Opdragelse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Trade (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved 77.215.143.98, fjerner ændringer fra 89.186.181.131 (diskussion | bidrag) |
Tobiz (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 6:
"Ved ''opdragelseshjem'' forstås sædvanlig institutioner for fællesopdragelse af børn og unge, som på grund af deres egen vanskelighed eller på grund af uheldige forhold i det naturlige hjem ikke kan opdrages i dette". ''(O. Skjerbæk)''
== Former for opdragelse ==
I det moderne samfund er opdragelse genstand for forskellige opfattelser, der strækker sig fra en restriktiv opdragelse over en mere åben, hvor den voksne ser det som sin største opgave at støtte barnets udvikling, til laissez faire-holdningen, der navnlig var udbredt i midten af 1900-t. Der er overordnet tre retninger, der adskiller sig mht. mål, indhold og konsekvenser.
=== Kontrollerende opdragelse ===
Denne form betegnes ofte som autoritær, idet de voksne tvinger påbud og forbud igennem, og det bliver et mål i sig selv at bryde eller bøje barnets vilje. Opdragelsen udøves i et hierarki, hvor voksne er højere placeret end børn, og hvor børns opgave er at være lydige. De voksne bestemmer, og børn har ikke ret til at protestere, jf. den især tidligere brugte bemærkning: "Din vilje sidder i fars lomme". Den almindelige holdning hos tilhængere af denne opdragelsesform er, at hovedopgaven er indprentning af traditionsbundne normer, også når det kun kan gennemføres med anvendelse af magtmidler.
=== Udviklingsstøttende opdragelse ===
Denne opfattelse, også benævnt demokratisk opdragelse, har som mål ligeværd mellem børn og voksne, selvom børn af udviklingsmæssige årsager ikke råder over samme modenhed og færdigheder som voksne. Den daglige opdragelse gennemføres primært ved fornuftsbegrundede krav afstemt efter barnets modenhed, og det forventes, at barnet ud fra følelsesmæssige relationer til de voksne af sig selv lever op til de stillede krav og forventninger. Samtidig opfattes det som barnets ret at formulere og hævde egne meninger, også når de kommer på tværs af de voksnes, men det er dog mht. gennemførelsen af egne planer underkastet nødvendige sikkerhedsregler. Der lægges tidligt op til, at barnet inddrages i drøftelser af, hvilke regler og rutiner der bør være gældende i familien, og tillægges egne ansvarsområder.
=== Laissez faire-opdragelse ===
Ved denne opdragelsesretning lader de voksne barnet gøre, hvad det har lyst til, uden eller med næsten ingen indgriben. Årsagen kan enten være forældrenes reaktion på egen opdragelse i barndommen, en ideologisk overbevisning om ikke at ville gribe ind eller social magtesløshed. Der er almindelig enighed om, at forældrene ved denne form for opdragelse svigter børnene, fordi de ikke påtager sig den opgave at formidle bæredygtige værdier.
== Henvisninger ==
| |||