Matthias Hansens Gård: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
sammenskrevet med dublet |
udvidet |
||
Linje 3:
== Historie ==
Huset blev opført i [[1616]] for [[rådmand]]en, [[Matthias Hansen (borgmester)|Matthias Hansen]], der fra [[1622]] og til sin død i [[1628]] tillige var byens [[borgmester]]. Han var måske far til [[Kirsten Madsdatter]], som var en af [[Christian 4.|Christian IV's]] elskerinder og sammen fik de sønnen [[Christian Ulrik Gyldenløve]].
Af bygningens rige dekoration kan vi slutte, at Hansen var en velbeslået købmand, hvilket også understøttes af, at hans enke arvede bygningen og kunne leve resten af sit liv i huset. Efter hendes død blev gården arvet af hendes stedsøn, Matthias Hansens eneste søn, Hans Matthiassen Mechlenburg.<ref>"Den Beckerske og den Schoustrupske Gaard i Kjøbenhavn. Et Bidrag til Stadens Huuseiendoms- og Bygningshistorie. Efter Meddelelser af Hr. Dr. Burmann Becker, Hr. P. J. Schoustrup og Hr. Archivregistrator Kali Rasmussen", ''[[Nyt historisk Tidsskrift]]'', bind 5 (1854), s. 264-265. [http://books.google.dk/books?id=c9ZAAAAAcAAJ Online hos Google Books]</ref>
Gården overlevede [[Københavns brand 1728|bybranden]] i [[1728]] og atter [[Københavns brand 1795|branden]] i [[1795]], der ellers hærgede den sydlige side af pladsen og førte til anlæggelsen af den tilstødende [[Højbro Plads]]. [[Hafnia Forsikring|Hafnia]] ejede huset [[1872]]-[[1912]], hvorefter det blev overtaget af [[Royal Copenhagen|Den Kongelige Porcelænsfabrik]]. Hafnia flyttede til den nye bygning i [[Holmens Kanal]]. Efter en [[restaurering]] [[1898]] (se nedenfor) blev Danmarks første automatcafé i [[1899]] indrettet i stueetagen. I [[1922]] indrettede porcelænsfabrikken et større salgslokale.
Flere københavnske rådmænd og borgmestre var blandt de senere ejere af gården, og en række højtstående embedsmænd har også ejet den. I [[1700-tallet]] fungerede den som bypalæ for en række adelige.
Blandt de kendte beboere findes lægen og arkitekten [[Jens Bang (læge)|Jens Bang]] (1737-1808) var bosiddende her i årene [[1804]]-[[1805|05]]. Musikhandleren [[Emil Horneman]] var bosiddende her ad to omgange - [[1846]] og [[1852]], inden han flyttede ind på [[Alléenlyst]] på [[Frederiksberg]].. Fotograferne Julius Wulff, [[Adolph Lønborg]] og [[Frederik Riise]] havde alle på et tidspunkt deres forretning her.▼
▲Blandt de kendte beboere findes desuden lægen og arkitekten [[Jens Bang (læge)|Jens Bang]] (1737-1808) var bosiddende her i årene [[1804]]-[[1805|05]]. Musikhandleren [[Emil Horneman]] var bosiddende her ad to omgange - [[1846]] og [[1852]], inden han flyttede ind på [[Alléenlyst]] på [[Frederiksberg]].. Fotograferne Julius Wulff, [[Adolph Lønborg]] og [[Frederik Riise]] havde alle på et tidspunkt deres forretning her.
== Arkitektur ==
[[Fil:Dragon drainage - 8 Amagertorv.jpg|thumb|Detalje af facaden]]
Bygningen består af kælder og tre etager samt fem almindelige fag og et bredt portfag og krones af to [[Vælsk gavl|vælske gavle]]. Ejendommen er opført i røde [[mursten]] med [[sandsten]]sudsmykning
Det ottekantede [[trappetårn]] er en senere rekonstruktion. Trappetårnet med vindeltrappe, der fandtes indenfor porten, nævnes i et skøde af 1731, men blev senere nedbrudt, og i stedet for dette opførtes et trappehus af bindingsværk, der aldeles ikke passede til den gamle bygning. Grunden til det gamle trappetårn fandt man i året 1845, ved at udgrave en kælder under trappegangen i forhuset. Det har været bygget af samme slags store røde mursten som de, der findes i forhuset. De hvælvede kældere under det grundmurede sidehus var af en anden konstruktion end hovedbygningens kælderhvælvinger, så at de formodentlig var opført senere end den oprindelige bygning ud mod torvet. Foruden porten har der til forhusets stueetage været en særegen indgang fra gaden. Kælderen, der havde stærke brandfrie hvælvinger, skal under Københavns belejring i Frederik III's tid og under det engelske bombardement 1807, have tjent som tilflugtssted for mange familier.
