Virkningsgrad: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) +==Virkningsgrad af Varmepumpe==+afsnit |
|||
Linje 8:
[[Sadi Carnot]] påviste i begyndelsen af [[1800-tallet]] at virkningsgraden af en [[varmekraftmaskine]], som udvikler [[arbejde (fysik)|mekanisk arbejde]] ved, at der strømmer [[varme]] fra et område med høj temperatur til et område med lav temperatur, ikke kan overstige (temperaturer indsat i [[Kelvin]]) <math>1 - \frac{T_\mathrm{L}}{T_\mathrm{H}}</math>, hvor <math>T_\mathrm{H}</math> og <math>T_\mathrm{L}</math> betegner den absolutte [[temperatur]] i det varme hhv. det kolde område. Heraf følger umiddelbart at nyttevirkningen er nul hvis temperaturforskellen er det, og at det gælder om at gøre forholdet mellem <math>T_\mathrm{L}</math> og <math>T_\mathrm{H}</math> så småt som muligt.
Nyttevirkningssymbolet kaldes eta, og er et græsk symbol.
==Virkningsgrad af Varmepumpe==
{{uddybende|Varmepumpe}}
[[Nicolas Léonard Sadi Carnot|Carnots]] formel for den maksimale varmepumpeeffektivitet: Varmepumpningseffektivitet(%)= 100/(1-T<sub>kold</sub>/T<sub>varm</sub>). T skal indsættes i [[Kelvin]] (=[[Celsius]]+273,15).
Det overraskende er, at der via en ideel og praktisk varmepumpe bliver pumpet mere varmeenergi, end der tilføres af (mekanisk) [[energi]]. F.eks. vil en ideel varmepumpe kunne pumpe cirka 9 gange (900%) så meget varme, som der tilføres mekanisk, når T<sub>kold</sub> = -10 °C og T<sub>varm</sub> = 20 °C. Med [[stempelkompressor]] baserede varmepumper er det almindeligt med en faktor 2 til 3 (200 til 300%).
[[Varme]]n der pumpes fås f.eks. fra omgivelserne, men kan f.eks. også være et forholdsvis termisk lukket indre [[rumfang]] af et [[køleskab]].
Man får derfor mere varme ved at pumpe det med en varmepumpe end ved at omsætte energi direkte til varme ([[brødrister]], [[el-radiator]]er, [[oliefyr|olie]]- og [[gasfyr]],...).
== Virkningsgrad ved animalsk arbejde ==
| |||