Kollegierne i Universitetsparken i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Under 2. Verdenskrig blev de 5 kollegier, der var bygget på det tidspunkt, beslaglagt af den tyske besættelsesmagt<ref>http://www.au.dk/uhu/showroom/galleri/lokaliteterogbygninger/parkkollegierne/luftangrebetpaagestaposhovedkvarter31101944/</ref>. Kollegium 4 og 5 blev herefter indrettet som hovedkvarter for Gestapo i Jylland. De studerende der i den sammenhæng blev boligløse blev efter en radioappel til de aarhusianske borgere genhuset privat i Aarhus. Ceres stillede deres ølvogne til rådighed i forbindelse med udflytningen. Desværre for modstandsbevægelsen var Gestapo effektive og i løbet af 1944 var de så tæt på at optrævle hele den jyske modstandsbevægelse, at modstandsbevægelsens ledere bad Briterne om at gøre noget. RAF blev sat på sagen og stod overfor en umulig opgave. Man skulle bombe 2 bygninger omgivet af 2 civile hospitaler og civile beboelsesområder. Samtidigt ønskede man også at bygningerne blev ramt på en sådan måde at trappeopgangene, der ligger i kollegiernes gavle, ikke blev beskadiget, således at eventuelle fanger ville kunne flygte den vej ud. Løsningen blev at lade Mosquito-jagerbombere foretage opgaven fra ekstremt lav højde, så bomberne ville ramme kollegierne direkte fra siden. En model af Universitetsparken og de omkringliggende kvarterer blev bygget og piloterne trænede ved at kaste sandsække mod malede mål på en parkeringsplads. Den 31. oktober 1944 blev operationen gennemført med et minimum af civile tab og uden at hospitalerne blev ramt. Efter krigen blev Kollegierne genopbygget og 4 nye kollegier blev føjet til de 5 gamle således at der i 1962 var bygget 9 kollegier.