Skotland: Forskelle mellem versioner

'''Skotland''' (''[[skotsk]]/[[Engelsk (sprog)|engelsk]]'': '''Scotland''', ''[[skotsk gælisk]]'': '''Alba''') er en selvstyrende [[nation]] i det nordvestlige [[Europa]]<ref>[http://www.statistics.gov.uk/geography/uk_countries.asp The Countries of the UK] statistics.gov.uk, besøgt 10. oktober 2008 </ref><ref name="Country"/><ref>{{cite web|url=http://www.iso.org/iso/newsletter_i-9.pdf|title=ISO 3166-2 Newsletter Date: 2007-11-28 No I-9. "Changes in the list of subdivision names and code elements" (Page 11)|accessdate=2008-05-31|work=[[International Organization for Standardization]] codes for the representation of names of countries and their subdivisions -- Part 2: Country subdivision codes|quote=SCT Scotland ''country''}}</ref> og en af de fire nationer, somder udgør [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland]].<ref name="Country">{{cite web|url=http://www.number10.gov.uk/Page823|title=Countries within a country|accessdate=2008-08-24|work=10 Downing Street|quote=The United Kingdom is made up of four countries: England, Scotland, Wales and Northern Ireland}}</ref> Skotland er den næststørste del (med 32 % af fladen og 8 % af befolkningen) efter [[England]], fulgt af [[Wales]] og [[Nordirland]]. Det geografiske område består af den nordlige tredjedel af øen [[Storbritannien (ø)|Storbritannien]] samt [[Arkipelag|øgrupperne]] [[Shetlandsøerne]], [[Orkneyøerne]] og [[Hebriderne]]. Skotland grænser i syd mod England og er omgivet af [[Nordsøen]] i øst, [[Atlanterhavet]] i nord og vest, [[Irske Hav]] i sydvest. Foruden fastlandet består Skotland af over 790 øer.<ref name="Scottish Executive">{{cite web | title = Scottish Executive Resources| work = Scotland in Short| url = http://www.scotland.gov.uk/Resource/Doc/923/0010669.pdf | date= 17. februar 2007|publisher=Scottish Executive| accessdate = 14. september | accessyear = 2006 }}</ref> Hovedstaden [[Edinburgh]] er et af Europas største finansielle centre,<ref>{{cite web | title = Global Financial Centres Index | url = http://server-uk.imrworldwide.com/cgi-bin/b?cg=downloadsedo&ci=cityoflondon&tu=http://213.86.34.248/NR/rdonlyres/3BC399CF-9037-450E-83E7-F0E6D0748FD5/0/BC_RS_GFCI207_FR.pdf | accessdate = 2008-09-07}}"Global Financial Centres Index 2007"<!--{{cite web | title=Information for Journalists |work= Edinburgh, Inspiring Capital |url = http://www.edinburghbrand.com/news/information |publisher= Edinburghbrand.com|accessdate= 2007-09-20}} "Edinburgh is Europe's sixth largest fund management centre".--></ref><ref>{{cite web | url=http://www.citymayors.com/economics/financial-cities.html | title=The world's best financial cities | accessdate=2008-08-29 | publisher=City Mayors Economics}}</ref><ref>{{cite web | url=http://www.sgpe.ac.uk/economics/finance.htm | title=Economics in Scotland | accessdate=2008-09-07 | publisher=Scottish Graduate Programme in Economics}}</ref> men den største by er [[Glasgow]]. AndreØvrige store byer er [[Aberdeen]] og [[Dundee]].

Kongedømmet Skotland var en uafhængig stat indtil [[1. maj]] [[1707]], da [[Acts of Union 1707|unionsloven]] forenede landet med kongeriget England til kongedømmet Storbritannien. De to lande havde haft fælles monark siden [[personalunion]]en i 1603, men havde fortsat været selvstændige lande. Skotland er fortsat konstitueret som en selvstændig stat, selv om landet blev styret fra [[London]] i 292 år, men har altid haft egen forvaltning, inkluderet eget juridisk og retsligt system, somder bygger på andre principper end de engelske. Skotland har også egetselvstændigt uddannelsessystem og var et af de allerførste lande i verden til at indføre obligatorisk skolegang. SkotlandDesuden har Skotland også egen statskirke.

