'''Ernst Johan Charles Kühn ''' ([[8. november]] [[1890]] i [[København]] – [[31. december]] [[1948]] i [[Gentofte]]) var en [[Danmark|dansk]] [[arkitekt]].
Kühn blev uddannet som møbelsnedker i [[København]] og gennemgik [[Teknisk Skole]], supplerede sin uddannelse som møbeltegner ved studieophold på kunstskoler i udlandet, bl.a. i [[München]] og [[Wien]], og blev efter sin hjemkomst knyttet til tegnestuen hos firmaet [[Lysberg & Hansen]] og fik efterhånden den kunstneriske ledelse af firmaets produktion, tegnede møbler, Inventarinventar og kostbare interiører, navnlig i årene efter den [[1. verdenskrig]]. Han tilegnede sig uden at have nogen egentlig arkitektuddannelse[[arkitekt]]uddannelse gennem disse opgaver sådanne forudsætninger, at han i begyndelsen af [[1930'erne]] helt kunne slå ind på selvstændig arkitektvirksomhed. Foruden studierejserne i de unge år opholdt Kühn sig i perioder i [[Frankrig]], [[England]] og [[USA]], hvor han arbejdede rundt omkring på forskellige tegnestuer for boligindretning.
Ernst Kühn beskæftigede sig meget med gennemgribende ombygninger og moderniseringer. Han blev for alvor kendt i offentligheden, da han indbyggede [[Palladium (København)|Palladium Biografen]] i den gamle [[Industriforeningen|Industriforeningsbygning]]. Den blev eksempel på den første virkelige storstadsbiograf. Opgaven var svær, men det lykkedes at få en heldig rumudformning af forhallen og intimrestauranten ''Giraffen'' i forbindelse med biografen[[biograf]]en. Kühn anvendte siden denne model til lignende biograf- og teaterprojekter[[teater]]projekter. Navnlig medvirkede ´han til en fornyelse af tilskuerrummets udformning.
Kühn var også særlig kendt for sine ombygninger og indretninger af restauranter[[restaurant]]er og hoteller[[hotel]]ler, der fik et præg af mondæn elegance, og han opbyggede efterhånden et større tegnestue, der lå i det moderne hus ''Vesterport''. Kühn var en self-made mand, som forstod at arbejde sig ud af det tvivlsomme modepræg, som var tilegnet på de udenlandske skoler for interiørkunst. Kühn havde således et indgående kendskab til og interesse for stilarterne og deres historiske udvikling, hvilket han udnyttede ved restaureringer af slotte og ældre ejendomme. En væsentlig del af hans arbejder er alligevel præget af en vis mondæn elegance og et strejf af [[art deco]] - men den var også i nogen grad dikteret af bygherrernes og opgavernes art. Han nåede imidlertid - navnlig med [[Persilhuset]] - at vise, at han magtede en både sober og klar løsning på opgaven, når han fik friere hænder. Her viste han sine store evner til gennem detaljen og materialesammensætningen at nå til en harmonisk helhed.
