Skizofreni: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Stop så. Der er masser af kilder! |
Søren100 (diskussion | bidrag) Afsnit: Sammenhæng med andre sygdomme |
||
Linje 35:
* Den almindeligste er '''paranoid skizofreni''' (''Schizophrenia paranoides'', ICD-10: F20.0), hvor patienten frembyder ret stabile systemer af vrangforestillinger og hørehallucinationer, som er virkelige for patienten, men ikke eksisterer i virkeligheden.
== Behandling ==▼
Behandling sker med stoffer, der indvirker på [[synapse]]r. Et eksempel på stoffer er [[haloperidol]]. Haloperidol hæmmer fortrinsvis dopaminreceptorer. Der findes særlig mange af dem i det ekstrapyramidale system. Denne hjernedel er med til at styre bevægelser. I et klinisk forsøg blev der skabt ekstrapyramidale lidelser hos 34% af i alt 1989 behandlede.<ref>produktresume.dk/docushare/dsweb/View/Collection-115</ref> Opretholdes indtagelse af haloperidol i mindst 3 måneder, så er der mellem 15 og 30 procents risiko for, at skaden i det ekstrapyramidale system vokser sig stor nok til at forårsage [[tardive dyskinesier]] (G24.0)<ref>patienthaandbogen.dk/psyke/sygdomme/tardiv-dyskinesi-15875.html</ref> Disse ulækre bevægelser med tungen o.a. kan nemt medføre, at man bliver behandlet som en spedalsk. Tit er det sådan med bevægelserne, at de ikke forsvinder, hverken ved ophør med haloperidol eller ved behandling hos neuromedicinere.▼
Haloperidol bruges mod bl.a. hikke, kvalme, [[Tourettes syndrom]], ”hyperaktivitet”, delirium, ”mani” og ”skizofreni”.<ref>en.wikipedia.org/wiki/Haloperidol</ref> Og de der ekstrapyramidale lidelser behandles med biperiden - et stof mod parkinsons sygdom. Dvs. ”skizofreni” behandles tit med en overdosis af et [[antiemetika|stof mod kvalme]] sammen med et stof mod parkinsons sygdom. Eller sagt med psykiateres ord: Psykoser behandles med [[antipsykotikum|antipsykotika]], der suppleres med akineton ved akut dystoni. ▼
Der findes mange forskellige slags hjerneskader. Oplysninger om sådanne ”bivirkninger” kan fås hos produktresume.dk<ref>produktresume.dk/docushare/dsweb/View/Collection-10</ref>. Indlægssedler fås hos xnet.dkm.dk<ref>xnet.dkma.dk/indlaegsseddel/leaflets/leaflets.faces</ref>.▼
Desuden spiller sociale foranstaltninger, såsom væresteder og botilbud en væsentlig rolle i en del tilfælde. Nogle har mulighed for at få støtte fra en kontaktperson og/eller et tværfagligt psykoseteam. Nogle modtager psykoterapi.▼
Antipsykotika deles som regel op i første- og andengenerations-præparater, hvor førstegenerationspræparater bl.a. omfatter: [[haloperidol]], [[perfenazin]], [[thiothixen]] og de lidt ældre [[klorpromazin]] og [[thioridazin]]; ▼
samt de nyere andengenerationspræparater, såsom: [[clozapin]],[[risperidon]] og [[olanzapin]].▼
Den antipsykotiske medicin virker bl.a. ved at blokere en stor del af dopaminaktiviteten i hjernen og er rettet mod de positive symptomer.<ref>[http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/skizofreni.htm Netdoktor om Skizofreni]</ref>▼
== Årsager ==
Der findes gisninger om årsager til skizofreni, og der findes modstrid.
=== Den biopsykosociale model ===
Der er generelt konsensus om at skizofreni skyldes en kombination af flere forskellige faktorer - herunder biologiske, psykologiske og sociale faktorer.
=== Dopamin-hypotesen ===
Den simpleste version af dopamin-hypotesen antager at skizofrenien skyldes for meget dopamin i [[hjerne]]ns [[pandelap]]per.
Andre versioner forklarer skizofrenien som en overfølsomhed i dopamin-[[neuroreceptor]]erne.
Line 74 ⟶ 89:
Nyere forsking tyder på at [[Nitrogenmonoxid]] (NO) kan have en stor betydning for skizofreni og andre psykiske lidelser. Bl.a har forsøgsdyr udvist adfærdsændring ved påvirkning af NO-systemet i hjernen.
