Bosnien-Hercegovina: Forskelle mellem versioner

I [[1878]] blev Bosnien og Hercegovina underlagt [[Østrig-Ungarn]], selvom landet stadig formelt var en del af Det Osmanniske Rige, men aftalen gav Østrig-Ungarn ret til at besætte og forvalte området. Inden papirerne nåede at blive underskrevet i Paris, marcherede den østrig-ungarske hær ind i Bosnien og besejrede Bosniakker(muslimer) efter kort krig. En tredjedel af befolkningen var serbere, modsatte sig den østrig-ungarske magt senere, på grund af forbitrelse i Serbien, hvor man havde forestillet sig, at området skulle være serbisk, når tyrkernes herredømme på Balkan endelig brød sammen.

 

 

Bosnien-Hercegovina blev den mest mishandlede del af Jugoslavien under [[2. verdenskrig]]. Det var her, de kommunistisk ledede partisaner under [[Tito]] fik opbygget deres magtbasis. I [[Jajce]] i Bosnien dannedes den 29.11.1943 grundlaget for en jugoslavisk forbundsrepublik, baseret på jævnbyrdighed mellem nationerne. Under krigen erobrede den fascistiske kroatiske stat under [[Ante Pavelić]] næsten hele Bosnien-Hercegovina og indledte en udryddelseskrig mod den store serbiske befolkningsgruppe i området. Derfor udviklede 2. Verdenskrig sig i Bosnien Hercegovina sig til en todelt krig, hvor der både udkæmpedes en krig imod besættelsesmagten og en borgerkrig imellem Jugoslaviens etniske og politiske grupper. Den kroatiske ustasjabevægelse, den serbiske tjetnikbevægelse, tysk-bosniakkiske SS Divisioner([[SS Handschar]]), og de kommunistiske partisaner ledet af Tito som vandt til sidst støttet af alle etniske grupper i Bosnien Hercegovina. Bosnien-Hercegovina blev i 1945 en af seks nye jugoslaviske republikker inden for grænserne fra før 1918 med enkelte justeringer. Der fandt hovedsagelig af statistiske grunde en registrering sted af borgernes nationale tilhørsforhold.