Jacob Brøgger Daugaard: Forskelle mellem versioner

Han dimitteredes [[1816]], blev [[teologisk kandidat]] [[1821]] og [[adjunkt]] i [[Sorø]] [[1822]]. Påvirket af [[Laurids Engelstoft]], hvis hus havde været ham et hjem, gav han sig flittig af med [[historisk]] læsning, og da [[Videnskabernes Selskab]] [[1823]] udsatte sin [[guldmedalje]] for en dansk [[kloster]]historie, besvarede Daugaard prisopgaven og vandt medaljen; i [[1830]] udgav han sit arbejde, noget ændret, under Titlentitlen: ''Om de danske Klostre i Middelalderen'', et for den Tidtid fortjenstfuldt Arbejdearbejde, der med Skønsomhedskønsomhed benytter det da tilgængelige trykte Kildematerialekildemateriale, men nu siden lang tid helt forældet. I [[1827]] blev D.Daugaard Sognepræst[[sognepræst]] i [[Thorstrup sogn|Thorstrup]] og [[Horne Sogn|Horne]] ved [[Varde]], [[1845]] Stiftsprovst[[stiftsprovst]] i [[Ribe Stift|Ribe]], [[1850]] biskop sammesteds. D.Han var en ualmindelig harmonisk personlighed, der forenede alvor med elskværdigt lune, overlegenhed med sund jævnhed, og både som lærer, præst og biskop var han meget afholdt.