Forskel mellem versioner af "(4) Vesta"

4 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
m
→‎Vestas overflade: Retter flertydige links (Krater) ved brug af AWB
m (r2.7.1) (Robot tilføjer lv:4 Vesta)
m (→‎Vestas overflade: Retter flertydige links (Krater) ved brug af AWB)
 
== Vestas overflade ==
Vesta har facon som en let fladtrykt kugle, med talrige ca. 150 kilometer store [[KraterNedslagskrater|kratre]] på overfladen. [[Albedo]]en, eller evnen til at tilbagekaste lys, varierer kraftigt; omtrent den ene halvdel af Vesta er lys, og består formodentlig af lys [[regolit]], mens den øvrige, udpræget mørke side antagelig består af basalt i stil med det man finder i [[Månen]]s flade "have".
 
Et sted langs ækvator findes et mørkt område, ca. 200 km. i diameter, som nu bruges som referencemærke for 0 grader [[Længdekreds|længde]] i geografiske koordinater på Vesta: Populært sagt udgør dette mørke område, kaldet ''Olbers'' efter Vestas opdager, denne lille klodes "modsvar" til [[Greenwich]] her på Jorden. Olbers er et temmelig fladt terræn, og derfor næppe et krater, men præcis hvad det er, ved man endnu ikke.
 
Vestas kugleform brydes markant af et 460 kilometer stort [[krater]] ved sydpolen: Her har et andet [[himmellegeme]] ramt overfladen indenfor den seneste [[milliard]] år, og ved den lejlighed blev omkring 1 [[procent]] af Vestas masse slået løs. "Brudstykkerne" herfra svæver med rundt i Solsystemet, og enkelte er nået til og faldet ned på Jorden: Her igennem har vi opnået en forholdsvis detaljeret viden om Vestas geologi.
 
Meteoritter af regolitten kaldes Howarditter, meteoritter fra skorpen kaldes Eucritter og meteoritter fra Vestas kappe kaldes Diogenitter; under et kaldes de for HED-meteoritter. [[Geologisk Museum]] i København har udstillet HED-meteoritter. Omkring hver tyvende meteorit på Jorden, menes at komme fra Vesta<ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/rumsonden-dawn-ankommer-til-vesta Rumsonden Dawn ankommer til Vesta]</ref>.