Versionen fra 15. apr. 2012, 04:30 redigér Andersfoghrasmussen (diskussion \| bidrag) 121 edits mNo edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 15. apr. 2012, 04:56 redigér fjern redigering Andersfoghrasmussen (diskussion \| bidrag) 121 edits mNo edit summary Gå til næste forskel →
Linje 6: * '''Borgerskabet''' (eller [[kapitalist]]erne) har magt over produktionsmidlerne og [[kapitalen]] og aftager proletariatets arbejdskraft. Konflikten består i at arbejdstageren - eller arbejderen - som udgangspunkt ønsker den højest mulige løn, mens arbejdsgiveren - eller kapitalisten - ønsker at minimere sine omkostninger ved at presse lønnen nedad. Udover disse to klasser eksisterer også klasser som [[småborgerskab]]et der eksempelvis er selvstændige erhvervsdrivende med mindre virksomheder, og [[pjalteproletariatet]] (tysk: ''lumpenproletariat'') der dækker over [[arbejdsløshed\|langtidsarbejdsløse]], [[kriminel]]le og andre subsistensløse. Derudover falder lønmodtagere i mellemlederstillinger, lavere embedspersoner indenfor [[politi]] og [[militær]], [[bonde\|småbonde]]standen og [[tyende]] ikke indenfor de to hovedklasser.▼ Den [[marxisme\|marxistiske]] historieopfattelse - eller den [[Historisk materialisme\|historiske materialisme]] - opfatter historiens gang som en kamp mellem dedisse to ~~hovedsagelige~~ samfundsklasser. Begrebet klassekamp introduceredes i [[Karl Marx\|Marx]]' ''[[Det Kommunistiske Manifest\|kommunistiske manifest]]'', hvori det påstås, at "alle tidligere samfunds historie er en del af klassekampens historie"<ref>Marx/Engels udvalgte værker 1, forlaget Tiden 1976, side 26</ref>. De to samfundsklasser er ifølge den marxistiske tænkning hinandens modsætninger. Marx påstår at "klassekampen" ikke er en subjektiv teori, en "teori" eller et synspunkt blandt andre. Tværtimod mener Marx at klasserne og kampen mellem dem eksisterer uafhængigt af de enkelte menneskers subjektive opfattelser, idet han siger: Linje 19: <ref>Offentliggjort i 1907 af Franz Mehring i tidsskriftet ''Die Neue Zeit'' (bind XXV, 2, s. 164).</ref> </blockquote> ==Samfundsklasser== ▲~~Udover~~Foruden ~~disse~~proletariatet toog ~~klasser~~borgerskabet ~~eksisterer~~eksister også klasser som [[småborgerskab]]et der eksempelvis er selvstændige erhvervsdrivende med mindre virksomheder, og [[pjalteproletariatet]] (tysk: ''lumpenproletariat'') der dækker over [[arbejdsløshed\|langtidsarbejdsløse]], [[kriminel]]le og andre subsistensløse. Derudover falder lønmodtagere i mellemlederstillinger, lavere embedspersoner indenfor [[politi]] og [[militær]], [[bonde\|småbonde]]standen og [[tyende]] ikke indenfor de to hovedklasser. == Kilder == Line 27 ⟶ 30: [[Kategori:Socialisme]] [[Kategori:Marxisme]] ~~[[Kategori:Sociologi]]~~ [[br:Emgann ar renkadoù]]

Klassekamp: Forskelle mellem versioner