ManVidenskaben antager, at den første menneskegruppe af jægere og samlere kom til Skotland for omkring 11.000 år siden, da [[istiden]] ophørte. De første fastboere begyndte at bygge de første huse på skotsk jord for cirka 9.500 år siden, og de første landsbyer opstod for omkring 6.000 år siden.

Perioden var alligevel markeret med et relativt godt forhold til [[Wessex]]-herskere i England, samtidig med, at der var intens dynastisk uenighed indad. EnEfter gang efter en invasioninvasionen af kongedømmet i Strathclyde ved kong [[Edmund 1. af England]] i [[945]] blev provinsen overtaget af kong Máel Coluim mac Domnaill ([[Malcolm 1. af Skotland]]). Under kong [[Indulf af Skotland]]s regimestyre ([[954]]-[[962]]) erobrede skotterne fæstningen, somder senere blev kaldt Edinburgh, deres første fodfæste i [[Lothian]], og kong Máel Coluim mac Cináeda ([[Malcolm 2. af Skotland]])s regimestyre markerede en tættere kontrol med disse områder, men det kritiske år var [[1018]], da Máel Coluim besejrede northumbrianerne i [[slaget ved Carham]].

Den [[normannerne|normanniske]] erobring af England i [[1066]] medførte en kæde af begivenheder, somder drev det skotske kongedømme væk fra dets gæliske rødder. Kong Máel Coluim mac Donnchada ([[Malcolm 3. af Skotland]]) giftede sig med prinsesse [[Margaret af Skotland|Margaret]], søster til [[Edgar Ætheling]], den afsatte anglosaksiske tronprætendent i England, og som derefter fik skotsk støtte. Margaret spillede en hovedrolle ved at reducere indflydelsen fra den [[keltisk kristendom|keltiske kristendom]], og da hendes yngste søn blev konge som [[David 1. af Skotland]] inviterede han normanniske adelsmænd til landet. Disse bidrog til en normannisk [[Feudalisme|feudalisering]] af Skotland. David etablerede en række bykerner, såkaldte [[burgh]]er, for at udvikle handelen med kontinentet og [[Skandinavien]]. David giftede sig normannisk, og ved slutningen af [[1200-tallet]] var en række af adelsfamilierne i Skotland normanniske. De første møder i Skotlands parlament opstod ogsåligeledes på denne tid.

I slutningen af højmiddelalderen begyndte Skotland at dele sig i to kulturelle områder – det hovedsagelig skotsk-talende lavland og det hovedsagelig [[Det skotske højland|gælisk-talende højland]] og helt syd i [[Galloway]]. Historisk set har lavlandet fra Edinburgh og sydover været nærmere den europæiske kultur i modsætning til klan-systemet i de nordlige regioner, somder forblev dominerende frem til [[personalunion]]en i [[1707]].

To betydelige jakobitoprørJakobitoprør opstod i det vestlige Skotland i [[1715]] og [[1745]], men fejlede i at fjerne [[Huset Hannover]] fra den britiske trone i [[1746]] da prins [[Karl Edvard Stuart]], også kendt som ''Bonnie Prince Charlie'', gjorde krav på den skotske trone. Det sidste slag om magten blev ført på [[slaget ved Culloden|Culloden Moir]] [[16. april]] [[1746]] udenfor [[Inverness]], hovedstaden i det skotske højland, hvor mere end 1200 skotter og knap 400 englændere døde.

I kølvandet på [[den skotske oplysningstid]] og [[den industrielle revolution]] blev Skotland et af de kommercielle, intellektuelle og industrielle magtcentre i Europa. Paradoksalt var det, at der samtidig med den nationale og kulturelle blomstring var stor fattigdom, somder kulminerede med den brutale såkaldte [[Udrensningen af Højlandet|udrensning af Højlandet]], "The Highland Clearances", i [[1800-tallet]] da småfolks bosteder blev brændt ned, sult og nød bredte sig og en stor del af Skotlands befolkning blev tvunget til udvandre for at skabe plads til rigmænds fåregræsgange.

