Svend Hammershøi: Forskelle mellem versioner

'''Svend Hammershøi''' ([[10. august]] [[1873]] -på [[Frederiksberg]] – [[27. februar]] [[1948]] sammesteds) var en dansk maler og keramiker. Hans tavse og tyste stil minder på mange måder om den 9 år ældre verdensberømte bror [[Vilhelm Hammershøi]]s, men hvor storerebroren især er kendt for sine interieursinteriører, interessererinteresserede Svend Hammershøi sig især for historiske bygninger og store, ofte nøgne, træer

Svend Hammershøi blev født på Frederiksberg i 1873. Forældrene var den velhavende [[grosserer]] Christian Peter Hammershøi og hustru Frederikke Amalie f. Rentzmann. Udover broderen Vilhelm havde han også en ældre søster ved navn Anna. Allerede i sin skoletid viste Hammershøi begyndende interesse for keramisk arbejde.

Hammershøi blev udlært fra [[Det tekniske Selskabs Skole]] [[1889]], hvor han studerede under [[Holger Grønvold]], og gik dernæst på kunstakademiet[[Kunstakademiet]] [[1890]]-[[1892|92]] ogefterfulgt fik derefteraf undervisning af maleren [[Kristian Zahrtmann]] fra 1892-[[1896|96]], hvilket fik stor betydeningbetydning for hans udvikling. Han modtog endvidere undervisning af [[Vilhelm Bissen]], [[Thorvald Bindesbøll]], der blev hans ven, og storebroderen Vilhelm.

I sin læretid hos Kr. Zahrtmann mødte han [[Aage Bertelsen]], der bragte ham i kontakt med [[Herman A. KählersKähler]]s [[Kähler Keramik|keramiske værksted]] i [[Næstved]]. Her fandt Svend Hammershøi en livslang interesse for det keramiske udtryk, der sammen med maleriet løb som parallelle spor gennem hele hans liv.

Svend Hammershøi debuterede på høstudstillingen Kleis Kunsthandel, Kbh.København i 1892. Senere fulgte bl.a. talrige udstillinger på [[Charlottenborg]], [[Kunstforeningen]], [[Designmuseum Danmark|Kunstindustrimuseet]] og [[Den frie Udstilling]] helt frem til året før hans død i 1948. I 1925 var nogle af hans keramiske værker repræsenteret på [[Exposition Internationale des Arts Décoratifs et Industriels Modernes|verdensudstillingen]] i [[Paris]] 1925 for hvilke han vandt guldmedalje. Endvidere udstillinger på [[Royal Institute of British ArchitectureArchitects]] og [[Royal Academy]], [[London]] [[1927]].

Efter sin død i 1948 gik Svend Hammershøi noget i glemmebogen og først med en særudstilling på [[Museet på Koldinghus]] i 1990 begyndte en ny interesse for hans værk. I 2008 samarbejdede museerne [[Øregaard Museum|Øregaard]], [[Næstved Museum]] og [[Skovgaardmuseet]] i [[Viborg]] om en separatudstilling med Svend Hammershøis malerier og keramik, hvor mere end 100 værker, hvoraf mange ikke tidligere havde været udstillet, for første i over 50 år kom offentligheden for øje.

S. Hammershøi rejste til [[Berlin]] i 1894, til [[Dresden]] 1896-97 og senere til [[Holland]], [[Italien]] og [[England]]. Fra 1910 og frem til 1933 var han næsten årligt i [[Oxford]]. En lang række studier af historiske bygninger i Oxford - eksterieurseksteriører såvel som interieursinteriører - kan ses blandt hans malerier.

Mange historiske københavnske bygninger er blevet malet igen og igen af Svend Hammershøi. Især syntes han at have haft en forkærlighed for byens renæssancebygninger: [[Børsen]] har han malet kontinuertkontinuerligt hen over årene i mindst 5-7 variationer; det samme gælder Rosenborg set fra [[Kongens Have]] såvel som fra andre vinkler; [[Kronborg Slot]] har han malet flere tårne fra lige som bygningerne omkring [[Frederiksborg Slot]]. Han interessererinteresserede sig også for de københavnske tage og kirketårne som på billeder af Skt.[[Kunsthallen Nikolaj|Sankt Nikolaj]], Skt.[[Sankt Petri Kirke]], [[Holmens Kirke]] og [[Helligåndskirken (København)|Helligåndskirken]].

Det er blevet sagt at brødrene Hammershøi i dag står som ''"to af de væsentligste repræsentanter for det, der er blevet kaldt Det sjælelige Gennembrud i dansk kunst og kultur"''.{{km}}

Svend Hammershøi er repræsenteret på en række danske museer: [[Statens Museum for Kunst]], [[Nasjonalgalleriet]] i [[Oslo]], [[Randers Kunstmuseeum]], Museet vedpå Koldinghus, Ordrupgaard samt flere andre.