Lagrange-punkt: Forskelle mellem versioner

Også Lagrange-punkterne L₁ og L₂ er ustabile. Hvis legemer i disse to punkter forstyrres bare en lille smule i sin bane, så de kommer tættere på planeten, vil de begynde at kredse ''mod uret'' omkring planeten som en [[måne]]/[[drabant]]/[[satellit]]. Igen er det corioliskraften, der får den til at søge mod højre i stedet for direkte mod planeten. Hvis de omvendt forstyrres til en bane længere væk fra planeten, vil de gå over i sit eget selvstændige kredsløb omkring solen, enten et indre kredsløb fra L₁ eller et ydre kredsløb fra L₂. Der skal dog ikke meget forstyrrelse til, før et selvstændigt kredsløb tæt på L₁ ogeller L₂ kan blive til eten hesteskoformet kredsløbbane. Under alle omstændigheder danner de to punkter en "grænse" for, hvad der skal forstås som planetens bane. Alle andre selvstændige planeter eller asteroider omkring solen vil befinde sig enten inden for L₁ eller uden for L₂.

=== Baner udenforuden for planetens plan ===

Ovenstående beskrivelser af asteroiders baner gælder kun for asteroider, der har en bane i samme plan som planeten. Der findes talrige asteroider, der har en baneplan med en markant hældning i forhold til planeterne i solsystemet, og i deres tilfælde er banen mere kompleks. Asteroiden [[3753_Cruithne]] er et eksempel på dette.<ref>[http://www.wwu.edu/depts/skywise/a101_cruithne.html Cruithne: Asteroid 3753]. Western Washington University Planetarium. Retrieved January 27, 2011.</ref> Den har tilsyneladende for tiden en bønneformet bane omkring jordens L₄, men med en banehældning på 19,8° i forhold til jorden. På lidt mindre end et jordår gennemløber den en ellipseformet bane om solen, der fører den tæt på Merkurs bane og uden for Mars's bane. Simulationer viser, at denne bønneformede bane efterhånden vil forskubbe sig væk fra jorden og bevæge sig i enet hesteskoformet forløb rundt om solen.