Tokharere: Forskelle mellem versioner

 

===Den buddhistiske periode===

Da de havde besejret [[yüezhi]], var [[xiongnu]] stolte af deres overtagelse af Tarimbækkenet med alle dets rigdomme. Det var under [[Han-dynastiet]], ét af de mest fremgangsrige i Kinas historie, og for at svække xiongnu, måtte man fordrive dem fra Tarimbækkenet. Kineserne sendte tropper ind i området, og de tokhariske kongeriger befandt sig nu mellem to ”supermagter”, Kina og nomaderne fra [[Mongoliet]]. I realiteten var det en ubehagelig situation, som fortsatte gennem store dele af deres historie. Forskrifter for diplomatiske udsendinge, der skulle modtage Tarim-rigernes underkastelse, eller krige, som blev ført i området, fylder de kinesiske krøniker. De omtaler først og fremmest konflikter mellem kongerigerne, og de er næsten tavse om forholdene indenfor de enkelte riger. I de tokhariske tekster finder man næsten heller aldrig brugbare oplysninger. Man ved, at Kuchas og Agnis herskere kaldte sig ”storkonger”, fordi de fulgte de indiske kongers ([[mahârâja]]ernes) eksempel.

 

 

Tarimbækkenet var altså ikke bare en vej, som buddhismen fulgte for at komme til Kina. Den slog sig ned der og fik en lokalkolorit, før den fortsatte.

 

===Afslutningen===