Louise af Hessen-Kassel: Forskelle mellem versioner

'''Louise''''' Wilhelmine Frederikke Caroline Auguste Julie'' ([[7. september]] [[1817]]−[[29. september]] [[1898]]<ref>{{gravsted.dk navn|louise9chr}}</ref>), var [[prinsesse]] af [[Hessen-Kassel]], og [[Danmark|dansk]] [[dronning (monark)|dronning]] [[1863]]−[[1898]]. Hun var datter af [[landgreve]] [[Vilhelm 10. af Hessen-Kassel|Vilhelm]] af Hessen-Kassel og prinsesse [[Louise Charlotte af Danmark]].

Prinsesse Louise blev født i 1817 i [[Kassel]], hvor hendes far var udstationeret som en del af de danske tropper i det nærliggende Frankrig. Hendes far var den senere [[titulær|titulære]] landgreve Wilhelm af Hessen-Kassel-Rumpenheim, barnebarn af den regerende landgreve, [[Frederik 2. af Hessen-Kassel]]. Wilhelms fader, titulær landgreve [[Frederik 3. af Hessen-Kassel]], havde som ung opholdt sig ved hoffet i [[København]] sammen med sine brødre, der begge begge blev dansk gift, og Hessen familien havde bevaret de stærke bånd til Danmark.

Louises forældre havde slået sig ned i Danmark efter deres ægteskab i [[1810]], og parretde blev boende i landet til deresde respektive død, ogdøde. Wilhelm var på et tidspunkt militær kommandantmilitærkommandant over København.

Fra Louises 3. år flyttede familien atter til Danmark.

Familien var på grund af deres tilknytning til Danmark, modstandere af den [[Tyskland|tyske]] [[nationalisme]] i perioden og støttede Danmarks interesser. Familien var samtidig meget konservativekonservativ og derfor ikke særlig populær i danskdanske liberale og nationale kredse, der ønskede en fri [[forfatning]] og ophævelsen af [[enevælden]].

Louise tilbragte sin barndom og ungdom Ii København, hvor forældrene først have et [[palæ]] på [[Sankt Annæ Plads]], kaldet [[Prins Wilhelms Palæ]], og siden boede på [[ Amalienborg]] i det såkaldte Frederik VIII's Palæ eller (Brockdorffs Palæ).

Louise, fik sammen med sinehendes tre søstre og ene bror, [[Frederik, prins af Hessen-Kassel (1820-84)]], fik en tidstypisk fyrstelig opdragelse for fyrstelige personer. Dertil fik Louise en efter tidens normer en alsidig dansk opdragelse for piger.

Louise var en dygtig [[maler]] og [[pianist]], og hun fik undervisningmaleundervisning hos nogen af tidens bedste kunstnere, f.ekssom [[Martinus Rørbye]] og [[Wilhelm Marstrand]]. Den uudnværlige musikundervisningMusikundervisningen stod komponisten [[Frederik Kuhlau]] for.

Familien havde en vigtig position i Danmark, og den blev endnu vigtigere, da prinsesse Charlottes bror, [[Christian 8.]], kom på tronen i [[1839]]. Ikke alene var han Louises onkel og dertil meget glad for hanssin søsters familie, men hans arving, den senere [[Frederik 7.]], havde ingen børn, og det betød, at der var enstore stor chancechancer for, at Louises familie ville komme påarve den danske

Den danske kongefamilie af huset [[Oldenborgske slægt|Oldenborg]], havde på det tidspunktnemlig kun to prinser: Christian 8.s søn, der ikke levnede megen håb om at producere en arving, og kongens bror, [[arveprins]] [[Arveprins Ferdinand|Frederik Ferdinand]], der var en ældre herre og barnløs, samt som nævnt Christian 8.s søn, der heller ikke levnede megen håb om at producere en arving.

Ifølge [[kongeloven]] skulle den kongens nærmest beslægtede kvinde til kongen arve tronen efter ham, hvis der ikke var nogen mandlige arvinger,. hvilket i sidste endeDet betød, at Louises bror, prins Frederik var kommende tronfølger.

I 1841 blev Louise gift med prins Christian af [[Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg]], en ubetydelig prins, der tilhørte en mindreubetydelig sidelinie af det danske kongehus. De var i familie med hinanden, og han boede ligesomsom Louise i København, og parret var blevet forelsket i hinanden. Louises ambitiøse forældre var i første omgang imod partiet, men gav efter da flere medlemmer af kongefamilien lovede at støtte det unge par økonomisk. Louise og Christian fik lov til at benytte [[Det Gule Palæ]] tæt ved Amalienborg, og her skabte de rammerne om deres familie.

De havde ikke særlig mangefå midler til ders rådighed, og de levede pligtopfyldende efter borgerlige værdier og regelsæt. de var begge pligtopfyldende simple mennesker og de havdei et lykkeligt ægteskab, der blev et forbillede for deres børn.

I [[1853]] blev Christian dansk tronfølger og familien blev således prinser og prinsesser af Danmark, og dens anseelse og fremtidsmuligheder steg betydeligt.

Den problematike danske arvefølge problematik var steget væsentligtforværredes i 1840-'erne og resultatet blev at Louises mor og bror opgav deres arvekrav til fordel for Louise, der overgav dem til sin mand. På den måde håbede man at kunne holde sammenhertugdømmerne [[Slesvig-Holsten]] i på den danske [[Helstat]],. særligtSom hertugdømmernenyt tronfølgerpar fik Louise og Christian rådighed over [[Slesvig-HolstenBernstorff slot]], der blev Louises ynglingsresidens, og hvor familien ofte opholdt sig.

I 1863 døde Frederik 7. efter kort tids sygdom, og Louise og Christian var det nye kongepar.

Parret var ikke særlig populærepopulært i befolkningen. Tidspunktet var et af de mest dramatiske politiske perioder i Danmark, og man anså det nye kongepar forvar at være konservativekonservativt, for [[helstaten]], hvilket også var korrekt, og samtidigtysk. synesDet man de var for tyske, hvilketpassede ikke passede med folkestemningen. EfterLige efter nederlaget i den [[2. Slesvigske Krig]] i [[1864]] måtte Louise på et tidspunkt bede politiet om at beskytte Amalienborg.

Med årene voksede deresparrets popularitet betydeligt.

Som dronning er deDe fleste historikere er enige om, at Louise havde en ubetydelig politisk rolle. Louise var stærkt konservativ og imod forfatninger. Hun så op til det enevældige [[Rusland]], menmens Christian 9. var mere pragmatisk.

Louise var således imod at Christian underskrev [[Novemberforfatningen]], hvilketsom han dog modvilligt gjorde.

I stedet for en politisk rolle blev Louise matriark fori en omfattende europæisk familie. På grund af deres børnsbørnenes ægteskaber blev parret kendt som [[Europas svigerfar|Europas svigerforældre]].

IDe åreneskendte løbfamiliesammenkomster afholdtesfandt mange af de senere så kendte familiesammenkomstersted på [[Fredensborg slot]] med deltagelse af børn, svigerbørn, børnebørn og øvrige gæsterbørnebørn.

Louise dedikerede en stor del at sin tid påtil velgørenhed og oprettede flere asyler, [[Diakonissestiftelsen]] og [[ Dronning Louises Børnehospital]].

Dronning Louise døde i 1898 på Bernstorff slot, omgivet af store dele af sin familie, der var kommet til Danmark for at være ved hendes side i den sidste tid.