I tiden efter [[den anden verdenskrig]] skabte nedgangen i industrien nød og arbejdsløshed, men de sidste ti år har Skotland opnået en kulturel og økonomisk [[renæssance]], næret af den forbedrede økonomi, opbygningen af en elektronikindustri og udvindingen af [[Råolie|olie]] og [[Naturgas|gas]] fra Nordsøen. I [[1945]] fik [[Det skotske nationalitetsparti]] det første medlem i parlamentet til støtte for ideenønsket om skotsk selvstændighed. Tanken om skotsk selvstændighed voksede, men i [[1979]] stemte et flertal af skotterne mod en egen folkevalgt forsamling med sæde i Edinburgh. Den konservative statsminister [[Margaret Thatcher]] og skotternede fleste skottere havde detikke sympati dårligtfor sammenhinanden. Den konservative regerings skattepolitik mødte hård modstand fra skotterne. Dette førte igen til nye krav om skotsk selvstyre.

Konstitutionelt er Det Forenede Kongerige en union med et regerende parlament og regering. Under systemet med selvstyre (''home rule'' = ''hjemmestyre'') fra slutningen af [[1990'erne]] fik de konstituerede lande indenfor Det Forenede Kongerige begrænset selvstyre, underlagt det britiske parlament i [[Westminster]] somder kan ændre, udvide eller afskaffe det nationale selvstyre. I den forstand er det skotske parlament ikke selvstændigt og uafhængigt, men det betragtes som lidet sandsynligt, at et britisk parlament ensidigt vil afskaffe selvstyre uden at afholde en folkeafstemning herom i de respektive lande.

Der er en del politiske beslutninger inden for offentlige tjenester, som skiller Skotland fra resten af Storbritannien. Mens universitetsuddannelse og ældreomsorg er næsten gratis i Skotland, er der delvis betaling herfor i resten af Storbritannien. Skotland var også det første land i Storbritannien, somder forbød tobaksrygning på offentlige områder.

Skotsk lov er loven i Skotland. Det er et unikt system med rødder både i oldtiden og i [[romersk lov]] og kombinerer egenskaber fra en borgerlov, somder dateres tilbage til ''[[Corpus Juris Civilis]]'' og almen lov, somder har kilder i [[middelalderen]]. Vilkårene for [[Acts of Union 1707|Unionstraktaten med England i 1707]] garanterede den fortsatte eksistens af et separeret lovsystem i Skotland. Tidligere var der flere forskellige regionale lovsystemer, et somder var i brug var ''[[Udal Law]]'' på [[Orkneyøerne]] og [[Shetlandsøerne]] med rødder tilbage til [[norrønt|nordisk tid]] og baseret på den [[Norge|norske]] [[Odelsret]], men som for det meste blev afskaffet i [[1611]]. Andre lovsystemer var baseret på almindelig gælisk eller bretonsk lov, som overlevede i [[Det skotske højland]] helt frem til [[1800-tallet]].

SkotskI skotsk lov er også speciel ved, at der tillades tre kendelser i kriminelle sager, inkluderet den kontroversielle "ikke bevist"-domsafgørelse. Ikke-bevist og ikke-skyldig giver samme udslag - at en person ikke kan blive tiltalt for samme forbrydelse igen.

I [[1996]] blev Skotland inddelt i [[Skotlands kommuner|32 kommuner]] ('council areas'). Disse er fælles myndigheder for alle lokale tjenester som uddannelse, sociale tjenester, miljø og vejvæsen. Nogle af de større kommuner er ogsådesuden inddelt i lokalråd, hvilket er uformelle organisationer, somder repræsenterer bestemte områder.

Dronningen udpeger såkaldte ''[[Lord Lieutenant]]s'', somder repræsenterer hende i de 35 'lieutenancy areas', der ikke er sammenfaldende med kommunegrænserne.

Bystatussen på niveauet ''city'' i Storbritannien er bestemt af det kongelige [[charter]]. For øjeblikket er der syv byer med denne status i Skotland, idet Perth netop har fået tildelt dennenedenstående statusstatusser:

Status som kongelig [[burgh|købstad]] ('burgh') er tildelt ved kongeligt dekret og bliver afholdt 66 steder. Dundee er den eneste by, somder også har status som kongelig købstad. Aberdeen, Edinburgh, Glasgow, Inverness og Stirling har alle mistet denne æresposition.