Oprindelig har gavlene haft [[hejseværk]] med trisser, der gjorde det muligt at hejse varer op til loftet. Kobbertaget er blevet fornyet flere gange. Porten flankeres mod gaden af to delvist nedgravede [[kanon]]løb. De tjente det praktiske formål at beskytte portens hjørner mod vogne, som skulle ind i gården. En anden karakteristisk detalje ved ejendommen er facadens kobbernedløbsrør med dragehoveder.
En haveplads, der hørte til gården, er blevet bortsolgt omtrent 1728.
=== Restaureringer i 1800-tallet ===
Da [[grosserer]] Peter Jacob Schoustrup (1816-1882), der blev ejer af gården [[1844]], ville gøre kælderen beboelig, blev hvælvingerne nedtaget på nær én, og kældertrappen blev forandret, så at der kunne blive nedgang til en kælderbutik. I året [[1851]] lod han til højre i gården, eller ved dennes østside opføre et lavere sidehus.
Det følgende år lod han bygningens forside ud mod Amagertorv restaurere således, at dens særegne stil og karakter i hovedtrækkene bibeholdtes. Arbejdet udførtes under tilsyn af arkitekt [[Bernhard Seidelin]], og efter sagkyndiges mening var det et for den tid meget samvittighedsfuldt og vel udført restaureringsarbejde. Det omtales også meget anerkendende i den afhandling om gården, der findes i ''Nyt historisk Tidsskrift'', bind 5 (1854); dog ser man at der blev foretaget nogle modifikationer, om hvis berettigelse der var delte meninger. Om arbejdet siges (anførte sted s. 271-72): ''"Porten, der, tilligemed de to Spidsgavle, hører til Bygningens mest karakteriske Dele, er vedligeholdt, saavelsom Gavlene, uden nogen Forandring. Facadens Sandstens-Ornamenter, i rustik Stil, over Porten ved Kanterne af Huset, ligesom over og omkring Vinduerne, ere dels restaurerede, hvor de ikke havde lidt for meget, dels nedtagne og opsatte paa ny af graa engelsk [[Cement]]. Herved er imidlertid den Nyhed anbragt, at Sandstenskarmen, der omgav Vinduerne, men kun naaede til de øverste Hjørner, er fortsat i en Rundbue oven over ethvert Vindue, hvorved den Murstensbue, der oprindelig er anbragt over samme, er bleven dækket ved en rigere Prydelse. Dette er fremhævet endnu mere ved at forgylde de gamle Ornamenter, som nu vise sig indenfor hine Rundbuer, en Art af Dekoration, som Bygningen ellers ingensteds har havt. Ved Facadens Restauration er der tillige i disse Buer indsat 17 forskjellige Hoveder, modellerede af unge Kunstnere og udførte i Cement. Uagtet denne ydre Prydelse i den Tidsalder, som Bygningen tilhører, ikke var usædvanlig (man finder den bl. a. paa [[Vallø Stift]]s gamle imposante Hovedbygning)<ref>Der er dog en kendelig forskel, idet hovederne på gården på Amagertorv var anbragt på slutstenen i buerne, og i svagt relief, medens hovederne på [[Vallø Slot]], [[Børsen]], [[Rosenborg Slot]] osv. er fremspringende og findes midt i de flade, trekantede felter i frontispicerne over vinduerne.</ref> ville neppe alle være enige om, at det var raadeligt at tilføje et saa karakteristisk Ornament ved Restaurationen af et gammelt Hus. At alle Vindueskarme, som i den hele Facade vare af Sandsten, ere udtagne, og i Stedet for samme nye Karme af Træ ere indsatte, er en anden, og ikke uvæsentlig Forandring, som maaske den ældre Sandstens Beskaffenhed, Bekostningen ved at anskaffe nye Stenkarme, og andre Hensyn til Trækarmenes større Bekvemmelighed, har foranlediget."''