== Sammenhæng med andre sygdomme ==
▲== Behandling ==
Nedenfor er en liste over sygdomme, der bliver diagnosticeret med henholdsvis større eller mindre sandsynlighed hos de mennesker, der også får diagnosen skizofreni. Tallet i parentes angiver, hvor mange gange så sandsynlig den pågældende diagnose er.
▲Behandling sker med stoffer, der indvirker på [[synapse]]r. Et eksempel på stoffer er [[haloperidol]]. Haloperidol hæmmer fortrinsvis dopaminreceptorer. Der findes særlig mange af dem i det ekstrapyramidale system. Denne hjernedel er med til at styre bevægelser. I et klinisk forsøg blev der skabt ekstrapyramidale lidelser hos 34% af i alt 1989 behandlede.<ref>produktresume.dk/docushare/dsweb/View/Collection-115</ref> Opretholdes indtagelse af haloperidol i mindst 3 måneder, så er der mellem 15 og 30 procents risiko for, at skaden i det ekstrapyramidale system vokser sig stor nok til at forårsage [[tardive dyskinesier]] (G24.0)<ref>patienthaandbogen.dk/psyke/sygdomme/tardiv-dyskinesi-15875.html</ref> Disse ulækre bevægelser med tungen o.a. kan nemt medføre, at man bliver behandlet som en spedalsk. Tit er det sådan med bevægelserne, at de ikke forsvinder, hverken ved ophør med haloperidol eller ved behandling hos neuromedicinere.
* Ledningsforstyrrelser i hjertet (4,15)
* Arteriel hypotension (2,28)
▲Haloperidol bruges mod bl.a. hikke, kvalme, [[Tourettes syndrom]], ”hyperaktivitet”, delirium, ”mani” og ”skizofreni”.<ref>en.wikipedia.org/wiki/Haloperidol</ref> Og de der ekstrapyramidale lidelser behandles med biperiden - et stof mod parkinsons sygdom. Dvs. ”skizofreni” behandles tit med en overdosis af et [[antiemetika|stof mod kvalme]] sammen med et stof mod parkinsons sygdom. Eller sagt med psykiateres ord: Psykoser behandles med [[antipsykotikum|antipsykotika]], der suppleres med akineton ved akut dystoni.
* Asystoli (1,91)
* Kardiomyopati (1,8)
▲Der findes mange forskellige slags hjerneskader. Oplysninger om sådanne ”bivirkninger” kan fås hos produktresume.dk<ref>produktresume.dk/docushare/dsweb/View/Collection-10</ref>. Indlægssedler fås hos xnet.dkm.dk<ref>xnet.dkma.dk/indlaegsseddel/leaflets/leaflets.faces</ref>.
* Lungeødem (1,52)
* Lungeemboli (1,24)
▲Desuden spiller sociale foranstaltninger, såsom væresteder og botilbud en væsentlig rolle i en del tilfælde. Nogle har mulighed for at få støtte fra en kontaktperson og/eller et tværfagligt psykoseteam. Nogle modtager psykoterapi.
* Phlebitis og thrombophlebitis (1,23)
* Cerebrovaskulære sygdomme (0,88)
▲Antipsykotika deles som regel op i første- og andengenerations-præparater, hvor førstegenerationspræparater bl.a. omfatter: [[haloperidol]], [[perfenazin]], [[thiothixen]] og de lidt ældre [[klorpromazin]] og [[thioridazin]];
* Myokardie infarkt (0,8)
▲samt de nyere andengenerationspræparater, såsom: [[clozapin]],[[risperidon]] og [[olanzapin]].
* Cerebralt infarkt (0,78)
▲Den antipsykotiske medicin virker bl.a. ved at blokere en stor del af dopaminaktiviteten i hjernen og er rettet mod de positive symptomer.<ref>[http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/skizofreni.htm Netdoktor om Skizofreni]</ref>
* Atherosclerotisk hjertesygdom (hypertensiv) (0,7)
* Transitorisk cerebral iskæmi (0,65)
* Benign hypertension (0,62)
* Atherosclerose (0,61)
* Atrial fibrillation (0,59)
* Atrioventrikulær blok (0,58)
* Angina pectoris (0,41)
* Cerebral atherosclerose (0,35)
Alle tal er statistisk sikkert forskellige fra 1.<ref>Povl Munk-Jørgensen, Gurli Perto, ''De farlige psykiatriske tal'', side 100</ref>
== Eksterne henvisninger/Kilder ==
| |||