Versionen fra 6. dec. 2011, 00:23 redigér Xqbot (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere 137.067 edits m r2.7.2) (Robot tilføjer eu:Klase-borroka; kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 15. apr. 2012, 04:27 redigér fjern redigering Andersfoghrasmussen (diskussion \| bidrag) 121 edits sprog, uddybning, perspektivering Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Klassekamp''' er et begreb som beskriver [[klassekonflikten]] mellem [[arbejdsgiver]]e og [[arbejder\|arbejdstager]]e. Klassetilhørsforhold defineres ved ens ejerskabsforhold til produktionsmidlerne, og der er således to hovedsagelige samfundsklasser: '''Klassekampen''', er et begreb, som er en del af den [[marxisme\|marxistiske]] [[historie]]forståelse. Hvor historiens gang betraktes en kamp imellem to samfundsklasser: ''[[Proletariatet]]'' og ''[[Bourgeoisiet]]''. * '''Proletariatet''' er dem som udføre et fysisk arbejde, det vil sige: [[Arbejderklasse]]n. * '''Bourgeoisiet''' er de rige som kan leve af deres [[kapitalisme\|formue]]. ~~Man må i dag undre sig hvor er [[akademiker]]ne, men de havde ikke noget betydnings fuldt antal på denne tid.~~ ''[[Proletariat]]et'' og ''[[borgerskab]]et''. Begrebet klassekamp introduceredes i [[Karl Marx]]' ''[[Det Kommunistiske Manifest]]'', hvori Marx fastslår, at "alle tidligere samfunds historie, er en del af klassekampens historie"<ref>Marx/Engels udvalgte værker 1, forlaget Tiden 1976, side 26</ref>. De to samfundsklasser er ifølge den marxistiske tænkning hinandens modsætninger. ▼ * '''Proletariatet''' (eller [[arbejderklassen]]) overlever ved at sælge dens arbejdskraft. Men Marx slår samtidig fast at "klassekampen" ikke er en subjektiv teori, en "teori" eller et synspunkt blandt andre. → Tværtimod mener Marx at klasserne og kampen mellem dem eksisterer uafhængigt af de enkelte menneskers subjektive opfattelser, idet han siger: ▼ * '''Borgerskabet''' (eller [[kapitalist]]erne) har magt over produktionsmidlerne og [[kapitalen]] og aftager proletariatets arbejdskraft. Udover disse to klasser eksisterer også klasser som [[småborgerskabet]] der eksempelvis er selvstændige erhvervsdrivende med mindre virksomheder, og [[pjalteproletariatet]] (tysk: ''lumpenproletariat'') der dækker over [[arbejdsløshed\|langtidsarbejdsløse]], [[kriminel]]le og andre subsistensløse. Derudover falder lønmodtagere i mellemlederstillinger, lavere embedspersoner indenfor [[politi]] og [[militær]], [[bonde\|småbonde]]standen og [[tyende]] ikke indenfor de to hovedklasser. ▲Den [[marxisme\|marxistiske]] historieopfattelse - eller den [[Historisk materialisme\|historiske materialisme]] - opfatter historiens gang som en kamp mellem de to hovedsagelige samfundsklasser. Begrebet klassekamp introduceredes i [[Karl Marx\|Marx]]' ''[[Det Kommunistiske Manifest\|kommunistiske manifest]]'', hvori ~~Marx~~det ~~fastslår~~påstås, at "alle tidligere samfunds historie, er en del af klassekampens historie"<ref>Marx/Engels udvalgte værker 1, forlaget Tiden 1976, side 26</ref>. De to samfundsklasser er ifølge den marxistiske tænkning hinandens modsætninger. ▲~~Men~~ Marx ~~slår samtidig fast~~påstår at "klassekampen" ikke er en subjektiv teori, en "teori" eller et synspunkt blandt andre. → Tværtimod mener Marx at klasserne og kampen mellem dem eksisterer uafhængigt af de enkelte menneskers subjektive opfattelser, idet han siger: <blockquote> Line 22 ⟶ 26: [[Kategori:Socialisme]] [[Kategori:Marxisme]] [[Kategori:Sociologi]] [[br:Emgann ar renkadoù]]

Klassekamp: Forskelle mellem versioner