere Paris' centrale kød- og grøntsagsmarked, men er fra slutningen af 1970'erne et betydende indkøbscentrum, beliggende omkring en vigtig [[Métro de Paris|metrostation]] (Europas største). De oprindelige Les Halles blev revet ned i 1971 og erstattet af [[Forum des Halles]]. Markedet, som var det største engrosmarked for fødevarer i verden, flyttedes til [[Marché d'Intérêt National de Rungis|Rungis]] i de sydlige forstæder.
[[Fil:Aftnn Le Basilique du Sacre Coeur 3.jpg|thumb|[[Basilika]]en [[Sacré Coeur]].]]
Linje 221:
=== Kirkegårde ===
[[Fil:Perelachaise-p1000347.jpg|thumb|200px|right|[[Kirkegård]]en [[Père Lachaise]]]]
Da der blev opført kirker i byens centrum, havde mange af disse kirkegårde i deres nærhed. Generationer af en stadig stigende befolkning fyldte disse, så det begyndte at give sanitære problemer. Fra 1786 blev indholdet fra de
Napoleon Bonaparte fik skabt en løsning ved at oprette tre meget store kirkegårde uden for ''[[Fermiers-Généraux]]'', dvs. byens skattegrænse: Det var [[Cimetière du Père-Lachaise|Père Lachaise-kirkegården]], [[Cimetière de Montmartre]] og [[Cimetière du Montparnasse|Montparnasse-kirkegården]]. Senere kom [[Cimetière de Passy]] til.
Linje 279:
}}
[[Fil:Tour Eiffel Wikimedia Commons.jpg|300pxl|thumb|left|Eiffeltårnet, fra Verdensudstillingen i 1889]]
Paris har altid været en destination for handlende, studerende og pilgrimme, men dens "turisme" i ordets rette betydning begyndte i stor skala med jernbanens opfindelse, navnlig med oprettelsen af Frankrigs
Paris' museer og monumenter er langt de mest værdsatte attraktioner, og turisternes interesse har kun være gavnlig, for den har motiveret både byen og staten til at etablere nye. Byens mest ansete museum, [[Louvre]], besøges af over 8 millioner gæster om året og er dermed verdens mest besøgte kunstmuseum. Paris' [[katedral]]er er en anden hovedattraktion, eftersom Notre Dame-katedralen og [[Sacré Coeur]]-kirken årligt har henholdsvis 12 og 8 millioner besøgende. Eiffeltårnet, som frem for alt er det vartegn, som Paris er kendt for, besøges årlige af mere end 6 millioner og har i alt haft mere end 200 millioner besøgende siden dets opførelse. [[Disneyland Resort Paris]] er med 12,4 millioner gæster i [[2004]] ligeledes en stor turistattraktion, som ikke kun tiltrækker de, der besøger Paris, men også folk fra hele Europa.
Linje 305:
=== Gademarkeder ===
Som i så mange andre franske byer, har man i Paris bibeholdt traditionen med gademarkeder. Disse markeder dækker over forskellige
{| class="wikitable"
Linje 457:
=== Højere uddannelse ===
Pr. det akademiske år 2004/05 er Paris-regionens 17 offentlige universiteter, med deres 359.749 registrerede studerende,<ref name=StudentNumbers>{{en sprog}} {{cite web | author=| last=Paris – Île-de-France Regional Chamber of Commerce and Industry, IAURIF, [[INSEE]] Île-de-France| year=2006 | url=http://www.paris-iledefrance.cci.fr/pdf/eco_regionale/chiffres_cles/2006/anglais/cc_2006_en_15-21.pdf| title=Paris Region : key figures 2006 | format=[[PDF|PDF format]] | accessdate=2006-07-04}}</ref> den største koncentration af universitetsstuderende i Europa.<ref name=EuropeanStudents>{{fr sprog}} {{cite web | author=Céline Rozenblat, Patricia Cicille| last=Delegation for Spatial Planning and Regional Action (Datar)| year=2006 | url=http://www.diact.gouv.fr/Datar_Site/DATAR_Metropoles.nsf/76f84e7666af90b6c125655a0046b83c/30207c6b28edd873c1256e59003d0619/$FILE/Villes%20europ%C3%A9ennes.pdf | title=Les villes européennes – Analyse comparative (page 42)| format=[[PDF|PDF format]] | accessdate=2006-07-04}}</ref> Paris-
==== Universiteter ====
{{Uddybende|Sorbonnes historie}}
[[Fil:La Sorbonne 3.jpg|thumb|250px|[[Paris' Universitet]].]]
