Feedback-studiet: Forskelle mellem versioner

Efterhånden blev teknikken dog forbedret, og i 1981 blev studiet ombygget til et fuldt professionelt lydstudie med datidens mest avancerede udstyr<ref>Deleuran og Knus (1985): s. 97</ref>. Ombygningen indebar også en effektiv [[lydisolering]]: Studiet lå lige op ad en [[jernbane]]linje, men den ny kraftige lydisolering betød, at det sjældent kunne høres på optagelsen, hvis et tog kørte forbi. Isoleringen bestod bl.a. i, at selve studiet var udformet som en slags kasse, der hvilede på nogle gummimembraner. Det begødbetød, at hvis et tog sendte rystelser igennem den ydre bygning, berørte det ikke den indre "kasse"<ref>Deleuran og Knus (1985): 54</ref>.

''Feedback-studiet'' havde en storhedstid fra starten af 80'erne til midten af 90'erne<ref>Søholm (2011)</ref>. Det blev digitaliseret i løbet af 90'erne. Den digitale udvikling indebar dog, at det efterhånden var muligt at lave indspilninger af høj kvalitet for relativt få midler, og dermed tabte Feedback i lighed med mange andre store pladestudier terræn<ref>Søholm (2011)</ref>. I 1999 blev studietdet solgt til [[Jacob Riis-Olsen]] fra [[Gnags]]. Imidlertid lukkede det helt i 2011, og huset i Haraldsgade blev samtidig sat til salg<ref>Bille (2011)</ref>.