Domus Medica: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Exit POV-udtryk
Linje 1:
'''Domus Medica''' ([[latin]] for "lægernes hus"), oprindeligt '''Det Plessenske Palæ''', er et tidligere [[adel]]spalæ i [[Kristianiagade]] 12 i [[København]], som siden [[1948]] har været domicil for [[Den almindelige danske Lægeforening]].
 
== Historie ==
Indtil [[1944]] betegnede Domus Medica Lægeforeningens hus i [[Amaliegade]] 5 i [[Frederiksstaden]], tobaksspinder Ole Høgilds Gård, der var et [[rokoko]]hus opført ved [[Nicolai Eigtved]]. Dette hus blev [[Schalburgtage|schalburgteret]] natten mellem den [[7. juni|7.]] og [[8. juni]] 1944 og ikke genopført. Efter krigen blev Det Plessenske Palæ ombygget ved [[Holm & Grut]] til brug for Lægeforeningen.
 
Line 8 ⟶ 9:
Den kendte [[Varvara Hasselbalch]] voksede op i palæet i [[mellemkrigstiden]].
 
== Interiør ==
== Palæets Hall og Beletage ==
Den store [[hall]] (hvortil man ankommer via palæets originale hovedindgang ud mod Kristianiagade) er belagt med et ternet [[marmor]]gulv. Herfra fører pragttrappen, der er udført i marmor med et sirligt udformet [[smedejern]]sgitter og [[bronze]]gelænder, op til [[repos]]en og [[rotunde]]n på [[beletage]]n (1. sal). Trappens underside og vægpartier er den dag i dag stadig beklædt med de originale lampetter og den originale [[stuk]]udsmykning i [[nyrokoko]]stil fra palæets opførelse.
 
Fra rotunden fører dørpartier med store fløjdøre ind til de øvrige saloner og biblioteket. Reposen og rotunden er stadig (med et par få undtagelser, nemlig lysekronen i rotunden og de kinesiske bojaner i hall'en) beklædt med den originale stuk på væge og lofter. Der står flere møbler fra husets opførelse samt det imponerende flerfarvede marmorgulv i begge rum.
Den store og smukke indgangs hall (der er beliggende indenfor palæets originale hovedindgang ud mod Kristianiagade) er belagt med et smukt ternet marmorgulv. Herfra fører pragttrappen,
der er udført i marmor med et sirligt udformet smedejernsgitter og bronzegelænder, op til marmor hall'en og rotunden på Beletagen.
 
== Forvekslingsmuligheder ==
"Portner Nielsen" Der var meget respekteret i palæet, var et ordensmenneske. Han ville blive meget gal, hvis man satte fedtfingre på det skinnende bronzegelænder. Derfor holdt han skarpt opsyn med Baron og Baronesse Joseph og Louise de Plessens fem børn.
I [[1700-tallet]] henviste "Det Plessenske Palæ" til et palæ i [[Frederiksholms Kanal]] 16-18, som i [[1851]]-[[1852|52]] blev opdelt og helt ombygget ved [[H.C. Stilling]]. Det er nu [[Nationalmuseets Klunkehjem]].
 
Også det senere [[Ole Haslunds Hus]] i [[Strøget|Østergade]] er blevet kaldt Det Plessenske Palæ.<ref>''[[Tilskueren (månedsskrift)|Tilskueren]]'' (januar 1938), s. 102.</ref>
Trappens underside og vægpartier, er den dag i dag stadig beklædt med de originale lampetter og den originale stuk udsmykning, i "pseudo rococo stil" fra palæets opførelse i 1906.
 
== Kilder ==
Den smukke trappe ender på første sal, der er delt op i to rum. En smuk hall og rotunden der med sine store fløjdøre leder ind til de øvrige saloner og biblioteket.
{{reflist}}
Hall'en og rotunden, er stadig
(med et par få undtagelser, nemlig lysekronen i rotunden og de kinesiske bojaner i hall'en) beklædt med den originale stuk på væge og lofter. Der står flere møbler fra husets opførelse samt det imponerende flerfarvede marmorgulv i begge rum.
Her i "marmor hall'en, ville værtinden (Louise de Plessen) stå og modtage gæster ved de store middage og sammenkomster i palæet.
 
I [[1700-tallet]] henviste "Det Plessenske Palæ" til et palæ i [[Frederiksholms Kanal]] 16-18, som i [[1851]]-[[1852|52]] blev opdelt og helt ombygget ved [[H.C. Stilling]]. Det er nu [[Nationalmuseets Klunkehjem]].
 
== Litteratur ==