<ref>"Den Beckerske og den Schoustrupske Gaard i Kjøbenhavn. Et Bidrag til Stadens Huuseiendoms- og Bygningshistorie. Efter Meddelelser af Hr. Dr. Burmann Becker, Hr. P. J. Schoustrup og Hr. Archivregistrator Kali Rasmussen", ''Nyt historisk Tidsskrift'', bind 5 (1854), s. 249-272; jvf. "»Den Schoustrupske Gaard« paa Amagertorv" (med afhandling) i ''Dansk Folkekalender'' for 1844, udgivet af [[Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug]], s. 120 ff. Her siges s. 121, at der både på facadegavlene og i stenindfatningen over porten ses årstallet 1616. (Men hvornår årstallet over porten er borttaget, vides ikke). Efter velvillig meddelelse af hr. professor Hans J. Holm har portpartiet ikke siddet hvor det nu sidder fra den tid, huset blev bygget. Her har været kælder og stue, thi sandstenskvadrene dækker udvendig over til dels urørte kældervinduer, et på hver side. Der var murede stik over dem, og i murværket indvendig var spor af murede kælderbjælker med ankre, der ved at ruste havde sprængt muren og blev udtagne 1898. Tæt ved portåbningen til gården sad, før denne ommuredes i 1880, ligeledes et kældervindue med sandstenskarm, der således hører til l600-tallets bygningsmåde. Vinduerne mod gaden er måske ældre. Ved ombygningen omtrent 1616 er der måske blevet benyttet nogle rester af en ældre bygning.</ref>
Der foretoges atter betydelige forandringer i forhuset omtrent [[1880]], under arkitekt, senere [[professor]] [[Hans J. Holm]]s ledelse. Ved samme tid opførtes det nuværende ottekantede trappetårn, der passer godt til den gamle stil og indeholder en bekvem og rummelig [[vindeltrappe]] med stentrin. I den øverste del af trappetårnet blev indsat nogle gamle egetræsvindueskarme, der var kommet fra en noget før den tid nedbrudt gammel bindingsværksbygning i [[Aalborg]].<ref>Jvf. F.R. Friis, "Trappegangen i Hafnias Gaard i Kjøbenhavn" (med tegninger af arkitekturmaler J.T. Hansen) i ''Tidsskrift for Kunstindustri'', (1897), 8. 193. Om gamle huse i Aalborg kan bl.a. ses: ''Danmarks illustrerede Almanak'', 1856, s. 32; en afhandling af D.H. Wulff i ''Samlinger til Jydsk Historie og Topografi'', I, 181; en artikel af samme, i ''[[Illustreret Tidende]]'', 23. oktober 1864.</ref>
Ejendommen blev atter i årene [[1897]]-[[1898|98]] ombygget under ledelse af arkitekt [[Frederik L. Levy]]. I stueetagen i forhuset blev indrettet nye forretningslokaler, og mod gården opførtes en ny sidebygning. Ved forhusets facademur mod Amagertorv blev foretaget følgende arbejde: Hele stueetagen blev ommuret, med undtagelse af portpartiet. Størstedelen af sandstensarbejdet, der var forvitret, blev fornyet. Der blev sat sandstensrammer og poste i vinduerne, men forøvrigt forblev 1. og 2. sal urørte. De to murede kviste var forsvundet, men blev genopført som tidligere med nyt sandstensarbejde. Dette arbejde udførtes af professor Hans J. Holm i samarbejde med arkitekt Levy.<ref>Dette afsnit er baseret på [[F.R. Friis]], "Livsforsikkringsselskabet Hafnias Gaard i Kjøbenhavn", i: samme, ''Bidrag til dansk Kunsthistorie'', København: Th. Linds Efterfølger 1890-1901, s. 253-259.</ref>
=== Porcelænsfabrikkens ejerskab ===
