Helligdagsreformen af 1770: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m wikilink
Linje 10:
Historikeren [[Jens Toftgaard Jensen]] opstiller 3 idéhovedgrupper der førte til reformen: de religiøse, moralske og økonomiske argumenter. Toftgaard Jensen hævder at alle argumenterne er et tegn på den [[sekularisme|sekularisering]] som foregik i løbet af [[1700-tallet]], bl.a. som følge af [[oplysningstiden]]s fremmarch.<ref>Jens Toftgaard Jensen, s. 85ff.</ref>
 
De religiøse argumenter er tvedelte. Først og fremmest anses reformen som et opgør med [[katolicisme]]n, i detidet de helligdage, der blev afskaffet, var levn fra før [[reformationen]]. Der henvistes også til [[den augsburgske bekendelse]], som bl.a. fastslår at helligdage er menneskeskabte, og derfor også tilladte for mennesker at ændre. Den anden del af det religiøse argument var at overfloden af helligdage bevirkede at folk mistede respekten for dem. Ved at skære ned på de overflødige, var håbet at folk ville være mere andægtige i forbindelse med den tiloversblevne del. <ref>Jens Toftgaard Jensen, s. 78-79.</ref>
 
Det moralske argument fremførte at en nedskæring af helligdagene var et gode, fordi folk som oftest anvendte helligdagene til druk, hor og spil. Arbejde forebyggede laster og opbyggede en gavnlig mentalitet ved at folk i stedet var tvunget til at arbejde.<ref>Jens Toftgaard Jensen, s. 80-81.</ref>