Georg Haas (kobberstikker): Forskelle mellem versioner

Georg Haas skulle være kobberstikker ligesom faderen og to brødre og besøgte allerede som barn [[Kunstakademiet]], hvor han hurtigt gjorde så store fremskridt i kunsten, at han i [[1776]], da han var 20-21 år gammel, vandt den store guldmedalje. Dermed fulgte der ret til at komme til udlandet som Akademiets "pensionær", men rejsestipendierne lod længe vente på sig og var både få og små, for Haas' vedkommende således kun 100 [[Rdl]]. [[kurant]] årlig i 2 eller 3 år. Skønt man i [[Paris]] ikke skulle komme langt med denne ubetydelige sum, gav Haas sig dog trøstig på vejen til [[Frankrig]]s hovedstad, ankom dertil og opnåede hurtigt at komme under den berømte [[Nicolas de Launay]]s hånd, hvor [[Johan Frederik Clemens]] nogle år før havde været. Efter i [[1781]] at have fået sit knappe stipendium forøget og forlænget studerede Haas ivrigt videre og fuldendte i [[1782]] et smukt stik efter [[Jean-Baptiste Marie Pierre]]s ''Thracerkongen Diomedes opædes af sine egne heste''. På grundlag af dette stik blev Haas medlem af Akademiet i Paris og ligeledes i januar [[1783]] af Akademiet i København, til hvilken by han omtrent samtidig dermed vendte tilbage.

 

 

Af hans arbejder kan foruden ovenfor omtalte Diomedes nævnes hans ''Elisa og den sunamitiske Kvinde'', lægen [[F.C. Winsløw]]s portræt efter [[Jens Juel]] og hans ''Udsigt over [[Storebælt|Store Bælt]]'' efter [[Peter Cramer]]. Hans stik til [[Charlotte Dorothea Biehl]]s oversættelse af ''[[Don Quixote]]'' og efter [[C.A. Lorentzen]]s norske landskaber er af meget underordnet betydning, skønt navnlig de sidste i sin tid sattes højt.