Skotlands territorium blev generelt fastlagt ved [[York-traktaten]] i [[1237]] mellem Skotland og England og [[Perth-traktaten]] i [[1266]] mellem Skotland og Norge. Undtagelserne inkluderer [[Isle of Man]], somder nu er underlagt den britiske krone, men ikke er en del af Det Forenede Kongerige, [[Orkneyøerne]] og [[Shetlandsøerne]] somder blev lånt fra Danmark-Norge, og byen [[Berwick-Upon-Tweed]], somder blev underlagt engelske love i henhold til parlamentsbeslutningen ("Wales and Berwick Act") i [[1746]]. Den lille ø i Atlanterhavet, [[Rockall]], blev annekteret af Storbritannien i [[1972]] og blev administrativt underlagt [[Harris]] på Hebriderne, men dette er blevet bestridt af [[Irland]], [[Island]] og [[Danmark]]. Både Storbritannien (i [[1997]]) og Irland (i [[1996]]) har siden ratificeret de [[FN|Forenede Nationers]] konvention om [http://www.un.org/depts/los/index.htm Søloven], somder ekskluderer Rockall fra at blive betragtet som et landområde, fra hvilket territorialgrænser kan udmåles, skønt Rockall påstås at være indenfor både Storbritanniens og Irlands territorialgrænser.

Landet består af et fastlandsområde foruden flere øgrupper. Fastlandet kan inddeles i tre områder: [[Det skotske højland|Højlandet i nord]] (''Highland''); det centrale bælte (''Central Belt'') og de sydlige højlande (''Southern Upland''). De nordlige højlande er bjergrige og delt i to af [[Great Glen]]. De højeste bjerge i Storbritannien ligger her som fx [[Ben Nevis]], der er 1.344 meter højt. Alle bjerge, somder er over 900 meter, er kendt som Munros. Det centrale bælte er generelt lavland, og her bor de fleste indbyggere. Det centrale bælte bliver ofte opdelt med områderne omkring Glasgow på vestkysten og områderne omkring hovedstaden Edinburgh på østkysten. De sydlige højlande består af en række højdedrag og bjerge, somder strækker sig omkring 200 km fra [[Stranraer]] ved det [[Irske Hav]] til East [[Lothian]] og Nordsøen.

Det skotske klima er tempereret og oceanisk ogsamt er almindeligvis meget omskifteligt. Der tilføres varme af [[Golfstrømmen]] fra Atlanterhavet. Temperaturen er generelt lavere end i resten af Storbritannien. Den laveste temperatur, -27.2&nbsp;°C, blev målt ved [[Braemar]] i [[Grampian-bjergene]] den [[11. februar]] [[1895]] og [[10. januar]] [[1982]] samt ved [[Altnaharra]] i Højlandet den [[30. december]] [[1995]]. Gennemsnitlig maksimal vintertemperatur er 6&nbsp;°C i lavlandet og gennemsnitlig maksimal sommertemperatur er 18&nbsp;°C. Den højeste temperatur, som er blevet målt, er 32.9&nbsp;°C ved [[Greystock]] i grænseområderne den [[9. august]] [[2003]].<ref name="Met Office UK">{{cite web | title = Climate: Scotland| url = http://www.met-office.gov.uk/climate/uk/location/scotland/index.html | publisher= Met Office| accessdate = 14. september 2006}}</ref>

Den skotske økonomi er tæt forbundet med økonomien i [[Europa]] og den øvrige vestlige verden, specielt hvad angår eksport. Skotsk økonomi er markedsstyret, men med nogen offentlig justering. Efter [[den industrielle revolution]] var skotsk økonomi koncentreret om sværindustri, domineret af skibsbygning, kulminedrift og stålindustri. Skotlands deltagelse i [[Commonwealth of Nations|det britiske statssamfund]] gav mulighed for eksport til resten af verden. Da væksten i industrien faldt dramatisk efter [[2. verdenskrig]], ændrede karakteren af skotsk økonomi sig betydeligt, og den blev vendt mod teknologi og tjenestebaseret økonomi. iI [[1980'erne]] opstod der en voldsom vækst i den såkaldte "[[Silicon Glen]]"-korridor mellem Glasgow og Edinburgh, hvor mange store teknologivirksomheder blev opbygget. Opdagelsen af [[petroleum|olie]] i Nordsøen i [[1970'erne]] bidrog også til at omforme skotsk økonomi i betydelig grad.

