Vajrayana: Forskelle mellem versioner

I mellemtiden var vajrayana i det [[8. århundrede]] blevet introduceret til [[Tibet]] af den indiske helgen [[Padmasambhava]], der på den tibetanske konges foranledning var kommet til landet for at formidle den tantriske buddhisme. I Tibet hang vajrayanabuddhismen ved, da den uddøde i Indien, og med tiden blev den intimt forbundet med tibetansk kultur og indgik i flere blandingsformer med Tibets endogene bön-religion. Af samme grund kaldes den ofte '''tibetansk buddhisme'''.

 

 

I [[804]] sendte den japanske [[Kejser Kammu]] munken [[Kukai]] til Tang-dynastiets hovedstad for at erhverve sig den seneste buddhistiske kundskab. Kukai tillagde sig meget af den nyankomne vajrayana-tankegang og bragte en version af samme tilbage til [[Japan]], hvor han grundlagde den såkaldte [[Shingon]]-buddhisme, der stadig praktiseres i Japan.