Digitalkamera: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Heje (diskussion | bidrag) m Fandt nogle bedre og mere klare billeder på commons |
Heje (diskussion | bidrag) Om billedbehandling i et digitalt kamera |
||
Linje 22:
Digital fotografering giver også mange justeringsmuligheder som man ellers skulle skifte film eller bruge ekstraudstyr for at opnå. F.eks. kan man uden videre ændre [[hvidbalance]], kontrast, farvemætning eller følsomhed under optagelsen. Nogle kameraer giver også mulighed for at skifte mellem farve eller sort/hvid og tilføje kunstige filtereffekter.
Ulemperne ved digitalkameraet bliver stadig færre efterhånden som teknologien udvikles. Det er således vanskeligt at pege på områder hvor film er entydigt bedre. Man kan stadig argumentere for at film i større formatter har bedre detaljeopløning end hvad der kan opnås med digitale kameraer og man vil også normalt opleve at en typisk (negativ) film kan gengive et større kontrastområde (kaldet dynamikområde inden for digital fotografi). Endelig vil film ofte være bedre til langtidseksponeringer. Men udfaldet af disse sammenligninger vil afhænge af filmtypen og mange andre faktorer, og de er derfor vanskelige at generallisere.
==Virkemåde==
Typiske moderne digitale kameraer har megen beregningskraft som ikke bare anvendes til at at styre indstillinger som fokus og eksponering. Efter selve eksponeringen af et digitalt fotografi indvolveres ganske mange processer før et færdigt billede er klar.
===Opsamling===
Billedet opsamles af sensoren som opdeler billeder i små enheder kaldet billedpunkter (eller ''[[pixel]]s''). Hvert billedpunkt får en elektrisk spænding som fortæller hvor meget lys der har samlet sig over eksponeringstiden. Alle disse spændinger skal udlæses fra sensoren og digitaliseres via en [[A/D-konverter]].
Da et billedpunkt ikke kan registrere farver (en sensor er i sig selv et sort/hvid medium) placerer man et net af farvefiltre foran sensoren således at hvert billedpunkt kun registerer mængden en lys med en bestemt farve. Dette farvefilternet kan organiseres på mange måder, men [[Bayer]]-filteret er det mest udbredte. Her er halvdelen af billedpunkterne til grønt lys, mens rødt og blåt lys har hver en fjerdedel. Årsagen til den fordeling er, at det passer med den menneskelige synssans.
===Hvidbalance===
Bestemmelse af [[hvidbalance]]n ligger ofte som et af de første behandlingtrin da resultatet bruges i de efterfølgende trin.
Hvidbalancebestemmelse består grundlæggende i at finde frem til et gæt på farven af den omgivende lys. [[Glødelampe]]lys vil f.eks. være rødligt, mens dagslys i skyggen vil være blåligt. Den menneskelige synssans korrigerer hele tiden for disse variationer, men hvis de fastholdes på et fotografi og ses i andre belysninger vil de virke som misfarvninger.
Der findes mange strategier for hvidbalancebestemmelse, men den simpleste er at antage at billedet som gennemsnit er middelgråt og så justere de tre grundfarver til den tilstand, som svarer til at de gennemsnitligt er lige kraftigt repræsenteret.
===Demosaicing===
Denne proces har til formål at tildele de manglende farver til hvert billedpunkt. Farvefilteret medfører som nævnt at hvert billedpunkt kun har målt på en farve, så niveauet af de resterende to farver skal nu estimeres.
Processen baserer sig på [[interpolation]] og den involverer generelt meget [[matematik]] og mange beregninger.
===Farvekodning===
Efter at hver pixel har fået tildelt en værdi for hver grundfarve, kan den repræsentere en "farve". Men disse farver vil ikke nødvendigvis kunne bruges til meget, fordi de tal, de bygger på, er meget afhængige af sensoren. Hvis farverne skal kunne opfattes korrekt af andre enheder må de standardiseres på en måde så alle er enige om at, en bestemt farvenuance altid bliver gengivet med en bestemt sæt talværdier for rød, grøn og blå. Sådan en fast defineret sammenhæng mellem tal og farver kaldes et [[farverum]]. Derfor oversættes alle sensorens egne farvekodeværdier til værdier i et standardiseret farverum, og det gøres ud fra et sæt korrektioner man har fundet ved at udmåle sensoren.
===Billedoptimering===
Herefter bliver billedet underkastet en "kosmetisk" behandling. Det bliver normalt gjort skapere og farver og kontrast justeres så billedet får et præsentabelt udseende. Denne behandling bygger ofte på metoder som er fremkommet vil at analysere et stort antal "almindelige" fotografier og så opstille nogle standardjusteringer som passer til forskellige kategorier af billleder. Kameraet analyserer så et givent billede fra og vælger et sæt justeringer.
===Komprimering===
I moderne kameraer vil et billede ofte være repræsenteret ved 12 [[bit]] per farve per pixel, men da det er et betragtelig datamængde vil man normalt "komprimere" det. En metode som er anvendt i mange sammenhænge er at bruge [[JPEG]]-standarden.
[[Kategori:Fotografi]]
| |||