Wikipedia

Langåbrosprængningerne: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Ensartet tempus
Linje 1:
'''Langåbrosprængningerne''' er sprængningerne af [[jernbanebro]]erne i [[Langå]] ved [[Randers]] under [[besættelsen]] af Danmark i [[2. verdenskrig]]. De blev udført den [[17. november]] [[1943]] af den tidligere [[finlandsfrivillig]]e, [[sekondløjtnant]] [[Kaj Hoff]], lægen [[Jørgen Røjel]], og [[Konservativ Ungdom|KU]]'eren og lederen for de to første sabotagegrupper i Randers, [[Sven Christian Johannesen]] og derfra KU'eren violinist [[Ole Hovedskov]], maleren [[Børge Hovedskou]], lærer [[Ejvind Jacobsen]] og KU'eren, sparekasseassistent [[Oluf Kroer|Oluf Akselbo Kroer]].
 
== Beretningen bagAktionen ==
Efter ordre fra [[London]] skulle Langåbroerne sprænges i luften. Aktionen varer sat til 17. november 1943, og det havde tagettager tid at samle alt det [[sprængstof]], man skulle bruge. Aktionen skulle, hvis den lykkedes, blive den største [[jernbanesabotage]], der blev gennemført.
 
Om mandagen varer sprængstoffet kørt derud og gravet ned tæt ved. Om onsdagen gikgår det løs. Foruden den finlandsfrivillige Hoff og lægen Røjel var KU'erne Svend Johansen 20, Oluf Kroer 27, og Ole Hovedskov 20. Derudover deltogdeltager også lederen af en nedkastningsgruppe (de grupper der modtog våben der blev kastet ned med faldskærm) Hans navn varve hemmeligt, men han deltog for de andredeltager under kodenavnet "Ravn" (Ejvind Jacobsen).
Politibetjentene, der beskyttede broen, havde de lavet en aftale med, (disse måtte senere flygte til Sverige). De bagbandt dem, smed deres rifler i [[Gudenåen]] og satte dem i sikkerhed i passende afstand.▼
Efter arbejdet tog sabotørerne deres cykler og tog hver deres rute hjem. Sprængningerne var beregnet til at gå af 10 minutter efter at [[sprængblyant]]erne var trykket.
 
▲Politibetjentene, der beskyttedebeskytter broen, havde de lavet en aftale med, (disse måtte senere flygte til Sverige). De bagbandtbagbinder dem, smedsmider deres rifler i [[Gudenåen]] og sattesætter dem i sikkerhed i passende afstand. Efter arbejdet tager sabotørerne deres cykler og følger hver sin rute hjem. Sprængningerne er beregnet til at gå af 10 minutter efter at [[sprængblyant]]erne var trykket.
Det er en bitter Jørgen Røjel, der kommer hjem til lejligheden i Randers og går i sin seng, bevidst om at missionen er mislykkedes.
 
Det er en bitter Jørgen Røjel, der kommer hjem til lejligheden i Randers og går i sin seng, bevidst om at missionen er mislykkedes. Da han er ved at slumre hen, kommer de forløsende brag dog. De drøner gennem Gudenåslugten resten af natten og de sidste sprængninger kommer kl. 7 om morgenen, da [[Gestapo]]folk og politi er fremme ved broen. Også Ravn når hjem af veje med nyfalden sne og grubler over, om sporene vil afsløre ham,. detDet bliver imidlertid et vidne, der er oppe i den tidlige morgen, dersom kommer til at afsløre ham til tyskerne .
Dagen efter hvirvler det med Gestapofolk i Randers, og i deres finkæmning af byen ringes der på døren kl 6 om morgenen hos Ravn (Skolelærer Ejvind jacobsen) han forklarer gennem den lukkede dør at han lige skal have noget tøj på, men han er stået op tidligere da gestapo havde for vane at ankomme tidligt. Han når ud over altanen på 2 sal i bolig kareen Ryhaven i det centrale Randers men brækker en fod i faldet, på trods af det lykkes det ham at flygte til Sverige. Samme morgen pågribes Svend Johannesen i sin lejlighed og Oluf Kroer på sin arbejdsplads. De har hver en af politimændenes pistoler på sig og kan umuligt bortforklare dette. Da dette skete, gav faldskærmsmanden [[Ole Geisler]] ordre til at alle indblandede skulle gå [[under jorden]].▼
 
== Efterspil ==
Kaj Hoff gør det ikke og bliver arresteret d. 30. november ved en [[razzia|storrazzia]] i byen. Hoff stilles foran en brandhed ovn med hænderne op. Hoff der var tidligere løjtnant i den finske hær havde dog svoret at han intet ville røbe i fald han skulle falde i tyske hænder. Som mand af sit ord valgte han, da pinslerne blev for hårde, at fare på en af de tyske soldater i rummet. I hidsigt slagsmål tumler de rundt, men tyskerne tør ikke skyde af frygt for deres kammerats liv. Da Hoff giver slip og springer op mod et vindue, for at undslippe, skydes han i ryggen og dør.▼
▲Dagen efter hvirvler det med Gestapofolk i Randers, og i deres finkæmning af byen ringes der på døren kl 6 om morgenen hos "Ravn" (Skolelærer Ejvind jacobsen). hanHan forklarer gennem den lukkede dør, at han lige skal have noget tøj på, men han er stået op tidligere, da gestapoGestapo havde for vane at ankomme tidligt. Han nårkaster udsig overned fra altanen på 2. sal i bolig kareenboligkarreen Ryhaven i det centrale Randers, men brækker en fod i faldet,. påPå trods af det lykkes det ham at flygte til Sverige. Samme morgen pågribes Svend Johannesen i sin lejlighed og Oluf Kroer på sin arbejdsplads. De har hver en af politimændenes pistoler på sig og kan umuligt bortforklare dette. Da dette sketesker, gavgiver faldskærmsmanden [[Ole Geisler]] ordre til, at alle indblandede skulleskal gå [[under jorden]].
 