Porcelænsfabrikken lod i [[1922]] et salgslokale indrette i stueetagen af baghuset med montrer og reoler i ædeltræ tegnet af arkitekt [[Bent Helweg-Møller]] i [[art deco]]-stil. Snedkerhåndværket blev udført af enten [[Severin & Andreas Jensen]] eller Hjalmar Kristensen. I [[2007]] blev hele interiøret nedtaget og solgt og rummene blev nyindrettet af arkitekt [[Dorte Mandrup]].<ref>[http://www.genbyg.dk/view.php?template=cases&page_id=85&showsold=0 Inventar fra Royal Copenhagen til salg hos Genbyg]</ref>
Gården (forhuset) blev [[Bygningsfredning|fredet]] allerede [[1918]]. Baghuset er ikke fredet, men har høj bevaringsværdi.<ref>[https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=3102471 Fredningssag hos Kulturarvsstyrelsen]</ref>
== Ejerliste ==
* 1616-1628: [[Matthias Hansen (borgmester)|Matthias Hansen]]
* 1628-16??: Ingeborg Leiel Frederiksdatter (enke)
* 16??-1663: Hans Matthiassen Mechlenburg (søn)
* 1663-1666: Margrethe Rosenmeyer Henriksdatter (enke)
* 1666-1670: Ingeborg Margrethe Mechlenburg, gift med kgl. kommissarius Frants Müller til [[Selchausdal|Gundetved]], som via ægteskabet bliver ejer
* 1670-1677: [[Diderik Schult]], [[gehejmeråd]], oversekrektær i [[Danske Kancelli]] mm.
* 1677-1677: Gerhard Schrøder, søstersøn af [[Peder Schumacher Griffenfeld]]s moder
* 1677-1693: Marie Fuiren, enke efter [[ærkebiskop]] [[Hans Svane]]
* 1693-ukendt: Anne Margrethe Svane (datter), enke efter [[kancelliråd]] og [[Fysikus|stadsfysikus]] Jens Foss (død 1687), og Søster Svane (datter), enke efter [[biskop]] [[Hans Bagger]]
* ukendt-1727: Johan Sohl, vinhandler, en af [[Stadens 32 mænd]], omtalt i [[Ludvig Holberg]]s komedie ''[[Den Vægelsindede]]''. Han var gift med en søster til den nedenfor nævnte J.H. Gyling og er formodentlig død 1727, i hvilket år gården er blevet solgt til
* 1727-ukendt: Andreas Matthiesen og med-interessenter.
* ukendt-1731: Johan Henrik Gyling, [[kommerceråd]], svoger til Johan Sohl. Ved samme lejlighed har formodentlig bortsalget af en haveplads, der hørte til gårdens grund, fundet sted i januar 1728. Gården blev allerede 1731 som det synes efter fordring fra en panthaver Andreas Brun atter solgt
* 1731-1738: [[Otto von Blome (1684-1738)|Otto von Blome]], gehejmeråd
* 1738-1740: [[Anna Sophie Schack]], enkegrevinde
* 1740-1752: Gregorius Klauman, [[justitsråd]] og bank-kommissarius mm., senere [[etatsråd]]
* 1752-1762: [[Knud Gregorius de Klauman]], borgmester mm. (søn)
* 1762-1763: Ulrikke Sophie de Klauman (enke)
* 1763-1795: Christian Hansen, [[grosserer]], en af Stadens 32 mænd
* 1795-1814: Jens Schoustrup, grosserer
* 1814-1818: Peter Schoustrup, grosserer, og Johan Henrik Schoustrup, urtekræmmer (sønner)
* 1818-1844: Johan Henrik Schoustrup
* 1844-1872: Peter Jacob Schoustrup, grosserer og eddikebrygger (søn)<ref> Fra 1616 til 1852 er ejerlisten baseret på: "Den Becherske og den Schoustrupske Gaard i Kjøbenhavn: Et Bidrag til Stadens Huuseiendoms- og Bygningshistorie", ''[[Nyt historisk Tidsskrift]]'', bind 5 (1854). [http://books.google.dk/books?id=c9ZAAAAAcAAJ Online hos Google Books]</ref>
* 1872-1912: Forsikringsselskabet [[Hafnia Forsikring|Hafnia]]
* 1912-1997: Den kongelige Porcelainsfabrik, nu [[Royal Copenhagen]]
* 1997-nu: [[Royal Scandinavia]]
==Se også==
| |||