Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888: Forskelle mellem versioner

Der har i udforskningen af fortidens udstillinger til tider været tendens til at fokusere meget skarpt på det institutionelle aspekt. SamtOg til at fremstille disse institutionerinstitutionerne som formationeren samling af mennesker, der virkede næsten i en slags ensartet sindstilstand og hvordan individer var den ledende faktor i de første faser af etableringen af den nordiske udstilling i 1888.

Ovenanførte viser hvordan individer var den ledende faktor i de første faser af etableringen af den nordiske udstilling i 1888. Og pointerer, atMen der absolut ikke var nogeningen enhed i den organisation, der frem til nyligt er blevetblev betragtet som den ledende ’aktør’ i årene, hvor projektet ikkekun var andet end snak. Senere, da udstillingen var blevetblev en etableret succeshistorie, huskede alle naturligvis, hvordan den følelse havde fulgt projektet fra starten.

Denne indfaldsvinkel underminerer på ingen måde institutioners rolle som ’agents of change’iværksættere.’ Institutioner var vigtige platforme for udstillingsideens realisering i anden del af 1800-tallet. Pointen er snarere, at ved at holdese forstørrelsesglasset modpå individer, bliver vi måske i stand til at se den personlige agendadagsorden under de ofte højtbesungne festtemaerskåltalerne. Dermed kan det måske også studeresses, hvordan begivenheder på det institutionelle og individuelle plan samvirkede og fremmede ideen om denne eller hin udstillingudstillinger.