Bernt Anker: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
ZéroBot (diskussion | bidrag) m r2.7.1) (Robot tilføjer en:Bernt Anker |
|||
Linje 1:
{{wikify}}
[[Fil:Bernt Anker.png|thumb|Bernt Anker]]
'''Bernt Anker''' ([[22. november]] [[1746]] i [[Oslo|Christiania]] – [[22. april]] [[1805]] i [[København]]
Efter Privatundervisning i Hjemmet blev han [[1764]] [[student]] i [[Københavns Universitet|København]] og rejste derpå 3 år i udlandet. Frem for at indtræde i [[diplomati]]et, hvad der var tilbudt ham og vistnok stemte med hans lyst, valgte han efter moderens opfordring at overtage bestyrelsen af boet efter faderen, og [[1767]]-[[1783|83]] ledede han nu med fremragende dygtighed det meget betydelige jandelshus, hvis omsætning i denne for landets handel særdeles gunstige tid stadig øgedes.
1773 havde han ved at ægte den rige Morten Leuchs Enke, Mathia, f. Collet (1737-1801) erhvervet en stor egen Formue, og ved
Moderens Død blev Bernt A. Landets maaske rigeste Mand. En Tid skal han have ejet omkr.▼
150 faste Ejendomme, hvoriblandt Moss Jernværk, der leverede Kanoner til Staten, det længe▼
udmærket lønnende Hakedals Jernværk, en Rk. Bjergværker, mange til Dels store Jordegodser,▼
▲rigeste Mand. En Tid skal han have ejet omkr.
▲Jernværk, der leverede Kanoner til Staten, det længe
▲Bjergværker, mange til Dels store Jordegodser,
udstrakte Skove og paa een Gang 40 Skibe i Søen.
I mange Aar udskibede han omkr. 170 Ladninger Trælast aarlig, og 1792 var han den første norske
Reder for en Ostindiefarer. A. var, som Slægtens øvrige Medlemmer, en varm Patriot, og de▼
Bestræbelser, som i hans Tid blev gjort for at højne Norges økonomiske ell. politiske▼
▲Reder for en Ostindiefarer. A. var, som Slægtens
Selvstændighed, fandt hos ham redebon Støtte og den mest storslaaede Offervillighed. I 1770erne▼
arbejdede han ivrig for Oprettelsen af en nordisk Rigsbank, og han lod ikke Tanken herom fare,▼
▲Bestræbelser, som i hans Tid blev gjort for at
fordi den vakte Regeringens Mishag; 1796 optog han den paa ny i en paa Fransk affattet Afh. i Tidsskr. »Hermoder«.
▲Selvstændighed, fandt hos ham redebon Støtte og den
▲arbejdede han ivrig for Oprettelsen af en nordisk
Lige saa interesseret viste han sig for Planen om Oprettelsen af et eget norsk Universitet og tilbød for et saadant at
erhverve P. F. Suhms Bibliotek paa 100 000 bind. Ogsaa denne Plan strandede paa Regeringens▼
bestemte Modstand, idet den i Kbhvn blev opfattet som Udslag af norsk Separatisme. At▼
Tendenser i den Retning kunde tillægges ham, var saa meget forklarligere, som personligt Venskab▼
for flere af Kongehusets Medlemmer ikke hindrede A. fra saavel i 1770 som 1790'erne at▼
▲Ogsaa denne Plan strandede paa Regeringens
deltage i hemmelige Forhandlinger, som førtes mellem ledende svenske Politikere og enkelte▼
norske Mænd om en Forening mellem Norge og Sverige. ▼
▲opfattet som Udslag af norsk Separatisme. At
▲Tendenser i den Retning kunde tillægges ham, var
▲hindrede A. fra saavel i 1770 som 1790'erne at
▲deltage i hemmelige Forhandlinger, som førtes
▲norske Mænd om en Forening mellem Norge og
Skønt Regeringen fulgte A.s Færd med Mistankens Aarvaagenhed, overøste den den vistnok fortjente, men derhos forfængelige og
stærkt selvbevidste Mand med smigrende Æresbevisninger: Foruden at han, hans to Brødre og▼
to Fættere 1778 blev optagne i den danske Adelsstand, blev han 1790 udnævnt til Konferensraad,▼
1792 til Kammerherre, fik 1803 Dannebrogsordenen, en dengang overordentlig sjælden▼
Udmærkelse, og han fik 1804 Tilbud om at blive Finansminister -, en Kaldelse, han dog afslog af hensyn til sine Forretninger.
▲Æresbevisninger: Foruden at han, hans to Brødre og
▲Adelsstand, blev han 1790 udnævnt til Konferensraad,
▲1792 til Kammerherre, fik 1803 Dannebrogsordenen,
A. var en rundhaandet, storstilet Donator. Sammen med sin Hustru oprettede han 1778 det endnu bestaaende »A.'ske▼
Waisenhus« i Kria; til denne Bys Krigsskole skænkede han en prægtig Bygning foruden sit▼
Bibliotek og store Samlinger; den af ham beboede Gaard, det saak. »Palæ« i Kria, skænkede▼
▲oprettede han 1778 det endnu bestaaende »A.'ske
han til offentlig Brug, og den var senere en ▼
lang Aarrække Kongebolig. Hans private Godgørenhed var fyrstelig storartet. ▼
▲skænkede han en prægtig Bygning foruden sit
▲beboede Gaard, det saak. »Palæ« i Kria, skænkede
▲han til offentlig Brug, og den var senere en
▲lang Aarrække Kongebolig. Hans private
Lige over for Litteraturen og Videnskaben nøjedes A. ikke med at være en altid redebon Mæcen; han optraadte▼
ogsaa selv som Forfatter med et ingenlunde ringe Antal Afh., Taler, Dramaer, Digte, som i alt▼
▲Litteraturen og Videnskaben nøjedes A. ikke med
Fald bringer mange Vidnesbyrd om Forfatterens Intelligens, mangesidige Kundskaber og fransk kultiverede Smag i Tidens Aand.
▲ogsaa selv som Forfatter med et ingenlunde ringe
A. var Medlem af Videnskabsselskaberne i Trondhjem,
Stockholm og London, og Æresmedlem af
Kunstakademiet i Kbhvn. Han var Midtpunktet i det
Line 115 ⟶ 77:
senere været forvaltet som en Legatstiftelse, »De
Ankerske Broderbørns Midler«, hvoraf
Descendenterne fremdeles nyder godt.
== Eksterne henvisninger ==
| |||