Christian Fürchtegott Gellert: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Gellert da Frederik II gæstede Leipzig i 1760 - der må være tale om Frederik (regent 1746-1766)
m det drejer sig om Frederik d. 2 af Preussen + wikificerer
Linje 2:
'''Christian Fürchtegott Gellert''' ([[4. juli]] [[1715]] i [[Hainichen]] ved [[Freiberg (Sachsen)|Freiberg]] i [[Erzgebirge]] - [[13. december]] [[1769]] i [[Leipzig]]) var en [[Tysk-romerske rige|tysk]] [[digter]].
 
Hans far var præst og hans barndom forløb i små kår og under mange afsavn. I [[1729]] kom han ind på Fyrsteskolen i [[Meissen]], hvorefter han studerede [[teologi]] i Leipzig 1734—38[[1734]]—[[1738|38]]. Han vendte nu hjem for at blive hjælpepræst hos sin far, men allerede hans første prædiken, under hvilken han tabte tråden, overbeviste ham om, at den teologiske løbebane måtte opgives.
 
Han blev i stedet i [[1739]] huslærer hos familien v.von LuttichauLüttichau i nærheden af [[Dresden]], men begav sig to år efter atter til Leipzig for at fortsætte sin litterære uddannelse og navnlig studere engelsk og fransk litteratur. Han blev medarbejder ved »tidsskriftet ''Bremer Beiträge«'', hvori han i [[1745]] og [[1747]] offentliggjorde sine lystspil »''Die Betschwester«'' og »''Das Los in der Lotteri«''.
 
Han besluttede nu at slå ind paa den akademiske vej, tog [[magistergrad]] og begyndte at holde forelæsninger, der blev modtaget med bifald. I [[1757]] blev han udnævnt til ekstraordinær professor og holdt forelæsninger over digtekunst, veltalenhed og moral. Som universitetslærer var han afholdt pgapå grund af sin hjælpsomhed over for de unge og sin redelige personlighed.
 
Sin popularitets og berømmelses højde nåede Gellert da [[Frederik Vden Store af Preussen]] gæstede Leipzig i [[1760]] og lod ham kalde til sig. Kongen udtalte sin tilfredshed med den prøve, han fik paa Gellerts Fablerfabler, og kaldte ham »"den fornuftigste blandt alle I tyske lærde mænd«".
 
Gellert afslog at blive ordinær professor da tiltagende sygdom havde svækket hans arbejdskraft. Han udgav yderligere »''Lehrgedichte und Erzåhlungen«'' (1754), »''Geistliche Oden und Lieder«'' (1757) og »''Sammlung vermischter Schriften«'' (1757). Hans roman, »''Das Leben der schwedischen Gräfin von G***«'' (1746), er en uheldig efterligning af [[Samuel Richardson]]s sentimentale romaner.
 
Da døden afsluttede hans med tålmodighed bårne lidelser, som de baderejser, hans velyndere bekostede ikke havde kunnet lindre, var alle enige i deres bedømmelse af hans retsindige og elskværdige personlighed. Hans fabler og fortællinger, der er blevet oversat til næsten alle kultursprog, har bevaret hans navn ved deres evne til komisk karakteristik af hans samtids borgere og deres liv.
 
Svagere er hans lystspil, og »''Moralische Vorlesungen«'', som blev udgivet efter hans død, har mindre interesse end »''Briefe«'', som har deres varige historiske værd. Gellert »''Sämtliche Werke«'' udkom i 10 bind i Leipzig i [[1787]].
 
{{Salmonsens}}