[[Edinburgh]] er Skotlands finansielle center, det sjettestørste i Europa, og med mange store finansvirksomheder, blandt andre [[Royal Bank of Scotland]] (anden største bank i Europa), [[HBOS]] (ejerne af Bank of Scotland) og [[Standard Life]]. Glasgow har Skotlands største havn og er det fjerdestørste tekstilindustriområde i Storbritannien og står for mere end 60 % af Skotlands tekstileksport. Skibsværftsindustri, selv om den er betydelig mindre end i blomstringstiden i første halvdel af [[1900-tallet]], betyder fortsat meget for byens indtægter. Byen er også Skotlands største og vigtigste handelscenter, og er også et af Europas 20 største finansielle centre, hvor mange af Storbritanniens vigtigste selskaber befinder sig. Aberdeen er blevet kaldt Europas oliehovedstad, selv om [[Stavanger]] vil hævde det samme, og er centeret for den skotske del af Nordsøolien. Andre vigtige industrier er kemikalier, [[destilleri]]ng, [[brænderi]]er, [[fiskeri]] og [[turisme]].

Kun cirka en fjerdedel af landet er opdyrket (korn og grønsager), men fårehold er fortsat vigtigt i højlandet, som er dårligt egnet til agerbrug, og på øerne. Størsteparten af jordområderne ejes af relativt få personer, og kun 350 mennesker ejer cirka halvdelen af hele Skotland. Som et resultat af den snævre ejerkoncentration vedtog det skotske parlament i [[2004]] en landreform, somder gjorde det muligt for gårde, som lejede jord, og mindre samfund at købe land, selv om jordejeren ikke var villig til at sælge.

Storbritannien har ikke noget officielt sprog, men Skotland alene har hele tre officielle og anerkendte sprog: [[Engelsk]], [[skotsk gælisk]] og [[skotsk]]. Engelsk er hovedsproget, og alle skotter taler skotsk standard engelsk. Skotsk gælisk og skotsk er anerkendt under [[det europæiske charter for regionale eller minoritetssprog]] somder er ratificeret af Storbritannien i 2001, og Skotland er forpligtet til at give støtte til både skotsk og skotsk gælisk.

[[Den skotske kirke|Kirken i Skotland]], ''Church of Scotland'', også betegnet med det gamle [[nordisk]]e ord ''The Kirk'', er en national kirke. Den er presbyteriansk, men er ikke underlagt staten eller statslig kontrol og er heller ikke "etableret" som [[Den anglikanske kirke|Kirken i England]], ''Church of England'', er det indenfor England. Kirken i Skotland blev formelt anerkendt som uafhængig af de britiske myndigheder ved kirkeloven af [[1921]] somder afgjorde århundredgamle stridigheder om forholdet mellem stat og kirke og om myndigheden over kirkens anliggender.

Den skotske [[reformation]] blev indledt i [[1560]] og ledet af [[calvinisme|calvinisten]] [[John Knox]], og i løbet af [[1600-tallet]] og [[1700-tallet]] opretholdt den skotske kirke sin [[teologi]] og holdt tæt kontrol med befolkningens [[moral]]. Kirken har haft betydelig indflydelse på den kulturelle udvikling i Skotland i moderne tid. AndreØvrige protestantiske kirkesamfund i Skotland er [[Den frie kirke i Skotland]] (''Free Church of Scotland''), en udbrydergruppe fra Kirken i Skotland, somder prædiker en mere konservativ udgave af calvinismen, og [[Den skotske episkopale kirke]] (''Scottish Episcopal Church''), somder er at betragte som en del af det anglikanske kirkesamfund. Metodisterne er en lille kirkegruppe i Skotland ligesom [[Kongregationalistkirken]], et kirkesamfund som den berømte skotte [[David Livingstone]] var medlem af.