Notre-Dame-katedralen var det første center for højere undervisning før [[Paris' Universitet]] blev oprettet. ''Universitas'', der var en slags foreningsvedtægt, som gav lærere (og deres studerende) selvstyre og uafhængighed af kronens lovgivning og beskatning, blev fastsat af kong [[Filip 2. August|Philip Augustus]] i år 1200. Mange undervisningstimer afvikledes i fri luft. Studerende og lærere, der ikke var hjemhørende i Paris, boede i hostels, eller "kollegier", som var oprettet til ''boursiers'', der kom langvejs fra. Da det allerede havde opnået berømmelse i det 13. århundrede, modtog Paris' universitet studerende fra hele Europa. Uddannelsescentret fik navnet "Latinerkvarteret", fordi undervisningen foregik på [[latin]], og det omgrupperede sig efterhånden rundt om det kollegium, som blev oprettet af [[Robert de Sorbon]] i [[1257]] under navnet [[Collège de Sorbonne]]. I det 19. århundrede havde Paris' universitet seks fakulteter: Jura, videnskab, medicin,
Efter [[studenteroprøret i Paris 1968]] gennemførtes en næsten altomfattende reform af Paris' universitet, set som forsøg på at splitte den centraliserede styring af oprøret. Det tidligere samlede universitet opdeltes herved i tretten selvstændige universiteter ("Paris 1" til "Paris 13"), fordelt over hele byen Paris og dens forstæder. Hver af disse universiteter overtog kun nogle af det tidligere universitets afdelinger og er derfor ikke på samme måde altomfattende. Paris 1, 2, 5 og 10 overtog jurastudierne, Paris 5 overtog desuden medicinstudiet, Paris 6 og 7 overtog de naturvidenskabelige fakulteter etc.
I 1991 oprettedes yderligere fire universiteter i Paris' forstæder, så der nu er i alt sytten offentlige universiteter i Île-de-France-regionen. De nye universiteter fik navne (efter den forstad, de er beliggende i) og ikke numre som de tidligere tretten: [[Cergy-Pontoise-universitetet]], [[Évry Val-d'Essonne-universitetet]], [[Marne-la-Vallée-
I Paris findes desuden de [[engelsk (sprog)|engelsksprogede]] [[Westminster Centre for International Studies|Westminster Center for internationale studier]], (som er en afdeling af [[London]]s [[University of Westminster]]) og det [[Amerikanske universitet i Paris]], som er en privat institution for højere uddannelse, samt den [[Amerikanske handelshøjskole i Paris]].
Linje 483:
=== Transport ===
{{Uddybende|Transport i Paris}}
Paris' rolle som et center for international handel og turisme har krævet betragtelig udvikling af dens transportsystem gennem mange århundreder, og denne udvikling foregår stadig i hastigt tempo. Det offentlige massetransportsystem i Paris-regionen koordineres af ''Syndicat des transports d'Île-de-France''<ref name="stif">{{fr sprog}} {{cite web| url=http://www.stif-idf.fr| title="Le web des voyageurs franciliens"| first=(STIF)| last=Syndicat des Transports d'Ile-de-France| accessdate=2006-04-10}}</ref> (STIF), som tidligere hed ''Syndicat des transports parisiens'' (STP). Syndikatet består af regionen Île-de-France og dens 8 départementer, og det koordinerer transportsystemet og udliciterer driftsopgaverne til [[RATP]] (der
Undergrundssystemet "metroen" er et af de vigtigste transportmidler i Paris. Systemet, som har 300 stationer (384 stop) og 214 km spor, omfatter 16 linjer, nummereret fra 1 til 14 og to mindre linjer, 3bis og 7bis, som fik disse numre, fordi de oprindelig var sidelinjer til disse to hovedlinjer og først senere blev selvstændige. I oktober 1998 indviedes linje 14, den første efter en pause på 70 år uden åbning af helt nye linjer. På grund af den korte afstand mellem stationerne på metronetværket var linjerne for langsomme til at kunne udvides til også at dække forstæderne, som det er tilfældet i de fleste andre byers undergrundssystemer. Derfor er der siden 1960'erne udviklet et yderligere eksprestogssystem, RER, som skaber forbindelse til byens yderområder, og som integrerer den moderne undergrundsbane i centrum med det tidligere eksisterende togsystem i forstæderne. RER-netværket omfatter nu 5 linjer, 257 stop og 587 km spor.
| |||