▲Kaj Hoff gør det ikke og bliver arresteret d.den 30. november ved en [[razzia|storrazzia]] i byen. Hoff stilles foran en brandhed ovn med hænderne op. Hoff, der var tidligere løjtnant i den finske hær, havde dog svoret, at han intet ville røbe, i faldifald han skulle falde i tyske hænder. Som mand af sit ord valgtevælger han, da pinslerne blevbliver for hårde, at fare på en af de tyske soldater i rummet. I hidsigt slagsmål tumler de rundt, men tyskerne tør ikke skyde af frygt for deres kammerats liv. Da Hoff giver slip og springer op mod et vindue, for at undslippe, skydes han i ryggen og dør.
Svend Johansen og Oluf Kroer var ikke de eneste, der blev arresteret dagen efter sprængningerne. Ole HovedskovHovedskou blevbliver fundet og sendt til [[KZ-lejr]], som han dog overlevede, men døde senere pga. pådragede sygdomme. Børge Hovedskou nåedenår at flygte til Sverige. To andre KU’ere fra Randers, som dog ikke var med til Langåsprængningerne, fanges også: [[Anders W. Andersen]] og [[Otto Manley Christiansen]]. Disse dømmes sammen med en femte fra [[ÅrhusAarhus]] til [[Dødsstraf|døden]]. Dette bliver den første massehenrettelse i besættelsens historie, [[henrettelserne i Skæring]], hvilket naturligvis lagde hele Randers i sorg. Alle forestillingerne var simpeltenhen aflyst den dag. [[Kaj Munk]], der også blev berørt af hændelsen, skrev i den anledning følgende vers:
[[Kaj Munk]], der også blev berørt af hændelsen, skrev i den anledning følgende vers:
:''”Drenge, I drenge som døde – I tændte for Danmark i dybeste mulm en strålende morgenrøde”''
Modstandsarbejdet i Randers blev for en tid knækket da det meste af Randers-gruppen blev optrevlet. Mange gruppeledere blev arresteret og koordinatoren, ingeniør [[Christian Bach]], måtte flygte til Sverige. Der er dog stadig folk tilbage og stikkere, som afslørede indblandede personer bliver likvideret, man hverver nye folk og kommer tilbage i fuld styrke.▼
 
▲Modstandsarbejdet i Randers blevbliver for en tid knækket, da det meste af Randers-gruppen blev optrevlet. Mange gruppeledere blevbliver arresteret og koordinatoren, ingeniør [[Christian Bach]], måttemå flygte til Sverige. Der er dog stadig folk tilbage og stikkere, som afslørede indblandede personer, bliver likvideret, man hverver nye folk og kommer tilbage i fuld styrke.
Sprængningerne gav naturligvis genlyd uden for landets grænser og førte til at [[Hitler]] spurgte [[Werner Best|Best]] hvorfor han ikke kunne holde styr på et lille land som Danmark og hvorfor han i alverden skulle lave martyrer! Fra det officielle [[England]] kom også kort efter meddelelser om at sabotagerne, sammen med sømændenes indsats, var afgørende for, at Danmark kunne anses som værende allieret.▼
 
▲Sprængningerne gav naturligvis genlyd uden for landets grænser og førte til at [[Adolf Hitler|Hitler]] spurgte [[Werner Best|Best]], hvorfor han ikke kunne holde styr på et lille land som Danmark, og hvorfor han i alverden skulle lave martyrer!. Fra det officielle [[England]] kom også kort efter meddelelser om at sabotagerne, som sammen med sømændeneskrigssejlernes indsats, var afgørende for, at Danmark kunne anses som værende allieret.
Sprængningerne ved Langå stoppede togdriften i 12 dage og blev dermed den største og mest betydningsfulde jernbanesprængning.
 
Beretninger om sprængningen findes i "Glimt fra besættelsestidens Randers" af "Ravn", Ejvind Ascanius Jacobsen) lokalhistorisk arkiv Randers.
 
== Kilder ==
* [http://forsvaret.dk/ghr/documents/ghr/pdf%20filer/blade/juli05.pdf Omtale af Jørgen Røjel i ''Gardehusaren'', 6 (juli 2005)]
* Ejvind Jacobsen ("Ravn"), ''Modstand og flugt: Glimt fra besættelsestidens Randers'', Lokalhistorisk Arkiv Randers 1983.
 
{{den danske modstandsbevægelse}}
[[Kategori:Danmark under 2. verdenskrig]]
[[Kategori:Begivenheder i 1943]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Langåbrosprængningerne"