[[Islam]] er den største ikke-kristne religion i Skotland, men der ereksisterer også betydelige samfund med [[jødedom|jøder]] og [[Sikhisme|sikher]], specielt i Glasgow. Hele 28 % af befolkningen i Skotland opgiverangiver, at de ikke tilhører [[ateisme|nogen form for religion]], og dette udgjorde den næststørste andel af svarene i en undersøgelse i 2001.

Uddannelsessystemet i Skotland er skilt fra Storbritanniens og har en særpræget historie, ved at Skotland var det første land siden [[Sparta]] i [[antikken]]s [[Grækenland]], som indførte et alment skolesystem. De første rødder var i loven om uddannelse af [[1496]], somder for første gang introducerede obligatorisk uddannelse for [[adel]]ens ældste sønner. Derefter blev princippet om generel almen uddannelse indført ved reformationens etablering af den nationale ''Kirk'', somder i [[1561]] dannede et nationalt program for åndelig reform, inkluderet en skole i hvert sogn.

Uddannelsen blev til slutsidst lagt ind under statens kontrol og blev obligatorisk for alle børn ved indførelsen af loven om uddannelse af [[1872]] og fremover. Som et resultat af dette har Skotland i de sidste to hundrede år haft en højere procentandel af befolkningen, somder er uddannet i grundskole, videregående skole, og universiteter og højskoler end noget andet land i Europa. Forskellene i uddannelse har manifesteret sig på mange måder, men det mest mærkbare er antallet skotter, som blev innovatorer på deres respektive fagområder i løbet af [[1700-tallet]] og [[1800-tallet]].

Studenter, som studerer med henblik på en [[bachelor]]-grad ved et skotsk universitet, må studere i fire år, men med mulighed for at tage en ordinær eksamen efter bare tre år, eller studere yderligere et år for at lave en hovedopgave (''honours degree''). I modsætning til resten af Storbritannien skal en skotsk student ikke betale for undervisningen, men betaler ved uddannelsens afslutning, og da en reduceret afgift på omkring £2000. Skotske studenter, som studerer udenfor Skotland, men i Storbritannien, kan også slippe med en reduceret betaling for undervisningen. Dette er afhængigt af, hvor meget den valgte institution kræver. Alle skotske universiteter tiltrækker en stor andel af studenter fra andreøvrige lande, og mange har også forbindelser med institutioner i andre lande.

Musiklivet i Skotland er en betydelig del af skotsk kultur og har både en traditionel og en moderne baggrund. Skotlands mest berømte instrument er [[sækkepibe]]n, et [[blæseinstrument]] somder har en eller flere fløjter, som konstant får luft fra en sæk, hvilket har givet navn til instrumentet. [[Violin]] og [[harmonika]] er også traditionelle skotske instrumenter, somder har haft stor indflydelse på skotske dansebands i landsbyer. Berømte folkemusikere fra nyere tid er navne som [[Andy Stewart]], [[The Corries]] og den samtidige [[Dougie MacLean]]. Traditionel skotsk musik blev videreført af skotske emigranter i Nordamerika og fik dér tidligt en betydelig indflydelse på traditionel musik, eksempelvis som [[country]]musik.

Skotland har sine egne sportskonkurrencer såsom [[Den skotske rugbyunion]] (''Scottish Rugby Union'') og [[Scottish Football League|Den skotske fodboldliga]] (''Scottish Football League''), hvor den øverste liga hedder [[Scottish Premier League]]. Det giver landet selvstændig deltagelse i mange internationale idrætsbegivenheder som for eksempel [[Verdensmesterskabet i fodbold]] og [[Commonwealth Games]], men bemærkelsesværdigt nok ikke ved de [[Olympiske lege|De Olympiske lege]].

Færger opererer mellem fastlandet og øerne. ''[[Superfast Ferries]]'' i [[Rosyth]] er den eneste færgetjeneste, somder forbinder Skotland med det europæiske kontinent.

* ''[[Flower of Scotland]]'' er den sang, som synges som [[nationalsang]] for Skotland og spillet ved internationale begivenheder som fodbold eller rugby, når det nationale hold er involveret. Efter indførelsen af selvstyret er det blevet mere og mere debatteret, om dette virkelig er nationalsangen. AndreØvrige kandidater er ''[[Scots Wha Hae]]'' og ''[[Scotland the Brave]]''.